Året kort fortalt

 I 2017 udviklede det økonomiske opsving i euroområdet sig til en solid og bredt funderet vækst. Økonomien voksede 2,5 pct. og havde ved årets slutning været i vækst i 18 kvartaler i træk. Det er den kraftigste vækst de seneste 10 år og den bredest funderede de seneste 20 år. Vækstraternes spredning mellem eurolandene faldt til det laveste niveau siden starten af Den Monetære Union.

Den robuste vækst sikrede, at opsvinget på arbejdsmarkedet fortsatte i et højt tempo. Beskæftigelsen steg 1,6 pct. og nåede det højeste niveau nogensinde, holdt oppe af en rekordhøj erhvervsfrekvens for kvinder og ældre arbejdstagere. Arbejdsløsheden faldt til det laveste niveau siden januar 2009. Alt i alt er der skabt 7,5 mio. arbejdspladser siden midten af 2013, som har udlignet alle tab af arbejdspladser under krisen.

ECB's pengepolitik har som i tidligere år spillet en central rolle i denne opsvings- og konvergenshistorie. I 2017 forsvandt tidligere asymmetrier i transmissionen af ECB's pengepolitik stort set, og finansieringsforholdene stabiliserede sig på et rekordlavt niveau i euroområdet. Dette bidrog til den kraftigste stigning i kreditgivningen til den private sektor, siden krisen begyndte i 2008.

De robuste resultater i realøkonomien blev dog ikke matchet af inflationsudviklingen. Mens den samlede inflation igen var steget fra det tidligere lave niveau til gennemsnitlig 1,5 pct. i løbet af året, forblev det indenlandske prispres dæmpet, og den underliggende inflation viste ingen tegn på en vedvarende opadrettet tendens.

De forskellige udsigter for vækst og inflation formede ECB's pengepolitiske beslutninger i løbet af året og førte til, at vi justerede opkøbsprogrammet.

I oktober besluttede Styrelsesrådet at reducere opkøbet af aktiver yderligere, fra 60 mia. euro til 30 mia. euro pr. måned, og at forlænge programmet med mindst ni måneder til september 2018. Desuden blev den eksplicitte henvisning til, at Styrelsesrådet er parat til at udvide opkøbsprogrammet, hvis udsigterne bliver mindre gunstige, i marts 2018 fjernet i den officielle kommunikation.

Styrelsesrådets beslutninger afspejlede den større tillid til de økonomiske udsigter. I en sådan kontekst ville en uændret pengepolitik være blevet stadig mere lempelig. Med beslutningerne erkendtes det dog også, at tålmodighed er en nødvendighed for, at der kan opbygges et inflationspres, og at vedholdenhed er en nødvendighed i vores pengepolitik, for at inflationsudviklingen kan blive vedvarende og få sin egen selvbærende dynamik.

Selv om pengepolitikken har den ønskede virkning, kan den også have bivirkninger. I 2017 fortsatte ECB derfor med nøje at overvåge risici for finansiel stabilitet, som syntes at være inddæmmede.

Den kraftigere nominelle vækst bidrog til at mindske risici, idet den forbedrede holdbarheden af virksomheders og husholdningers gæld. Gældskvoterne i begge sektorer faldt til niveauet i begyndelsen af 2008, hvilket viser, at opsvinget ikke er kommet på bekostning af en højere gældsætning i den private sektor. Det er nemlig stort set første gang siden starten af Den Monetære Union, at det private forbrug er steget, samtidig med at den private gældsætning er faldet.

For bankerne betød en økonomi i bedring også, at der var mulighed for yderligere at styrke deres balancer. Den stærkere økonomi bidrog til at stabilisere rentabiliteten gennem et øget forretningsomfang og lavere nedskrivningsomkostninger. Bankernes modstandskraft over for stød fortsatte med at stige, idet kernekapitalprocenten nåede 14,5 pct. i 3. kvartal 2017, og aktivkvaliteten var forbedret.

Bankerne i euroområdet forstærkede deres reduktion af misligholdte lån, der faldt fra 8 pct. af de samlede lån i 2014 til 5,2 pct. i 3. kvartal 2017. Værdien af de misligholdte lån faldt med 119 mia. euro alene i de tre første kvartaler af 2017, hvor salg af lån på de sekundære markeder udgjorde en stigende andel af afhændelserne. Dette blev fremmet af ECB's initiativer til at forbedre gennemsigtigheden på markederne for misligholdte lån. En yderligere indsats for at nedbringe de store beholdninger af misligholdte lån er dog stadig nødvendig.

ECB fortsatte også med at overvåge forholdene på de finansielle markeder. Markederne var forholdsvis rolige i 2017, men de var stadig sårbare over for en pludselig revurdering af risiko og stigninger i volatiliteten på de finansielle markeder. Disse risici opstod på de globale aktiemarkeder i begyndelsen af 2018. Indtil videre har der dog ikke været nogen større afsmitning på kreditmarkederne i euroområdet og dermed på de generelle finansielle forhold.

I 2017 skete der også en vigtig udvikling i betalingsarkitekturen i euroområdet. Den sidste migreringsbølge til TARGET2-Securities blev gennemført, og derefter gennemførtes der i gennemsnit 566.684 transaktioner dagligt på platformen. Den nye 50-euroseddel blev sendt i omløb og forbedrede betalingssikkerheden for borgerne euroområdet, som stadig anser kontanter som deres foretrukne betalingsmåde i forretninger.

Endelig tog ECB en række skridt til at forbedre gennemsigtigheden og ansvarligheden i forhold til EU's borgere. Vi besvarede 138 spørgsmål fra medlemmer af Europa-Parlamentet i 2017. Vi lukkede dørene op til vores nye Visitor Centre, hvor vi hvert år regner med at tage imod 40.000 besøgende. Vores websted blev besøgt over 17 millioner gange af folk fra hele verden.

Fremadrettet forventer vi, at den økonomiske vækst forbliver kraftig i 2018. Selvom vi fortsat er overbevist om, at inflationen igen vil nærme sig vores mål på mellemlangt sigt, er der stadig usikkerhed om den ledige kapacitet i økonomien.

En tålmodig, vedvarende og forsigtig pengepolitik er derfor fortsat nødvendig for at sikre, at inflationen igen når vores mål.

Frankfurt am Main, april 2018

Mario Draghi

Formand


Året i tal

 

En solid og bredt funderet økonomisk vækst 2,5 pct. En kraftigere nettoeksport og et robust indenlandsk forbrug af varer og tjenesteydelser understøttede år til år-væksten i euroområdets bruttonationalprodukt. Inflationen er inde i en bedring 1,5 pct. Den gennemsnitlige samlede inflation i euroområdet steg, hvilket primært skyldtes stigende priser på energi – og i mindre grad – på fødevarer. Beskæftigelsen er over niveauet før krisen 1,6 pct. Opsvinget på arbejdsmarkedet fortsatte med en robust beskæftigelsesvækst, der afspejler både det positive økonomiske klima og de vellykkede politiske foranstaltninger. 1998: 1,47σ 2017: 0,75σ I 2017 var forskellen i de økonomiske vækstrater i euroområdet, målt i standardafvigelser i bruttoværditilvæksten, den laveste, der nogensinde er målt i Den Monetære Unions historie. Vækstraternes spredning er historisk lav

  

 

Bankernes solvens er forbedret 14,5 pct. Solvensen hos euroområdets banker blev stadig bedre, idet kernekapitalprocenten nåede 14,5 pct. i 3. kvartal 2017. Hurtigere nedbringelse af misligholdte lån -119 mia. euro Den samlede værdi af misligholdte lån i bankerne i euroområdet faldt mærkbart i årets første tre kvartaler. Stigende antal T2S-transaktioner 556.684 pr. dag Afslutningen af migreringen til Target2-Securities var et betydeligt skridt i retning af en integreret europæisk infrastruktur for værdipapirafvikling, som det fremgår af det gennemsnitlige antal transaktioner pr. dag efter den endelige migreringsbølge. 138 ECB's formand Mario Draghi svarede på over 130 spørgsmål fra medlemmer af Europa-Parlamentet, hvilket afspejler ECB's høje standarder for ansvarlighed og gennemsigtighed. Mange svar givet til Europa-Parlamentet


ECB's politikker og aktiviteter i det økonomiske og finansielle miljø i 2017

Euroområdets økonomiske opsving blev drevet af gunstige forhold og pengepolitik

Konjunkturopsvinget i euroområdet, som begyndte i 2013, fortsatte i 2017, hvor det var modstandsdygtigt over for en række usikkerhedsfaktorer. Produktionsvæksten stabiliserede sig og blev bredere funderet, idet spredningen i vækstrater på tværs af både lande og sektorer var den laveste i to årtier. Arbejdsmarkederne i euroområdet nød fortsat godt af det igangværende opsving. Beskæftigelsen steg til det højeste niveau siden etableringen af euroområdet, mens ledigheden faldt til et niveau, der ikke er set siden 1. kvartal 2009.

Opsvinget i euroområdet blev understøttet af en række gunstige konjunkturmæssige og strukturelle faktorer. Den globale produktionsvækst tiltog og medførte en øget eksportefterspørgsel, mens adskillige års balancejustering, opbygning af institutioner samt strukturreformer i euroområdet også bar frugt. Desuden var finanspolitikken overordnet set mere eller mindre neutral. ECB's pengepolitiske foranstaltninger bidrog fortsat til væksten i pengemængden og kreditgivningen og spillede en central rolle i at fremme både husholdningernes forbrug og erhvervsinvesteringerne ved at sikre lave renter og fortsat gunstige finansieringsforhold.

Trods det robuste økonomiske opsving viste inflationen endnu ingen overbevisende tegn på en holdbar opjustering til et niveau på mellemlangt sigt på under, men tæt på, 2 pct. i overensstemmelse med ECB's definition af prisstabilitet. Det underliggende inflationspres var stadig afdæmpet i lyset af den fortsat betydelige ledige kapacitet på arbejdsmarkedet. De observerede forbedringer på arbejdsmarkedet havde endnu ikke givet sig udslag i en mere dynamisk lønvækst. Desuden var det vigtigt at se igennem volatiliteten i de kortsigtede inflationsdata, som ikke eller kun i begrænset omfang påvirkede udsigterne for prisstabiliteten på mellemlangt sigt.

Den solide og bredt funderede vækst har skabt tillid til, at inflationen vil stige med tiden. I den forbindelse har ECB's styrelsesråd understreget, at der er brug for tålmodighed, vedholdenhed og forsigtighed, da denne proces vil tage tid og kræve en meget lempelig pengepolitik.

Den globale økonomiske vækst tiltog

Konjunkturopsvinget i den globale økonomi fortsatte i 2017 (se figur 1). Desuden blev det bredere fordelt på lande og komponenter. Forbruget var fortsat en central drivkraft for den globale vækst, mens investeringsefterspørgslen tiltog, især i de avancerede økonomier. Opsvinget i verdenshandlen faldt sammen med en mere positiv stemning i erhvervslivet og et skift i efterspørgslen hen imod mere importintensive regioner, især Europa.

 

Figur 1

Globalt realt BNP

(Ændring i pct. år-år; kvartalsvise observationer)

-2 0 2 4 6 8 10 12 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Avancerede økonomier ekskl. euroområdet Råvareeksporterende vækstøkonomier Råvareimporterende vækstøkonomier

Kilder: Haver Analytics, nationale kilder og ECB's beregninger.
Anm.: Købekraftsjusteret (PPP-justeret) BNP. Avancerede økonomier er bl.a. Australien, Canada, Japan, New Zealand, Norge, Schweiz, Storbritannien, Sverige og USA. Råvareeksportører er bl.a. Argentina, Brasilien, Chile, Colombia, Indonesien, Malaysia, Mexico, Rusland, Saudi-Arabien, Sydafrika og Venezuela. Råvareimportører er bl.a. Hongkong, Indien, Korea, Singapore, Taiwan, Thailand og Tyrkiet.

Det globale økonomiske opsving havde medvind på en række områder i de avancerede økonomier, mens den stærke modvind for vækstøkonomierne aftog. I de avancerede økonomier aftog den ledige kapacitet yderligere, både med hensyn til produktionskapacitet og på arbejdsmarkederne, efterhånden som kilderne til vækst blev mere og mere endogene. Lempelige politikker samt voksende tillid blandt både virksomheder og husholdninger understøttede den økonomiske aktivitet i de avancerede økonomier. I vækstøkonomierne understøttede lempelige politikker fortsat den robuste vækst i de råvareimporterende lande, mens væksten på ny steg i de råvareeksporterende lande som følge af højere råvarepriser og en fornyet indstrømning af kapital.

 

Figur 2

Udviklingen på arbejdsmarkederne i OECD

(Kvartalsvise observationer)

5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 7,5 8,0 8,5 9,0 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Ledighed (i pct., omvendt højre akse) Lønsum pr. ansat

Kilder: Haver Analytics, Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD) og ECB's beregninger.
Anm.: Lønsum pr. ansat beregnes som summen af de (sæsonkorrigerede) årlige ændringer i enhedslønomkostningerne og arbejdskraftsproduktiviteten.

Den øgede nationale efterspørgsel og de observerede fald i ledigheden har endnu ikke givet sig udslag i højere lønninger (se figur 2) eller højere kerneinflation i de fleste af de vigtigste økonomier. Sammenlignet med sidste år var den globale inflation ekskl. fødevarer og energi stadig stort set stabil. Den globale samlede inflation steg ikke desto mindre som følge af højere råvarepriser (se figur 3).

 

Figur 3

OECD-inflation

(Ændring i pct. år-år; månedlige observationer)

0 1 2 3 4 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Alle komponenter Ekskl. energi og fødevarer

Kilder: Haver Analytics, OECD og ECB's beregninger.

Højere råvarepriser fik den globale inflation til at stige

Prisen på Brent-råolie rettede sig i 2. halvår 2017 (se figur 4) efter en faldende tendens i 1. halvår – fra 56 dollar pr. tønde i januar til 44 dollar pr. tønde i juni, primært på grund af tvivl om effektiviteten af den aftale, som Organization of the Petroleum Exporting Countries (OPEC) og de vigtigste olieproducerende lande uden for OPEC i 2016 indgik om at skære i produktionen på baggrund af en stærk olieforsyning fra USA. I overensstemmelse med den globale inflationsudvikling steg prisen på Brent-råolie til 67 dollar pr. tønde ultimo december, hvilket tydede på en afbalancering af markedet som følge af højere efterspørgsel end forventet i 2017, forlængelsen i maj 2017 af produktionsnedskæringerne i OPEC-landene og lande uden for OPEC samt afbrydelse af forsyningen i nogle producerende lande, hvilket medførte en fortsat nedbringelse af olielagrene. Ultimo året blev priserne yderligere understøttet af geopolitiske spændinger, forventninger om en yderligere forlængelse af aftalen om produktionsnedskæringer mellem OPEC-landene og lande uden for OPEC, som blev bekræftet den 30.  november 2017, hvor aftalen blev forlænget til udgangen af 2018, samt en kraftig global efterspørgsel efter olie.

 

Figur 4

Råvarepriser

(Daglige observationer)