Corporate governance

For yderligere at styrke ECB's og Eurosystemets corporate governance bistår et revisionsudvalg på højt niveau Styrelsesrådet med dets opgaver i forbindelse med:

1. de finansielle oplysningers integritet
2. overvågningen af interne kontrolprocedurer
3. overholdelsen af gældende love, forordninger og adfærdskodekser
4. udførelsen af revisionsfunktioner.

En nærmere beskrivelse af revisionsudvalgets rolle findes i Revisionsudvalgets mandat.

Yannis Stournaras er formand for Revisionsudvalget. Udvalgets øvrige fire medlemmer er: Luis de Guindos, Patrick Honohan, Ardo Hansson og Klaas Knot.

Komiteen for Interne Revisorer bidrager, i overensstemmelse med Eurosystemets/ESCB's og Den Fælles Tilsynsmekanismes (Single Supervisory Mechanism – SSM) revisionscharter (findes kun på engelsk), til at nå Eurosystemets/ESCB's og SSM's mål gennem uafhængig, objektiv kvalitetskontrol og rådgivning, som er udformet med henblik på at skabe merværdi og forbedre resultaterne af udførelsen af Eurosystemets/ESCB's og SSM's opgaver og aktiviteter.

Komiteen for Interne Revisorer rapporterer til ECB's besluttende organer og er ansvarlig for at udarbejde og gennemføre Eurosystemets/ESCB's og SSM's revisionsplan. Derudover definerer komiteen fælles standarder for revision i Eurosystemet/ESCB og SSM.

ifølge ESCB-statutten skal der være to kontrolinstanser

• eksterne revisorer
• Den Europæiske Revisionsret

De eksterne revisorer reviderer ECB's årsregnskab (artikel 27.1 i ESCB-statutten). Den Europæiske Revisionsret efterprøver, hvor effektiv ECB's forvaltning er i operationel henseende (artikel 27.2).

Good Practices for the selection and mandate of External Auditors according to Article 27.1 of the ESCB/ECB Statute, as approved by the Governing Council of the ECB, 10. marts 2017 (findes kun på engelsk)

De eksterne revisorers revisionspåtegning offentliggøres som en del af ECB's årsberetning.

Revisionsrettens beretninger og ECB's svar:

• Revisionsrettens beretning om revisionen af Den Europæiske Centralbanks forvaltning af sit CO2-fodaftryk med Den Europæiske Centralbanks svar, 28. april 2014
• Revisionsrettens beretning om effektiviteten af Den Europæiske Centralbanks forvaltning i regnskabsåret 2010, med Den Europæiske Centralbanks svar, 4. juni 2012
• Revisionsrettens beretning om effektiviteten af Den Europæiske Centralbanks forvaltning i regnskabsåret 2009, med Den Europæiske Centralbanks svar, 29. januar 2011
• Revisionsrettens beretning om effektiviteten af Den Europæiske Centralbanks forvaltning i regnskabsåret 2008, med Den Europæiske Centralbanks svar, 18. juni 2010
• Revisionsrettens beretning om effektiviteten af Den Europæiske Centralbanks forvaltning i regnskabsåret 2007, med Den Europæiske Centralbanks svar, 9. februar 2010
• Revisionsrettens beretning om effektiviteten af Den Europæiske Centralbanks forvaltning i regnskabsåret 2006, med Den Europæiske Centralbanks svar, 4. september 2009
• Revisionsrettens beretning om effektiviteten af Den Europæiske Centralbanks forvaltning i regnskabsåret 2005, med Den Europæiske Centralbanks svar, Den Europæiske Unions Tidende (EUT), C 313, 21. december 2007
• Revisionsrettens beretning om effektiviteten af Den Europæiske Centralbanks forvaltning i regnskabsåret 2004, med Den Europæiske Centralbanks svar, 5. maj 2006
• Revisionsrettens beretning om effektiviteten af Den Europæiske Centralbanks forvaltning i regnskabsåret 2003, med Den Europæiske Centralbanks svar, 15. oktober 2004
• Revisionsrettens beretning om effektiviteten af Den Europæiske Centralbanks forvaltning i regnskabsåret 2002, med Den Europæiske Centralbanks svar. Den Europæiske Unions Tidende (EUT), C 045, 20. februar 2004
• Revisionsrettens beretning om effektiviteten af Den Europæiske Centralbanks forvaltning i regnskabsåret 2001, med Den Europæiske Centralbanks svar. Den Europæiske Unions Tidende (EUT), C 259, 25. oktober 2002
• Revisionsrettens beretning om effektiviteten af Den Europæiske Centralbanks forvaltning i regnskabsåret 2000, med Den Europæiske Centralbanks svar. Den Europæiske Unions Tidende (EUT), C 341, 4. december 2001

Intern revision

Direktoratet for Intern Revision er direkte ansvarlig over for Direktionen. Direktoratet for Intern Revisions mandat er fastlagt i ECB's Revisionscharter, som er godkendt af Direktionen.

Chartret er baseret på internationale revisionsstandarder, navnlig fra Foreningen af Interne Revisorer.

Internt kontrolsystem

Direktionen har det overordnede ansvar for overvågningen af ECB's risikostyring.

ECB's interne kontrolsystem er desuden funktionsopdelt i tre lag, hvor hver enkelt organisatorisk enhed i organisationen (sektion, afdeling, direktorat eller generaldirektorat) har det primære ansvar for egen risikostyring samt for at sikre driftens effektivitet.

Kontrollens andet lag udføres af ECB-funktioner såsom operationel risikostyring, finansiel risikostyring og Compliance og Governance-kontoret, som fremmer og støtter implementeringen af kontrolsystemet i organisationen.

ECB's interne revisionsfunktion udgør kontrollens tredje lag og yder uafhængig og objektiv rådgivning, der er målrettet mod at skabe merværdi og forbedre ECB's aktiviteter. Som nævnt ovenfor er ECB's revisionsudvalg desuden med til yderligere at styrke ECB's kontrolfunktioner og corporate governance.

Etisk grundlag

Som EU-institution er ECB pålagt opgaver af almen interesse. Det etiske grundlag indeholder etiske regler og retningslinjer, som skal sikre størst mulig integritet, kompetence, effektivitet og gennemsigtighed i udførelsen af opgaverne. Efterlevelse af disse principper er afgørende for ECB's troværdighed samt for at sikre EU-borgernes tillid til ECB's ledelse og aktiviteter.

Det etiske grundlag for ECB's ansatte, som er en del af ECB's personaleregler, blev ændret 3. december 2014 som følge af oprettelsen af Den Fælles Tilsynsmekanisme (SSM). Det reviderede grundlag trådte i kraft 1. januar 2015, og samtidig blev adfærdskodeksen for medlemmer af ECB's tilsynsråd oprettet.

En fælles adfærdskodeks for alle ECB's beslutningstagere og højtstående embedsmænd trådte i kraft 1. januar 2019. En ajourført version med skærpede regler om private finansielle transaktioner trådte i kraft fra januar 2023.

• ECB's etiske grundlag, EUT C 204, 20.6.2015, s. 3
• Adfærdskodeks for højtstående embedsmænd i ECB 2022/C 478/03, EUT C 478, 16.12.2022, s. 3

Gennemførelsen af det etiske grundlag

Governancespørgsmål har fået endnu større betydning for ECB efter oprettelsen af SSM. For at sikre en korrekt og konsekvent gennemførelse af det etiske grundlag og for at styrke ECB's corporate governance besluttede Styrelsesrådet 17. december 2014 at nedsætte en etisk komite. Komiteen varetager de ansvarsområder, som den etiske vejleder har i henhold til adfærdskodeksen for medlemmer af Styrelsesrådet, og som den etikansvarlige har i henhold til den supplerende kodeks for etiske kriterier for medlemmerne af Direktionen.

Den Etiske Komites vigtigste opgave er at rådgive de organer, som deltager i ECB's beslutningsprocesser, om etiske spørgsmål på grundlag af individuelle anmodninger.

Som led i bestræbelserne på at sikre, at ECB's aktiviteter udføres på en måde, der er i overensstemmelse med principperne om integritet og opretholdelse af de højeste etiske standarder, har Direktionen desuden oprettet et compliance og governancekontor. Kontoret påbegyndte arbejdet, samtidig med at de reviderede administrative bestemmelser for ECB's personale trådte i kraft. Som et af sine ansvarsområder har Compliance og Governance-kontoret overtaget den etikansvarliges tidligere funktion i forhold til personalet.

Compliance og Governance-kontoret udgør en central, uafhængig kontrolfunktion, som styrker ECB's governancerammer ved at støtte Direktionen i dens indsats for at beskytte ECB's integritet og omdømme, ved at fremme etiske standarder i de ansattes adfærd og ved at styrke ECB's ansvarlighed og gennemsigtighed.

Budgetmyndighed

Styrelsesrådet er ansvarligt for ECB's budget, som det vedtager efter forslag fra Direktionen. Styrelsesrådet er ansvarligt for ECB's budget, som det vedtager efter forslag fra Direktionen. I sager, der vedrører ECB's budget, assisteres Styrelsesrådet endvidere af Budgetkomiteen.

Databeskyttelsesansvarlig

Den databeskyttelsesansvarlige sikrer, at bestemmelserne i forordning (EU) 2018/1725 anvendes i ECB og rådgiver dataansvarlige og databehandlere om, hvordan de skal opfylde deres forpligtelser. Den databeskyttelsesansvarlige rapporterer til Direktionen, som sikrer, at han/hun er i stand til selvstændigt at udføre sine opgaver og pligter. Den databeskyttelsesansvarliges opgaver og beføjelser er defineret i afgørelse (EU) 2020/655.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF, EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39-98

Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2020/655 af 5. maj 2020 om vedtagelse af gennemførelsesbestemmelser vedrørende databeskyttelse i Den Europæiske Centralbank og om ophævelse af afgørelse ECB/2007/1 (ECB/2020/28), EUT L 152 af 15.5.2020, s. 13-20

Bekæmpelse af svig på EU-plan

I 1999 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet forordning (EF) nr. 1073/1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig ("OLAF-forordningen") for at styrke bekæmpelsen af svig, bestikkelse og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Fællesskabernes finansielle interesser. Ifølge forordningen skal OLAF især foretage interne undersøgelser ved mistanke om svig i EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer.

ECB's bekæmpelse af svig

ECB's afgørelse om de regler, der gælder for OLAF-undersøgelser – Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank vedtog 3. juni 2004 en afgørelse (ECB/2004/11) om de nærmere vilkår for Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svigs undersøgelser af Den Europæiske Centralbank i forbindelse med forebyggelse af svig, bestikkelse og anden ulovlig aktivitet, der skader De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser, og om ændring af ansættelsesvilkårene for Den Europæiske Centralbanks ansatte. Afgørelsen trådte i kraft 1. juli 2004. Den blev suppleret af Administrative arrangements between the European Central Bank and the European Anti-Fraud Office (findes kun på engelsk), en administrativ aftale mellem ECB og OLAF, der blev underskrevet 16. juni 2016 for at øge samarbejdet mellem tjenester i ECB og OLAF.

• ECB's afgørelse af 3. juni 2004 om de nærmere vilkår for Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svigs undersøgelser af ECB i forbindelse med forebyggelse af svig, bestikkelse og anden ulovlig aktivitet, der skader De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser, og om ændring af ansættelsesvilkårene for ECB's ansatte (ECB/2004/11)

Hidtidigt system til bekæmpelse af svig i ECB

Skønt Styrelsesrådet fuldt ud havde accepteret behovet for effektive foranstaltninger til at forhindre svig, blev det vurderet, at OLAF-forordningen ikke omfattede ECB i kraft af ECB's uafhængighed og lovbestemte opgaver. I stedet vedtog Styrelsesrådet den separate afgørelse af 7. oktober 1999 om bekæmpelse af svig (ECB/1999/5), der gav mulighed for at oprette et omfattende system til bekæmpelse af svig, som i sidste ende skulle kontrolleres af et uafhængigt Udvalg for Bekæmpelse af Svig.

Europa-Kommissionen gjorde med støtte fra Kongeriget Nederlandene, Europa-Parlamentet og Rådet efterfølgende indsigelser mod denne holdning (sag C-11/00). Den 10. juli 2003 afsagde EF-Domstolen dom om parternes anbringender og annullerede afgørelse ECB/1999/5.

Domstolen konstaterede entydigt, at ECB "udgør en del af Fællesskabet". Samtidig fastslog Domstolen, at den lovgivende myndighed ønskede at sikre, at ECB er i stand til uafhængigt at gennemføre de opgaver, den har fået pålagt. Domstolen fastslog imidlertid, at selvstændigheden ikke indebærer, at ECB stilles helt uden for De Europæiske Fællesskaber, og fritager heller ikke ECB fra at overholde de fællesskabsretlige regler. Dette er i overensstemmelse med ECB's holdning. Anvendelsen af OLAF-forordningen må derfor ikke gå ud over en uafhængig udførelse af ECB's opgaver.

Den Europæiske Centralbanks Udvalg for Bekæmpelse af Svig udarbejdede i løbet af sin levetid følgende årsrapporter:

• ECB's afgørelse af 3. juni 2004 om de nærmere vilkår for Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svigs undersøgelser af ECB i forbindelse med forebyggelse af svig, bestikkelse og anden ulovlig aktivitet, der skader De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser, og om ændring af ansættelsesvilkårene for ECB's ansatte (ECB/2004/11)
• Årsrapport om aktiviteterne i Den Europæiske Centralbanks Udvalg for Bekæmpelse af Svig i perioden fra marts 2002 til januar 2003, maj 2003
• Årsrapport om aktiviteterne i Den Europæiske Centralbanks Udvalg for Bekæmpelse af Svig i perioden fra marts 2001 til januar 2002, maj 2002
• ECB's svar til Udvalget for Bekæmpelse af Svigs årsrapport, maj 2002
• Årsrapport om aktiviteterne i Den Europæiske Centralbanks Udvalg for Bekæmpelse af Svig i perioden fra januar 2000 til februar 2001, 26. januar 2001
• Bilag 1: Forretningsorden
• Bilag 2: Afgørelse om bekæmpelse af svig