European Central Bank - eurosystem
SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter

Blinde og svagtseende

"Et godt design for blinde og svagtseende er et godt design for alle"

Inklusion har været princippet bag vores nære samarbejde med Den Europæiske Blindeunion (EBU) siden den periode i 1990'erne, hvor eurosedlerne og -mønterne blev designet. Vi udvikler eurosedler og -mønter, så blinde og svagtseende tillidsfuldt kan bruge dem. 

ECB hører jævnligt EBU, herunder i forbindelse med udviklingen af den anden serie af eurosedler, Europa-serien. 

Kontanter spiller en vigtig rolle i borgernes frihed til at vælge, hvordan de vil betale, og kontanter er helt afgørende for den finansielle inklusion af alle samfundsgrupper. Vi vil sikre, at blinde og svagtseende fortsat kan bruge eurosedlerne tillidsfuldt.

Eurosedlernes kendetegn for tilgængelighed

Vi udsendte den anden serie af eurosedler, Europa-serien, mellem 2013 og 2019. Sedlerne har samme designelementer som dem i den første serie, men bedre kendetegn for tilgængelighed og klarere farver, så det også er nemmere at kende forskel på dem.

Hvad er det så for nogle kendetegn for tilgængelighed, man kan finde på den anden serie af eurosedler?

Forskellige størrelser

Jo højere pålydende værdi, desto større er sedlen. 50-, 100- og 200-eurosedlerne har samme højde, men de bliver længere, i takt med at værdien bliver større.

Alle seks seddelværdier vises lodret ved siden af hinanden. Sedlerne vises i rækkefølge efter størrelse og pålydende værdi fra den mindste [5 euro] til den største [200 euro].

Klarere farver 

Alle seddelværdierne har nu mere intense og bedre kontrasterende farver. 5-eurosedlen er grå, 10-eurosedlen er rød, 20-eurosedlen er blå, 50-eurosedlen er orange, 100-eurosedlen grøn, 200-eurosedlen er gulbrun, og 500-eurosedlen er lilla. Selvom 500-eurosedlen ikke længere udstedes, er 500-eurosedlen fra den første serie stadig lovligt betalingsmiddel og er stadig i cirkulation.

Store tal

Store tal, der angiver seddelværdien, er adskilt fra andre designelementer. Det øger kontrasten og gør det nemmere at genkende værdien og skelne mellem de seks seddelværdier.

Relieftryk

De store tal er trykt med relieftryk. Det gør det nemmere for blinde og svagtseende at genkende seddelværdien.

Nærbillede af en 20-euroseddel, hvor relieftrykket fremhæves: tallet, det store billede med forskellige arkitektoniske stilarter, og følbare mærker.

Streger i relieftryk

Der er streger i relieftryk langs den venstre og højre kant på alle eurosedlernes forside. Seddelværdierne kan genkendes ved antallet af mellemrum mellem stregerne i relieftryk, som vist på billederne nedenfor. Seddelværdier med omtrent samme mønster kan yderligere skelnes fra hinanden ved hjælp af størrelsen. 

5-euroseddel og 50-euroseddel

Stregerne i relief er trykt på den venstre og højre kant uden mellemrum.

10-euroseddel og 100-euroseddel

Stregerne i relief er trykt på den venstre og højre kant med et mellemrum.

20-euroseddel og 200-euroseddel

Stregerne i relief er trykt på den venstre og højre kant med to mellemrum.

Hvor effektive er vores kendetegn for tilgængelighed?

Vil du vide mere om, hvordan de virker i praksis? Se videoen nedenfor, hvor et medlem af blindesamfundet forklarer, hvordan hun genkender eurosedler.

Se udskriften af videoen.

Euromønter

Kendetegnene omfatter bl.a.:

  • Forskellig størrelse, farve og rand
  • Forskellig vægt: Jo tungere mønten er, desto højere er dens værdi (bortset fra 50-cent-mønten, som er tungere end 1-euromønten)
  • Værdien fremstår klart på mønternes europæiske side  

Forskellige kanter

2 euro

Mønterne har bogstaver præget i en rand med fin rifling.

1 euro

Mønternes rand har afbrudt fin rifling med tre glatte afsnit.

50 cent og 10 cent

Mønternes rand har grov rifling.

20 cent

Mønternes rand er glat med syv fordybninger langs randen.

5 cent og 1 cent

Mønterne har glat rand.

2 cent

Mønterne er glatte med en rille langs randen.

Hvis du har spørgsmål om euromønterne, så kontakt venligst Europa-Kommisionen.

Alle sider i dette afsnit