SØGEMULIGHEDER
Home Medier Explainers Forskning & Publikationer Statistik Pengepolitik Euroen Betalinger & Markeder Karriere & Job
Forslag
Sortér efter

Ofte stillede spørgsmål om den digitale euro

Spørgsmål 1. Er det tanken, at en digital euro skal erstatte kontanter?

Nej, en digital euro ville blive et supplement til kontanter og ikke erstatte dem. Der vil fortsat være kontanter til rådighed i euroområdet. En digital euro ville være til rådighed sideløbende med kontanter og være et svar på forbrugernes stigende efterspørgsel efter hurtige og sikre digitale betalinger.

Spørgsmål 2. Hvilke konsekvenser ville en digital euroudstedelse have for banksektoren?

En digital euro bør ikke få negative konsekvenser for den finaniselle sektor. Derfor vil vi sikre, at den opfylder følgende krav: i) en digital euro bør hovedsagelig anvendes som betalingsmiddel og ikke blive et instrument til finansielle investeringer og ii) formidlere, som er underlagt tilsyn, bør inddrages i håndteringen af en digital euro.

Spørgsmål 3. Hvorfor ville en digital euro være bedre end stablecoins og kryptoaktiver?

En digital euro ville være centralbankpenge. Det vil sige, at den – fordi der ville være en centralbank, som står bag den, og den er udformet til at opfylde borgernes behov – ville være risikofri og respektere privatlivets fred og databeskyttelse. Centralbanker har mandat til at fastholde penges værdi, uanset om de er fysiske eller digitale.

Stabiliteten og pålideligheden af stablecoins afhænger i sidste instans af, om udstederen er i stand til at leve op til sit løfte om at fastholde deres værdi over tid. Private udstedere kan også anvende personoplysninger i kommercielt øjemed.

Der er ingen identificerbar enhed, som er ansvarlig for kryptoaktiver, hvilket indebærer, at krav ikke kan fyldestgøres.

Spørgsmål 4. Vil en digital euro blive baseret på distributed ledger-teknologi (DLT) som fx blockchain?

Eurosystemet eksperimenterer med forskellige tilgange og teknologier til at gøre en digital euro tilgængelig. Dette omfatter både centraliserede og decentrale løsninger som fx DLT. Der er imidlertid ikke truffet en beslutning endnu.

Spørgsmål 5. Ville en digital euro være en alternativ valuta i Eurosystemet?

Nej – en digital euro ville blot være en anden måde at foretage betalinger i euro – vores fælles valuta – på i Europa. Den ville være konvertibel én til én med eurosedler. En digital euro ville være et svar på borgernes og virksomhedernes stigende præference for digitale betalinger.

Spørgsmål 6. Hvorfor skulle forbrugerne ønske at bruge en digital euro?

En digital euro ville være et digitalt betalingsmiddel, der er lige så sikkert, let at bruge og lige så billigt, som kontanter er i dag. Den ville være uden omkostninger for folk, som bruger den til at dække basale betalingsbehov, og kunne anvendes overalt inden for euroområdet.

I en verden, hvor borgerne foretager flere og flere elektroniske betalinger, og hvor det digitale betalingsmarked fortsætter med at vokse, ville en digital euro give alle – husholdninger, små virksomheder og store selskaber – endnu en valgmulighed for at foretage betalinger med centralbankpenge.

For betalingsmodtagere, som fx handlende og små virksomheder, ville en digital euro være endnu en måde, hvorpå de kunne modtage betalinger fra deres kunder.

En digital euro kunne også tilbyde avancerede funktioner, fx automatiske betalingsfunktioner eller ved at bruge en eller anden form for digital identitet.

Spørgsmål 7. Hvad nu, hvis en centralbank uden for euroområdet udsteder en digital valuta, inden Eurosystemet gør det?

Alle større centralbanker er i færd med at undersøge muligheden for en centralbankudstedt digital valuta, men der er ikke tale om hverken et kapløb eller en konkurrence. På G20-niveau er der en fælles forståelse af, at et samarbejde er nødvendigt, når det drejer sig om den internationale brug af digitale centralbankvalutaer.

Grundighed og sikkerhed er desuden vigtigere end hastighed. Vi har brug for et system, som alle kan bruge, og som er stabilt fra dag et. En digital euro kræver en vis infrastruktur fra både de involverede centralbanker og formidlere under tilsyn.

Eurosystemet samarbejder med andre centralbanker for at forstå konsekvenserne af at udstede en digital valuta for de pågældende – forskellige – økonomier. Det er til alles fordel, når vi deler vores tanker og erfaringer med hinanden.

Vi er ved at undersøge muligheden for en digital euro for at imødekomme borgernes behov, og det er hensigten, at vi baserer os på europæiske betalingsløsninger af autonomi- og suverænitetshensyn.

Spørgsmål 8. Hvad er tidsplanen for indførelse af en digital euro?

Inden vi træffer beslutning om, hvorvidt der skal udstedes en digital euro, er det nødvendigt, at vi træffer beslutning om dens potentielle udformning og afprøver, om den lever op til slutbrugernes behov. Det bliver nødvendigt at tage en række skridt, inden vi kan indføre en digital euro.

ECB's styrelsesråd vil i de kommende måneder beslutte, om der skal sættes en formel undersøgelse af en mulig indførelse af en digital euro i gang. Dette vil ske på grundlag af en række funktionelle udformninger og brugerkrav. Vi vil også se på betingelserne for, at finansielle formidlere kan levere front-end-tjenester, som bygger på en digital euro. Vi forventer, at denne analyse vil tage ca. to år.

Styrelsesrådet beslutter derefter, om projektet skal gå ind i næste fase, hvor vi vil arbejde med udviklingen af integrerede tjenester og udføre test og eventuelt udføre virkelige eksperimenter med en digital euro.

Vi giver dette spørgsmål prioritet, men vi bliver samtidig nødt at tage den nødvendige tid til at gøre det rigtigt. Effekten af en digital euro skal analyseres grundigt, inden der træffes en beslutning. Vi indfører kun en digital euro, hvis vi er sikre på, at den vil gøre det finansielle system mere effektivt, og hvis vi kan undgå unødvendige risici.

Spørgsmål 9. Hvorfor har ECB foreslået et loft over "gruppe 1"-indskud? Hvor lav bør renten på "gruppe 2"-indskud være?

Vi er ved at undersøge de mulige risici i tilknytning til den finansielle stabilitet og den pengepolitiske transmission, som indførelsen af en digital euro kunne medføre.

Hvis der indføres en digital euro, ville den blive endnu en betalingsmulighed snarere end en form for finansiel investering. Eurosystemet er i færd med at vurdere mulige funktionelle udformninger, som vil forhindre folk i at holde store beløb i digitale euro som en risikofri investering eller i at flytte midler væk fra bankindskud til en digital euro. Sideløbende med muligheden for at fastsætte en direkte begrænsning for beholdningerne kunne en anden mulighed være en differentieret forrentning.

Hvis beholdninger af digitale euro bliver forrentet, skal forrentningen af den enkeltes beholdninger til brug ved basale detailbetalinger (dvs. "gruppe 1") være nul eller positiv og derfor aldrig lavere, end det er tilfældet for kontanter. Forrentningen af "gruppe 2"-beholdninger bør være på et bestemt niveau, som er lavere end niveauet for aktiver, som anses for sikre, for at undgå, at en digital euro bliver en form for investering, idet centralbankpenge er det aktiv, der bedst kombinerer sikkerhed og stabilitet.

Vi har ikke truffet nogen form for afgørelse om differentieret forrentning eller en mulig tærskelværdi, og det kan være, at vi overvejer andre muligheder, efterhånden som vi fortsætter vores analyse.

Spørgsmål 10. Hvilke data forventer I at behandle ved betalinger med digitale euro? Får I mulighed for at spore folks betalingsadfærd og dele oplysningerne med offentlige myndigheder eller andre offentlige institutioner?

Eurosystemet har ingen interesse i at indsamle betalingsdata fra de enkelte brugere, spore betalingsadfærd eller i at dele disse data med offentlige myndigheder eller andre offentlige institutioner. En digital euro ville give folk mulighed for at foretage betalinger uden at dele deres data med tredjeparter, ud over dem, som kræves for at forhindre ulovlige aktiviteter.

For at betalinger kan forblive private, er det nødvendigt, at forskellige typer af data beskyttes: brugerens identitet, data vedrørende den enkelte betaling (fx beløbet) og metadata i tilknytning til transaktionen (fx IP-adressen, der anvendes til transaktionen).

Brugerne vil sandsynligvis blive nødt til at identificere sig, når de første gang får adgang til tjenesteydelser i tilknytning til den digitale euro, men forskellige grader af beskyttelse af privatlivets fred kan stadig bibeholdes for deres betalinger.

En høj grad af beskyttelse af privatlivets fred kan også understøttes på andre måder. Brugernes identitet kan fx holdes adskilt fra betalingsdataene, idet der dog gives mulighed, for at finansielle efterretningsenheder kan få adgang til disse oplysninger inden for en veldefineret retlig ramme med henblik på at identificere betaler og betalingsmodtager, hvis der er mistanke om kriminel aktivitet.