Ofte stillede spørgsmål om den digitale euro

Spørgsmål 1. Hvorfor skal Europa have en digital euro?

Digitaliseringen ændrer den måde, vi betaler på. Anvendelsen af kontantbetalinger er faldende, og covid-19-pandemien har fremskyndet overgangen til onlinehandel og digitale betalinger. En digital euro vil blive en elektronisk form for kontanter i den digitaliserede verden. Den vil give forbrugerne mulighed for at bruge centralbankpenge i et digitalt format som supplement til eurosedler og ‑mønter.

En digital euro vil gøre folks liv lettere, fordi den giver dem noget, som ikke findes i dag: et digitalt betalingsmiddel, der accepteres overalt i euroområdet, til betalinger i forretninger, online eller fra person til person. Ligesom kontanter vil en digital euro blive risikofri, bredt tilgængelig, brugervenlig og gratis at anvende til basale formål.

En digital euro vil desuden styrke Europas strategiske autonomi og monetære suverænitet ved at øge effektiviteten af det europæiske betalingssystems økosystem som helhed, fremme innovation og øge modstandsdygtigheden over for potentielle cyberangreb eller tekniske forstyrrelser, fx strømafbrydelser.

Spørgsmål 2. Hvordan kan en digital euro bidrage til Europas strategiske autonomi?

En digital euro vil tilbyde en fælleseuropæisk betalingsløsning, som er tilgængelig i hele euroområdet, og som forvaltes på europæisk plan. En digital euro kan derfor bidrage til at mindske Europas afhængighed af private, ikke-europæiske betalingsudbydere, samtidig med at den virker som en modvægt til deres markedsdominans. En digital euro vil også gøre det europæiske betalingslandskab mere konkurrencedygtigt og innovativt.

Samlet set kan en vellykket digital euro gøre Europa til en global frontløber inden for digital finans og digitale centralbankvalutaer.

Spørgsmål 3. Er det tanken, at en digital euro skal erstatte kontanter?

Nej. En digital euro vil supplere kontanter, ikke erstatte dem. En digital euro vil eksistere sammen med kontanter og vil imødekomme forbrugernes voksende præference for hurtig og sikker digital betaling. Der vil fortsat være kontanter til rådighed i euroområdet, og det samme gælder de andre private elektroniske betalingsmidler, der i øjeblikket anvendes.

Spørgsmål 4. Vil en digital euro blive en alternativ valuta i Eurosystemet?

Nej. En digital euro vil blot blive en anden mulighed for at betale i euro – vores fælles valuta – i Europa. Den bliver konvertibel én til én med eurosedler. En digital euro vil imødekomme privates og virksomheders voksende præference for at betale digitalt.

Spørgsmål 5. Hvad er status for projektet, og hvordan er de europæiske lovgivere involveret?

I juni 2023 fremlagde Europa-Kommissionen et udkast til et forordningsforslag vedrørende indførelse af den digitale euro. Formålet med forordningen er at sikre, at enhver fremtidig digital euro vil give private og virksomheder endnu en mulighed for at betale digitalt ved brug af en bredt accepteret, billig, sikker og modstandsdygtig form for offentlige penge overalt i euroområdet.

Undersøgelsesfasen i projektet om en digital euro afsluttes i efteråret 2023. Hvis ECB's Styrelsesråd godkender næste fase i projektet om en digital euro, vil ECB fortsætte med at udvikle og afprøve mulige tekniske løsninger og forretningsordninger, som er nødvendige for en digital euro. Eurosystemet vil foretage de nødvendige tilpasninger af udformningen af en digital euro, der følger af de lovgivningsmæssige overvejelser.

De to processer – lovgivning og udformning – gennemføres parallelt, således at Eurosystemet straks kan udstede en digital euro, hvis og når den er vedtaget. Styrelsesrådet træffer først afgørelse om, hvorvidt der skal udstedes en digital euro, efter at retsakten er vedtaget.

ECB er parat til at yde støtte og teknisk input i løbet af lovgivningsprocessen, når det er nødvendigt.

Spørgsmål 6. Hvem er involveret i projektet om en digital euro?

ECB skal sammen med de nationale centralbanker i euroområdet sikre, at en digital euro opfylder brugernes behov. Eurosystemet er derfor i tæt samarbejde og regelmæssig dialog med politiske beslutningstagere, lovgivere, markedsdeltagere og civilsamfundsorganisationer. Fokusgrupper har, som fora, der lytter direkte til folks synspunkter og præferencer, også været uvurderlige.

En del af dette samarbejde finder sted inden for rammerne af i) ECB's rådgivende gruppe om den digitale euro, der består af eksperter, som giver input til produktdesign og distribution af en digital euro, og ii) Euro Retail Payments Board, som er et forum for institutionel dialog om detailbetalinger, der vurderer de forskellige valg, der skal træffes i forbindelse med udformningen af den digitale euro, ud fra et brancheperspektiv. ECB deltager endvidere regelmæssigt i Eurogruppens møder med eurolandenes finansministre og giver møde i Europa-Parlamentet for at fremlægge de seneste projektopdateringer for de europæiske beslutningstagere. ECB afholder også seminarer med europæiske civilsamfundsorganisationer for at lytte til deres synspunkter.

Spørgsmål 7. Hvem vil kunne bruge en digital euro?

Som anført i Europa-Kommissionens forordningsforslag og i overensstemmelse med aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde vil en digital euro blive stillet til rådighed for personer med bopæl eller hjemsted i euroområdet. Personer, som tidligere har haft bopæl, eller som har været etableret i et land i euroområdet, vil i princippet også kunne åbne en digital eurokonto.

Forretningsdrivende uden for euroområdet vil også kunne acceptere betalinger i digitale euro, hvis de har en konto hos en betalingstjenesteudbyder i euroområdet.

Med forbehold af den lovgivningsmæssige udvikling vil forbrugere og forretningsdrivende i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde^[1] og/eller udvalgte tredjelande også kunne få adgang til en digital euro.

Spørgsmål 8. Hvorfor skulle folk ønske at bruge en digital euro?

En digital euro vil blive en betalingsløsning, der kan bruges i enhver situation, når som helst og hvor som helst i euroområdet. Den vil blive et universelt accepteret digitalt betalingsmiddel, som forbrugerne kan anvende gratis i butikker, online eller fra person til person. Med den digitale euro vil folk kunne betale digitalt, men samtidig anvende et offentligt udstedt betalingsmiddel.

En digital euro vil bevare kontantlignende funktioner, fx en høj grad af beskyttelse af privatlivets fred og brugervenlighed, i den digitale tidsalder. Den vil også sikre den højeste grad af beskyttelse af privatlivets fred i forbindelse med digitale betalinger: Eurosystemet vil ikke tilgå eller lagre brugernes personoplysninger. Offlinebetalinger i digitale euro vil desuden være omfattet af flere muligheder for at beskytte privatlivets fred, som kun betaleren og betalingsmodtageren vil have kendskab til.

En digital euro vil blive sikker og nem at anvende og vil også medvirke til at fremme digital finansiel inklusion ved at sikre, at ingen lades i stikken. En digital euro vil imødekomme behovene hos personer med handicap og personer, der ikke har adgang til en bankkonto, eller som mangler digitale eller finansielle færdigheder.

For at sikre, at en digital euro kan anvendes og gøres tilgængelig i hele euroområdet, indeholder Europa-Kommissionens udkast til et forordningsforslag bestemmelser om, at de forretningsdrivende skal acceptere betalinger i digital euro, og at distribution skal være obligatorisk for formidlere under tilsyn.

Spørgsmål 9. Hvilken værdi vil en digital euro få for de forretningsdrivende?

En digital euro vil blive en virkelig fælleseuropæisk løsning, der accepteres i hele euroområdet. Den kan blive et lettere og billigere alternativ til det nuværende fragmenterede betalingslandskab, som de forretningsdrivende arbejder i. En digital euro vil give de forretningsdrivende bedre muligheder, når de forhandler betingelser med udbydere af betalingsløsninger, og de vil dermed kunne reducere deres egne omkostninger. Disse lavere omkostninger kan så komme kunderne til gode.

Med en digital euro vil de forretningsdrivende også kunne få gavn af højere vekselkurser. Dette er især relevant ved internethandel, da kunderne vil være mindre tilbøjelige til at afslå et køb, hvis de har kendskab til betalingsinstrumentet. Med en digital euro vil de forretningsdrivende også kunne modtage betalinger øjeblikkeligt uden yderligere omkostninger.

Spørgsmål 10. Hvilken værdi vil en digital euro få for formidlere?

Formidlere under tilsyn, fx banker, vil få en central rolle i distributionen af en digital euro. De vil komme til at fungere som det primære kontaktpunkt for enkeltpersoner, forretningsdrivende og virksomheder i forbindelse med alle spørgsmål vedrørende den digitale euro, og de vil komme til at udføre alle slutbrugertjenester.

Med en digital euro kan formidlere umiddelbart nå ud til hele euroområdet. Det kan de fleste private nye initiativer ikke, fordi de oftest fokuserer på specifikke indenlandske markeder. En digital euro kan således fungere som en platform, hvor formidlere kan fremme yderligere innovation og konkurrence på de voksende markeder for e-handel og digitale betalingstjenester i hele euroområdet.

En digital euro kan også give formidlere yderligere forretningsmuligheder. Som Eurosystemet har foreslået, skal forretningsdrivende uden for euroområdet, der ønsker at operere i digitale euro, have en konto hos en betalingstjenesteudbyder i euroområdet.

Kompensationsmodellen for den digitale euro, som den aktuelt er skitseret i Europa-Kommissionens udkast til et forordningsforslag, giver endvidere formidlere økonomiske incitamenter, der kan sammenlignes med andre digitale betalingsmidler. I den forbindelse åbner en digital euro også døren for, at formidlere kan investere i yderligere tillægstjenester til deres kunder.

Spørgsmål 11. Skal man betale for at bruge en digital euro?

En digital euro bliver et offentligt gode. Det vil derfor være gratis at bruge den til basale formål for de personer, der ønsker at bruge den.

Ikke desto mindre vil formidlere under tilsyn, herunder banker, kunne anvende de basale funktionaliteter i en digital euro som grundlag for videreudvikling af deres egne platforme og løsninger. Disse formidlere kan så vælge at tilbyde deres kunder andre tillægstjenester mod betaling.

Spørgsmål 12. Hvordan vil en digital euro fungere?

En digital euro vil muliggøre straksbetalinger i fysiske forretninger og onlineforretninger og mellem enkeltpersoner, uanset hvilket euroland de befinder sig i, eller hvilken betalingstjenesteudbyder de har en konto hos. ECB undersøger aktuelt, hvordan dette kan fungere i praksis.

Eurosystemet kan fx udvikle en særlig app til digitale euro, som alle vil få lige adgang til. Alternativt kan formidlere, herunder banker, integrere digitale eurotjenester i deres eksisterende apps, som deres kunder allerede kender. Under alle omstændigheder vil personer uden adgang til en bankkonto eller digitalt udstyr også kunne betale med en digital euro ved hjælp af et fysisk kort hos offentlige formidlere, fx posthuse.

Under alle omstændigheder vil en digital euro tilbyde både online- og offlinefunktionaliteter, der foregriber situationer med utilstrækkelig forbindelse. Når digitale eurobetalinger foretages offline, vil betalingsoplysningerne kun være kendt af betaleren og betalingsmodtageren, og det sikrer den højest mulige grad af beskyttelse af privatlivets fred.

Spørgsmål 13. Hvor privat bliver en digital euro?

Beskyttelse af privatlivets fred er et af de vigtigste designelementer i en digital euro. Eurosystemet har ingen kommerciel interesse i brugernes personlige betalingsoplysninger eller i at dele sådanne oplysninger med tredjeparter. Eurosystemet ønsker således ikke at se eller lagre brugernes private oplysninger.

En digital euro vil give folk mulighed for at foretage betalinger uden at dele deres data med tredjeparter, medmindre der er tale om data, der kræves for at forhindre ulovlige aktiviteter i overensstemmelse med EU-lovgivningen.

En digital euros offlinefunktionalitet vil desuden sikre en endnu højere grad af beskyttelse af privatlivets fred, da kun betaleren og betalingsmodtageren har kendskab til betalingsoplysningerne.

Spørgsmål 14. Hvordan vil ECB sikre, at en digital euro er inkluderende?

En digital euro bliver et offentligt gode, ligesom eurosedler og -mønter er i dag – men i digital form.

Det vil derfor være gratis at bruge den til basale formål – via en mobilapp eller et fysisk kort – for de personer, der ønsker at bruge den. En digital euro vil også have en offlinefunktionalitet, der foregriber situationer med utilstrækkelig forbindelse.

Ifølge Europa-Kommissionens forordningsforslag skal kreditinstitutter, der distribuerer en digital euro, levere basale digitale eurobetalingstjenester, når deres kunder anmoder herom.

For at sikre, at alle – herunder personer med handicap, funktionsnedsættelse eller begrænsede digitale færdigheder og ældre – kan betale ved hjælp af digitale euro, udpeges offentlige enheder som fx postkontorer i hvert land i euroområdet. Disse enheder vil give mennesker, der er sårbare over for digital finansiel udstødelse, gratis støtte og adgang til digitale eurotjenester, fx personlig støtte og særlig bistand i forbindelse med åbning af en digital eurokonto og anvendelse af alle basale digitale eurotjenester. Personer uden en bankkonto vil også få gratis adgang til de basale tjenester i forbindelse med en digital euro.

Der vil desuden blive lagt særlig vægt på inklusion af sårbare grupper, herunder asylansøgere eller personer med international beskyttelse, personer uden fast adresse eller tredjelandsstatsborgere, der ikke har fået opholdstilladelse, men som ikke kan udvises af retlige eller faktiske årsager.

En digital euro vil blive udformet, så den imødekommer alles behov, og ingen lades i stikken.

Spørgsmål 15. Bliver en digital euro programmerbare penge?

En digital euro bliver aldrig programmerbare penge.

Programmerbare penge betegner en digital form for penge, der anvendes til et foruddefineret formål, fx et værdibevis, med begrænsninger med hensyn til, hvor, hvornår eller hos hvem de kan bruges.

Som det også er anført i Europa-Kommissionens forordningsforslag vedrørende en digital euro, bliver en digital euro ikke programmerbare penge, men vil kunne lette automatiserede betalinger. En bruger vil fx kunne oprette en automatisk månedlig betaling for at betale sin husleje i digitale euro.

Spørgsmål 16. Vil formidlerne blive kompenseret for at distribuere en digital euro?

Eurosystemet foreslår en kompensationsmodel, der vil give betalingstjenesteudbydere, fx pengeinstitutter, rimelige økonomiske incitamenter med henblik på at imødegå driftsomkostningerne ved distributionen af en digital euro.

Som det i øjeblikket er tilfældet med andre betalingssystemer, vil betalingstjenesteudbydere, der distribuerer en digital euro, kunne opkræve gebyrer fra de forretningsdrivende for disse tjenester. Prisfastsættelsen for forretningsdrivende og betalingstjenesteudbydere vil være underlagt et loft, som det også foreslås i Kommissionens forordningsforslag vedrørende en digital euro.

Som det er tilfældet med produktion og udstedelse af eurosedler, bærer Eurosystemet omkostningerne ved etableringen af en digital euroordning og -infrastruktur. Eurosystemet vil også sigte mod at minimere yderligere investeringsomkostninger for formidlere ved at genbruge eksisterende infrastrukturer så meget som muligt.

Spørgsmål 17. Vil en digital euro udgøre en trussel mod den finansielle stabilitet ved at gå uden om bankerne?

Vores finansielle system – med banksystemet i centrum – fungerer godt, og Eurosystemet ønsker at bevare bankernes centrale rolle med hensyn til at sikre effektiv kreditgivning til realøkonomien.

ECB vil minimere enhver potentiel trussel, som en digital euro kan udgøre for det finansielle system. Det beløb i digitale euro, som brugerne kan have på deres konti, vil således være begrænset for at forhindre udstrømning af bankindskud, også i krisetider.

Spørgsmål 18. Hvordan vil ECB sikre, at folk kan betale med digitale euro på samme måde i hele euroområdet?

Formidlere under tilsyn vil være ansvarlige for distributionen af en digital euro i euroområdet. For at sikre en harmonisk gennemførelse arbejder Eurosystemet aktuelt på at udforme en digital euroordning, der består af et fælles sæt regler, standarder og procedurer for standardisering af digitale eurobetalinger i hele euroområdet, så det sikres, at systemet kan anvendes overalt i Europa.

Dette fælles sæt regler, standarder og procedurer er i øjeblikket ved at blive udviklet i tæt samarbejde med markedsrepræsentanter, herunder brugere, detailhandlere og formidlere, af en gruppe, som Eurosystemet har nedsat til dette formål – Rulebook Development Group (RDG).

Spørgsmål 19. Hvordan udvikles det fælles sæt regler, standarder og procedurer for en digital euro?

For at understøtte udarbejdelsen af det fælles regelsæt, standarder og procedurer for den digitale euro har Eurosystemet nedsat en gruppe, som har til opgave at udforme en digital euroordning – Rulebook Development Group (RDG). Denne gruppe modtager input fra den finansielle sektor, forbrugerne og de forretningsdrivende.

Gruppen, der består af Eurosystemets stab og markedsrepræsentanter med relevant erfaring, arbejder på grundlag af de valg med hensyn til udformning af den digitale euro, som ECB's Styrelsesråd allerede har godkendt.

Ud over gruppen er der oprettet en række særlige arbejdsområder inden for udvikling af regelsæt med henblik på at arbejde med specifikke afsnit i regelsættet, som kræver særlig ekspertise. Eksempler på dette er i) identifikation og autentificering, som omfatter udarbejdelse af krav til identifikation og autentificering af digitale euro, og ii) fastlæggelse af infrastrukturrelaterede krav, som opstiller kravene vedrørende forholdet mellem formidlere og slutbrugere.

Spørgsmål 20. Hvad bliver anvendelsesområdet for regelsættet for den digitale euro?

I regelsættet for den digitale euro fastlægges det fælles sæt regler, standarder og procedurer, som formidlere under tilsyn skal følge, når de distribuerer den digitale euro. Disse regler, standarder og procedurer omfatter:

• den funktionelle og operationelle model for en digital euro (fx end-to-end-strømme, centrale krav til formidlere under tilsyn, minimumsstandarder for brugeroplevelse osv.)
• tilslutningsmodellen for den digitale euroordning (fx deltagelseskriterier, deltagernes forpligtelser osv.)
• de tekniske krav, der gælder for ordningen (fx IT-infrastruktur, implementering af API'er, tekniske standarder osv.)
• kravene til risikostyring
• reglerne for forvaltning af den digitale euroordning (fx forvaltning af ordningen, ændringsstyring osv.).

Spørgsmål 21. Hvilken forbindelse vil der være mellem straksbetalinger og en digital euro?

I dag har forbrugerne sjældent mulighed for at anvende straksoverførsler, når de betaler i forretninger. Det betyder også, at de forretningsdrivende ikke modtager deres penge med det samme. En digital euro vil ændre dette: Alle betalinger i digital euro bliver straksbetalinger.

Det fælles sæt regler, standarder og procedurer, der udvikles og indføres for en digital euro, hvis det godkendes, vil betyde, at straksbetalingsløsninger kan udvikles yderligere, så de når ud til alle lande i euroområdet. Dette vil mindske afhængigheden af private ikke-europæiske virksomheder, som i øjeblikket dominerer betalingssektoren.

Spørgsmål 22. Vil en digital euro blive baseret på distributed ledger-teknologi som fx blockchain?

Eurosystemet eksperimenterer med forskellige tilgange og teknologier – både centraliserede og decentrale – i udviklingen af en digital euro, herunder distributed ledger-teknologi. Der er dog ikke truffet en beslutning endnu.

Spørgsmål 23. Vil indførelsen af en digital euro gøre betalinger i Europa mere sårbare over for cyberangreb?

Ligesom andre digitale infrastrukturer kan en digital euro blive et mål for cyberangreb. For at mindske denne risiko baseres udformningen af en digital euro på de nyeste teknologier, som vil skabe et cyberrobust og fremtidssikret miljø.

Spørgsmål 24. Hvad er forskellen mellem en digital euro og stablecoins og kryptoaktiver?

En digital euro vil være centralbankpenge. Det betyder, at en centralbank står bag den, og at den er udformet til at opfylde borgernes behov. Den bliver risikofri og vil respektere privatlivets fred og kravene om databeskyttelse. Centralbanker har mandat til at fastholde penges værdi, uanset om de er fysiske eller digitale.

Stabiliteten og pålideligheden af stablecoins afhænger i sidste instans af, om udstederen er i stand til at leve op til sit løfte om at fastholde pengenes værdi over tid. Private udstedere kan også anvende personoplysninger i kommercielt øjemed.

Der er ingen identificerbar enhed, som er ansvarlig for kryptoaktiver. Det betyder, at krav ikke kan håndhæves.