Ofte stillede spørgsmål om den digitale euro

Opdateret 17. august 2026

Formål med og fordele ved den digitale euro

• Hvorfor har Europa behov for den digitale euro?
• Hvordan kan den digitale euro styrke Europas strategiske autonomi?
• Hvorfor skulle folk ønske at bruge den digitale euro?
• Er det tanken, at den digitale euro skal erstatte kontanter?
• Hvilken værdi vil den digitale euro tilbyde de handlende?
• Hvilken værdi vil den digitale euro tilbyde betalingstjenesteudbydere?

Implementering og funktionalitet

• Hvordan vil den digitale euro fungere?
• Hvem vil kunne bruge den digitale euro?
• Hvor privat bliver den digitale euro?
• Hvordan vil ECB sikre, at den digitale euro er inkluderende og tilgængelig?
• Hvordan vil ECB sikre, at digitale eurobetalinger fungerer på samme måde i hele euroområdet?
• Vil den digitale euro være en alternativ valuta i Eurosystemet?
• Hvilken forbindelse vil der være mellem straksbetalinger og den digitale euro?
• Hvordan vil den digitale euros tekniske arkitektur fungere, og vil den være baseret på distributed ledger-teknologi som fx blockchain?

Fremskridt og interessenter

• Hvor langt er projektet med den digitale euro nået?
• Hvad er pilotprojektet med den digitale euro?
• Hvem er involveret i projektet med den digitale euro?
• Hvordan er europæiske lovgivere indblandet i processen?
• Hvordan bliver regelsættet for den digitale euro udviklet?

Virkninger og overvejelser

• Bliver den digitale euro programmerbare penge?
• Skal man betale for at anvende den digitale euro?
• Hvordan hænger andre fælleseuropæiske betalingsinitiativer sammen med den digitale euro?
• Vil betalingstjenesteudbydere blive kompenseret for distributionen af den digitale euro?
• Vil den digitale euro udgøre en trussel mod den finansielle stabilitet ved at gå uden om bankerne som formidlere?
• Vil indførelsen af den digitale euro gøre betalinger i Europa mere sårbare over for cyberangreb?
• Hvad er forskellen mellem den digitale euro og stablecoins og kryptoaktiver?
• Hvor meget vil projektet med den digitale euro koste Eurosystemet?

Spørgsmål 1. Hvorfor har Europa behov for den digitale euro?

I en verden, hvor digitale betalinger hurtigt bliver normen, er brugen af kontanter faldende, og overgangen til onlinehandel tager fart. Den digitale euro vil være en digital form for kontanter, der vil give forbrugerne adgang til centralbankpenge i digital form som supplement til pengesedler og mønter.

Den digitale euro vil gøre folks liv lettere, fordi den giver dem noget, som ikke findes i dag: et digitalt betalingsmiddel, der accepteres overalt i euroområdet, til betalinger i butikker, online eller fra person til person.

Den digitale euro vil ligesom kontanter være let tilgængelig, gratis at bruge ved betaling eller modtagelse af betaling og have status som lovligt betalingsmiddel. Den vil desuden have et højt niveau af sikkerhed og beskyttelse af privatlivets fred, og en offline-funktion sikrer, at den altid er tilgængelig, også ved problemer med netforbindelsen eller midlertidigt strømsvigt.

Den digitale euro vil desuden bevare euroområdets monetære suverænitet og styrke Europas strategiske autonomi ved at øge effektiviteten i det europæiske betalingsøkosystem generelt samt fremme innovation og øge modstandsdygtigheden over for cyberangreb og tekniske forstyrrelser.

Kort sagt vil den digitale euro give enklere, sikrere og mere effektive betalinger, samtidig med at borgere og virksomheder i Europa får fordel af et pålideligt og fremtidssikret betalingsmiddel i den digitale tidsalder. Den vil være et supplement til fysiske kontanter og give europæerne frihed til at vælge, hvordan de vil betale.

Læs mere på Hvorfor har vi brug for den digitale euro?.

Spørgsmål 2. Hvordan kan den digitale euro styrke Europas strategiske autonomi?

Med den digitale euro får vi en fælleseuropæisk betalingsløsning, som er tilgængelig i hele euroområdet, og som er under europæisk forvaltning og drives af europæiske udbydere.

Digitale betalinger i euroområdet er i dag stadig fragmenterede og forskellige afhængig af land og brugssituation. For eksempel har mere end 60 pct. af landene i euroområdet ikke deres eget nationale kortbetalingssystem til betaling i butikker. Og i de lande, hvor man har sådanne systemer, kan de typisk kun bruges i det pågældende land og er nogle gange begrænset til bestemte typer betalinger.

Det betyder, at de fleste europæiske forbrugere ved betalinger både i deres hjemland og ved grænseoverskridende betalinger er afhængige af et lille antal ikke-europæiske virksomheder, der dominerer betalingsmarkedet. Den digitale euro vil kunne bidrage til at mindske Europas afhængighed af ikke-europæiske betalingstjenesteudbydere ved at tilbyde et europæisk alternativ og give borgerne flere valgmuligheder, når de skal betale.

Vi har forpligtet os til at anvende åbne standarder og stiller en offentlig infrastruktur for digitale betalinger til rådighed, og den digitale euro bør derfor gøre udbyderne i stand til hurtigt at opskalere til løsninger, som dækker hele Europa, hvilket gør det europæiske betalingslandskab mere konkurrencedygtigt og innovativt.

Overordnet set kan den digitale euro gøre Europa til en global frontløber inden for digital finans, hvor innovation tjener gavner samfundet.

Spørgsmål 3. Hvorfor skulle folk ønske at bruge den digitale euro?

Den digitale euro vil være en betalingsløsning, som kan anvendes når som helst og hvor som helst i euroområdet – ligesom kontanter, men klar til den digitale tidsalder. Den vil blive et universelt accepteret digitalt betalingsmiddel, som forbrugerne kan anvende gratis i butikker, online eller fra person til person. Med den digitale euro vil folk kunne betale digitalt, men samtidig anvende et offentligt udstedt betalingsmiddel. Og den vil være tilgængelig både online og offline.

Den digitale euro vil blive designet med det højeste niveau af sikkerhed og beskyttelse af privatlivets fred, i overensstemmelse med de krævende standarder i EU, som har verdens stærkeste lovgivning om sikkerhed og beskyttelse af privatlivets fred.

Eurosystemet vil ikke være i stand til at identificere personer på grundlag af deres betalinger. Desuden vil kun betaleren og betalingsmodtageren kende transaktionsoplysningerne om offlinebetalinger med digitale euro.

Den digitale euro vil være sikker og vil som et offentligt gode være tilgængelig for alle forbrugere, uanset hvor de bor, og uanset deres digitale eller finansielle færdigheder. Den digitale euro vil imødekomme behovene hos personer med handicap og personer, der ikke har adgang til en bankkonto, og vil dermed sikre, at ingen lades i stikken.

For at sikre, at den digitale euro kan anvendes og er tilgængelig i hele euroområdet, indeholder Europa-Kommissionens forslag til en forordning om den digitale euro bestemmelser om, at alle handlende, der tager imod digitale betalinger, skal acceptere den, og at bankerne skal være forpligtet til at udbyde den til deres kunder.

Spørgsmål 4. Er det tanken, at den digitale euro skal erstatte kontanter?

Nej. Den digitale euro vil supplere kontanter, ikke erstatte dem. Den digitale euro vil eksistere sammen med kontanter og vil imødekomme forbrugernes voksende præference for hurtig og sikker digital betaling. Kontanter vil fortsat være lovligt betalingsmiddel, og de vil fortsat eksistere side om side med den digitale euro og ethvert privat elektronisk betalingsmiddel, der i øjeblikket anvendes.

Den igangværende proces med nydesign af eurosedlerne med forbedrede sikkerhedselementer viser, at ECB lægger stor vægt på fremtidens kontanter. ECB glæder sig over Europa- Kommissionens fælles valutapakke, som sikrer, at borgerne frit kan vælge mellem kontanter og digitale euro, når de betaler med centralbankpenge.

Få mere at vide på siden om Eurosystemets kontantstrategi og processen med nydesign af eurosedler på ECB's websted.

Spørgsmål 5. Hvilken værdi vil den digitale euro tilbyde de handlende?

Den digitale euro vil være en fælleseuropæisk løsning, der gør det muligt for de handlende at markedsføre deres produkter og tjenester til kunder i hele Europa med en problemfri og konsekvent betalingsoplevelse. Det vil mindske afhængigheden af ikke-europæiske betalingsløsninger ved at tilbyde et europæisk alternativ og give de handlende bedre forudsætninger for at forhandle betingelser med betalingsløsningsudbydere og dermed reducere deres egne omkostninger.

ECB arbejder tæt sammen med de handlende og deres repræsentanter i udviklingen af den digitale euro. Ved udformningen af den digitale euro tages der højde for det, som de handlende finder vigtigt, fx problemfri integration med eksisterende kassesystemer, brugervenlighed og sikkerhed mod betalingsfejl. Den digitale euro vil også gøre det muligt for de handlende at modtage betalinger straks uden ekstra omkostninger, selv uden en internetforbindelse.

Få mere at vide om vores samarbejde med de handlende i rapporten om den digitale euros rolle i betalingsøkosystemet, fit of the digital euro in the payment ecosystem, og vores brugerundersøgelser for små handelsvirksomheder.

Spørgsmål 6. Hvilken værdi vil den digitale euro tilbyde betalingstjenesteudbydere?

Betalingstjenesteudbydere under tilsyn, fx banker, vil spille en central rolle i distributionen af den digitale digital euro. De vil komme til at fungere som det primære kontaktpunkt for enkeltpersoner, handlende og virksomheder i forbindelse med alle spørgsmål vedrørende den digitale euro, og de vil komme til at udføre alle slutbrugertjenester.

Den kompensationsmodel, der er omfattet af Europa-Kommissionens foreslåede forordning om indførelse af den digitale euro, sikrer, at bankerne vil blive tilstrækkeligt kompenseret for de tjenester, de udbyder. Eurosystemet vil ikke ændre på ordninger og behandlingsgebyrer, og de samlede omkostninger for bankerne og systemet generelt vil således blive reduceret.

Betalingstjenesteudbydere vil desuden kunne optimere den underliggende betalingsinfrastruktur, som følger med den digitale euro, så der kan tilføjes tillægstjenester, som styrker innovation inden for detailbetalinger i hele euroområdet.

ECB's innovationsplatform har undersøgt, hvilke innovative tjenester markedet ville kunne udvikle (fx betingede betalinger). Disse ville kunne bane vejen for nye forretningsmodeller, indtægtskilder og muligheder for betalingstjenesteudbyderne – også i kundesegmenter, det bliver stadig vanskelige at fastholde – samtidig med at brugeroplevelsen hos forbrugere og forretningsdrivende forbedres.

ECB vil fortsætte med at samarbejde med markedet om at bane vejen for den digitale euros innovative potentiale og undersøge, hvordan den digitale euro kan fremme innovation i euroområdet.

Få mere at vide om vores samarbejde med betalingstjenesteudbydere i rapporten om den digitale euros rolle i betalingsøkosystemet, fit of the digital euro in the payment ecosystem.

Spørgsmål 7. Hvordan vil den digitale euro fungere?

Med den digitale euro bliver det muligt at foretage straksbetalinger i fysiske forretninger, onlineforretninger og mellem enkeltpersoner, uanset hvilket land i euroområdet de befinder sig i, eller hvilken betalingstjenesteudbyder de anvender.

Den digitale euro vil kunne fungere både online og offline. Det betyder, at den også kan bruges, hvis netforbindelsen er dårlig eller bliver afbrudt.

For at begynde at bruge den digitale euro skal brugeren oprette en digital eurokonto gennem sin bank eller en betalingstjenesteudbyder i EU. Når kontoen er oprettet, kan brugeren begynde at foretage betalinger med det samme, fx ved at holde sin mobiltelefon mod en betalingsterminal i en butik eller ved at vælge digitale euro som betalingsmulighed ved onlinebetaling, hvorefter betalingen godkendes straks via brugerens mobilbank-app.

For at kunne foretage offline-betalinger skal brugeren først indbetale penge på offline-kontoen til digitale euro og derefter holde sin telefon mod en anden persons telefon eller betalingsterminalen i en butik.

Betalinger i digitale euro vil altid ske sikkert og straks – det være sig i fysiske butikker, onlinebutikker eller fra person til person.

Læs mere på Hvordan vil den digitale euro fungere?

Spørgsmål 8. Hvem vil kunne bruge den digitale euro?

Som angivet i Europa-Kommissionens forslag til en forordning om den digitale euro vil den digitale euro være tilgængelig for personer, virksomheder og offentlige institutioner, som midlertidigt eller permanent bor eller er hjemmehørende i en medlemsstat i euroområdet.

Personer, som rejser til euroområdet i privat eller erhvervsmæssigt øjemed, kan også få adgang til den digitale euro.

Ydermere kan personer, virksomheder og offentlige institutioner, der er hjemmehørende eller etableret uden for euroområdet, få adgang til den digitale euro ved at åbne digitale eurokonti hos betalingstjenesteudbydere, der er hjemmehørende eller erhvervsdrivende i et land, som er medlem af det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller i et tredjeland, hvor der på forhånd er indgået aftaler mellem EU og det pågældende tredjeland, og/eller der er truffet arrangementer mellem Den Europæiske Centralbank og den nationale centralbank i medlemsstaten uden for euroområdet eller i tredjelandet.

Spørgsmål 9. Hvor privat bliver den digitale euro?

Hensynet til privatlivets fred er et af de vigtigste designelementer i den digitale euro og udgør kernen i dens funktionaliteter ved betaling både online og offline.

• Den digitale euro vil kunne fungere offline på en måde, der beskytter brugernes privatliv på et niveau, der minder om brug af kontanter, både når de skal sende penge til andre mennesker og foretage betalinger i butikker. Ved betaling offline er det kun betaleren og betalingsmodtageren, der kender de personlige transaktionsoplysninger om de foretagne betalinger. Den distribuerende betalingstjenesteudbyder vil gennemføre hvidvaskningskontrol i forbindelse med ind- og udbetalinger, lige som det gøres i dag ved kontanttransaktioner.
• I forbindelse med onlinetransaktioner vil Eurosystemet ikke kunne identificere brugere, der foretager eller modtager betalinger. Dermed beskyttes deres personoplysninger, men betalingstjenesteudbydere vil kunne identificere brugere med henblik på overholdelse af reglerne om bekæmpelse af hvidvask af penge (ligesom det allerede er tilfældet for din nuværende bankkonto).

Uanset om det er online eller offline, vil Eurosystemet således ikke være i stand til direkte at knytte transaktioner i digitale euro til bestemte personer.

Den digitale euro vil blive reguleret i EU-forordninger, der har til formål at sikre, at der er balance mellem privatlivets fred og sikkerhed. Denne tilgang giver en robust beskyttelse mod ulovlige aktiviteter, samtidig med at enkeltpersoners privatliv beskyttes.

Læs mere om den digitale euro og privatlivets fred.

Spørgsmål 10. Hvordan vil ECB sikre, at den digitale euro er inkluderende og tilgængelig?

Den digitale euro bliver et offentligt gode, ligesom eurosedler og -mønter er det i dag – men i digital form. En digital euro vil blive udformet, så den imødekommer alles behov, og ingen lades i stikken.

ECB designer udforme den digitale euro og appen til den digitale euro med inklusion som et styrende princip for at sikre, at alle europæere kan få adgang til digitale betalinger på lige vilkår, uanset behov, evner og digitale kompetencer.

Derfor omfatter forslaget til designet af appen til den digitale euro førende funktioner, der skal sikre brugervenlighed, som går videre end kravene i tilgængelighedsdirektivet, og som hører til de mest avancerede på markedet.

Der anvendes de højeste krav til tilgængelighed i designet i overensstemmelse med Web Content Accessibility Guidelines, som er tilpasset apps til mobilbetaling, herunder oplevelse, betjening og kognitiv tilgængelighed. Appen forventes bl.a. at have et forbedret visuelt design, navigation via fuldt tastatur, skærmlæserstøtte, forenklet sprog og fejlforebyggelse.

Appen er i øjeblikket under udvikling og vil blive testet under pilotprojektet med den digitale euro, der iværksættes i 2. halvår 2027. Parallelt hermed vil kravene til appen blive yderligere valideret gennem test af brugervenlighed og tilgængelighed hos medlemmer af ONCE Foundation og medarbejdere i ECB og 19 nationale centralbanker for at sikre en ensartet og inklusiv brugeroplevelse i hele euroområdet.

I overensstemmelse med forslaget til en forordning den digital euro vil appen til den digitale euro være en af flere måder, hvorpå borgerne kan få adgang til basale digitale eurotjenester. Brugerne kan også få adgang til den digitale euro gennem kanaler, der tilbydes af deres bank eller betalingstjenesteudbydere, og disse vil fortsat være forbrugernes vigtigste kontaktpunkt.

Gratis adgang til basale digitale eurotjenester vil også være tilgængelig for personer, som ikke har en bankkonto, hvilket vil bidrage til at mindske økonomisk og digital udelukkelse. Brugerundersøgelser og samarbejde med forbrugerorganisationer har skabt fokus på vigtigheden af tilgængelighed, intuitivt design og adgang til personlig support, og Eurosystemet har givet tilsagn om dette.

Spørgsmål 11. Hvordan vil ECB sikre, at digitale eurobetalinger fungerer på samme måde i hele euroområdet?

Betalingstjenesteudbydere under tilsyn, fx banker i euroområdet, vil være ansvarlige for distributionen af den digitale euro. For at sikre, at den digitale euro gennemføres på samme måde i hele euroområdet, er Eurosystemet i færd med at udarbejde et regelsæt for den digitale euro gennem en iterativ proces, der gennemføres i samarbejde med markedsdeltagerne. Regelsættet vil fastlægge fælles regler, standarder og procedurer for betalinger i den digitale euro og relaterede aktiviteter. Det skal sikre, at betalingstjenesteudbydere, der deltager i den digitale euro, tilbyder ensartede og standardiserede basale digitale eurotjenester og leverer en privat, sikker og harmoniseret oplevelse til brugere i hele euroområdet, uanset hvilket land de befinder sig i, eller hvem betalingstjenesteudbyderen er – ligesom det er tilfældet med kontanter i dag.

Spørgsmål 12. Vil den digitale euro være en alternativ valuta i Eurosystemet?

Nej. Lige som pengesedler og mønter ikke er alternative valutaer, men snarere forskellige former for samme valuta, vil den digitale euro blot være en anden måde at betale i euro på. Den digitale euro vil imødekomme enkeltpersoners og virksomheders voksende præference for at betale digitalt.

Få mere at vide om folks betalingspræferencer i undersøgelsen af forbrugernes betalingsmønstre i euroområdet (SPACE).

Spørgsmål 13. Hvilken forbindelse vil der være mellem straksbetalinger og den digitale euro?

I dag, hvor forbrugerne foretager kontantløse betalinger i forretningerne, modtager de handlende ikke pengene med det samme. Den digitale euro vil ændre dette: Alle betalinger i digital euro bliver straksbetalinger.

Det fælles sæt regler, standarder og procedurer, der udvikles for den digitale euro, vil betyde, at straksbetalingsløsninger kan udvikles yderligere, så de når ud til alle lande i euroområdet. Dette vil mindske Europas afhængighed af det lille antal private ikke-europæiske virksomheder, der i øjeblikket dominerer betalingssektoren.

Spørgsmål 14. Hvordan vil den digitale euros tekniske arkitektur fungere, og vil den være baseret på distributed ledger-teknologi som fx blockchain?

Den digitale euro vil blive drevet på en central afviklingsplatform, og Eurosystemet vil behandle og verificere alle betalinger og beholdninger. Da den digitale euro vil være en direkte forpligtelse for Eurosystemet, er det vigtigt, at den digitale euro på borgernes konti er sikker, så tilliden til både euroen og til Eurosystemet bevares.

Den digitale euro er ikke baseret på distributed ledger-teknologi (DLT), men den gør brug af centrale principper for DLT's design for at øge modstandsdygtigheden og effektiviteten og forbedre systemets samlede ydeevne og pålidelighed.

Den digitale euros robuste tekniske arkitektur vil være baseret på etablerede standarder. En flerregionsstruktur, hvor hver region har flere servere, og som langt overstiger de almindelige redundansmodeller, vil sikre driftskontinuitet under alle forhold.

Spørgsmål 15. Hvor langt er projektet med den digitale euro nået?

Projektet med den digitale euro skrider fremad. Forberedelsesfasen, der blev iværksat i november 2023 og afsluttet i oktober 2025, understøttede teknisk udvikling og læring via eksperimenter. Dette arbejde byggede på de designvalg og tekniske krav, der blev defineret i undersøgelsesfasen (2021-2023).

I forlængelse af undersøgelses- og forberedelsesfasen gør Eurosystemet nu yderligere fremskridt med det tekniske arbejde, øget markedsengagement og fortsat støtte til lovgivningsprocessen. Vi sigter mod at være klar til en potentiel første udstedelse af den digitale euro i løbet af 2029, forudsat at den nødvendige lovgivning om indførelse af den digitale euro vedtages i slutningen af 2026.

Spørgsmål 16. Hvad er pilotprojektet med den digitale euro?

Pilotprojektet med den digitale euro er en øvelse, som Eurosystemet har tilrettelagt for at vurdere, hvordan den digitale euro kan fungere i praksis. Deltagerne vil anvende en betaversion af den digitale euro i virkelige situationer til at validere dens tekniske funktionaliteter og operationelle processer samt brugeroplevelsen. Pilotprojektet skal efter planen påbegyndes i 2. halvår 2027 og varer 12 måneder.

I løbet af pilotprojektet vil medarbejdere fra deltagende centralbanker i Eurosystemet foretage daglige betalinger i betaversionen af den digitale euro. De vil fx kunne sende penge til hinanden (både online og offline) og betale udvalgte handlende, fx cafeterier, restauranter og onlinebutikker, der er knyttet til ECB og de nationale centralbanker. Betaversionen af den digitale euro vil kun blive anvendt til pilotprojektet og har til formål at fungere på samme måde som en eventuel fremtidig digital euro.

De 36 deltagende betalingstjenesteudbydere, som omfatter banker og tjenesteudbydere, der ikke er banker, er udvalgt af Eurosystemet og vil levere de nødvendige tjenester til understøttelse af disse betalinger.

Vores erfaringer med pilotprojektet vil støtte Eurosystemets igangværende forberedende arbejde og bidrage til at danne grundlag for fremtidige beslutninger om den digitale euro for at sikre, at den, hvis den indføres, er fuldt ud rustet til at opfylde alle europæeres behov.

Få mere at vide om pilotprojektet med den digitale euro.

Spørgsmål 17. Hvem er involveret i projektet med den digitale euro?

Eurosystemet – som består af ECB og de nationale centralbanker i euroområdet – skal sikre, at den digitale euro opfylder brugernes behov. Derfor samarbejder Eurosystemet regelmæssigt med politiske beslutningstagere, lovgivere, markedsdeltagere, civilsamfundsorganisationer og de mennesker, der i sidste ende skal bruge den digitale euro.

Dette samarbejde foregår i forskellige sammenhænge, fx Euro Retail Payments Board, der samler interessenter fra alle dele af det europæiske marked for detailbetalinger, og gruppen til udarbejdelse af regelsæt, der består af højtstående fagfolk fra den offentlige og private sektor med erfaring inden for finans og betalinger (se spørgsmål 18).

ECB samarbejder også i regelmæssigt med:

• private virksomheder, som giver feedback om de tekniske aspekter af den digitale euro på grundlag af deres kendskab til markedet og test på innovationsplatformen for den digitale euro
• europæiske civilsamfundsorganisationer via seminarer for at høre deres synspunkter og fremme en åben dialog,
• potentielle slutbrugere gennem spørgeskemaundersøgelser, interview og fokusgrupper for at forstå deres behov og præferencer.

ECB deltager regelmæssigt i Eurogruppens møder med eurolandenes finansministre og giver regelmæssige opdateringer om projektet om den digitale euro til Europa-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg.

Læs mere om projektstyring og inddragelse af interessenter.

Spørgsmål 18. Hvordan er europæiske lovgivere indblandet i processen?

Den 28. juni 2023 fremlagde Europa-Kommissionen den fælles valutapakke med forslag, der skal støtte anvendelsen af kontanter og fastlægge rammerne for en eventuel digital euro. ECB glæder sig over, at forslaget om den digitale euro ledsages af et forslag om at styrke kontanters rolle, da både kontanter og centralbankpenge vil være lovlige betalingsmidler. Formålet med forslaget til en forordning om den digitale euro er at sikre, at en fremtidig digital euro vil give personer og virksomheder mulighed for at betale digitalt ved brug af en bredt accepteret, billig, sikker og modstandsdygtig form for offentlige penge overalt i euroområdet.

ECB yder støtte og teknisk input i løbet af lovgivningsprocessen, i det omfang det er nødvendigt. Eurosystemet vil foretage de nødvendige tilpasninger af udformningen af den digitale euro, der følger af de lovgivningsmæssige overvejelser.

Efter vedtagelsen af Rådet for Den Europæiske Unions holdning til lovforslaget 19. december 2025 og Europa-Parlamentets holdning til pakken om en fælles valuta 9. juli 2026 er der indledt trepartsforhandlinger mellem Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union.

Efter EU's lederes opfordring til at fremskynde de forberedende skridt forventer Eurosystemet, at trepartsforhandlingerne afsluttes rettidigt, og at lovgivningen vedtages ved udgangen af 2026.

ECB's styrelsesråd træffer ikke afgørelse om, hvorvidt den digitale euro skal udstedes, før forordningen om indførelse af den digitale euro er vedtaget.

Spørgsmål 19. Hvordan bliver regelsættet for den digitale euro udviklet?

Eurosystemet er i færd med at udarbejde udkastet til regelsættet i tæt samarbejde med repræsentanter for det europæiske marked for detailbetalinger gennem gruppen til udarbejdelse af regelsæt.

Gruppen består af højtstående repræsentanter fra europæiske sammenslutninger, der repræsenterer både udbuds- og efterspørgselssiden på det europæiske detailbetalingsmarked, og arbejder på grundlag af de designvalg for den digitale euro, som ECB's styrelsesråd allerede har godkendt.

Der er oprettet særlige arbejdsområder i gruppen til udarbejdelse af regelsæt med fokus på de afsnit i regelsættet, som kræver særlig ekspertise.

I juni 2025 blev et udkast til regelsættet for den digitale euro forelagt gruppen til udarbejdelse af regelsættet med henblik på en markedshøring, som løb frem til udgangen af oktober 2025. Fra november 2025 til april 2026 gennemgik Eurosystemet den modtagne feedback, identificerede opfølgende tiltag og ændrede udkastet til regelsættet. Det offentliggjorde et nyt foreløbigt udkast til regelsættet i juli 2026.

Regelsættet vil tage højde for eventuelle fremtidige tilpasninger som følge af drøftelser mellem medlovgiverne til den forordning om den digitale euro, som Europa-Kommissionen foreslog i juni 2023. Den endelige første udgave af regelsættet for den digitale euro vil blive færdiggjort efter vedtagelsen af forordningen om den digitale euro.

Yderligere oplysninger om regelsættet for den digitale euro.

Spørgsmål 20. Bliver den digitale euro programmerbare penge?

Programmerbare penge er en digital form for penge, der anvendes til et foruddefineret formål, fx et værdibevis, med begrænsninger med hensyn til, hvor, hvornår eller med hvem det anvendes.

Som det også er forudset i Europa-Kommissionens forslag til forordning om en digital euro, vil den digitale euro aldrig være programmerbare penge, men den kan lette betingede betalinger (fx hvis en kunde køber noget online og vælger muligheden for at betale ved levering).

Spørgsmål 21. Skal man betale for at bruge den digitale euro?

Som et offentligt gode vil den digitale euro frit kunne anvendes af brugerne.

Banker eller betalingstjenesteudbydere vil kunne tilbyde deres kunder yderligere, betalte digitale eurotjenester. Sådanne tillægstjenester kan gøre den digitale euro endnu mere attraktiv for brugerne, fx ved betingede betalinger. Disse kan gøre det muligt for kunderne at foretage sikrere onlinekøb, idet pengene først overføres, når leveringen af produktet er blevet bekræftet, hvilket mindsker risikoen for svig og forenkler tilbagebetalingerne.

Spørgsmål 22. Hvordan hænger andre fælleseuropæiske betalingsinitiativer sammen med den digitale euro?

ECB glæder sig over de europæiske markedsinitiativer, der rækker ud over de indenlandske markeder.

Den digitale euro bør gøre det muligt for nationale og regionale ordninger at opskalere på tværs af forskellige anvendelsestilfælde og grænser, hvilket vil gøre det lettere, bredere og mere effektivt at acceptere løsninger i den europæiske private sektor takket være anvendelsen af harmoniserede standarder. De europæiske betalingstjenesteudbydere kan drage fordel af disse muligheder, primært gennem øget geografisk rækkevidde og anvendelsestilfælde, der ikke har været omfattet tidligere.

Designet giver mulighed for at integrere private løsninger gennem fx mulig co-badging på fysiske kort og eksisterende digitale tegnebøger. Dette vil gøre det muligt for banker og betalingstjenesteudbydere at tilbyde digitale eurobetalingsfunktioner gennem kanaler og grænseflader, som forbrugerne allerede kender og har tillid til, hvilket vil bidrage til en problemfri betalingsoplevelse og mindske brugernes behov for at skulle bruge helt nye betalingsværktøjer. Samtidig vil udbyderne fortsat kunne differentiere sig ved at tilbyde tillægstjenester og kundeorienterede innovative tiltag. I begge tilfælde vil den digitale euro være "backup-løsningen", der kan anvendes i hele Europa, samtidig med at markedsadgangen bevares for nationale eller regionale ordninger, hvor disse accepteres.

Spørgsmål 23. Vil betalingstjenesteudbydere blive kompenseret for distributionen af den digitale euro?

Eurosystemet støtter en kompensationsmodel, der vil skabe rimelige økonomiske incitamenter for alle involverede parter i det digitale euroøkosystem. For banker og andre betalingstjenesteudbydere bør kompensationsmodellen omfatte driftsomkostningerne til distribution af den digitale euro.

Som det i øjeblikket er tilfældet med andre betalingssystemer, vil betalingstjenesteudbydere, der distribuerer den digitale euro, kunne opkræve gebyrer hos de handlende for disse tjenester. Prisfastsættelsen for handlende og betalingstjenesteudbydere vil være underlagt et loft, som det foreslås i Kommissionens forordning om den digitale euro.

Som det er tilfældet med produktion og udstedelse af eurosedler, bærer Eurosystemet omkostningerne ved etableringen af den digitale euroordning og -infrastruktur. Eurosystemet vil også sigte mod at minimere yderligere investeringsomkostninger for betalingstjenesteudbydere ved at genbruge eksisterende infrastrukturer så meget som muligt.

Spørgsmål 24. Vil den digitale euro udgøre en trussel mod den finansielle stabilitet ved at gå uden om bankerne som formidlere?

Vores finansielle system – med banksystemet i centrum – fungerer godt, og Eurosystemet ønsker at bevare bankernes centrale rolle med hensyn til at sikre effektiv kreditgivning til realøkonomien.

ECB har truffet følgende designvalg for at minimere de potentielle risici, som den digitale euro kan udgøre for det finansielle system.

• Brugerne vil kun kunne have et begrænset beløb i digitale euro på deres konto. Dette vil forhindre overdreven udstrømning af bankindskud og bidrage til at bevare stabiliteten i vores finansielle system, selv i krisetider.
• Ved at knytte den digitale eurokonto til en bankkonto vil brugerne kunne foretage eller modtage betalinger over beholdningsgrænsen og straks dække eventuelle underskud eller overskud uden at skulle forudindbetale eller hæve penge på deres digitale eurokonto (forudsat at der er tilstrækkelige midler til rådighed på den tilknyttede konto).
• Som det er tilfældet med kontanter, betales der ikke renter på digitale eurobeholdninger på den digitale eurokonto.

ECB udarbejdede en teknisk analyse for at estimere de potentielle virkninger af forskellige hypotetiske grænser for beholdninger efter en anmodning, der kom frem under lovgivningsmæssige forhandlinger. Denne analyse bekræftede, at anvendelsen af den digitale euro til daglige betalinger ikke vil skade den finansielle stabilitet, og at indførelsen af den digitale euro – givet de forskellige hypotetiske grænser for beholdninger på op til 3.000 euro pr. person, som medlovgiverne bad om at få testet – ikke vil skade den finansielle stabilitet i euroområdet, selv i et meget usandsynligt og ekstremt konservativt krisescenario.

Spørgsmål 25. Vil indførelsen af den digitale euro gøre betalinger i Europa mere sårbare over for cyberangreb?

Ligesom andre digitale infrastrukturer kan den digitale euro blive et mål for cyberangreb. For at mindske denne risiko baseres udformningen af den digitale euro på de nyeste teknologier for at skabe et cyberrobust og fremtidssikret miljø. I udformningen af cybersikkerhedskontrollen benytter ECB Eurosystemets gennemprøvede praksis fra andre markedsinfrastrukturer og regelmæssige, planlagte test mod simulerede angreb.

Spørgsmål 26. Hvad er forskellen mellem den digitale euro og stablecoins og kryptoaktiver?

Den digitale euro vil være centralbankpenge, der udstedes og garanteres af Eurosystemet, som består af den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker i euroområdet. Ligesom eurosedler og -mønter vil den digitale euro være lovligt betalingsmiddel, hvilket betyder, at alle kan bruge det til betalinger. Som centralbankpenge og et offentligt gode vil den være stabil og pålidelig – du vil altid kunne stole på, at én digital euro er én euro værd.

Stablecoins er skabt af private virksomheder. De er ikke garanteret af en centralbank eller en offentlig myndighed. Deres værdi afhænger af, hvor godt selskabet forvalter sine reserver og finanser, og dette kan påvirkes af faktorer, der ligger uden for deres kontrol. Det betyder, at deres stabilitet ikke er så sikker som euroens.

Kryptoaktiver, som fx bitcoin eller Ether, er også forskellige fra euroen. De er ikke garanteret af en institution og har ingen underliggende værdi. Deres priser kan stige og falde kraftigt, og der er ingen ansvarlig organisation, hvis de mister deres værdi.

Se vores explainer "Hvad er bitcoin?".

Q27. Hvor meget vil projektet med den digitale euro koste Eurosystemet?

Investering i den digitale euro er afgørende for at sikre, at vores valuta- og betalingssektor fortsat er formålstjenlig i den digitale tidsalder.

Nogle af komponenterne i den digitale euro, fx betalingsafvikling, vil blive udviklet internt i Eurosystemet. For andre komponenter, fx offline-servicekomponenten, har vi indgået rammeaftaler med eksterne leverandører. Rammeaftalerne indebærer ikke nogen form for betaling og indeholder garantier, der gør det muligt at tilpasse anvendelsesområdet i overensstemmelse med ændringer i lovgivningen.

De samlede udviklingsomkostninger, der omfatter både eksternt og internt udviklede komponenter, anslås til 1,3 mia. euro, mens de årlige driftsomkostninger anslås til ca. 320 mio. euro pr. år fra udstedelsetidspunktet. Eurosystemet fortsætter forberedelserne som reaktion på opfordringer fra euroområdets ledere om at være klar til potentiel udstedelse hurtigst muligt. Den nødvendige lovgivning er imidlertid endnu ikke vedtaget. Arbejdet er derfor struktureret i moduler for at muliggøre gradvis opskalering og for at begrænse de finansielle forpligtelser.

Eurosystemet vil bære omkostningerne ved oprettelsen af ordningen og infrastrukturen for den digitale euro, ligesom det gør i forbindelse med produktion og udstedelse af eurosedler – der ligesom den digitale euro er et offentligt gode. Som det er tilfældet med eurosedler, vil disse omkostninger blive dækket af "møntningsgevinsten" (den indtægt, som ECB tjener ved at udstede penge), selv hvis de digitale eurobeholdninger måtte være små i forhold til seddelomløbet. ECB lægger stor vægt på at holde udgifterne nede ved så vidt muligt at genbruge den eksisterende infrastruktur og samtidig levere en digital euro, der skaber værdi for forbrugere og handlende.

Eftersom den digitale euro skal være til gavn for offentligheden, vil den være gratis at bruge for forbrugerne til basale formål og omkostningseffektiv for de handlende i EU. Eurosystemet vil ikke opkræve eller drage fordel af gebyrer for transaktioner i den digitale euro.