SØGEMULIGHEDER
Home Medier Explainers Forskning & Publikationer Statistik Pengepolitik Euroen Betalinger & Markeder Karriere & Job
Forslag
Sortér efter


Ofte stillede spørgsmål om kontanter

Skal vi snart sige farvel til kontanter?

Nej. Kontanter vil også fortsat være standardbetalingsmidlet i en overskuelig fremtid. Kontanter er en værdi i sig selv. Det er muligt at foretage en pålidelig kontrol af deres ægthed. Det er muligt at skelne dem fra falske sedler, og det kræver ikke en tredjepart til at afvikle betalingen. Intet andet betalingsinstrument opfylder disse tre krav så effektivt som kontanter.

Betyder stigningen i kontaktløse betalinger, at kontanter bliver overflødige?

Nej. Kontanters helt særlige status sikrer, at de også vil være relevante i fremtiden. Digitale betalingsmidler kan være en fordel for mange mennesker, men det gælder ikke for alle. Kontaktløse betalinger vil ikke erstatte kontanter som betalingsmiddel, men vil eksistere parallelt med kontanter.

Kan de detailhandlende afvise kontanter?

Europa-Kommissionen vedtog henstilling (2010/191/EU) baseret på en rapport udarbejdet af Euro Legal Tender Expert Group. Heraf fremgår følgende med hensyn til obligatorisk accept af kontanter:

  • Medmindre begge parter er enedes om en anden betalingsmåde, kan detailhandlende ikke afvise kontantbetalinger.
  • Det er ikke nok at sætte etiketter på varerne eller plakater i butikken, hvoraf det fremgår, at den detailhandlende afviser kontantbetalinger. Den detailhandlende skal have en gyldig undskyldning, fx at det ikke er muligt at have tilstrækkelige kontantbeholdninger (til byttepenge), eller at store kontantbeløb vil give konkrete fysiske sikkerhedsrisici.
  • Offentlige enheder, som yder borgerne vigtige tjenesteydelser, kan ikke begrænse eller helt afvise kontantbetalinger uden tilstrækkelig grund. Det ville underminere eurosedlernes og euromønternes status som lovligt betalingsmiddel, der er beskyttet i EU-retten.

Er de nationale centralbanker ansvarlige for eurosedlerne og -mønterne?

Ja. ECB og de nationale centralbanker i Eurosystemet har ansvaret for eurosedlerne. Ansvaret for at udstede euromønter ligger derimod hos de enkelte eurolande. Det er dog ECB, der godkender antallet af mønter, som eurolandene kan udstede. Alle nationale centralbanker er involveret i logistikken i tilknytning til møntforsyningen og reservelagrene.

Kan bankerne bestemme, om en seddel er falsk?

Nej. Hvis en bank er i tvivl om en euroseddels ægthed, giver den sedlen videre til den nationale centralbank (eller det kompetente analysecenter), som træffer den endelige beslutning om, hvorvidt en seddel er ægte eller ej.

Findes der forskellige eurosedler med den samme værdi, fx to forskellige 20-eurosedler?

Ja. Den første serie (5 € til 500 €) af eurosedler blev udstedt i 2002. Den er stadig lovligt betalingsmiddel. Mellem 2013 og 2019 indførte ECB og de nationale centralbanker i Eurosystemet den anden serie af eurosedler (Europa-serien) med seddelværdier fra 5 € til 200 € (500-eurosedlen udstedes ikke længere). De enkelte seddelværdier i den første og den anden serie har samme værdi.

Kan jeg blive smittet med coronavirus fra pengesedler?

Den mængde virus, som eventuelt kan blive overført, er så lille, at infektionsrisikoen er ubetydelig i forhold til den mængde virus, som folk dagligt kommer i kontakt med på andre overflader. For at sikre, at det forbliver så sikkert som mulig at håndtere kontanter, arbejder ECB tæt sammen med en række europæiske laboratorier om at undersøge, hvordan coronavirussen opfører sig på forskellige overflader. Læs mere i vores blogindlæg.