Europæisk samarbejde

Generelle bemærkninger

ECB er en EU-institution, men på grund af dens uafhængige status og særlige ansvarsområder indtager den en særlig stilling inden for EU's institutionelle rammer.

Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) giver ECB et klart mandat, nemlig at fastholde prisstabilitet (Pengepolitik) samt en række andre opgaver (ECB's arbejdsopgaver). For at ECB skal kunne opfylde sit mandat og udføre sine opgaver, giver traktaten ECB fuld uafhængighed uden politisk indblanding (Uafhængighed). ECB's uafhængighed og enekompetence til at formulere og gennemføre pengepolitik påvirker ECB's relationer med andre politiske organer, som skal holdes inden for rammerne af en ikke-bindende dialog.

I praksis er ECB på flere måder i tæt kontakt med andre organer i EU og i euroområdet både på politisk niveau og på ekspertniveau. Den regelmæssige dialog mellem ECB og andre politiske beslutningstagere og arbejdsmarkedets parter giver ECB mulighed for at skaffe sig oplysninger og indblik og gøre rede for sine pengepolitiske beslutninger samt giver modparterne en bedre forståelse for ECB's handlinger og for, hvordan deres egne handlinger påvirker prisdannelsen. Et sådant samspil giver en bedre informationsudveksling, fremmer parternes gensidige forståelse for deres politiske synspunkter og giver mulighed for dialog omkring spørgsmål af fælles interesse med fuld respekt for de respektive ansvarsområder.

Med hensyn til de opgaver, hvor der er delt kompetence mellem ECB og andre EU-institutioner eller -organer (fx på statistikområdet), kræver traktaten desuden udtrykkeligt, at der er samarbejde mellem ECB og de pågældende institutioner eller organer. ECB deltager ligeledes i lovgivningsprocessen (artikel 282, stk. 5, TEUF) ved at komme med udtalelser om udkast til europæisk og national lovgivning, der vedrører ESCB (Alle ECB's udtalelser). ECB kan desuden i særlige tilfælde fremsætte forslag til EU-lovgivning eller handle som EU-lovgiver (Retsgrundlaget).

Flere oplysninger: The ECB’s relations with European Union institutions and bodies: trends and prospects i ECB's månedsoversigt for januar 2010 [en].

Relationer til Det Europæiske Råd, Rådet, Eurogruppen og forberedende udvalg

I henhold til artikel 284 TEUF skal ECB's formand deltage i Rådets møder (normalt i dets sammensætning af EU-landenes økonomi- og finansministre – Ecofin-Rådet), når der drøftes anliggender med relation til ESCB's mål og opgaver. Ecofin-Rådet er det centrale forum for samordning af medlemslandenes økonomiske politikker. Foruden de formelle månedlige møder mødes Ecofin-Rådet også uformelt hver sjette måned i en udvidet sammensætning, hvor cheferne for de nationale centralbanker i ESCB deltager. ECB's formand og næstformand deltager ligeledes i disse møder, som giver mulighed for en direkte og åben drøftelse.

ECB's formand inviteres jævnligt til møderne i Eurogruppen, de uformelle månedlige møder mellem eurolandenes finansministre, hvor også kommissæren for økonomiske og monetære anliggender deltager. Her drøftes "spørgsmål i tilknytning til det specifikke ansvar, som de deler, for så vidt angår den fælles valuta." (Artikel 1 i protokollen om Eurogruppen, der er knyttet som bilag til Lissabontraktaten).

ECB's relationer til andre EU-institutioner er med tiden blevet tættere, og især efter den økonomiske og finansielle krise. ECB's formand deltager fx i møder i Det Europæiske Råd samt i eurolandenes stats- og regeringslederes møder, når der drøftes relevante spørgsmål (bl.a. EU's håndtering af den økonomiske og finansielle krise).

Euroområdets ledere er blevet enige om at mødes mindst to gange årligt på "eurotopmøder" som et led i den samlede indsats for at styrke euroområdedimensionen i den økonomisk-politiske koordinering. Formålet med disse møder er at give strategiske retningslinjer for økonomi- og finanspolitikker i euroområdet. På grund af den centrale rolle, som Eurogruppen, Kommissionen og ECB spiller i den daglige forvaltning af euroområdet, blev det også besluttet, at der som minimum bør afholdes månedlige møder mellem formanden for eurotopmødet, formanden for Kommissionen og formanden for Eurogruppen, som ECB's formand også kan deltage i. (Euroområdedimensionen i den økonomisk-politiske samordning).

ECB deltager desuden i møderne i de organer, der forbereder de ovenfor nævnte møder på politisk niveau. ECB er bl.a. traktatfæstet medlem af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg (artikel 134, stk. 2, TEUF), som består af højtstående repræsentanter fra EU-landenes finansministerier og centralbanker samt fra Kommissionen og spiller en central rolle i forberedelsen af Ecofin-Rådets møder. ECB deltager også i Det Økonomiske og Finansielle Udvalgs møder, når det mødes i euroområdesammenhæng, også kaldet Eurogruppe-arbejdsgruppen, som forbereder møderne i Eurogruppen. Endvidere deltager ECB i møderne i Udvalget for Økonomisk Politik, ligeledes et rådgivende EU-organ, der medvirker ved forberedelsen af Ecofin-Rådets arbejde i tæt samarbejde med Det Økonomiske og Finansielle Udvalg og med særlig fokus på strukturpolitikker.

Til gengæld kan EU's politiske beslutningstagere i henhold til traktaten deltage – uden stemmeret – i ECB's styrelsesråds møder. I henhold til artikel 284 TEUF kan Rådets formand (samt Europa-Kommissionens medlemmer, se nedenfor) også deltage i Styrelsesrådets møder og kan også fremsætte forslag til drøftelse (i praksis deltager formanden for Eurogruppen i stedet for formanden for Det Europæiske Råd).

Relationer til Europa-Kommissionen

En anden af ECB's vigtige partnere er Europa-Kommissionen, der er vogter af EU's traktater og initiativtager til EU-lovgivning. Dialogen mellem Kommissionen og ECB er særlig vigtig på grund af den rolle, Europa-Kommissionen spiller i samordningen af de økonomiske politikker, og fordi Europa-Kommissionen skal varetage en række specifikke opgaver vedrørende ØMU (fx overvågning af budgetudviklingen og makroøkonomiske ubalancer og den relaterede rapportering til Rådet samt vurderingen af konvergensen i EU-lande med dispensation). Endelig er det Kommissionens ansvar at sikre, at EU's fælles bestemmelser anvendes korrekt, og om nødvendigt håndhæve dem gennem Den Europæiske Unions Domstol.

Kommissæren for økonomiske og monetære anliggender og euroen, som også er næstformand i Kommissionen, kan deltage i ECB's styrelsesråds møder, men uden stemmeret. Andre kontakter finder sted inden for rammerne af de ovennævnte møder mellem EU's og euroområdets organer, hvor både Kommissionen og ECB deltager. De to institutioner har desuden udviklet et nært samarbejde med en lang række regelmæssige og ad hoc-kontakter på arbejdsmæssigt plan (fx inden for statistik og betalingssystemer).

Kontakter med Europa-Parlamentet

I demokratiske samfund er politisk uafhængighed forbundet med rapporteringspligt. I henhold til dette princip skal ECB påvise, at den handler inden for de grænser og beføjelser, den er blevet pålagt i henhold til traktaterne. Europa-Parlamentet, som er direkte valgt af Europas borgere, spiller en vigtig rolle med hensyn til at stille ECB til ansvar. Flere oplysninger om, hvordan ECB efterlever sine forpligtelser med hensyn til ansvarlighed, kan findes i afsnittet om ansvarlighed.

Desuden deltager Europa-Parlamentet i udnævnelsesproceduren for medlemmerne af ECB's direktion, hvor det udtaler sig om de kandidater, der anbefales af Rådet (artikel 283, stk. 2, TEUF).

Kontakter med arbejdsmarkedets parter i EU

ECB opretholder endvidere kontakter med arbejdsmarkedets parter i EU, især inden for rammerne af den såkaldte makroøkonomiske dialog, som blev oprettet af Det Europæiske Råd i juni 1999. Dialogen giver ECB mulighed for at gøre rede for sin politik og således bidrage til forankring af inflationsforventningerne og få førstehåndsinformationer fra arbejdsmarkedets parter i spørgsmål af fælles interesse.

ECB's rolle i den ændrede finansielle tilsynsarkitektur

ECB har i betydeligt omfang støttet bestræbelserne på at skabe mere ensartede regulerings- og tilsynsmæssige rammer i medlemsstaterne, især gennem oprettelsen af tre europæiske tilsynsmyndigheder og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB). I henhold til lovgivning vedtaget af Europa-Parlamentet varetager ECB sekretariatsfunktionen for ESRB og yder således analytisk, administrativ og logistisk støtte til ESRB.

Yderligere oplysninger findes på ESRB's websted.

ECB's rolle i rammen for krisestyring

ECB deltager i dele af EFSM's, EFSF's og den fremtidige ESM's aktiviteter inden for bl.a. gældsbæredygtighedsanalyse, forberedelse af makroøkonomiske tilpasningsprogrammer for medlemsstater, der anmoder om finansiel støtte, og overvågning af programmernes gennemførelse. ECB fungerer desuden som agent for EFSF's aktiviteter på det sekundære marked (yderligere oplysninger findes på Politiske rammer i ØMU).

Øvrige kontakter

ECB's finansielle styring og integritet overvåges nøje. Statutten for ESCB og ECB indeholder bestemmelser om to eksterne kontrolinstanser. På den ene side udpeges en uafhængig ekstern revisor, som reviderer ECB's årsregnskab (ESCB-statuttens artikel 27.1). På den anden side efterprøver Den Europæiske Revisionsret effektiviteten af ECB's forvaltning (artikel 27, stk. 2, TEUF). Desuden er ECB underlagt reglerne i EU's system til bekæmpelse af svig. Se Corporate Governance.

Som alle andre EU-institutioner er ECB underlagt Den Europæiske Unions Domstol afgørelser.