Europæisk samarbejde

Generelle bemærkninger

ECB er én af Den Europæiske Unions institutioner, men indtager dog på grund af sin uafhængige status og særlige ansvarsområder en særlig stilling inden for EU's institutionelle rammer.

Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) giver ECB et klart mandat, nemlig at fastholde prisstabilitet (Pengepolitik), samt en række andre opgaver (ECB's opgaver). For at ECB skal kunne opfylde sit mandat og udføre sine opgaver, giver traktaten ECB fuld uafhængighed uden politisk indblanding (Uafhængighed). ECB's uafhængighed og enekompetence til at formulere og gennemføre pengepolitikken påvirker ECB's forbindelser til andre politiske organer, som skal holdes inden for rammerne af en ikke-bindende dialog.

I praksis har ECB tæt kontakt til andre organer i EU og euroområdet på flere måder, både på politisk niveau og på ekspertniveau. Den regelmæssige dialog mellem ECB og andre politiske beslutningstagere og arbejdsmarkedets parter giver ECB mulighed for at skaffe sig oplysninger og indblik og gøre rede for sine pengepolitiske beslutninger. Den giver også modparterne mulighed for at opnå en bedre forståelse for ECB's handlinger og for, hvordan deres egne handlinger påvirker prisdannelsen. Et sådant samspil øger informationsstrømmen, fremmer parternes gensidige forståelse for hinandens politiske synspunkter og skaber mulighed for dialog om spørgsmål af fælles interesse med fuld respekt for de respektive ansvarsområder.

Med hensyn til de opgaver, hvor ECB deler sin kompetence med andre EU-institutioner eller -organer (fx på statistikområdet), fremgår det desuden udtrykkeligt af traktaten, at ECB og de pågældende institutioner og organer skal samarbejde. ECB deltager også i lovgivningsprocessen (artikel 282, stk. 5, TEUF) ved at komme med udtalelser om udkast til EU-lovgivning og national lovgivning, der vedrører ESCB (ECB's udtalelser). ECB kan desuden i særlige tilfælde fremsætte forslag til EU-lovgivning eller handle som EU-lovgiver (Retsgrundlag).

Flere oplysninger: The ECB's relations with European Union institutions and bodies: trends and prospects i ECB's månedsoversigt for januar 2010 [en].

Forbindelser til Det Europæiske Råd, Rådet, Eurogruppen og forberedende udvalg

I henhold til artikel 284 i TEUF skal ECB's formand deltage i Rådets møder (normalt i dets sammensætning af EU-landenes økonomi- og finansministre – Ecofin-Rådet), når der drøftes anliggender med relation til ESCB's mål og opgaver. Ecofin-Rådet er det centrale forum for samordningen af medlemslandenes økonomiske politikker. Foruden de formelle månedlige møder mødes Ecofin-Rådet også uformelt hver sjette måned i en udvidet sammensætning, hvor cheferne for de nationale centralbanker i ESCB deltager. ECB's formand og næstformand deltager også i disse møder, som giver mulighed for en direkte og åben drøftelse. Formanden for Tilsynsrådet inviteres også jævnligt til disse møder for at give en statusrapportering om banktilsynet.

Desuden inviteres ECB's formand jævnligt til møderne i Eurogruppen, de uformelle månedlige møder mellem eurolandenes finansministre, hvor også kommissæren for økonomiske og monetære anliggender deltager. Her drøftes "spørgsmål i tilknytning til det specifikke ansvar, som de deler, for så vidt angår den fælles valuta" (Artikel 1 i protokollen om Eurogruppen, der er knyttet som bilag til Lissabontraktaten). Det medlem af ECB's direktion, som har ansvaret for internationale og europæiske anliggender, deltager også i Eurogruppens møder.

Med tiden – og især efter den økonomiske og finansielle krise – er ECB's forbindelser til andre EU-institutioner blevet tættere. Eksempelvis deltager ECB's formand i Det Europæiske Råds møder samt i eurolandenes stats- og regeringslederes møder, når der drøftes relevante spørgsmål (fx EU's håndtering af den økonomiske og finansielle krise).

ECB deltager desuden i møderne i de organer, der forbereder de ovenfor nævnte møder på politisk niveau. ECB er bl.a. traktatfæstet medlem af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg (EFC) (artikel 134, stk. 2, TEUF), som består af højtstående repræsentanter fra EU-landenes finansministerier og centralbanker samt fra Kommissionen, og spiller en central rolle i forberedelsen af Ecofin-Rådets møder. ECB deltager også i EFC's møder, når det mødes i euroområdesammenhæng, også kaldet Eurogruppens Arbejdsgruppe, som forbereder møderne i Eurogruppen. Endvidere deltager ECB i møderne i Udvalget for Økonomisk Politik, ligeledes et rådgivende EU-organ, der medvirker ved forberedelsen af Ecofin-Rådets arbejde i tæt samarbejde med EFC og med særlig fokus på strukturpolitikker.

Til gengæld kan EU's politiske beslutningstagere i henhold til traktaten deltage – uden stemmeret – i ECB's styrelsesråds møder. I henhold til artikel 284 TEUF kan formanden for Rådet (samt et medlem af Europa-Kommissionen, se nedenfor) også deltage i Styrelsesrådets møder og fremsætte forslag til drøftelse (i praksis deltager formanden for Eurogruppen i stedet for formanden for Rådet).

Forbindelser til Europa-Kommissionen

En anden vigtig partner for ECB er Europa-Kommissionen i sin egenskab af EU-traktaternes vogter og initiativtager til EU's lovgivning. Dialogen mellem Kommissionen og ECB er særlig vigtig på grund af den rolle, Europa-Kommissionen spiller i samordningen af de økonomiske politikker, og fordi Europa-Kommissionen skal varetage en række specifikke opgaver i tilknytning til Den Økonomiske og Monetære Union eller ØMU (fx overvågning af budgetudviklingen og makroøkonomiske ubalancer og den dermed forbundne rapportering til Rådet samt vurderingen af konvergensen i EU-lande med dispensation). Endelig er det Kommissionens ansvar at sikre, at EU's fælles bestemmelser anvendes korrekt, og om nødvendigt håndhæve dem gennem Den Europæiske Unions Domstol.

Kommissionens næstformand med ansvar for euroen og den sociale dialog, som også har ansvaret for finansiel stabilitet, finansielle tjenesteydelser og kapitalmarkedsunionen, kan deltage i Styrelsesrådets møder, dog uden stemmeret. Der er yderligere kontakt i sammenhæng med ovennævnte møder mellem EU's og euroområdets organer, hvor både Kommissionen og ECB deltager. De to institutioner har også udviklet et nært samarbejde samt regelmæssig og ad hoc-kontakt på embedsmandsplan på mange områder fx inden for statistik og betalingssystemer).

Kontakt til Europa-Parlamentet

I demokratiske samfund er politisk uafhængighed ledsaget af en forpligtelse til at aflægge beretning. I henhold til dette princip skal ECB påvise, at centralbanken handler inden for de grænser og beføjelser, den er pålagt i traktaterne. Europa-Parlamentet, som er direkte valgt af Europas borgere, spiller en vigtig rolle med hensyn til at stille ECB til ansvar. Flere oplysninger om, hvordan ECB efterlever sine forpligtelser vedrørende ansvarlighed, findes i afsnittet om ansvarlighed.

Europa-Parlamentet deltager endvidere i udnævnelsesproceduren for medlemmerne af ECB's direktion ved at afgive en udtalelse om de kandidater, der anbefales af Rådet (artikel 283, stk. 2, TEUF).

Kontakt til arbejdsmarkedets parter i EU

ECB har også kontakt til arbejdsmarkedets parter i EU, især inden for rammerne af den såkaldte makroøkonomiske dialog, som blev oprettet af Det Europæiske Råd i juni 1999. Dialogen giver ECB mulighed for at gøre rede for sin politik og således bidrage til at forankre inflationsforventningerne og få førstehåndsinformationer fra arbejdsmarkedets parter i spørgsmål af fælles interesse.

ECB's rolle i den ændrede finansielle tilsynsstruktur

ECB har ydet en betydelig støtte til de bestræbelser, der er gjort for at etablere mere ensartede lovgivnings- og tilsynsrammer i EU-landene, især gennem oprettelsen af tre europæiske tilsynsmyndigheder og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB). I henhold til lovgivning vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet varetager ECB sekretariatsfunktionen for ESRB og yder således analytisk, administrativ og logistisk støtte til ESRB.

Yderligere oplysninger findes på ESRB's websted.

ECB's rolle inden for krisehåndteringsrammerne

ECB støtter Kommissionen og den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) i overvågningen af medlemsstater, der har anmodet om finansiel støtte fra ESM (programlande), eller har modtaget en sådan støtte (post-programlande). Flere oplysninger: Politiske rammer i ØMU.

Øvrige kontakter

ECB's finansielle styring og integritet overvåges nøje. Statutten for ESCB og ECB indeholder bestemmelser om to eksterne kontrolinstanser. På den ene side udpeges en uafhængig ekstern revisor, som reviderer ECB's årsregnskab (ESCB-statuttens artikel 27.1). På den anden side efterprøver Den Europæiske Revisionsret effektiviteten af ECB's forvaltning (ESCB-statuttens artikel 27.2). Hertil kommer, at ECB er underlagt reglerne i EU's system til bekæmpelse af svig. Se Corporate Governance.

Som alle andre EU-institutioner er ECB underlagt Den Europæiske Unions Domstols afgørelser.