Hvad er reservekrav?

11. august 2016 (opdateret 27. oktober 2022)

Euroområdets banker skal holde en vis mængde kapital som reserver på deres anfordringskonti i den nationale centralbank. Det kaldes mindstereserver. Bankernes reservekrav fastsættes for en periode på 6-7 uger, også kaldet reservekravsperioden. Det beløb, der skal holdes, beregnes på grundlag af bankens balance forud for hver reservekravsperiode.

Bankerne skal være opmærksomme på at overholde reservekravet set som et gennemsnit over reservekravsperioden. De skal altså ikke holde hele beløbet på deres anfordringskonti i centralbanken hver dag. Det giver bankerne mulighed for at reagere på kortsigtede ændringer på pengemarkederne ved at overføre midler til eller hæve midler fra deres reserver. Det er til gengæld med til at stabilisere pengemarkedsrenterne.

Bankerne skal i øjeblikket som minimum holde 1 pct. af visse passiver, hovedsagelig bankkunders indeståender, i den nationale centralbank. Euroområdets bankers samlede mindstereserver offentliggøres dagligt på likviditetsanalysesiden.

Ved udgangen af reservekravsperioden betaler de nationale centralbanker i euroområdet en rente på bankernes reservekravsindeståender. Denne forrentning har før i tiden været bundet til renten ved de primære markedsoperationer. Fra 21. december 2022 forrentes mindstereserverne med renten på indlånsfaciliteten. Ændringen sikrer en bedre overensstemmelse mellem forrentningen af mindstereserverne og de gældende pengemarkedsrenter.

Mindstereserver er et almindeligt pengepolitisk redskab for centralbanker. Der er dog nogle centralbanker, fx Reserve Bank of Australia, Bank of Canada og Sveriges Riksbank, som ikke bruger dem.