Anvendelse af euroen

Euroen blev indført 1. januar 1999, hvor den blev valuta for mere end 300 millioner europæere. De første tre år var euroen en usynlig valuta, der kun blev brugt som kontopenge, fx i elektroniske betalinger. Eurosedler og -mønter blev først indført 1. januar 2002, da de til en fastlåst omregningskurs erstattede sedler og mønter i de nationale valutaer (fx den belgiske franc og den tyske mark).

I dag er eurosedler og -mønter lovligt betalingsmiddel i 19 af Den Europæiske Unions 28 medlemslande, herunder også i oversøiske departementer og territorier samt på øer, der er en del af, eller som er associerede med et land i euroområdet. Disse lande udgør euroområdet. Andorra, Monaco, San Marino og Vatikanstaten anvender også euroen på grundlag af en formel aftale med Det Europæiske Fællesskab. Endelig anvendes euroen også i Montenegro og Kosovo, dog uden en formel aftale. 340 millioner europæere bruger i dag euroen til deres kontantbetalinger. Eurosedler og -mønter er blevet et håndgribeligt symbol på den europæiske integration.

Alle EU-lande undtagen Danmark og Storbritannien, som har en opt out-klausul, forventes at indtræde i Den Monetære Union og at indføre euroen, så snart de opfylder konvergenskriterierne.

Interaktivt kort over euroområdet

Albanien

Ikke-EU-land

Østrig

EU-medlem, der anvender euroen

EU-medlem siden 1995

Euro siden 1999 (kontanter siden 2002)

Bosnien-Hercegovina

Ikke-EU-land

Belgien

EU-medlem, der anvender euroen

Stiftende medlem af EU i 1957

Euro siden 1999 (kontanter siden 2002)

Bulgarien

EU-medlem, der ikke anvender euroen

EU-medlem siden 2007

Schweiz

Ikke-EU-land

Cypern

EU-medlem, der anvender euroen

EU-medlem siden 2004

Euro siden 2008

Tjekkiet

EU-medlem, der ikke anvender euroen

EU-medlem siden 2004

Tyskland

EU-medlem, der anvender euroen

Stiftende medlem af EU i 1957

Euro siden 1999 (kontanter siden 2002)

Danmark

EU-medlem, der ikke anvender euroen

EU-medlem siden 1973

Estland

EU-medlem, der anvender euroen

EU-medlem siden 2004

Euro siden 2011

Spanien

EU-medlem, der anvender euroen

EU-medlem siden 1986

Euro siden 1999 (kontanter siden 2002)

Finland

EU-medlem, der anvender euroen

EU-medlem siden 1995

Euro siden 1999 (kontanter siden 2002)

Frankrig

EU-medlem, der anvender euroen

Stiftende medlem af EU i 1957

Euro siden 1999 (kontanter siden 2002)

Storbritannien

EU-medlem, der ikke anvender euroen

EU-medlem siden 1973

Grækenland

EU-medlem, der anvender euroen

EU-medlem siden 1981

Euro siden 2001 (kontanter siden 2002)

Kroatien

EU-medlem, der ikke anvender euroen

EU-medlem siden 2013

Ungarn

EU-medlem, der ikke anvender euroen

EU-medlem siden 2004

Irland

EU-medlem, der anvender euroen

EU-medlem siden 1973

Euro siden 1999 (kontanter siden 2002)

Island

Ikke-EU-land

Italien

EU-medlem, der anvender euroen

Stiftende medlem af EU i 1957

Euro siden 1999 (kontanter siden 2002)

Liechtenstein

Ikke-EU-land

Litauen

EU-medlem, der anvender euroen

EU-medlem siden 2004

Euro siden 2015

Luxembourg

EU-medlem, der anvender euroen

Stiftende medlem af EU i 1957

Euro siden 1999 (kontanter siden 2002)

Letland

EU-medlem, der anvender euroen

EU-medlem siden 2004

Euro siden 2014

Monaco

Ikke-EU-land

Montenegro

Ikke-EU-land

Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien

Ikke-EU-land

Malta

EU-medlem, der anvender euroen

EU-medlem siden 2004

Euro siden 2008

Holland

EU-medlem, der anvender euroen

Stiftende medlem af EU i 1957

Euro siden 1999 (kontanter siden 2002)

Norge

Ikke-EU-land

Polen

EU-medlem, der ikke anvender euroen

EU-medlem siden 2004

Portugal

EU-medlem, der anvender euroen

EU-medlem siden 1986

Euro siden 1999 (kontanter siden 2002)

Rumænien

EU-medlem, der ikke anvender euroen

EU-medlem siden 2007

Sverige

EU-medlem, der ikke anvender euroen

EU-medlem siden 1995

Slovenien

EU-medlem, der anvender euroen

EU-medlem siden 2004

Euro siden 2007

Slovakiet

EU-medlem, der anvender euroen

EU-medlem siden 2004

Euro siden 2009

San Marino

Ikke-EU-land

Serbien

Ikke-EU-land

Fastlåste omregningskurser

Valuta
1 40,3399 BEF (belgiske franc)
1 1,95583 DEM (tyske mark)
1 15,6466 EEK (estiske kroon)
1 0,787564 IEP (irske pund)
1 340,750 GRD (græske drakmer)
1 166,386 ESP (spanske pesetas)
1 6,55957 FRF (franske franc)
1 1936,27 ITL (italienske lire)
1 0,585274 CYP (cypriotiske pund)
1 0,702804 LVL (lettiske lats)
1 3,45280 LTL (litauiske litas)
1 40,3399 LUF (luxembourgske franc)
1 0,429300 MTL (maltesiske lira)
1 2,20371 NLG (hollandske gylden)
1 13,7603 ATS (østrigske shilling)
1 200,482 PTE (portugisiske escudo)
1 239,640 SIT (slovenske tolar)
1 SKK 30,1260 (slovakiske koruna)
1 5,94573 FIM (finske mark)

Kontantstrømme i euroområdet

Turismen, forretningsrejser og indkøb på tværs af landegrænser betyder, at eurosedler (og -mønter) cirkulerer overalt i euroområdet. Inden indførelsen af euroen "flyttede" de nationale pengesedler sig også over landegrænser – om end i meget mindre udstrækning – og måtte "sendes tilbage" til den centralbank, der havde udstedt dem. Dette skete hovedsagelig via pengeinstitutterne. Efter indførelsen af euroen er det ikke længere nødvendigt at returnere pengesedler. Da store mængder eurosedler forlader det land, hvor de er udstedt, og bliver transporteret til andre eurolande og brugt som betalingsmiddel der, er centralbankerne imidlertid nødt til at omdistribuere dem, så der ikke mangler sedler i et land, mens der er overskud i et andet. Disse store overførsler af pengesedler koordineres centralt og finansieres af ECB.

Kontanternes betydning og helt særlige funktion

Siden indførelsen af eurosedler og -mønter i 2002 er værdien og antallet af eurosedler i omløb steget støt. I euroområdet er kontanter langt det mest udbredte betalingsmiddel ved detailtransaktioner beregnet ud fra antallet af transaktioner. Beregnet ud fra værdien er deres andel dog betydeligt mindre. Overordnet set har kontanternes betydning været faldende de seneste årtier, mens anvendelsen af debit- og kreditkort har været stigende; en udvikling, som forventes at fortsætte.

På grund af deres rolle som betalingsmiddel udfylder kontanter en række helt særlige funktioner:

  • De er det hurtigste betalingsmiddel til detailtransaktioner og det betalingsmiddel, der kan anvendes flest steder. De er desuden det vigtigste betalingsinstrument i nødsituationer.
  • De er det billigste betalingsinstrument til små detailbetalinger – den gennemsnitlige samlede pris pr. transaktion for små betalinger er lavere for kontanter end for tilsvarende elektroniske betalingsinstrumenter.
  • De er "inklusive". Folk uden bankkonto eller med begrænset adgang til en sådan, eller som ikke er i stand til at bruge elektroniske betalingsmidler, kan stadig foretage betalinger med kontanter.
  • De giver folk mulighed for nøje at kontrollere deres udgifter.
  • De er på samme tid betalingsinstrument og værdiopbevaringsmiddel.
  • De har vist sig at være sikre, for så vidt angår svig, og modstandsdygtige over for forfalskning.

Alle disse funktioner gør, at samfundet ikke er parat til at afskaffe kontanter. Der vil være brug for kontanter som betalingsinstrument i mange år endnu.

Eurosystemets position i forhold til kontanter som betalingsmiddel

En af Eurosystemets grundlæggende opgaver ifølge traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er at fremme betalingssystemernes smidige funktion. Eurosystemet indtager en neutral position i forhold til de forskellige betalingsinstrumenter. Det fremmer ikke ét instrument frem for et andet. Eurosystemets centralbanker har dog et særligt ansvar, når det gælder kontanter, fordi de er de officielle udstedere af eurosedler. De fleste af dem sætter desuden de euromønter i omløb, som udstedes af eurolandene. Det er derfor Eurosystemets erklærede mål at understøtte kontanterne og deres funktion som almindeligt tilgængeligt, letanvendeligt, pålideligt og effektivt betalingsmiddel til detailtransaktioner. Inden for sit kompetenceområde overvåger og søger Eurosystemet kontinuerligt at fremme en cyklus ved kontantbetalinger i euroområdet, der er sikker, modstandsdygtig og effektiv.