Designelementer

50-euro (forside) 50-euro (bagside)

På forsiden af begge euroseddelserier ses vinduer og portaler. De symboliserer europæisk åbenhed og samarbejdsånd. Broerne på sedlernes bagside symboliserer kommunikationen mellem de europæiske folk og mellem Europa og resten af verden.

De vinduer, portaler og broer, som er afbildet på sedlerne, er stiliserede illustrationer og ikke billeder af bygningsværker, der findes i virkeligheden.

De øvrige designelementer er:

  • Valutaens navn - euro - skrevet med latinske (EURO) og græske (EYPΩ) bogstaver for den første series vedkommende. På Europa-serien er navnet også skrevet med kyrilliske bogstaver.
  • Den Europæiske Centralbanks forkortelse i de fem sproglige varianter - BCE, ECB, EZB, EKT og EKP for den første series vedkommende, og ni sproglige varianter for den anden series vedkommende:
    • BCE: Fransk, italiensk, portugisisk, rumænsk, spansk
    • ECB: dansk, engelsk, hollandsk, lettisk, litauisk, slovakisk, slovensk, svensk og tjekkisk
    • ЕЦБ: Bulgarsk
    • EZB: Tysk
    • EKP: Estisk, finsk
    • EKT: Græsk
    • EKB: Ungarsk
    • BĊE: Maltesisk
    • EBC: Polsk
  • Symbolet © som angiver copyright
  • EU-flaget.
Designkonkurrencen i 1996 i forbindelse med udformningen af den første serie af eurosedler

Underskrifter

Alle eurosedler er forsynet med en underskrift, enten Willem F. Duisenbergs, Jean-Claude Trichets eller Mario Draghis, henholdsvis den første, anden og tredje formand for Den Europæiske Centralbank. Eurosedlerne er gyldige, uanset hvilken af formændenes underskrift de bærer.

Hvem har underskrevet sedlerne?

Willem F. Duisenberg

Hvem har underskrevet sedlerne?

Jean-Claude Trichet

Hvem har underskrevet sedlerne?

Mario Draghi

Europakortet

Sedlerne viser en geografisk fremstilling af Europa. Øer på mindre end 400km2 er ikke medtaget, fordi små designelementer ikke kan gengives nøjagtigt med offset-tryk, hvor der produceres store mængder. På sedlerne i Europa-serien ses et opdateret europakort, som omfatter Malta og Cypern.

De små bokse nær den nederste kant på eurosedlen viser Kanariske Øer og visse af Frankrigs oversøiske territorier, hvor euroen også anvendes.

Hvilke territorier er afbildet i boksen ved siden af europakortet på eurosedlerne?

Landekoder på den første serie eurosedler

Centralbanken, som har afgivet bestilling på trykningen af sedlen (men ikke nødvendigvis det land, hvor sedlen er trykt), er angivet med et bogstav eller landekode før serienummeret, som vist her:

Denne seddel, med koden "S", blev trykt på Banka d'Italias bestilling. Listen over landekoderne findes nedenfor.

Landekoder
¹ Letland indførte euroen den 1. januar 2014. Latvijas Banka har fremover ret til at anvende bogstavet "C" i serienummeret på de eurosedler i den første serie, som den får tildelt produktionen af. Det er dog stadig usikkert, om bogstavet vil blive brugt, idet det afhænger af den fremtidige produktion af eurosedler. Yderligere information: Produktion af sedler og mønter
² Litauen indførte euroen den 1. januar 2015. Lietuvos bankas har fremover ret til at anvende bogstavet "B" i serienummeret på de eurosedler i den første serie, som den får tildelt produktionen af. Det er dog stadig usikkert, om bogstavet vil blive brugt, idet det afhænger af den fremtidige produktion af eurosedler. Yderligere information: Produktion af sedler og mønter
³ Nye eurosedler, som udstedes af Banque Centrale du Luxembourg, er forsynet med koden for den nationale centralbank i det land, der har trykt Luxembourgs sedler.
Belgien Z
Tyskland X
Estland D
Irland T
Grækenland Y
Spanien V
Frankrig U
Italien S
Cypern G
Letland C  ¹
Litauen B  ²
Luxembourg ³
Malta F
Holland P
Østrig N
Portugal M
Slovenien H
Slovakiet E
Finland L
 

Serienumre på sedlerne i Europa-serien

Serienumrene er de to tal, der er trykt på bagsiden af sedlerne: et vandret nummer trykt med sort farve og et lodret nummer, der er trykt med en anden farve.

Det vandrette nummer består af to bogstaver og 10 tal. Det første bogstav står for seddeltrykkeriet (se listen nedenfor). Det andet har ikke nogen speciel betydning, men gør det muligt at danne flere serienumre.

Seddeltrykkerier og bogstaver
Nationale Bank van België/ Banque Nationale de Belgique Z
Bank of Greece Y
Giesecke & Devrient GmbH (München) X
Giesecke & Devrient GmbH (Leipzig) W
IMBISA V
Banque de France U
Central Bank of Ireland T
Banca d'Italia S
Bundesdruckerei GmbH R
Joh. Enschede Security Printing BV P
Oesterreichische Banknoten und Sicherheitsdruck GmbH N
Valora M
Ikke anvendt L
Ikke anvendt K
De La Rue Currency (Gateshead) J
De La Rue Currency (Loughton) H
Ikke anvendt G
Ikke anvendt F
Oberthur Fiduciaire E
Polska Wytwórnia Papierów Wartościowych D
Ikke anvendt C
Ikke anvendt B
Ikke anvendt A