SØGEMULIGHEDER
Home Medier Explainers Forskning & Publikationer Statistik Pengepolitik Euroen Betalinger & Markeder Karriere & Job
Forslag
Sortér efter

Året kort fortalt

Økonomien i euroområdet blev udsat for et ekstraordinært hårdt stød fra coronapandemien i 2020. Den økonomiske aktivitet faldt kraftigt i løbet af årets første halvdel som følge af nedlukningsforanstaltninger og øget risikoaversion. Den kraftige og koordinerede penge- og finanspolitiske reaktion bidrog – sammen med positive nyheder om vacciner – til at stabilisere aktiviteten i årets anden halvdel. Alt i alt faldt euroområdets BNP med 6,6 pct. i 2020. Den samlede årlige inflation faldt til 0,3 pct. (fra 1,2 pct. i 2019), hvilket for størstedelens vedkommende skyldtes faldende energipriser, men også i nogen udstrækning faktorer i tilknytning til pandemien. Eksempelvis bidrog de sektorer, der var hårdest ramt af krisen, fx transport- og hotelbranchen, til nedgangen i inflationen i årets anden halvdel.

ECB lempede pengepolitikken betydeligt for at imødegå pandemiens negative indvirkning på økonomien i euroområdet. Dette skete ved hjælp af en bred vifte af foranstaltninger, som blev justeret i løbet af året. De omfattede indførelsen af PEPP, et nyt midlertidigt opkøbsprogram på foranledning af den pandemiske nødsituation, en lempelse af belånbarheds- og sikkerhedsstillelseskriterierne og nye langfristede markedsoperationer. Den pengepolitiske reaktion var en meget vigtig stabiliserende faktor for markederne og bidrog til at imødegå de alvorlige risici, som pandemien udgjorde for den pengepolitiske transmissionsmekanisme, udsigterne for økonomien i euroområdet og i sidste instans ECB's målsætning om prisstabilitet. Hertil kommer, at de makroprudentielle politikker satte fokus på at bevare strømmen af kreditgivning til økonomien, samtidig med at ECB Banktilsyn indførte mikroprudentielle foranstaltninger til at afbøde effekten af krisen og øge modstandskraften i den europæiske banksektor.

I januar startede Styrelsesrådet en gennemgang af ECB's pengepolitiske strategi for at sikre, at den også fremover er velegnet til formålet. Sigtet med gennemgangen er at foretage en grundig analyse af konsekvenserne af de markante ændringer, der er sket siden den seneste gennemgang i 2003, fx det vedvarende fald i inflationen og ligevægtsrenten og effekterne af globaliseringen, digitaliseringen og klimaforandringerne. I forbindelse med gennemgangen vil det blive overvejet, hvorvidt og hvordan ECB bør tilpasse sin pengepolitiske strategi som reaktion på disse forandringer. Gennemgangen forventes afsluttet i 2. halvår 2021.

ECB er ved at undersøge alle mulige måder, hvorpå det – inden for ECB's mandat – kunne være muligt at bidrage til at begrænse klimaforandringernes potentielt betydelige økonomiske og sociale konsekvenser. Dette indbefatter en omhyggelig analyse, som går på tværs af de relevante politikområder, investering af kapitalen i ECB's pensionsfond og egenporteføljen på en bæredygtig og ansvarlig måde, samt at der sættes fokus på ECB's eget CO2-fodaftryk. ECB har for nylig oprettet et klimacenter med henblik på at udforme og styre organisationens klimadagsorden.

Eurosystemet har udarbejdet en omfattende detailbetalingsstrategi for at udnytte digitaliseringens innovationspotentiale med fokus på at muliggøre straksbetalinger, udvikle en fælleseuropæisk betalingsløsning og undersøge muligheden for en digital euro. I oktober 2020 blev der iværksat en offentlig høring om en digital euro for at sikre, at en eventuel ny form for penge og betalinger, som Eurosystemet måtte stille til rådighed, har offentlighedens tillid.

ECB forbedrede sin kommunikation og outreach i 2020 for at løfte de udfordringer, som pandemien førte med sig, og for bedre at forstå de europæiske borgeres økonomiske bekymringer og krav. ECB Blog blev oprettet. Her blev der offentliggjort 19 indlæg i 2020. Mange af disse satte fokus på ECB's reaktion på krisen. Det første ECB Listens-arrangement fandt sted i oktober 2020, og ECB Listens-portalen modtog næsten 4.000 kommentarer, som vedrørte den pengepolitiske strategi.

2020 var et år med intens og presserende aktivitet, der blev udført i tæt samarbejde med EU’s institutioner, men også med andre centralbanker over hele verden for at konfrontere det enorme eksogene stød, som den globale økonomi var ramt af. ECB ydede sit bidrag.

Frankfurt am Main, april 2021

Christine Lagarde

Formand

Året i tal

1 Økonomien blev ramt af et ekstraordinært og alvorligt pandemirelateret stød

I 2020 faldt den globale økonomi i en dyb recession og stod over for udfordringer af hidtil uset omfang. Det stød, der skyldtes covid-19, var dog i højere grad end de tidligere kriser i 2008 og 2011-12 resultatet af udefrakommende faktorer. I de tidligere kriser var specifikke problemer i finanssektoren i centrum, mens recessionen i 2020 skyldtes faktorer uden for økonomien. Spredningen af covid-19 påvirkede i meget alvorlig grad den økonomiske aktivitet, først i Kina, derefter globalt. Den internationale handel faldt brat, de globale forsyningskæders funktion blev alvorligt svækket, og usikkerheden på de globale finansielle markeder steg kraftigt.

Euroområdets økonomi led også under pandemiens intense virkninger. Virkningen viste sig fx i forbruget, der faldt brat i 1. halvår som følge af omfattende nedlukningsforanstaltninger og øget risikoaversion. Aktiviteten, navnlig i servicesektoren, svækkedes også markant som følge af manglende efterspørgsel og indførelse af restriktioner. Det fik det reale BNP til at falde ekstraordinært hurtigt i 2. kvartal. Samtidig handlede de penge- og finanspolitiske beslutningstagere omgående og resolut for at håndtere den kollapsede efterspørgsel og de høje usikkerhedsniveauer ved bl.a. at sikre gunstige og stabile finansieringsforhold og fortsat adgang til likviditet. Lige fra begyndelsen af covid-19-krisen spillede udsigterne til medicinske løsninger, især en vaccine, en central rolle i forventningerne vedrørende recessionens dybde og varighed. Positive nyheder i slutningen af efteråret om fremskridt inden for udvikling af vacciner førte, sammen med stærke og koordinerede pengepolitiske tiltag, til en gradvis genopretning af tilliden. Væksten var fortsat volatil i 2. halvår, hvor en ny smittebølge ramte, men vækstforventningerne etablerede sig og stabiliserede sig. Prisudviklingen var også kraftigt påvirket af pandemien. Som følge af svigtende efterspørgsel, lavere oliepriser og svækket aktivitet faldt HICP-inflationen i årets løb og lå i det negative område fra august og frem. Andre faktorer, fx den midlertidige momsnedsættelse i Tyskland i 2. halvår, havde også en nedadrettet virkning på inflationen. Samtidig blev udsigterne til højere inflation understøttet af forventningerne om en solid genopretning i 2021 og om, at midlertidige faktorer som den tyske momsnedsættelse ikke længere vil gøre sig gældende. Resolutte pengepolitiske tiltag betød, at kredit- og finansieringsforholdene fortsat virkede understøttende og stort set modvirkede stramningseffekten på bankernes kreditstandarder fra det forværrede risikomiljø. Selv om den markedsforskydning, som det pandemirelaterede stød gav anledning til, medførte en kraftig stramning af de finansielle forhold i marts, bidrog hurtige pengepolitiske tiltag til et samlet fald i statsobligationsrenterne i euroområdet i 2020 og til den gradvise genopretning af aktiekurserne i euroområdet i 2. halvår i forhold til lavpunkterne under pandemien. Perioden med stor usikkerhed medførte også en højere vækst i pengemængden og højere kreditvækst, som afspejlede virksomhedernes og husholdningernes udprægede præference for likviditet samt opbygning af likviditet.

1.1 Pandemien forårsagede en dyb lavkonjunktur

Coronavirussen forårsagede det største tilbageslag i den globale økonomi siden Den Store Depression, men positive nyheder om vacciner medførte en gradvis genopbygning af tilliden

Udviklingen i covid-19-pandemien og foranstaltninger til inddæmning af smittespredningen samt den pengepolitiske støtte til at afbøde pandemiens økonomiske virkninger var de vigtigste årsager til vækstudviklingen på globalt plan. Den globale økonomi blev ramt af et voldsomt udefrakommende stød, og landene reagerede alt i alt med kraftig politikstøtte for at afbøde pandemiens indvirkning på økonomien. Efter et lavpunkt i 2. kvartal 2020 på grund af inddæmningsforanstaltningerne begyndte den globale økonomi at rette sig i 3. kvartal, efterhånden som pandemien og inddæmningsforanstaltningerne lettede, og der kom nyheder om effektive vacciner. Den anden bølge af pandemien og genindførelsen af strenge inddæmningsforanstaltninger i nogle avancerede økonomier lagde imidlertid en betydelig dæmper på væksten i årets sidste kvartal (se figur 1). På tværs af store vækstøkonomier var den kvartalsvise vækst negativ i 1. halvår 2020, men rettede sig kraftigt i 2. halvår.

Figur 1

Global BNP-vækst

(Ændring i pct. år-år; kvartalsvise observationer)

Kilder: Haver Analytics, nationale kilder og ECB's beregninger.
Anm.: De regionale aggregater er beregnet ved hjælp af købekraftsjusteret (PPP-justeret) BNP. De fuldt optrukne linjer angiver data frem til 4. kvt. 2020. De stiplede linjer angiver det langsigtede gennemsnit (mellem 1. kvt.1999 og 4. kvt. 2020). De seneste observationer er for 25. februar 2021.

Det bratte fald i den globale økonomi var primært drevet af en betydelig aktivitetsnedgang i servicesektoren, der var kraftigt påvirket af foranstaltningerne til inddæmning af pandemien, samt en nedgang i handlen og investeringerne. Sammenlignet med servicesektoren rettede produktionsvæksten i fremstillingssektoren sig hurtigere, idet den var understøttet af offentlige stimulusplaner, øget efterspørgsel efter elektronik, computere og medicinske produkter, og den hurtigere ophævelse af foranstaltningerne til inddæmning af pandemien i forhold til servicesektoren, der involverer mere personlig kontakt.

Handlen og investeringerne faldt betydeligt i 2020, drevet af inddæmningsforanstaltninger og handelsforstyrrelser

Covid-19-relaterede forstyrrelser og usikkerhed steg kraftigt og forblev høje, hvilket svækkede den globale økonomi. Pandemien forstyrrede også den internationale handel og de globale forsyningskæder. Disse forstyrrelser aftog moderat i 2. halvår 2020, efterhånden som foranstaltningerne til inddæmning af virus kun delvis blev ophævet. Trods fase 1-aftalen mellem USA og Kina var spændingerne på handelsområdet fortsat forhøjede, hvilket en række indikatorer viser. På baggrund af de forhøjede handelsspændinger var det pandemiens indvirkning på efterspørgslen og tidligere lovfæstede tariffer, der drev det bratte fald i handlen, mens den øgede usikkerhed og forværringen af den økonomiske stemning holdt investeringerne tilbage (se figur 2).

Figur 2

Global handelsvækst (importmængder)

(Ændring i pct. år-år; kvartalsvise observationer)

Kilder: Haver Analytics, nationale kilder og ECB's beregninger.
Anm.: Global handelsvækst er defineret som vækst i den globale import, inkl. euroområdet. De fuldt optrukne linjer angiver data frem til 4. kvt. 2020. De stiplede linjer angiver det langsigtede gennemsnit (mellem 4. kvt.1999 og 4. kvt. 2020). De seneste observationer er for 25. februar 2021.

Den samlede inflation faldt, men kerneinflationen aftog mindre

Den globale inflation faldt i 2020 som udtryk for den svage globale efterspørgsel i forbindelse med pandemien (se figur 3) og det bratte prisfald for mange råvarer. I OECD-området faldt den samlede årlige forbrugerprisinflation fra omkring 2 pct. i 2. halvår 2019 til 1,2 pct. i december 2020 som følge af faldende energipriser og aftagende prisstigninger for fødevarer. Den underliggende inflation (ekskl. energi og fødevarer) aftog mindre end den samlede inflation til omkring 1,6 pct. ved udgangen af 2020.

Figur 3

OECD-forbrugerprisinflation

(Ændring i pct. år-år; månedlige observationer)

Kilde: Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD).
Anm.: De seneste observationer er for januar 2021.

Oliepriserne svingede som følge af forventninger om en svag global efterspørgsel

Oliepriserne dykkede i 1. halvår efter det bratte fald i den globale efterspørgsel, især efterhånden som rejserestriktioner og hjemmearbejde medførte et lavere olieforbrug. Prisen på Brent-råolie, der er det internationale benchmark, svingede markant mellem 20 dollar (det laveste niveau i to årtier) og 70 dollar pr. tønde i 2020. Prisen på West Texas Intermediate-olie, der er det amerikanske benchmark, faldt til under nul i en kort periode i april.

Euroen apprecierede over for euroområdets handelspartneres valutaer

Den nominelle effektive eurokurs apprecierede med omkring 7 pct. i løbet af 2020. Bilateralt skyldtes dette euroens stigning især over for den amerikanske dollar. Euroen steg også over for det britiske pund, men svingede betydeligt i løbet af 2020, hovedsagelig på grund af skiftende forventninger vedrørende brexit.

Risiciene for den globale aktivitet var mest nedadrettede, men udsigterne til en medicinsk løsning kan sætte skub i den økonomiske genopretning

I slutningen af 2020 indebar de globale vækstudsigter en stærk genopretning i 2021 på baggrund af en positiv udvikling med hensyn til covid-19-vacciner. Udsigterne var dog forbundet med stor usikkerhed, og alt i alt var risiciene for den globale aktivitet mest nedadrettede, fordi nye smittebølger og yderligere inddæmningsforanstaltninger i de store økonomier påvirkede genopretningstempoet.[1]

1.2 Udviklingen i euroområdets økonomi fulgte den globale økonomi tæt[2]

Efter aftagende økonomisk aktivitet i 2019 faldt realt BNP i euroområdet med 6,6 pct. i 2020 (se figur 4). Det dramatiske fald i den økonomiske aktivitet og det ujævne forløb i 2020 skyldtes virkningen af covid-19-pandemiens stød samt de nedlukningsforanstaltninger, der blev indført for at inddæmme smittespredningen. Eurolandene blev primært ramt af pandemiens første bølge mellem marts og april i et tempo og med en intensitet uden sidestykke, og de fleste lande indførte strenge inddæmningsforanstaltninger for hele økonomien. Foranstaltningerne bevirkede, at den økonomiske aktivitet i euroområdet faldt med i alt 15,3 pct. i 1. halvår 2020. Inddæmningen af pandemien og ophævelsen af inddæmningsforanstaltningerne fra maj 2020 og frem i de fleste lande medførte en kraftig genopretning i aktiviteten i 3. kvartal. Hen på efteråret var den økonomiske aktivitet imidlertid begyndt at aftage igen, og den nye smittebølge medførte i årets sidste kvartal endnu en runde med nedlukningsforanstaltninger, som dog var mere målrettede end under den første bølge. Pandemien udgjorde først og fremmest et fælles stød, der ramte alle økonomier, men dens økonomiske virkninger varierede også til en vis grad blandt eurolandene, hovedsagelig på grund af den varierende eksponering over for de sektorer, der var mest påvirket af afstandskrav. Det var også udtryk for forskelle i selve sundhedskrisens intensitet og i omfanget og arten af de indførte stimuli. Ved udgangen af 2020 lå den økonomiske aktivitet 4,9 pct. under niveauet før pandemien i euroområdet, med en betydelig variation mellem landene, idet Spanien lå 9,1 pct. og Holland 3,0 pct. under niveauet før pandemien.

Figur 4

Realt BNP i euroområdet

(Ændring i pct. år-år; bidrag i procentpoint)

Kilde: Eurostat.
Anm.: De seneste observationer er for 4. kvt. 2020.

Sammenlignet med de seneste længerevarende recessioner, fx den globale finanskrise i 2008-09 eller statsgældskrisen i euroområdet i 2011-12, var recessionen i forbindelse med pandemien mere akut i de første faser. Samtidig var der stærke signaler og forventninger om en genopretning på et meget tidligere tidspunkt end i de andre kriser. Det afspejlede hovedsagelig den eksogene karakter af covid-19's stød, betydningen af rettidige og resolutte penge- og finanspolitiske tiltag og fremskridt med udviklingen af vacciner samt de langt mere inddæmmede feedbackkredsløb med den finansielle sektor i forhold til tidligere kriser, idet målrettede foranstaltninger fra centralbankerne også bidrog til sidstnævnte.

Det private forbrug i euroområdet faldt med 8,0 pct. i 2020, idet faldet var særligt kraftigt i 1. halvår 2020 primært på grund af nedlukningsforanstaltningerne. Efterhånden som tabene af disponibel realindkomst som følge af nedlukningerne blev afbødet med betydelige offentlige overførsler, kom nedgangen i forbruget også til udtryk i en markant stigning i opsparingsprocenten. Efterhånden som nedlukningsforanstaltningerne blev lempet betydeligt i 3. kvartal 2020, sås et robust opsving i det private forbrug, som dog blev afbrudt i årets sidste kvartal under pandemiens anden bølge. Ved udgangen af 2020 lå det private forbrug under niveauet før pandemien, hvilket skal ses i sammenhæng med stødet til arbejdsmarkedet og det høje niveau af usikkerhed.

Der var også et meget kraftigt fald i erhvervsinvesteringerne i 1. halvår 2020. Som følge af nedlukningsforanstaltningerne og de deraf følgende alvorlige dyk i omsætningen udsatte virksomhederne deres investeringsbeslutninger. Desuden bidrog den svækkede globale og indenlandske efterspørgsel også til at trække investeringerne ned. I 2. halvår var udsigterne for erhvervsinvesteringerne præget af endnu større usikkerhed på baggrund af pandemiens anden bølge og forventninger om en vedvarende moderat udvikling i betragtning af det svækkede eksterne miljø, en mere afdæmpet endelig efterspørgsel og den observerede forværring af virksomhedernes balancer.

Nettobidraget fra den eksterne sektor til produktionen i euroområdet var ligeledes negativt i 2020. Nedlukningen i Kina, der blev indført for at holde covid-19 nede, påvirkede handlen i euroområdet negativt i begyndelsen af året. Foranstaltningerne til inddæmning af smittespredningen i Europa medførte en nedgang i både eksporten og importen i 2. kvartal, men eksporten var hårdest ramt af den midlertidige lukning af erhvervsaktiviteterne. I løbet af sommermånederne banede lempelsen af restriktionerne vejen for fornyet vækst i handelsstrømmene, men forbedringerne i de hårdest ramte sektorer inden for rejser, turisme og hotel- og restaurationsvirksomhed sakkede bagud. Den nye pandemibølge lagde en dæmper på genopretningen af handlen i euroområdet, som ikke var kommet i mål ved udgangen af året.

Indvirkningen af covid-19 på produktionsvæksten varierede også mellem sektorerne. Servicesektoren bidrog mest til faldet i den reale bruttoværditilvækst, hvilket især var udtryk for dens særlige eksponering for afstandskrav samt sektorsammensætningen af euroområdets økonomi (se figur 5).

Figur 5

Euroområdets reale bruttoværditilvækst fordelt efter økonomisk aktivitet

(Ændring i pct. år-år; bidrag i procentpoint)

Kilde: Eurostat.
Anm.: De seneste observationer er for 4. kvt. 2020.

Euroområdets arbejdsmarkeder svækkedes, selv om offentlige støttetiltag bidrog til at dæmpe virkningen på ledigheden

Beskæftigelsestabet i 2020 var fortsat begrænset og afspejlede virkningen af jobfastholdelsesordninger

Mens beskæftigelsesvæksten også var betydeligt påvirket af pandemien, var det arbejdsmarkedspolitikker, der tegnede udviklingen på arbejdsmarkederne i euroområdet i 2020 (se figur 6). Sammenlignet med det store og hurtige fald i den økonomiske aktivitet med omkring 15 pct. i 1. halvår 2020 var nedgangen i beskæftigelsen mindre, men stadig meget signifikant. Den samlede beskæftigelse faldt med omkring 5 millioner arbejdstagere i samme periode, og dermed faldt beskæftigelsen til det niveau, den lå på før 2018. Eurolandenes støtteforanstaltninger bidrog til at begrænse antallet af afskedigelser (se boks 1 med hensyn til jobfastholdelsesordninger). I forhold til tidligere økonomiske og finansielle kriser var antallet af arbejdstagere, der var omfattet af eurolandenes jobfastholdelsesordninger, højere, hvilket i høj grad begrænsede antallet af afskedigelser og dermed bidrog til at bevare den virksomheds- og arbejdstagerspecifikke menneskelige kapital. Ikke desto mindre faldt erhvervsfrekvensen betydeligt under pandemikrisen, og omkring 3 millioner arbejdstagere forlod arbejdsmarkedet i 1. halvår 2020. Den igangværende justering af arbejdsmarkedet har påvirket arbejdstagerne forskelligt på grund af den aktuelle krise i servicesektoren og de virksomheder, der er mest påvirket af afstandskrav og restriktioner af bevægeligheden. Navnlig faldt arbejdsstyrken med næsten 7 pct. for de lavtuddannede og 5,4 pct. for de mellemuddannede, mens den faktisk steg med 3,3 pct. for de højtuddannede.

Figur 6

Indikatorer for arbejdsmarkedet

(I pct. af arbejdsstyrken; kvartalsvis vækst; sæsonkorrigeret)

Kilde: Eurostat.
Anm.: De seneste observationer er for 4. kvt. 2020.

Ledighedsprocenten steg mindre end under tidligere recessioner

Beskæftigelsen faldt med 1,9 pct. i 2020, mens ledigheden steg til 8,4 pct. Ledighedsprocenten steg mindre end under tidligere recessioner, fx i 2008-09 og 2011-12, også takket være eurolandenes rettidige og omfattende respons. Samtidig var produktivitetsvæksten pr. time omkring 1 pct. i gennemsnit i 2020 og blev holdt oppe af det betydelige fald i arbejdstimer, der skyldtes anvendelsen af jobfastholdelsesordninger.

Boks 1
Covid-19's virkning på økonomien på mellemlangt og langt sigt

Arbejdsmarkederne i euroområdet har reageret på de økonomiske konsekvenser af covid-19-pandemien på en ret robust måde, understøttet af økonomiske politikker – fx jobfastholdelsesordninger og lånegarantier – som har bidraget til at begrænse beskæftigelsestab og undgå en brat stigning i virksomhedslukninger som følge af pandemien. For at undgå ar fra krisen på langt sigt og også for at undgå hindringer for den nødvendige omstrukturering af økonomien vil udformningen af og tidspunktet for disse politikkers exitstrategier have lige så stor betydning som selve hjælpepakkerne. Som følge af pandemiens langsigtede konsekvenser for arbejdskraftens bevægelighed samt den stigende digitalisering kan der fremadrettet blive behov for en betydelig omfordeling af arbejdspladser og virksomheder.

I en nylig undersøgelse af førende virksomheder i euroområdet blev der lagt betydelig vægt på, hvordan pandemien har sat skub i anvendelsen af digitale teknologier, som på langt sigt vil øge produktiviteten, men mindske beskæftigelsen.[3] Virksomhederne blev bedt om at anføre, i prioriteret rækkefølge, op til tre måder, hvorpå pandemien vil påvirke dem på langt sigt. De virkninger, der hyppigst blev angivet, vedrørte den øgede brug af hjemmearbejdspladser og den accelererede brug af digitale teknologier. Mange nævnte også en mere permanent reduktion i forretningsrejser og/eller øget brug af virtuelle møder samt øget e-handel (eller – i business-to-business-segmenter – "virtuelt salg"). Et stort flertal af respondenterne var enige i, at det, de havde lært under pandemien, ville gøre deres virksomhed mere effektiv og/eller mere modstandsdygtig. Omkring tre fjerdedele af respondenterne angav, at en betydeligt større andel af deres ansatte ville arbejde hjemmefra på langt sigt. Samtidig mente de ikke, at hjemmearbejde ville reducere de ansattes produktivitet. I den forbindelse blev den reducerede uformelle personlige kontakt med kollegerne betragtet som en negativ faktor, men der var også en opfattelse af mange fordele, herunder tidsbesparelser på pendling til og fra arbejde, muligheden for en bedre balance mellem arbejde og privatliv samt øget konnektivitet. I overensstemmelse hermed angav over halvdelen af respondenterne, at produktiviteten i deres virksomhed eller sektor ville stige, og der var stort set ingen, der mente, at produktiviteten ville falde som en langsigtet konsekvens af pandemien. Derimod forventede over halvdelen en negativ virkning på beskæftigelsen på langt sigt, mens kun 10 pct. forventede en positiv langsigtet virkning på beskæftigelsen. Opfattelsen af den langsigtede virkning på omsætning, priser, omkostninger og lønninger var mere blandet, men negativ overordnet set.

Pandemikrisen har påvirket arbejdsmarkedet i euroområdet i betydelig grad. Ledighedsprocenten i euroområdet (se figur A, blå linje) har reageret afdæmpet i forhold til nedgangen i den økonomiske aktivitet og afspejler ikke i fuldt omfang covid-19's indvirkning på arbejdsmarkedet. Med henblik på bedre måling af underudnyttelsen af arbejdskraften under pandemikrisen kan standardledighedsprocenten tilpasses, så den afspejler antallet af ledige, der har opgivet at søge arbejde, og som ikke er aktive i øjeblikket (se figur A, gul linje). Desuden har pandemikrisen haft en særlig egenskab, nemlig den udbredte brug af jobfastholdelsesordninger, som har bidraget til at beskytte arbejdspladser og reducere arbejdstiden og understøtte arbejdstagernes indkomst. Antallet af arbejdstagere i jobfastholdelsesordninger steg til omkring 30 millioner (ca. 19 pct. af arbejdsstyrken) i april 2020. Når standardledighedsprocenten kombineres med ledige, der har opgivet at søge arbejde, samt med antallet af arbejdstagere i jobfastholdelsesordninger, fås et mere repræsentativt billede af underudnyttelsen af arbejdskraften.

Figur A

Standard- og ikke-standardmål for ledigheden

(I pct.)

Kilder: ECB's beregninger baseret på data fra Eurostat.[4]

Alt i alt har covid-19 øget andelen af virksomheder i farezonen, hvilket kan få yderligere langsigtede konsekvenser med hensyn til beskæftigelsestab. Efter den kraftige nedgang i den økonomiske aktivitet i 2. kvartal 2020 tydede genopretningen i 3. kvartal på, at pandemiens stød stort set ville være midlertidigt. Den anden bølge af nedlukningsforanstaltninger intensiverede imidlertid risikoen for langsigtet ardannelse på den økonomiske vækst og arbejdspladser. Covid-19's stød har påvirket sektorerne forskelligt, med en svagere virkning på virksomheder, der i højere grad har taget digitale teknologier til sig, og en stærkere virkning på virksomheder med mere personlig kontakt. Der kan være en risiko for, at sidstnævnte virksomheder må forlade markedet, afhængigt af, hvor længe pandemien vil vare, og hvorvidt nationale politiktiltag kan begrænse og slå bro over likviditetsunderskud. Den anden særlige egenskab ved covid-19's stød vedrører dens eksogene karakter, som indebærer, at både produktive og uproduktive virksomheder er blevet påvirket. Den rensende effekt af, at mindre produktive virksomheder må forlade markedet, typisk dem, der er hårdere ramt af et produktivitetsstød, vil være mindre end i tidligere kriser, fordi også mere produktive virksomheder med midlertidige likviditetsproblemer kan være i farezonen.[5]

1.3 Den finanspolitiske reaktion på krisen

Covid-19-pandemien gav udfordringer af hidtil uset omfang for de offentlige finanser

I 2020 blev de offentlige finanser kraftigt påvirket af covid-19-pandemien, som gav udfordringer af hidtil uset omfang for landene, men også udløste en stærk politikrespons. Budgetstillingen blev kraftigt påvirket på begge sider af de offentlige budgetter via de nødvendige øgede udgifter til krisehåndtering og via lavere budgetindtægter som udtryk for både den bratte recession og udgiftsforanstaltninger rettet mod virksomhederne og husholdningerne. Det offentlige underskud som andel af BNP for euroområdet steg således fra 0,6 pct. af BNP i 2019 til 8,0 pct. af BNP i 2020 ifølge Eurosystemets egne makroøkonomiske fremskrivninger fra december 2020 (se figur 7). Givet den kraftige økonomiske støtte fra regeringerne gik den finanspolitiske stramhedsgrad[6] således fra at være marginalt ekspansiv i 2019 til stærkt lempelig, dvs. 4,8 pct. af BNP, i 2020, selv om det bør bemærkes, at omfanget af den finanspolitiske reaktion, og dermed den finanspolitiske stramhedsgrad, varierede betydeligt mellem landene. Overordnet set viste eurolandenes hurtige og omfattende støtteforanstaltninger, at der var øget kapacitet til at handle i krisetider og til at handle koordineret. Sidstnævnte blev hjulpet på vej af aktiveringen af den generelle undtagelsesklausul i stabilitets- og vækstpagten.

Figur 7

Budgetsaldo og finanspolitisk stramhedsgrad

(I pct. af BNP)

Kilder: Eurostat og ECB's beregninger.

Hovedparten af de ekstra udgifter vedrørte enten direkte udgifter til håndtering af sundhedskrisen eller støtte til husholdningerne og virksomhederne

Ifølge Europa-Kommissionens skøn[7] udgjorde de finanspolitiske foranstaltninger som reaktion på pandemien 4,2 pct. af BNP i 2020 for euroområdet som helhed. Hovedparten af de ekstra udgifter vedrørte enten direkte offentlige udgifter til håndtering af folkesundhedskrisen eller støtteforanstaltninger rettet mod husholdningerne og virksomhederne (se figur 8). Et primært formål med disse støtteforanstaltninger var at bevare beskæftigelsen og produktionskapaciteten, så økonomien er klar til en hurtig genopretning, når pandemien ophører. I overensstemmelse med dette mål var størstedelen af støtten til husholdningerne i form af nedsættelse af arbejdstiden eller orlovsordninger med sigte på at undgå masseledighed, mens kun en mindre del var i form af direkte finanspolitiske overførsler til husholdningerne.[8] Hen mod slutningen af pandemiens første bølge blev der indført mere begrænsede foranstaltninger med henblik på at understøtte den økonomiske genopretning, fx afgiftsnedsættelser eller en udvidelse af offentlige investeringsprojekter. Givet at pandemien langt fra var overstået i 2020, hvor der kom en anden bølge i efteråret, er det mere sandsynligt, at disse foranstaltninger vil spille en væsentlig rolle fremadrettet.

Figur 8

Skønnet sammensætning af covid-19-relaterede foranstaltninger i 2020

Kilder: ECB's beregninger baseret på udkastene til budgetplaner for 2021.

Landene ydede også betydelig likviditetsstøtte til økonomien

Ud over den finanspolitiske støtte til deres økonomier ydede eurolandene betydelige lånegarantier med henblik på at beskytte virksomhedernes likviditetsstilling, navnlig små og mellemstore virksomheder, som ofte ikke har nem adgang til ekstern finansiering. Likviditetsstøtten var især fremherskende i policy mix i den tidlige fase af krisen, inden andre støtteprogrammer blev indført. Alt i alt udgjorde garantierne omkring 17 pct. af BNP for euroområdet som helhed.[9] Da lånegarantierne er eventualforpligtelser for staten, vil omfanget af udnyttede garantier udgøre yderligere offentlige udgifter. Mange lande gav også skatteudsættelser og ydede lån og egenkapitaltilførsler til virksomheder. Sådanne kapitaltilførsler og andre former for likviditetsstøtte afspejles normalt ikke i budgetsaldoen, men afspejles delvis i statsgælden.

Landenes statsgæld blev negativt påvirket, men risici for gældens holdbarhed synes at være godt inddæmmet

Krisen har også medført en markant stigning i statsgældsniveauet på tværs af euroområdet. Det afspejledes i Eurosystemets egne makroøkonomiske fremskrivninger fra december 2020, som skønnede, at den samlede gældskvote var steget kraftigt til 98,4 pct. af BNP i 2020, dvs. med 14,5 procentpoint i forhold til 2019. Staterne påtog sig desuden omfattende eventualforpligtelser i form af lånegarantier. Selv om det vil tage tid at reducere gældsniveauerne betydeligt, er der ingen tegn på, at der vil opstå tvivl om den offentlige gælds holdbarhed i euroområdet. Denne vurdering bygger på de mere positive forventninger om en genopretning i 2021, især efter en positiv udvikling med hensyn til flere covid-19-vacciner, men nok så vigtigt også med hensyn til finansieringsforholdene, som fortsat vil være understøttende i den nærmeste fremtid. Desuden bør de koordinerede finanspolitiske tiltag på EU-plan virke stabiliserende (se et nyligt eksempel i boks 4). Det er stadig vigtigt, at medlemsstaterne vender tilbage til en sund budgetstilling, når den økonomiske aktivitet er blevet genoprettet.

1.4 Inflationen faldt betydeligt som følge af de lavere oliepriser og det økonomiske tilbageslag[10]

Den samlede inflation i euroområdet var 0,3 pct. i gennemsnit i 2020 i forhold til 1,2 pct. i 2019. Hvad angår komponenterne i det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), afspejlede faldet primært lavere bidrag fra energi, men i 2. halvår også lavere bidrag fra HICP-inflationen ekskl. energi og fødevarer (se figur 9). Den disinflationære proces blev drevet af en kraftig nedgang i den økonomiske aktivitet, der svækkede forbrugerefterspørgslen betydeligt og medførte alvorlige nedadrettede risici for de økonomiske udsigter. Det disinflationære pres afspejlede også faktorer, der specifikt kan relateres til covid-19-pandemiens økonomiske konsekvenser og reaktionen herpå. Eksempelvis skyldtes det yderligere fald i inflationen i 2. halvår delvis prisfaldet på rejserelaterede tjenesteydelser (især transport og hoteller), der har været hårdest ramt af krisen, og effekten af den midlertidige momsnedsættelse i Tyskland.

Figur 9

HICP-inflation og bidrag fra de enkelte komponenter

(Ændring i pct. år-år; bidrag i procentpoint)

Kilder: Eurostat og ECB's beregninger.

De volatile HICP-komponenter udviklede sig i nogen grad modsat

Faldet i den gennemsnitlige samlede inflation i 2020 i forhold til 2019 skyldtes i høj grad udviklingen i energipriserne, der afspejlede faldet i oliepriserne i begyndelsen af pandemien. Fødevarekomponentens bidrag til den samlede HICP-inflation steg derimod en smule til 0,4 procentpoint i 2020, dvs. lidt over niveauet i 2019, hvilket overvejende skyldtes en midlertidig kraftig stigning i priserne på især uforarbejdede fødevarer under pandemien (med et toppunkt på 7,6 pct. i april 2020).[11]

Den underliggende inflation faldt i løbet af 2020

Målene for den underliggende inflation faldt i løbet af 2020. HICP-inflationen ekskl. energi og fødevarer var 0,7 pct. i gennemsnit forhold til 1,0 pct. i 2019 og nåede et rekordlavt niveau i de sidste fire måneder af 2020. En svag udvikling i prisstigningstakten for både industrivarer ekskl. energi og for tjenesteydelser bidrog til en afdæmpet udvikling i HICP-inflationen ekskl. energi og fødevarer. Prisstigningstakten for industrivarer ekskl. energi blev negativ i august 2020 og nåede et rekordlavt niveau i december 2020, mens prisstigningstakten for tjenesteydelser satte bundrekord med 0,4 pct. i oktober 2020, selv om den efterfølgende steg svagt. Udviklingen i de to komponenter var påvirket af fælles faktorer, men i et noget varierende omfang. Euroens stigning i 2. halvår påvirkede prisstigningstakten for industrivarer ekskl. energi i noget højere grad end prisstigningstakten for tjenesteydelser. Det samme gælder afgiftsændringerne, da nogle tjenesteydelseskomponenter, fx husleje, er fritaget for moms. Nedlukningerne og foranstaltningerne til inddæmning af pandemien havde større effekt på prisstigningstakten for tjenesteydelser, hvilket især viste sig i faldet i prisstigningstakten for rejse- og fritidsrelaterede poster. Mere generelt var prisstigningstakten for industrivarer ekskl. energi og tjenesteydelser imidlertid domineret af det kraftige fald i efterspørgslen som følge af pandemien på grund af øget usikkerhed og risikoaversion, inddæmningsforanstaltninger og tab af indtægt og job. Det udlignede i betydelig grad nogle af de opadrettede effekter fra forsyningsforstyrrelser i visse sektorer. Desuden vanskeliggjorde pandemien prisindsamlingen til det harmoniserede forbrugerprisindeks. Som følge heraf nåede andelen af imputerede (beregnede) priser et toppunkt i HICP i april og faldt derefter, og de imputerede priser blev kun brugt på få poster fra juli til oktober. Andelen af imputerede priser var igen høj i november og december, men dog under forårets niveau.[12] Efterspørgsels- og udbudseffekter betød formentlig også, at andelen af de enkelte varer og tjenesteydelser i forbruget var anderledes end de underliggende effekter i opbygningen af HICP i 2020.

Det indenlandske omkostningspres steg

Det indenlandske omkostningspres, målt ved væksten i BNP-deflatoren, steg i gennemsnit i 2020 i et tempo, der var højere end gennemsnittet i 2019 (se figur 10). Den årlige vækst i lønsum pr. ansat faldt derimod hastigt i 2020, hvor den var -0,6 pct. i gennemsnit, hvilket var et godt stykke under værdien i 2019. Samtidig indebar det endnu større fald i produktivitetsvæksten en betydeligt tiltagende vækst i enhedslønomkostningerne, hvilket bidrog til den observerede vækst i BNP-deflatoren. Stigningen i enhedslønomkostningerne var på 4,6 pct. i 2020 i forhold til 1,9 pct. i 2019. Udviklingen i enhedslønomkostninger, produktivitetsvækst og lønsum pr. ansat i 2020 var imidlertid påvirket af den udbredte anvendelse af arbejdsfordelingsordninger, der fx betød, at beskæftigelsen var meget mere robust end produktionen eller den faktisk præsterede arbejdstid. Der var også problemer med den statistiske registrering af disse mål, hvilket betød, at der var et usædvanligt stort bidrag fra subsidier til udviklingen i indenlandske omkostninger, som vanskeliggjorde sammenligneligheden mellem den seneste udvikling og den tidligere udvikling.[13] På udgiftssiden kunne disse statistiske problemer fx ses i den kraftige stigning i væksten i deflatoren for det offentlige forbrug i 2. kvartal.

Figur 10

BNP-deflatoren og dens underkomponenter

(Ændring i pct. år-år; bidrag i procentpoint)

Kilder: Eurostat og ECB's beregninger.

De langsigtede inflationsforventninger lå fortsat på et historisk lavt niveau

De langsigtede inflationsforventninger i ECB's Survey of Professional Forecasters (SPF) lå fortsat på et historisk lavt niveau i 2020, mellem 1,6 pct. og 1,7 pct., efter at være faldet til dette niveau året før. ECB's Survey of Professional Forecasters viste, at inflationsforventningerne på 5-års sigt var 1,7 pct. i 4. kvartal 2020, hvilket var uændret i forhold til 4. kvartal 2019. Markedsbaserede mål for de langsigtede inflationsforventninger, især den 5-årige inflationsindekserede swaprente på 5-års sigt, udviste betydelig volatilitet i løbet af året. Sidstnævnte faldt kraftigt i begyndelsen af pandemien og nåede det laveste niveau nogensinde i slutningen af 1. kvartal 2020 (0,7 pct. den 23. marts), før den rettede sig og stabiliserede sig på et niveau, der var tæt på niveauet før pandemien, mod slutningen af året (1,3 pct. den 31. december). Når det er sagt, var de markedsbaserede mål for de langsigtede inflationsforventninger fortsat meget afdæmpede.

1.5 Resolutte pengepolitiske tiltag betød, at kredit- og finansieringsforholdene fortsat virkede understøttende

Statsobligationsrenterne i euroområdet faldt i 2020 på baggrund af en resolut penge- og finanspolitisk krisereaktion

Covid-19-pandemien resulterede i en hastig forværring af de globale og indenlandske økonomiske udsigter samt en kraftig stigning i statsobligationsspændene i en situation med generelt strammere finansielle forhold. For at modvirke effekten af det stød, som pandemien udgjorde for økonomien og inflationen, og givet de nye risici for den finansielle stabilitet og den velfungerende transmission af pengepolitikken reagerede de penge- og finanspolitiske myndigheder omgående og resolut (se afsnit 2.1). Dermed modvirkede de effektivt den stødrelaterede stramning af de finansielle forhold og bidrog især til et fald i de langsigtede risikofrie renter og en indsnævring af spændet, i forhold til højdepunktet under pandemien, mellem eurolandenes 10-årige statsobligationsrenter og den 10-årige OIS-rente (overnight index swap). Det betød, at det BNP-vægtede gennemsnit af den 10-årige statsobligationsrente i euroområdet faldt med 50 basispoint mellem den 1. januar 2020 og den 31. december 2020, hvor det var -0,23 pct. (se figur 11).

Figur 11

Lange renter i euroområdet og USA

(I pct. p.a.; daglige observationer)

Kilder: Bloomberg, Thomson Reuters Datastream og ECB’s beregninger.
Anm.: Observationerne fra euroområdet er det BNP-vægtede gennemsnit af de 10-årige statsobligationsrenter og den 10-årige OIS-rente. De seneste observationer er for 31. december 2020.

Selv om aktiekurserne i euroområdet rettede sig efter lavpunktet under pandemien, lå de fortsat under niveauet fra begyndelsen af 2020

Efter aktiekursernes kollaps i midten af marts rettede de sig gradvist, men konsekvent, som følge af opsvinget i aktiviteten og stigende vækstforventninger, understøttet af penge- og finanspolitik, og opmuntrende nyheder om mulige vacciner, der sandsynligvis reducerede risikopræmien på aktier og understøttede markedsforventningerne om en genopretning af indtjeningen. Denne udvikling var dermed meget anderledes end den større og navnlig mere langvarige korrektion af aktiemarkedet efter finanskrisen i 2008-09. Samtidig var der tydelige sektorafvigelser i aktiekurserne i euroområdet sammenlignet med de respektive niveauer ved udgangen af 2019. Det brede aktiekursindeks for ikke-finansielle selskaber i euroområdet lå ved årets udgang marginalt højere end niveauet i slutningen af 2019, mens bankaktiekurserne i euroområdet faldt kraftigere og fortsat var omkring 24 pct. lavere (se figur 12).

Figur 12

Aktieindeks for euroområdet og USA

(Indeks: 1. januar 2019 = 100)

Kilder: Bloomberg, Thomson Reuters Datastream og ECB’s beregninger.
Anm.: De anvendte indeks er EURO STOXX-bankindeks og Datastream-markedsindeks for ikke-finansielle selskaber for euroområdet og S&P-bankindeks og Datastream-markedsindeks for ikke-finansielle selskaber for USA. De seneste observationer er for 31. december 2020.

Ikke-finansielle selskabers låntagning fra banker og udstedelse af gældsinstrumenter steg

Strømmene af ekstern finansiering til de ikke-finansielle selskaber steg i 2020 i forhold til året før, men var fortsat lavere end det seneste toppunkt i 2017 (se figur 13). I 2020 var bankernes udlånsrenter fortsat stort set stabile omkring det historisk lave niveau, hvilket var i overensstemmelse med udviklingen i markedsrenterne. Samtidig sås en kraftig vækst i de ikke-finansielle selskaber låntagning fra bankerne og udstedelse af gældsinstrumenter. Den afspejlede det ekstraordinært store likviditetsbehov som følge af den betydelige økonomiske nedgang og det kraftige fald i virksomhedernes omsætning og pengestrømme. Nettoudstedelsen af børsnoterede aktier var negativ, hvilket hovedsagelig kan forklares af afnoteringen i 2. kvartal 2020. Nettoudstedelsen af unoterede aktier og anden egenkapitalfinansiering var derimod robust, også når der korrigeres for effekten af afnoteringen, hvilket sandsynligvis også afspejlede kapitaltilførsler til imødegåelse af tab. Endelig var anvendelsen af andre finansieringskilder, herunder koncerninterne lån og handelskreditter, stort set uændret.

Figur 13

Nettostrømme af ekstern finansiering til ikke-finansielle selskaber i euroområdet

(Årlige strømme; milliarder euro)

Kilder: Eurostat og ECB.
Anm.: "Andre lån" omfatter lån fra ikke-MFI'er (andre finansielle institutioner, pensionskasser og forsikringsselskaber) og fra resten af verden. "MFI -lån" og "andre lån" er korrigeret for effekten af salg og securitisering af lån. "Andre" er forskellen mellem totalen og de instrumenter, der er medtaget i figuren, og omfatter koncerninterne lån og handelskreditter. De seneste observationer er for 3. kvt. 2020.

Væksten i pengemængden og udlånet steg som følge af covid-19-krisen

Væksten i det brede pengemængdemål steg kraftigt som følge af covid-19-krisen (se figur 14), hovedsageligt drevet af det snævre pengemængdemål, M1. Væksten afspejlede virksomhedernes og husholdningernes opbygning af likviditetsstødpuder på grund af øget usikkerhed, men også, for husholdningernes vedkommende, ufrivillig opsparing som følge af de begrænsede forbrugsmuligheder. Pengeskabelsen blev drevet af øget indenlandsk kreditgivning, både til den private og den offentlige sektor, hvilket i sidstnævnte tilfælde hovedsageligt afspejlede Eurosystemets opkøb. De rettidige og betydelige foranstaltninger, der blev truffet af de penge- og finanspolitiske myndigheder og af tilsynsmyndighederne, har sikret kreditgivningen til euroområdets økonomi på gunstige vilkår.

Figur 14

M3 og udlån til den private sektor

(Ændring i pct. år-år; sæsonkorrigeret og korrigeret for kalendereffekter)

Kilder: Eurostat og ECB.
Anm.: De seneste observationer er for december 2020.

Bankernes øgede risikoopfattelse førte til strammere kreditvilkår

Mens bankernes udlånsvilkår samlet set understøttede udlånet i løbet af året, viste euro area bank lending survey, at bankernes kreditvilkår (dvs. godkendelseskriterier) for udlån til virksomhederne blev strammet i 2. halvår 2020. Stramningen var hovedsageligt drevet af bankernes øgede risikoopfattelse i forbindelse med pandemiens indvirkning på udsigterne for låntagernes kreditværdighed. Samtidig rapporterede bankerne, at opkøbene under opkøbsprogrammet (APP) og opkøbsprogrammet på foranledning af den pandemiske nødsituation (PEPP) samt den tredje række målrettede langfristede markedsoperationer (TLTRO III), især efter rekalibreringen i marts og april, havde bidraget til at forbedre bankernes likviditetsstilling og markedsfinansieringsforhold. Disse foranstaltninger forhindrede, sammen med statslige foranstaltninger som fx lånegarantier og ordninger med betalingshenstand ("moratorier") en mere omfattende stramning af kreditvilkårene.

2 Pengepolitik: fastholdelse af gunstige finansieringsforhold

ECB lempede pengepolitikken betragteligt i løbet af 2020 for at imødegå covid-19-pandemiens negative konsekvenser for euroområdets økonomi. De omfattende foranstaltninger og de efterfølgende rekalibreringer mindskede risikoen for en likviditets- og kreditstramning ved at sikre rigelig likviditet i banksystemet, beskyttede kreditstrømmene til realøkonomien og sikrede den lempelige pengepolitik ved at forebygge en procyklisk stramning af finansieringsforholdene. Den pengepolitiske reaktion i 2020 var en afgørende stabiliserende faktor for markederne og bidrog til at imødegå de alvorlige risici, som den hastige spredning af virussen udgjorde for den pengepolitiske transmissionsmekanisme, de økonomiske udsigter for euroområdet og, i sidste ende, ECB's mål om prisstabilitet. Størrelsen af Eurosystemets balance satte rekord med 7 billioner euro, en stigning på 2,3 billioner euro i forhold til niveauet ved udgangen af det foregående år. Ved udgangen af 2020 udgjorde aktiver, som var relateret til pengepolitikken, 79 pct. af de samlede aktiver på Eurosystemets balance. Risiciene i forbindelse med den store balance mindskedes fortsat gennem ECB's rammer for risikostyring.

2.1 ECB's pengepolitiske reaktion på den pandemiske nødsituation understøttede på afgørende vis den økonomiske genopretning og inflationsudsigterne[14]

ECB's første reaktion på covid-19-pandemien

Den forsigtigt optimistiske stemning fra begyndelsen af året blev brat afbrudt af covid-19

Ved årets begyndelse pegede nye data på vedvarende, men moderat vækst i økonomien i euroområdet. Selv om en svag verdenshandel i en situation med global usikkerhed fortsat lagde en dæmper på væksten, understøttede beskæftigelsesvækst, stigende lønninger og euroområdets marginalt ekspansive finanspolitik samt den vedvarende – omend noget langsommere – vækst i den globale aktivitet fortsat euroområdets økonomi. Inflationsudviklingen var overordnet set fortsat afdæmpet, men i overensstemmelse med forventningerne var der visse tegn på en moderat stigning i den underliggende inflation. De pengepolitiske foranstaltninger, der blev indført i løbet af 2019, bidrog til gunstige finansieringsforhold og understøttede dermed den økonomiske vækst i euroområdet, opbygningen af indenlandske prispres og konvergens i inflationen i retning af Styrelsesrådets mål på mellemlangt sigt.

På sit møde i januar 2020 besluttede Styrelsesrådet at iværksætte en gennemgang af ECB's pengepolitiske strategi. Siden den seneste gennemgang af strategien har økonomien i euroområdet og verdensøkonomien gennemgået gennemgribende strukturelle ændringer. Faldende trendvækst som følge af aftagende produktivitet og en aldrende befolkning samt eftervirkningerne af finanskrisen har presset renterne ned og reduceret ECB's og andre centralbankers mulighed for at lempe pengepolitikken med konventionelle instrumenter i en ugunstig konjunktursituation. Dertil kommer, at lav inflation giver andre udfordringer end dem, der historisk kendes fra bekæmpelsen af høj inflation. Truslen mod miljømæssig bæredygtighed, den hastige digitalisering, globaliseringen og ændringerne i de finansielle strukturer har yderligere ændret det pengepolitiske miljø, herunder inflationsdynamikken. I lyset af disse udfordringer besluttede Styrelsesrådet at iværksætte en gennemgang af den pengepolitiske strategi, som fuldt ud respekterer ECB's traktatfæstede mandat til at fastholde prisstabilitet (se boks 2).

Den forsigtigt optimistiske stemning fra begyndelsen af året blev brat afbrudt i slutningen af februar med udbruddet af covid-19 og den globale smittespredning. Selv om størrelsen og varigheden af nedjusteringen af vækstudsigterne var usikre, blev det stadig mere klart, at pandemien ville få stor indvirkning på euroområdets økonomi. Forstyrrelser af de globale forsyningskæder kunne potentielt lægge et vist opadrettet pres på inflationen i euroområdet, men forventningen var, at svagere efterspørgsel ville holde inflationen nede. Desuden medførte den kraftige forværring af risikostemningen en markant stramning af de finansielle forhold og bankernes finansieringsforhold, som – sammen med en moderat stigning i eurokursen – risikerede at øge det nedadrettede pres på inflationen.

Der var behov for omfattende pengepolitiske tiltag

Derfor besluttede Styrelsesrådet på sit pengepolitiske møde den 12. marts 2020, at der var behov for en omfattende pakke af pengepolitiske foranstaltninger. Foranstaltningerne havde dels til formål at mindske risikoen for en likviditets- og kreditstramning ved at sikre rigelig likviditet i banksystemet og beskytte kreditstrømmene til realøkonomien og dels at sikre den lempelige pengepolitik ved at forebygge en procyklisk stramning af finansieringsforholdene.

Styrelsesrådet vedtog yderligere langfristede markedsoperationer (LTRO'er) til en rente svarende til renten på indlånsfaciliteten. Styrelsesrådet besluttede også, at der skulle gælde betydeligt mere favorable vilkår for alle operationer under den tredje række af målrettede langfristede markedsoperationer (TLTRO III) i perioden fra juni 2020 til juni 2021. Renten ved TLTRO III-operationerne blev sænket med 25 basispoint og kunne være hele 25 basispoint lavere end den gennemsnitlige rentesats for indlånsfaciliteten i perioden fra juni 2020 til juni 2021 for alle udestående TLTRO III-operationer i denne periode. Desuden blev det maksimale samlede beløb, som modparter kunne låne i TLTRO III-operationer, sat op til 50 pct. af deres beholdninger af godkendte udlån. De yderligere LTRO'er ville derfor gøre det muligt for bankerne straks at nyde godt af meget gunstige lånebetingelser og ville tilføre likviditet frem til rekalibreringen af TLTRO III-operationerne, der havde til formål at lempe finansieringsforholdene for bankerne mere vedvarende med henblik på at understøtte kreditstrømmene til de berørte sektorer og undgå en stramning af kreditudbuddet.

Styrelsesrådet besluttede også at tilføje en midlertidig ramme for yderligere nettoopkøb på 120 mia. euro til opkøbsprogrammet (APP) indtil årets udgang, så der blev sikret et stort bidrag fra opkøbsprogrammet inden for den private sektor. En begrænsning af den yderligere ramme for det aktuelle kalenderår blev betragtet som en passende reaktion på et stød, der blev vurderet til at være af midlertidig karakter. Sammen med det eksisterende APP skulle den midlertidige ramme understøtte gunstige finansieringsforhold for realøkonomien i en tid med øget usikkerhed.

I ugen efter Styrelsesrådets møde i marts 2020 blev situationen kraftigt forværret som følge af den hastige spredning af covid-19, og næsten alle lande i euroområdet indførte vidtrækkende foranstaltninger til inddæmning af pandemien. De finansielle markeder var ekstremt volatile med tegn på alvorlige markedsforskydninger på grund af illikviditet og fastfrysning af markederne og øget fragmentering. Det resulterede i en kraftig stramning af finansieringsforholdene, der kunne have lagt hindringer i vejen for en gnidningsløs transmission af ECB's pengepolitik på tværs af alle landene i euroområdet og kunne have bragt prisstabiliteten i fare.

På baggrund af den hastige forværring besluttede Styrelsesrådet den 18. marts 2020, at der var behov for en yderligere kraftig pengepolitisk reaktion for at stabilisere markederne og imødegå den kraftige stramning af finansieringsforholdene. Formålet var at håndtere de alvorlige risici, som pandemien udgjorde for de økonomiske udsigter for euroområdet, den pengepolitiske transmissionsmekanisme og, i sidste ende, ECB's mål om prisstabilitet. Styrelsesrådet annoncerede følgende yderligere foranstaltninger.

Styrelsesrådet besluttede at iværksætte et nyt midlertidigt opkøbsprogram: opkøbsprogrammet på foranledning af den pandemiske nødsituation

For det første besluttede Styrelsesrådet at iværksætte et nyt midlertidigt opkøbsprogram – opkøbsprogrammet på foranledning af den pandemiske nødsituation (PEPP). PEPP, der har en samlet ramme på 750 mia. euro, omfatter alle godkendte aktivkategorier under APP. Styrelsesrådet udvidede desuden viften af godkendte aktiver under programmet til opkøb af aktiver udstedt af den private sektor til at omfatte ikke-finansielle commercial papers (virksomhedscertifikater), hvorved omsættelige gældsinstrumenter med en oprindelig løbetid på under et år blev godkendt, hvis den resterende løbetid var mindst 28 dage på købstidspunktet. Udvidelsen af de godkendte aktiver ville understøtte virksomhedernes finansiering og derved give afgørende støtte til en del af økonomien, der var hårdt ramt af virussens konsekvenser. I forbindelse med opkøb under PEPP besluttede Styrelsesrådet endvidere at give dispensation for kriterierne for inklusion for gældsinstrumenter udstedt af Den Hellenske Republik. Desuden besluttede Styrelsesrådet, at værdipapirer udstedt af den offentlige sektor med en restløbetid på under et år, men mindst 70 dage, ville være belånbare til opkøb under PEPP, givet PEPP's midlertidige karakter.

PEPP skulle udfylde en dobbeltrolle. For det første havde PEPP, sammen med andre elementer fra den pengepolitiske ramme, til formål at levere den pengepolitiske lempelse, der var nødvendig for at sikre prisstabiliteten på mellemlangt sigt ved at understøtte den økonomiske genopretning efter pandemikrisen. For det andet skulle opkøb under PEPP foretages på en fleksibel måde, som muliggjorde udsving i fordelingen af købestrømme over tid, på tværs af aktivklasser og mellem jurisdiktioner. Den indbyggede fleksibilitet i programmets udformning sikrede, at PEPP effektivt kunne udfylde en markedsstabiliserende rolle, især i betragtning af den store usikkerhed i forbindelse med pandemiens konsekvenser på tværs af forskellige aktivmarkeder og lande i euroområdet.

Desuden annoncerede Styrelsesrådet på samme møde, at det midlertidigt ville lempe kriterierne for sikkerhedsstillelse ved at justerede de vigtigste risikoparametre inden for rammerne for sikkerhedsstillelse for at sikre, at modparterne fortsat kunne udnytte Eurosystemets kreditoperationer fuldt ud. Specifikt vedtog Styrelsesrådet efterfølgende to pakker med midlertidige foranstaltninger til at lempe kriterierne for sikkerhedsstillelse. De første foranstaltninger blev annonceret den 7. april 2020 og havde til formål at øge tilgængeligheden af belånbar sikkerhedsstillelse for Eurosystemets modparter, så de kunne udnytte de likviditetstilførende operationer, fx TLTRO III-operationer, fuldt ud. Den 22. april 2020 besluttede Styrelsesrådet, at omsættelige aktiver og udstedere af sådanne aktiver, der opfyldte minimumskravene til kreditkvalitet den 7. april 2020, fortsat ville være belånbare og godkendte i tilfælde af en nedjustering af deres kreditvurdering, hvis kreditvurderingen fortsat var over et vist kreditkvalitetsniveau og alle andre kriterier for inklusion fortsat var opfyldt. Denne foranstaltning havde til formål at afbøde virkningen af eventuelle nedjusteringer af kreditvurderinger på mulighederne for sikkerhedsstillelse og undgå en potentiel konjunkturmedløbende udvikling.

I april 2020, hvor Styrelsesrådet holdt sit pengepolitiske møde, forværredes den økonomiske situation fortsat, da den økonomiske aktivitet aftog, og arbejdsmarkedsforholdene tydeligt blev forværret. Foranstaltninger til at inddæmme spredningen af virussen havde stort set standset den økonomiske aktivitet i hele euroområdet og hele verden. Selv om det stadig var vanskeligt at forudsige det fulde omfang og varigheden af pandemiens økonomiske konsekvenser, stod det nu klart, at euroområdets økonomi var på vej mod en nedgang i den økonomiske aktivitet af en størrelsesorden og med en hastighed uden sidestykke i nyere historie.

De forværrede økonomiske udsigter betød, sammen med et kraftigt fald i oliepriserne og faldende inflationsforventninger, at der knyttede sig betydelige nedadrettede risici til inflationsudsigterne for euroområdet. Derfor besluttede Styrelsesrådet i april 2020 at styrke sine støtteforanstaltninger til husholdninger og virksomheder yderligere. Styrelsesrådet lempede især vilkårene for TLTRO III-operationerne yderligere ved at nedsætte renten ved operationerne i perioden fra juni 2020 til juni 2021 til 50 basispoint under den gennemsnitlige rente ved Eurosystemets primære markedsoperationer i samme periode. Desuden blev renten i perioden fra juni 2020 til juni 2021 for modparter, hvis godkendte nettolångivning nåede tærskelværdien for udlånet, 50 basispoint lavere end den gennemsnitlige rente på indlånsfaciliteten i samme periode. Styrelsesrådet vedtog endvidere en ny række ikke-målrettede langfristede markedsoperationer på foranledning af den pandemiske nødsituation (PELTRO'er) for at understøtte likviditetsforholdene i euroområdets finansielle system og bidrage til at sikre, at pengemarkederne fortsat var velfungerende ved at indføre en effektiv bagstopper for likviditeten. Endelig etablerede ECB i løbet af marts og april 2020 midlertidige swap- og repoaftaler med centralbanker uden for euroområdet og etablerede i juni 2020 en midlertidig Eurosystem-repofacilitet for centralbanker (EUREP) for at sikre tilvejebringelse af eurolikviditet uden for euroområdet og forhindre følgevirkninger på de finansielle markeder i euroområdet.

Rekalibreringen af pengepolitikken i juni

Nye data bekræftede, at euroområdets økonomi befandt sig i en nedgang uden fortilfælde

I juni bekræftede nye data, at euroområdets økonomi befandt sig i en nedgang, der var uden fortilfælde, som følge af pandemien og foranstaltningerne til inddæmning af pandemien. Et voldsomt tab af arbejdspladser og indkomst og en usædvanlig høj usikkerhed om de økonomiske udsigter førte til et betydeligt fald i forbruget og investeringerne. Selv om undersøgelsesdata og realtidsindikatorer for den økonomiske aktivitet havde vist visse tegn på, at et vendepunkt var nået, samtidig med at inddæmningsforanstaltningerne gradvist blev lempet, havde forbedringen indtil da været beskeden i forhold til den hastighed, hvormed indikatorerne dykkede i de to foregående måneder. Ifølge Eurosystemets egne makroøkonomiske fremskrivninger fra juni 2020 ville den økonomiske aktivitet falde i et hidtil uset tempo i 2. kvartal 2020. Fremskrivningerne var dog forbundet med usædvanlig høj usikkerhed. Prispresset forventedes at forblive afdæmpet som følge af det kraftige fald i realt BNP og den betydelige stigning i den uudnyttede kapacitet i økonomien, der var forbundet dermed. Fremskrivningerne fra juni 2020 indebar en markant nedjustering af både den økonomiske aktivitet og inflationsudsigterne i hele fremskrivningsperioden. Navnlig inflationen blev nedjusteret fra 1,6 pct. ved udgangen af fremskrivningsperioden i Eurosystemets egne makroøkonomiske fremskrivninger fra december 2019 til 1,3 pct. i fremskrivningerne fra juni 2020.

Styrelsesrådet besluttede at udvide rammen for PEPP med 600 mia. euro til i alt 1.350 mia. euro

På den baggrund vedtog Styrelsesrådet en række yderligere pengepolitiske foranstaltninger for at understøtte økonomien under den gradvise genåbning og sikre prisstabilitet på mellemlangt sigt. Det blev specifikt besluttet at udvide rammen for PEPP med 600 mia. euro til i alt 1.350 mia. euro, at forlænge tidshorisonten for nettoopkøb under PEPP i hvert fald indtil udgangen af juni 2021 og at fortsætte med at geninvestere afdragene på hovedstolen fra udløbende værdipapirer opkøbt under PEPP, i hvert fald indtil udgangen af 2022.[15] Rekalibreringen af PEPP havde til formål at lempe pengepolitikken yderligere og derved understøtte gunstige finansieringsforhold for alle sektorer og alle jurisdiktioner og, i sidste ende, at sikre en vedvarende udvikling i inflationen i retning af Styrelsesrådets inflationsmål.

I sommerens løb pegede nye data på et kraftigt opsving i den økonomiske aktivitet, hvilket primært skyldtes lempelsen af foranstaltningerne til inddæmning af pandemien. Genopretningen var imidlertid asymmetrisk, idet den var længere fremme i fremstillingssektoren end i servicesektoren, og aktiviteten lå fortsat et godt stykke under niveauet før pandemien. Den samlede inflation blev fortsat dæmpet af lave energipriser og et svagt prispres som følge af afdæmpet efterspørgsel og betydelig uudnyttet kapacitet på arbejdsmarkedet.

Rekalibreringen af pengepolitikken i december

Efter et kraftigt – omend delvist og ujævnt – opsving i aktiviteten i sommerens løb mistede den økonomiske genopretning i euroområdet momentum

I efteråret blev det stadig mere klart, at den økonomiske genopretning i euroområdet mistede momentum hurtigere end tidligere forventet efter et kraftigt – omend delvist og ujævnt – opsving i sommermånederne. Den genopblussen, der skete i antal smittede med covid-19, og de tilknyttede inddæmningsforanstaltninger udgjorde en fornyet udfordring for folkesundheden og vækstudsigterne for euroområdet og de globale økonomier. Inflationen var fortsat meget lav på baggrund af svag efterspørgsel og betydelig ledig kapacitet på arbejds- og produktmarkederne. Samlet set pegede nye data i retning af, at pandemien havde en kraftigere indvirkning på økonomien på kort sigt og medførte en mere langvarig svaghed i inflationen end tidligere forventet. Styrelsesrådet signalerede derfor i oktober 2020, at det, i givet fald, ville rekalibrere sine instrumenter på det næste møde i december 2020 med henblik på at reagere på udviklingen og sikre, at finansieringsforholdene forblev gunstige og understøttede den økonomiske genopretning og modvirkede pandemiens negative effekt på den ventede inflationsudvikling.

Da Styrelsesrådet afholdt sit møde i december 2020, indikerede nye data og Eurosystemets egne makroøkonomiske fremskrivninger, at pandemien havde en kraftigere indvirkning på økonomien på kort sigt og medførte en mere langvarig svaghed i inflationen end tidligere forventet. Pandemiens genopblussen lagde en betydelig dæmper på den økonomiske aktivitet globalt og i euroområdet, og forventningen var, at aktiviteten ville falde i 4. kvartal 2020. Forventningen var, at den samlede inflation ville forblive negativ længere end tidligere forventet, og målene for den underliggende inflation ville falde, og at inflationspresset ville forblive afdæmpet på grund af svag efterspørgsel, lavere lønpres og euroens stigning i løbet af foråret og sommeren 2020.

Som følge af de økonomiske konsekvenser af pandemiens genopblussen rekalibrerede Styrelsesrådet sine pengepolitiske instrumenter.

Styrelsesrådet besluttede at udvide rammen for PEPP med 500 mia. euro til i alt 1.850 mia. euro

Styrelsesrådet besluttede at udvide rammen for PEPP med 500 mia. euro til i alt 1.850 mia. euro, at forlænge tidshorisonten for nettoopkøb under PEPP i hvert fald indtil udgangen af marts 2022 og at fortsætte med at geninvestere afdragene på hovedstolen fra udløbende værdipapirer opkøbt under PEPP, i hvert fald indtil udgangen af 2023. Opkøbene skulle fortsat gennemføres fleksibelt i henhold til markedsvilkårene og over tid, på tværs af aktivklasser og mellem jurisdiktioner for at forhindre en stramning af finansieringsforholdene, der ikke ville være i overensstemmelse med målet om at imødegå pandemiens nedadrettede effekt på den ventede inflationsudvikling og understøtte den gnidningsløse transmission af pengepolitikken. Styrelsesrådet meddelte også, at hvis der kunne opretholdes gunstige finansieringsforhold med opkøbsstrømme, hvor rammen ikke blev fuldt udnyttet over PEPP's tidshorisont for nettoopkøb, så behøvede rammen ikke at blive udnyttet fuldt ud. På samme måde kunne rammen også om nødvendigt udvides for at opretholde gunstige finansieringsforhold med henblik på at modvirke det negative stød i inflationsudviklingen som følge af pandemien.

Styrelsesrådet besluttede endvidere yderligere at rekalibrere vilkårene for TLTRO III-operationerne. Styrelsesrådet meddelte nærmere bestemt, at det ville forlænge den periode, hvor der skulle gælde betydeligt gunstigere vilkår, med 12 måneder, indtil juni 2022, og at det ville gennemføre yderligere tre operationer i løbet af 2021 og forhøje det samlede beløb, som modparter kunne låne, fra 50 pct. til 55 pct. af deres beholdninger af godkendte udlån.

Endelig besluttede Styrelsesrådet at forlænge de foranstaltninger til at lempe kriterierne for sikkerhedsstillelse, som blev vedtaget i april 2020, til juni 2022, at tilbyde yderligere fire PELTRO'er i 2021, at forlænge alle midlertidige swap- og repoaftaler med centralbanker uden for euroområdet samt EUREP-repofaciliteten for centralbanker indtil marts 2022 og at fortsætte med at gennemføre alle regelmæssige markedsoperationer som auktioner til fast rente med fuld tildeling på de gældende vilkår, så længe det er nødvendigt.

De pengepolitiske foranstaltninger, der blev truffet, skulle bidrage til at fastholde gunstige finansieringsforhold, så længe pandemien varer

De pengepolitiske foranstaltninger, der blev truffet, skulle bidrage yderligere til at fastholde gunstige finansieringsforhold, så længe pandemien varer, og derved understøtte strømmen af kreditgivning til alle sektorer i økonomien, understøtte den økonomiske aktivitet og sikre prisstabilitet på mellemlangt sigt. Samtidig var der fortsat stor usikkerhed, også om udviklingen af pandemien og tidsplanen for udrulningen af vacciner, samt udviklingen i eurokursen. Styrelsesrådet signalerede dermed, at det – i overensstemmelse med sin forpligtelse til symmetri – var parat til at justere alle sine instrumenter efter behov for at sikre, at inflationen fortsatte med at udvikle sig i retning af målet.

For at opsummere blev pengepolitikken lempet betydeligt i løbet af 2020 for at imødegå de negative konsekvenser af pandemien. De omfattende foranstaltninger og de efterfølgende rekalibreringer var en afgørende stabiliserende faktor for markederne og bidrog til at imødegå stramningen af de finansielle forhold tidligere på året. Foranstaltningerne var effektive, når det drejede sig om at reducere statsobligationsrenterne (se figur 15), der er grundlaget for husholdningernes, virksomhedernes og bankernes finansieringsomkostninger. Foranstaltningerne betød også, at bankernes finansieringsomkostninger var meget gunstige igennem hele pandemien (se figur 16). Desuden sikrede de, at husholdninger og virksomheder nød godt af de gode finansieringsforhold, hvor udlånsrenterne nåede et historisk lavpunkt på henholdsvis 1,32 pct. og 1,46 pct. (se figur 17). Den pengepolitiske reaktion i 2020 sikrede således gunstige finansieringsforhold, der understøttede den økonomiske genopretning og imødegik pandemiens negative effekt på den ventede inflationsudvikling, hvilket fremmede en vedvarende konvergens i inflationen i retning af Styrelsesrådets mål.

Figur 15

Ændringer i det BNP-vægtede gennemsnit af den 10-årige statsobligationsrente i euroområdet

(I procentpoint)

Kilde: ECB's beregninger
Anm.: De seneste observationer er for 31. december 2020. OIS: overnight index swap.

Figur 16

Sammensatte omkostninger ved gældsfinansiering for bankerne

(Sammensatte omkostninger ved indlån og usikret markedsbaseret gældsfinansiering; i pct. p.a.)

Kilder: ECB, Markit iBoxx og ECB's beregninger.
Anm.: De sammensatte omkostninger ved indlån beregnes som et gennemsnit af renten på nye dag til dag-indskud, tidsindskud og indskud med opsigelsesvarsel vægtet med de tilsvarende udestående beløb. De seneste observationer er for december 2020.

Figur 17

Bankernes sammensatte udlånsrenter for ikke-finansielle selskaber og husholdninger

(I pct. p.a.)

Kilde: ECB.
Anm.: Bankernes sammensatte udlånsrenter beregnes ved at aggregere korte og lange renter med udgangspunkt i et 24-måneders glidende gennemsnit for nye forretningsmængder. De seneste observationer er for december 2020.

2.2 Udviklingen i Eurosystemets balance i en udfordrende tid

Siden den globale finanskrises begyndelse i 2007-08 har Eurosystemet indført en række ordinære og ekstraordinære pengepolitiske foranstaltninger, som har haft en direkte indvirkning på størrelsen og sammensætningen af Eurosystemets balance over tid. De ekstraordinære foranstaltninger omfatter bl.a. markedsoperationer med en oprindelig løbetid på op til fire år for at yde finansiering til modparter samt opkøb af aktiver udstedt af private og offentlige enheder (under APP). I 2020 vedtog ECB som reaktion på covid-19-udbruddet og i tillæg til allerede eksisterende ekstraordinære foranstaltninger en omfattende pakke med supplerende pengepolitiske foranstaltninger, der havde en betydelig indvirkning på Eurosystemets balance. I marts 2020 udvidede ECB APP-programmet med en ekstra midlertidig ramme for 2020 og lancerede et nyt opkøbsprogram, PEPP. Begge foranstaltninger medførte en stigning i beholdningerne af opkøbte aktiver. Derudover lempede ECB i marts og april 2020 (to gange) sine TLTRO III-vilkår og ændrede rammerne for sikkerhedsstillelse og risikostyring. De supplerende foranstaltninger resulterede i en betydelig stigning i Eurosystemets formidling.[16] Samlet set fortsatte Eurosystemets balance med at vokse i 2020 på grund af disse ekstraordinære pengepolitiske foranstaltninger, som tilførte yderligere likviditet for 2,2 billioner euro til banksektoren. Ved udgangen af 2020 havde den nået et historisk højt niveau på 7 billioner euro, hvilket var en stigning på 49 pct. (2,3 billioner euro) i forhold til udgangen af 2019.

Ved udgangen af 2020 udgjorde aktiver, som var relateret til pengepolitikken, 5,5 billioner euro eller 79 pct. af de samlede aktiver på Eurosystemets balance (mod 70 pct. ved udgangen af 2019). Disse pengepolitiske poster omfattede bl.a. udlån til euroområdets kreditinstitutter, der udgjorde 26 pct. af de samlede aktiver (mod 13 pct. ved udgangen af 2019), og aktiver opkøbt til pengepolitiske formål, der udgjorde omkring 53 pct. af de samlede aktiver (mod 56 pct. ved udgangen af 2019) (se figur 18). Andre finansielle aktiver på balancen omfattede primært fremmed valuta og guld hos Eurosystemet og ikke-pengepolitiske porteføljer i euro.

På passivsiden steg modparternes samlede reservebeholdninger og brug af indlånsfaciliteten til 3,5 billioner euro (mod 2 billioner euro ved udgangen af 2019) og udgjorde således 50 pct. af passivsiden ved udgangen af 2020 (mod 39 pct. ved udgangen af 2019). Mængden af eurosedler i cirkulation steg hurtigere end den historiske stigningstakt på grund af en stærk vækst i marts 2020 og udgjorde ved udgangen af 2020 21 pct. af passiverne (mod 28 pct. ved udgangen af 2019). Andre passiver, herunder kapital- og revalueringskonti, steg til 2,1 billioner euro (mod 1,6 billioner euro ved udgangen af 2019) og udgjorde 30 pct. (mod 34 pct. ved udgangen af 2019) (se figur 18). Stigningen i andre passiver skyldtes primært en stigning i statslige indskud fra 0,2 billioner euro til 0,5 billioner euro eller 25 pct. af andre passiver (mod 11 pct. ved udgangen af 2019).

Figur 18

Udviklingen i Eurosystemets konsoliderede balance

(Milliarder euro)

Kilde: ECB.
Anm.: Positive tal er aktiver, negative tal er passiver. Linjen for overskydende likviditet angives som et positivt tal, selv om den refererer til summen af følgende passivposter: indskud på anfordringskonti ud over reservekravene og brug af indlånsfaciliteten.

APP- og PEPP-porteføljens gennemsnitlige løbetid og fordeling på tværs af aktivklasser og jurisdiktioner

APP består af fire aktive opkøbsprogrammer: det tredje program til opkøb af særligt dækkede obligationer (CBPP3) samt programmerne til opkøb af henholdsvis asset-backed securities (ABSPP), værdipapirer udstedt af den offentlige sektor (PSPP) og virksomhedsobligationer (CSPP). PEPP blev lanceret i 2020 og omfatter alle de samme aktivkategorier, som dem, der er godkendt under APP. Gældsinstrumenter udstedt af Den Hellenske Republik blev under PEPP omfattet af en dispensation fra kriterierne for inklusion. Derudover blev viften af godkendte ikke-finansielle commercial papers under CSPP udvidet til også at omfatte værdipapirer med en restløbetid på mindst 28 dage.

Ved udgangen af 2020 beløb APP-beholdningerne sig til 2,9 billioner euro

Ved udgangen af 2020 beløb APP-beholdningerne sig til 2,9 billioner euro (til amortiseret kostpris). ABSPP udgjorde 1 pct. (29 mia. euro), CBPP3 10 pct. (288 mia. euro) og CSPP 9 pct. (250 mia. euro) af de samlede APP-beholdninger ved udgangen af året. Blandt opkøbsprogrammerne inden for den private sektor stod CSPP-programmet for den største andel af væksten i APP-beholdningerne i 2020 med 66 mia. euro af nettoopkøbene. CSPP-opkøbene foretages på grundlag af et benchmark, der afspejler markedskapitaliseringen af alle godkendte udestående virksomhedsobligationer.

PSPP udgjorde 80 pct. af de samlede APP-beholdninger

PSPP udgjorde størstedelen af APP-beholdningerne, nemlig 2,3 billioner euro eller 80 pct. af de samlede APP-beholdninger ved udgangen af 2020 mod 82 pct. ved udgangen af 2019. Under PSPP-programmet fastsættes fordelingen af opkøb på jurisdiktioner på baggrund af ECB's kapitalnøgle, som er baseret på beholdningsstørrelser. Derudover opkøbte nogle nationale centralbanker værdipapirer udstedt af supranationale EU-institutioner. Den vægtede gennemsnitlige løbetid for PSPP-beholdningerne var steget lidt fra 7,12 år ved udgangen af 2019 til 7,3 år ved udgangen af 2020, dog med en vis variation mellem jurisdiktionerne.[17]

Ved udgangen af 2020 beløb PEPP-beholdningerne sig til 753,7 mia. euro

Ved udgangen af 2020 beløb PEPP-beholdningerne sig til 753,7 mia. euro (til amortiseret kostpris). Beholdningerne af særligt dækkede obligationer udgjorde under 1 pct. (3,1 mia. euro), virksomhedsobligationer 6 pct. (43,2 mia. euro), og værdipapirer udstedt af den offentlige sektor 94 pct. (707,4 mia. euro) af de samlede PEPP-beholdninger ved udgangen af året.

For opkøb af værdipapirer udstedt af den offentlige sektor under PEPP følger benchmarkfordelingen mellem jurisdiktioner, baseret på beholdningsstørrelser, de nationale centralbankers bidrag til ECB's kapital. Samtidig blev opkøbene foretaget på en fleksibel måde, der førte til udsving i fordelingen af opkøbsstrømme over tid, på tværs af aktivklasser og mellem jurisdiktioner. Den vægtede gennemsnitlige løbetid for PEPP-beholdningerne af værdipapirer udstedt af den offentlige sektor var 7,0 år ved udgangen af 2020, dog med en vis variation mellem jurisdiktionerne.

Eurosystemet geninvesterede afdragene på hovedstolen på udløbende værdipapirer i APP- og PEPP-porteføljerne. Indfrielserne under opkøbsprogrammerne inden for den private sektor beløb sig til 80,2 mia. euro i 2020, mens indfrielserne under opkøbsprogrammerne inden for den offentlige sektor beløb sig til 229,4 mia. euro. Værdipapirer opkøbt under PSPP-, CSPP- og CBPP3-programmet blev fortsat stillet til rådighed for værdipapirudlån[18] for at støtte likviditeten på obligationsmarkedet og markedet for genkøbsforretninger (repomarkedet).[19] PEPP-beholdningerne stilles ligeledes til rådighed for værdipapirudlån på samme vilkår som under APP. I november 2020 tilpassede Eurosystemet priserne for sine værdipapirudlånsfaciliteter for at gøre dem gunstigere for modparter og sikre, at de fortsat vil være en effektiv bagstopper.

Udviklingen i Eurosystemets markedsoperationer

Det samlede udestående for Eurosystemets markedsoperationer steg med 1,2 billioner euro i forhold til udgangen af 2019 og udgjorde 1,8 billioner euro ved udgangen af 2020. Dette kan især tilskrives de 1,75 billioner euro, som blev tildelt i TLTRO III-serien, og de 26,6 mia. euro, der blev tildelt i PELTRO'erne. De frivillige tilbagebetalinger på 192 mia. euro og udløb på 303 mia. euro i TLTRO II-serien udlignede kun i mindre grad stigningen i udestående operationer. Bankerne fik mulighed for at overføre tidligere udestående TLTRO-beløb i TLTRO III-operationerne i juni, september og december 2020. Den vægtede gennemsnitlige løbetid for Eurosystemets udestående markedsoperationer steg fra omkring 1,2 år ved udgangen af 2019 til omkring 2,4 år ved udgangen af 2020.

ECB's lempelser af kriterierne for sikkerhedsstillelse

ECB's midlertidige foranstaltninger til at lempe kriterierne for sikkerhedsstillelse, der blev annonceret i april 2020 og forlænget i december 2020, var et af de centrale elementer i ECB's pengepolitiske reaktion på pandemien. Et vigtigt element i disse foranstaltninger var midlertidigt at udvide godkendelsen af gældsfordringer som sikkerhed, navnlig gennem en mulig udvidelse af rammerne for yderligere gældsfordringer (additional credit claim, ACC). Inden for de ændrede rammer kan de nationale centralbanker som sikkerhed bl.a. acceptere lån til små og mellemstore virksomheder eller selvstændige, der er omfattet af covid-19-relaterede statsgarantiordninger.

For at undgå en potentiel procyklisk udvikling i nedjusteringer af kreditvurderinger vedtog Styrelsesrådet den 7. april 2020 desuden midlertidigt at fastholde belånbarheden af omsættelige aktiver og udstedere af sådanne aktiver, der opfyldte mindstekravene til kreditkvalitet. Eurosystemet accepterer navnlig fortsat omsættelige aktiver, der var belånbare til likviditetsoperationer på referencedagen, som sikkerhedsstillelse, forudsat at kreditvurderingen holder sig over et bestemt kreditkvalitetstrin, og alle andre kriterier for inklusion også er opfyldt.

Desuden vedtog ECB en midlertidig generel nedsættelse af haircuts for værdiansættelser af sikkerhed med en fast andel på 20 pct. for alle aktivkategorier, der er belånbare som sikkerhedsstillelse, og accepterede dermed midlertidigt en højere risiko for Eurosystemets balance. Samtidig besluttede Styrelsesrådet at hæve grænsen for risikokoncentration for usikrede bankobligationer fra 2,5 pct. til 10 pct. og sænkede den differentierede nedre beløbsgrænse for indenlandske gældsfordringer fra 25.000 euro til 0 euro for at fremme mobiliseringen af lån til små selskaber som sikkerhedsstillelse. Som led i sin pengepolitiske reaktion på det økonomiske stød som følge af pandemien besluttede Styrelsesrådet også at give midlertidig dispensation fra mindstekravet til kreditvurdering for omsættelige gældsinstrumenter udstedt af Den Hellenske Republik.

Omsættelige godkendte aktiver steg med 1.493 mia. euro og nåede således op på 15.657 mia. euro ved udgangen af 2020 (se figur 19). Værdipapirer udstedt af centralregeringer var fortsat den største aktivklasse (8.385 mia. euro). Andre aktivklasser omfatter usikrede bankobligationer (1.667 mia. euro), særligt dækkede obligationer (1.640 mia. euro) og virksomhedsobligationer (1.872 mia. euro). Obligationer udstedt af regionale regeringer (552 mia. euro), asset-backed securities (584 mia. euro) og andre omsættelige aktiver (958 mia. euro) udgjorde hver en forholdsmæssigt lille andel af den samlede mængde af belånbare aktiver.

Figur 19

Udviklingen i belånbar sikkerhed

(Milliarder euro)

Kilde: ECB.
Anm.: Værdier for sikkerhed er nominelle beløb. For hver tidsperiode vises gennemsnit af observationer ultimo måneden.

Mængden af mobiliseret sikkerhed steg betydeligt fra 1.543 mia. euro til 2.595 mia. euro (se figur 20). Stigningen kan især tilskrives gældsfordringer (inkl. yderligere gældsfordringer, ACC), for hvilke det mobiliserede beløb mere end fordobledes fra 378 mia. euro til 825 mia. euro. Særligt dækkede obligationer udgjorde den næstvigtigste aktivklasse (629 mia. euro) i forhold til deres brug som sikkerhed. Statsobligationer (383 mia. euro) og asset-backed securities (387 mia. euro) udgjorde også en vigtig andel af den mobiliserede sikkerhed. Usikrede bankobligationer, obligationer udstedt af regionale regeringer og virksomhedsobligationer blev anvendt i mindre grad og udgjorde således henholdsvis 145 mia. euro, 90 mia. euro og 78 mia. euro.

Figur 20

Udviklingen i mobiliseret sikkerhed

(Milliarder euro)

Kilde: ECB.
Anm.: Siden 1. kvartal 2013 har "ikke-omsættelige aktiver" været opdelt i "gældsfordringer" og "tids- og kontantindskud". For sikkerhed vises gennemsnit af observationer ultimo måneden for hver tidsperiode, og værdier er opgivet efter værdiansættelse og haircuts. For kredit vises daglige observationer.

2.3 De finansielle risici forbundet med PEPP og APP mindskes gennem passende rammer

APP og PEPP er supplerende værktøjer med særlige pengepolitiske målsætninger

Det primære formål med nettoopkøbene under APP er at understøtte en robust inflationsudvikling i retning af Styrelsesrådets mål på mellemlangt sigt. APP blev suppleret med PEPP, der sigter mod at afværge de alvorlige risici for den pengepolitiske transmissionsmekanisme og udsigterne for euroområdets økonomi, som covid-19-pandemien har skabt.

Risikoeffektivitet er et centralt princip i Eurosystemets risikostyring

Alle pengepolitiske instrumenter, herunder direkte opkøb, har indbyggede finansielle risici, som Eurosystemet styrer og begrænser. Valget mellem flere gennemførelsesmuligheder for opfyldelse af de pengepolitiske målsætninger skal træffes ud fra hensynet til både operationel og risikomæssig effektivitet. I den sammenhæng sigter Eurosystemets risikostyringsfunktion mod at opnå risikoeffektivitet: De pengepolitiske målsætninger skal nås med den mindst mulige risiko for Eurosystemet.[20]

Direkte opkøb kræver specifikke risikostyringsrammer

De direkte opkøb kræver specifikke rammer til styring af finansielle risici. De afhænger af de pengepolitiske målsætninger og de opkøbte aktivers kendetegn og risikoprofiler. Hver af rammerne består af kriterier for inklusion, kreditrisikovurderinger og due diligence-procedurer, prisrammer, benchmarks og grænser. APP og PEPP-risikostyringsrammerne gælder for køb af yderligere aktiver, geninvestering af afdragene på hovedstolen på udløbende værdipapirer samt beholdningerne, så længe de indgår på Eurosystemets balance.

Risikostyringsrammerne skal ikke blot mindske de finansielle risici, men bidrager også til opfyldelse af de pengepolitiske målsætninger ved så vidt muligt inden for den givne målsætning at styre opkøbene i retning af en diversificeret og markedsneutral fordeling. Desuden tager udformningen af risikostyringsrammerne også højde for ikke-finansielle risici såsom juridiske og operationelle risici og omdømmerisici.

Nedenfor beskrives de aktuelle rammer for styring af finansielle risici, der gælder for gennemførelsen af APP og PEPP.[21] I tabel 1 opsummeres de relevante rammers hovedelementer.

Tabel 1

Hovedelementer af risikostyringsrammerne for APP og PEPP

Kilde: ECB.
Anm.: ABS: asset-backed security; CAC: klausul om samlet optræden (collective action clause), CQS: kreditkvalitetstrin (credit quality step) i henhold til Eurosystemets harmoniserede bedømmelsesskala (se Eurosystem credit assessment framework).
1) ABS'er, hvis kreditvurdering ligger under kreditkvalitetstrin 2, skal opfylde yderligere krav, herunder: i) ingen bagvedliggende lån må være misligholdt på tidspunktet for udstedelsen af ABS'er, eller når de indgår i ABS'er i løbet af disses levetid, ii) de aktiver, der genererer pengestrømmen for ABS'erne, må ikke være strukturerede, syndikerede eller gearede, og iii) der skal være bestemmelser om kontinuerlig servicering.

2) Se siden "Implementation aspects of the public sector purchase programme (PSPP)" på ECB's websted.

Kriterier for inklusion i forbindelse med direkte opkøb

Alle aktivklasser er underlagt kriterier for inklusion

I princippet kan direkte opkøb kun foretages i omsættelige aktiver, der er belånbare som sikkerhedsstillelse for Eurosystemets kreditoperationer. Kravene til belånbarhed som sikkerhedsstillelse for Eurosystemets kreditoperationer findes i de overordnede rammer for pengepolitiske instrumenter. Blandt andet skal godkendte aktiver opfylde høje kriterier for kreditkvalitet, idet de skal have mindst én kreditvurdering[22] fra et eksternt kreditvurderingsbureau (ECAI), der er godkendt i henhold til Eurosystemets rammer for kreditvurdering (ECAF), som opfylder kriterierne for kreditkvalitetstrin 3 (CQS 3) eller derover (CQS 1 og CQS 2) på Eurosystemets harmoniserede bedømmelsesskala. For omsættelige gældsinstrumenter udstedt af Den Hellenske Republik gives der midlertidigt dispensation fra dette krav for opkøb under PEPP i kraft af nødforanstaltningerne til at lempe kriterierne for sikkerhedsstillelse under covid-19-pandemien. Desuden skal aktiverne være denomineret i euro og udstedes og afvikles i euroområdet.

Ud over ovenstående kriterier for inklusion gælder specifikke kriterier, alt efter opkøbsprogrammet. For PSPP, CSPP og PEPP er der fx minimums- og maksimumsgrænser for løbetid. Under CSPP er aktiver, der er udstedt af kreditinstitutter eller af udstedere, hvis modervirksomhed er et kreditinstitut, ikke godkendt. Desuden må aktiver, der er udstedt af eller hidrører fra afviklingsenheder og porteføljeforvaltningsselskaber, ikke opkøbes under CSPP, CBPP3 og ABSPP. Under CBPP3 skal aktiverne opfylde de nødvendige betingelser for godkendelse som sikkerhedsstillelse til eget brug for Eurosystemets kreditoperationer, dvs. de skal kunne bruges som sikkerhedsstillelse af det udstedende kreditinstitut.[23] For asset-backed securities skal de bagvedliggende debitorer overvejende være hjemmehørende i euroområdet.

Kreditrisikovurderinger og due diligence-procedurer

Kreditrisikovurderinger og due diligence-procedurer gennemføres løbende

Under opkøbsprogrammerne inden for den private sektor gennemfører Eurosystemet løbende passende kreditrisikovurderinger og due diligence-procedurer for de relevante aktiver. Overvågningsrammerne ajourføres ud fra visse risikoindikatorer. Vurderingerne og procedurerne gennemføres ud fra et princip om proportionalitet, hvor mere risikofyldte aktiver analyseres nøjere. Om nødvendigt kan andre risikostyringstiltag også anvendes, ligeledes ud fra et princip om proportionalitet. Det gælder navnlig begrænsninger på eller suspension af opkøb og i helt særlige tilfælde endda salg af aktiver, hvilket dog kræver en vurdering i Styrelsesrådet i hvert enkelt tilfælde.

Prisrammer

Prisrammerne sikrer, at opkøb foretages til markedspris

Prisrammerne for APP og PEPP sikrer, at opkøb foretages til markedspris, så skævvridning af markedet minimeres, og der opnås risikoeffektivitet. Rammerne tager højde for de markedspriser, der er til rådighed, kvaliteten af priserne og dagsværdi. Der gennemføres også ex post-kontroller for at vurdere, om transaktionspriserne afspejlede markedsprisen på handelstidspunktet.

Opkøb af godkendte gældsinstrumenter med en negativ effektiv rente er tilladt i alle opkøbsprogrammer. Det gælder også i nødvendigt omfang, hvis renten ligger under renten på indlånsfaciliteten.

Benchmarks

Benchmarks anvendes for at sikre diversificering

Benchmarks anvendes for at sikre, at der opbygges en diversificeret portefølje, og for at hjælpe med at mindske risici. Udgangspunktet for benchmarks for opkøbsprogrammerne inden for den private sektor er aktivernes markedskapitalisering, dvs. det nominelle udestående i de opkøbbare aktiver, som opfylder risikohensynene. For så vidt angår opkøb af værdipapirer udstedt af den offentlige sektor under PSPP- og PEPP-programmet er ECB's kapitalnøgle udgangspunktet for fordelingen af opkøb på jurisdiktioner, som er baseret på beholdningsstørrelser. Dog foretages opkøb under PEPP på en fleksibel måde, der giver mulighed for udsving i fordelingen af opkøbsstrømme over tid, på tværs af aktivklasser og mellem jurisdiktioner.

Grænser

Grænser for udstedelser og udstedere er et effektivt værktøj til at begrænse risikokoncentrationen

Der er sat en række grænser for APP-opkøb. Fastsættelsen af grænser for udstedelser og udstedere[24] tager højde for pengepolitiske, operationelle og juridiske forhold samt risikostyring. Grænserne finjusteres i forhold til aktivklasse, idet der skelnes mellem aktiver udstedt af offentlige og private aktører. Efter annonceringen af PEPP gjorde Styrelsesrådet det klart, at i det omfang grænser defineret af Styrelsesrådet selv kan være en hindring for tiltag, som Eurosystemet bliver nødt til at træffe for at opfylde sit mandat, vil det overveje at ændre dem i det omfang, det er nødvendigt, for at tiltagene står i forhold til risiciene.

Udsteder- og udstedelsesgrænser under PSPP har til formål at sikre markedets funktion og prisdannelsen, at sikre proportionalitet, at begrænse risikokoncentrationen og at sikre, at Eurosystemet ikke bliver en dominerende kreditor for eurolandene. Udstedelsesgrænsen for PSPP-opkøbbare supranationale obligationer er 50 pct. af udeståendet i serien. Udstedelsesgrænsen for alle andre PSPP-opkøbbare obligationer er 33 pct. af udeståendet i serien, dog skal det i hvert enkelt tilfælde sikres, at dette ikke giver Eurosystemet et blokerende mindretal i forbindelse med klausuler om samlet optræden (collective action clauses). Ellers er udstedelsesgrænsen 25 pct. Udstedergrænsen for supranationale udstedere er 50 pct. af udeståendet i opkøbbare serier udstedt af den pågældende institution; for andre opkøbbare udstedere er den 33 pct.

For ABSPP, CBPP3 og CSPP må Eurosystemets beholdninger pr. udstedelse ikke overskride 70 pct. For CSPP gælder der lavere udstedelsesgrænser i visse tilfælde, fx for aktiver udstedt af offentlige virksomheder, der behandles på samme måde som under PSPP. Ud over disse udstedelsesgrænser gælder der udstedergrænser for CBPP3 og CSPP. For CSPP fastsættes udstedergrænserne ud fra en benchmarkfordeling i forhold til en udstedergruppes markedskapitalisering for at sikre en diversificeret fordeling af opkøbene. Desuden kan lavere grænser finde anvendelse, hvor resultatet af en kreditrisikovurdering eller due diligence-procedure taler herfor, jf. ovenfor.

Boks 2
Gennemgangen af ECB's pengepolitiske strategi

En pengepolitisk strategi tager udgangspunkt i de pengepolitiske målsætninger, der er vedtaget af og/eller opstillet for monetære myndigheder, og definerer, hvordan disse målsætninger nås, med beskrivelse af et passende sæt pengepolitiske værktøjer, indikatorer og delmål. En pengepolitisk strategi har to grundlæggende formål: For det første giver den beslutningstagerne en sammenhængende analytisk ramme, der omsætter den faktiske eller forventede økonomiske udvikling til pengepolitiske beslutninger, og for det andet er den et kommunikationsmiddel i samspillet med offentligheden. På den lange bane har pengepolitiske strategier altid udviklet sig gradvis i takt med teoretiske og empiriske fremskridt og erfaringer, men også som en afspejling af tidens primære pengepolitiske udfordringer.

Grundelementerne i ECB's nuværende pengepolitiske strategi er baseret på ECB's oprindelige prisstabilitetsorienterede strategi, der blev lanceret i 1998 og finjusteret i den sidste strategigennemgang i 2003.[25] Strategien er udformet med henblik på at bevare prisstabiliteten i euroområdet og dermed opfylde det mandat, Det Europæiske System af Centralbanker har fået i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. At en uafhængig centralbanks primære mål skal være prisstabilitet er baseret på en overbevisning om, at en pengepolitik, der bevarer prisstabilitet på en troværdig og holdbar måde, overordnet set er den, der bedst bidrager til at forbedre de økonomiske udsigter og levestandarden.

Siden 2003, hvor ECB sidst foretog en gennemgang af sin strategi, har økonomien i euroområdet og verdensøkonomien gennemgået en række gennemgribende forandringer. Det seneste årti har været kendetegnet ved et konstant fald i inflationen og ligevægtsrenterne, hvilket afspejler en langvarig og igangværende påvirkning fra globalisering, digitalisering og en aldrende befolkning, der forstærkes af efterdønningerne efter den finansielle krise. Det ultralave renteniveau har gjort det sværere for centralbanker at lempe pengepolitikken, så længe inflationen ligger under målet, og den økonomiske vækst er svag. De seneste års negative rentepolitik har bragt ECB og andre centralbanker tættere på en effektiv nedre grænse for renteniveauet, hvor rentenedsættelser ikke længere forventes at kunne sætte skub i økonomien. I den sammenhæng har mange centralbanker ligesom ECB udvidet deres pengepolitiske værktøjskasse, fx ved at vedtage opkøbsprogrammer og yde nye former for langfristet finansiering til banksektoren. Sidst, men ikke mindst er klimaforandringer på det seneste dukket op som en alvorlig og vidtrækkende trussel mod fremtidens økonomiske og samfundsmæssige velfærd over hele verden, og vi kender endnu ikke deres forventede konsekvenser for pengepolitikken.

I lyset af disse udfordringer iværksatte Styrelsesrådet en gennemgang af den pengepolitiske strategi i januar 2020. Formålet med gennemgangen er at foretage en grundig analyse af de kræfter, der driver alle disse strukturelle udviklingstendenser, og overveje, hvorvidt og hvordan ECB bør tilpasse sin pengepolitiske strategi herefter for at sikre, at den også fremover tjener sit formål. Gennemgangen respekterer fuldt ud det traktatfæstede mandat. På grund af pandemien er gennemgangen blevet forsinket og forventes afsluttet i 2. halvår 2021.

Gennemgangens omfang og arbejdsgange

I princippet omfatter strategigennemgangen alle relevante aspekter af ECB's pengepolitik inden for bankens mandat. Emnerne kan grupperes efter ECB's primære mål og andre relevante overvejelser. I relation til det primære mål vil følgende elementer blive undersøgt og diskuteret: Hvordan måler man bedst inflation? Hvad driver inflationsudviklingen? Hvor effektive og virkningsfulde er ECB's pengepolitiske instrumenter, både enkeltvis og i kombination, til at styre inflationen? Hvordan kvantificerer man målet om prisstabilitet? Hvordan formidler man bedst viden om pengepolitikken? Et andet vigtigt, relevant spørgsmål i undersøgelsen er, i hvilket omfang og under hvilke betingelser pengepolitikken også kan tage hensyn til udviklingen i realøkonomien (dvs. konjunkturudviklingen og beskæftigelsesforholdene), risici for den finansielle stabilitet og hensynet til miljømæssig bæredygtighed (klimaforandringer), når der føres en prisstabilitetsorienteret politik. I den forbindelse omfatter gennemgangen også pengepolitikkens samspil med finanspolitikken og makroprudentielle politikker. For at få en dybere forståelse af alle disse aspekter har ECB oprettet 13 arbejdslinjer (se diagram A). I disse arbejdslinjer arbejder Eurosystemets medarbejdere fra ECB og de nationale centralbanker tæt sammen om i fællesskab at udarbejde den analyse, der indgår i Styrelsesrådets drøftelser.

Diagram A

Arbejdslinjer i gennemgangen af ECB's strategi

Kilde: ECB.

At lytte er en vigtig del af gennemgangen

For at sikre en bred forståelse af og støtte til sin pengepolitiske strategi opfordrede ECB en bred vifte af interessenter til at komme med input til gennemgangen. Af samme grund afholdt ECB en række udvekslings- og lyttearrangementer. Strategigennemgangen var også øverst på dagsordenen i den regelmæssige udveksling og ad hoc-udveksling med medlemmer af Europa-Parlamentet. Der blev desuden afholdt særlige arrangementer med den akademiske verden, og strategigennemgangen var et af hovedtemaerne på adskillige konferencer og seminarer med akademikere, markedsdeltagere, centralbankverdenen og medierne, herunder flagskibsarrangementet ECB's centralbankforum.

Borgerne fik mulighed for at komme med deres synspunkter gennem ECB Listens-portalen. I løbet af en periode på otte måneder indsendte godt 4.000 borgere deres synspunkter, som blev samlet i en rapport og sendt til Styrelsesrådet til overvejelse. Blandt de emner, borgerne kom ind på, var prisstabilitet og betydningen heraf i hverdagen samt et bredt spektrum af økonomiske forhold, fra ulighed, opsparing og pension samt ledighed og jobusikkerhed til de økonomiske udsigter og klimaforandringerne.

Strategigennemgangen gav samtidig lejlighed til at styrke ECB's relationer med ikke-statslige organisationer. Det første "ECB Listens"-arrangement blev således afholdt den 21. oktober 2020 af ECB's formand, Christine Lagarde, og direktionsmedlem Philip R. Lane. Under det virtuelle arrangement mødtes 22 repræsentanter fra 18 civilsamfundsorganisationer inden for ni forskellige sektorer. Flere af organisationerne bemærkede, at den nuværende krise er en god anledning til at give ECB's pengepolitiske strategi et grundigt eftersyn under hensyntagen til offentlighedens og civilsamfundets bekymringer. Et sammendrag af input fra civilsamfundsorganisationerne findes på ECB's websted. De indkomne input vil sammen med bidrag fra andre lyttearrangementer indgå i Styrelsesrådets igangværende drøftelser.

ECB og de nationale centralbanker vil løbende afholde lyttearrangementer under hele gennemgangsprocessen, men også efterfølgende, med det formål at være i dialog med interessenter for at sikre en bred forståelse af den nye pengepolitiske strategi, som processen vil munde ud i.

3 Den europæiske finansielle sektor: øgede risici på grund af pandemien

Den finansielle stabilitet var i høj grad påvirket af covid-19-pandemiens spredning i løbet af 2020. Pandemien var ikke kun en folkesundhedskrise, men medførte også en kraftig stigning i sårbarheder i den finansielle stabilitet på tværs af markeder og sektorer. Centralbanker, regeringer og andre myndigheder gennemførte omfattende støtteforanstaltninger, som bidrog til at inddæmme de umiddelbare risici for den finansielle stabilitet. Sårbarhederne på mellemlangt sigt forblev dog forhøjede, og de væsentligste bekymringer var relateret til øget sårbarhed over for korrektioner i aktivpriserne, større vanskeligheder med gældsservicering for virksomheder, husholdninger og stater, yderligere svækkelse af bankernes lønsomhed, samt kredit- og likviditetsrisici for andre finansielle institutioner end bankerne. Under disse forhold indførte ECB tiltag til at afbøde de finansielle stød som følge af pandemien. Især lå fokus i de makroprudentielle foranstaltninger på at opretholde strømmen af kreditgivning til økonomien, mens ECB Banktilsyns mikroprudentielle foranstaltninger fokuserede på at afbøde krisens virkninger og fremme den europæiske banksektors robusthed. I 2020 fortsatte ECB med at bidrage til strukturelle forhold, herunder færdiggørelsen af kapitalmarkedsunionen og håndtering af de voksende udfordringer, som klimaforandringerne kan udgøre for det finansielle system i euroområdet.

3.1 Finansiel stabilitet i 2020

Udfordringer for den finansielle stabilitet for banker og andre finansielle institutioner

Coronapandemien forstærkede eksisterende sårbarheder i den finansielle stabilitet, som ECB havde konstateret i tidligere år. Pandemien, usikkerheden om dens fremtidige udvikling og dens påvirkning af de økonomiske udsigter og gældsætningen hos stater, virksomheder og husholdninger var de væsentligste faktorer, der påvirkede risiciene for den finansielle stabilitet i 2020. Krisen har haft en betydelig økonomisk indvirkning på alle eurolandene med varierende effekter på værditilvæksten på tværs af lande og sektorer og samtidig givet en markant stigning i gældsætningen for virksomheder og stater, navnlig i lande, som i forvejen havde et højt gældsniveau. En ujævn genopretning på tværs af sektorer og lande øgede risikoen for fragmentering. Risiciene var også højere for bankerne, hvilket afspejlede udsigterne til forværret aktivkvalitet, som er knyttet til nedgangen i den økonomiske aktivitet. Uden for banksektoren oplevede investeringsforeningerne, herunder pengemarkedsforeningerne, i marts en udstrømning i et omfang, der ikke er set siden den globale finanskrise, hvilket forstærkede uroen på markedet. Pengemarkedsforeningerne var i stigende grad blevet sårbare over for store udstrømninger, da de i de seneste år havde vendt sig mod mere risikobetonede og mere illikvide aktiver som følge af de lave renter. Forsikringsselskaberne søgte også højere afkast under særligt udfordrende forhold, der var karakteriseret ved lave renter og flere og flere forsikringskrav som følge af pandemien.

Fire væsentlige sårbarheder i den finansielle stabilitet blev konstateret

På kort sigt blev de pandemirelaterede risici for den finansielle stabilitet inddæmmet med massiv og rettidig pengepolitisk støtte. De pengepolitiske foranstaltninger for at inddæmme pandemiens konsekvenser for økonomien og den finansielle stabilitet havde stor betydning, men håndteringen af ophævelsen af støtteforanstaltningerne vil have lige så stor betydning. Hvad angår den finansielle stabilitet i euroområdet i de næste to år, identificerede og beskrev ECB i 2020 i sin halvårlige Financial Stability Review fire væsentlige sårbarheder (se diagram1):

Diagram 1

Væsentlige sårbarheder i forhold til den finansielle stabilitet i euroområdet

Kilde: ECB.
Anm.: Vurdering af finansiel stabilitet pr. 25. november 2020. ROE: egenkapitalforrentning.

  • For det første gjorde de stigende aktivpriser og fornyet risikotagning visse markeder mere og mere modtagelige for efterfølgende nedadgående korrektioner. Efter uroen i marts gik en mærkbar, men ujævn genopretning på de finansielle markeder i gang hen over sommeren, hvilket stod i kontrast til de svage økonomiske nøgletal. Investorerne lagde potentielt mere vægt på de fremadrettet mere begrænsede nedadrettede økonomiske risici og indførelsen af økonomisk-politiske støtteforanstaltninger. Især medførte store kursstigninger på nogle aktiemarkeder bekymring for en eventuel afkobling fra de underliggende økonomiske nøgletal. Kreditspændene faldt tilbage til niveauet før pandemien på tværs af kreditvurderingsspektret og forekom på et lavt niveau i betragtning af de økonomiske udsigter, især for højrentesegmentet på markedet for virksomhedsobligationer.
  • For det andet voksede sårbarhederne i den ikke-finansielle private og offentlige sektor. Regeringer over hele euroområdet indførte en lang række finanspolitiske støtteforanstaltninger som reaktion på pandemien, hvilket medførte betydelige budgetunderskud i 2020. Samtidig trak virksomhederne på eksisterende kreditlinjer og udstedte store mængder obligationer for at opfylde deres likviditetsbehov. Et højere gældsniveau for stater og virksomheder kan derfor give anledning til fornyede bekymringer om gældens holdbarhed i fremtiden. Pandemiens indvirkning på husholdningernes balancer var beskeden takket være statslige indkomststøtteordninger. En brat ophævelse af foranstaltningerne kan imidlertid medføre, at husholdningerne får sværere ved at servicere deres gæld, og at virksomhedernes nøgletal svækkes fra et allerede skrøbeligt niveau. Risikoen for en korrektion på boligmarkedet og markedet for erhvervsejendomme voksede også i 2020, idet tegnene på overvurdering blev mere og mere tydelige for euroområdet som helhed, og aktiviteten på markedet for erhvervsejendomme faldt brat og vedvarende.
  • For det tredje oplevede bankerne i euroområdet en kombination af voksende bekymringer om kvaliteten af deres aktiver, vedvarende strukturelle problemer og løbende pres på lønsomheden. Bankernes lønsomhed forventedes at forblive svag og kun gradvis rette sig til niveauerne før pandemiens udbrud. Desuden blev de første tegn på en forringet aktivkvalitet konstateret i 2020, og det vil på sigt medføre kredittab og misligholdte lån.
  • For det fjerde blev der opbygget yderligere sårbarheder i den finansielle sektor ekskl. banksektoren som følge af fornyet risikotagning. Efter en fornyet indstrømning til investeringsforeningerne i euroområdet reducerede de andelen af deres investeringer i likvide aktiver og øgede deres gældseksponering med længere varighed og lavere kreditvurdering over for ikke-finansielle selskaber. Investeringsforeningerne blev derfor sårbare over for en stor udstrømning i tilfælde af en eventuel uro i fremtiden. Samtidig oplevede forsikringsselskaberne udfordringer med hensyn til lønsomheden som følge af lavere forsikringsmængder og øgede hensættelser til krav som følge af både pandemien og det forholdsvis høje antal naturkatastrofer i 2020.

Muligheden for, at disse sårbarheder vil materialisere sig samtidigt og eventuelt forstærke hinanden, giver øgede risici for den finansielle stabilitet.

De langsigtede risici må ikke glemmes

I 2020 fremhævede ECB også andre sårbarheder, ud over det korte til mellemlange sigt, med en eventuel negativ indvirkning på den finansielle sektor, især risiciene for den finansielle stabilitet som følge af klimaforandringerne (se boks 3) og operationelle risici som følge af cybersårbarheder.

Boks 3
ECB og klimaforandringerne

Håndteringen af de udfordringer, som klimaforandringernes konsekvenser medfører, er blevet en hovedprioritet for politiske beslutningstagere over hele verden – herunder for centralbankerne. De fysiske risici og transitionsrisici, som klimaforandringerne medfører, har brede potentielle konsekvenser, idet de påvirker en lang række arbejdsområder, herunder i ECB og ECB Banktilsyn. ECB udforsker alle muligheder inden for sit mandat for at bidrage til at begrænse klimarisiciene. I den forbindelse har ECB for nylig oprettet et klimacenter med henblik på at forme og styre ECB's klimadagsorden og samtidig tage hensyn til alle relevante centralbankperspektiver.

ECB's bidrag til politiske drøftelser om klimaforandringerne

ECB's medarbejdere holder nøje øje med klimaforandringernes konsekvenser fra flere forskellige vinkler. Der arbejdes nu på at indarbejde klimarisici i ECB's modeller og prognosemetoder og at vurdere deres konsekvenser for pengepolitikken, den finansielle stabilitet samt ECB's egne investeringsporteføljer. Grønne obligationer har vundet frem i ECB's opkøbsprogrammer, og nye typer klimarelaterede finansielle instrumenter følges nøje. ECB Banktilsyn er også i aktiv dialog med bankerne for at øge bevidstheden om klimarisici for at sikre, at bankerne redegør behørigt for risiciene og styrer dem i deres strategier. På den baggrund giver denne boks et overblik over ECB's væsentligste arbejdsområder vedrørende dette tværfaglige emne. Det omfatter kernepolitikområderne finansiel stabilitet og tilsynsvirksomhed, makroøkonomisk analyse og pengepolitik, finansielle markedsoperationer og risikostyring, finansielle markedsinfrastrukturer og betalinger, forskning og statistik samt EU's politik og finansiel regulering. De vigtigste interne igangværende aktiviteter i Eurosystemet og i internationale fora beskrives. Desuden fremhæves det fremtidige arbejde og de centrale udfordringer, som ECB's medarbejdere vil fokusere på i de kommende år.

For så vidt angår finansiel stabilitet samarbejder ECB med udvalget for finansiel stabilitet i Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB), i tæt samarbejde med Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), om avanceret overvågning og vurdering af klimarisici. Arbejdet bygger på det første års arbejde, hvis resultater blev offentliggjort i en ESRB-rapport i juni 2020. I projektets andet år sigter projektteamet mod at udvikle en oversigt til risikoovervågningen for finansielle formidlere og udforske nye modelleringsmetoder for at fange de langsigtede konsekvenser af klimarisici. De finansielle formidleres eksponering over for klimarisici blev fortsat analyseret i bokse i ECB's Financial Stability Review. ECB er også i gang med at udarbejde en top-down-klimastresstest for hele økonomien baseret på granulære oplysninger om virksomhedernes sårbarhed over for klimarisici og bankernes eksponeringer. Arbejdet vil bidrage til den offentlige debat om væsentligheden af transitionsrisici og fysiske risici over en 30-årig horisont på grundlag af fremadrettede scenarier, og det vil også udgøre fundamentet for makroprudentielle politiktiltag på dette område i fremtiden.

ECB Banktilsyn publicerede ECB's Guide on climate-related and environmental risks i november 2020, der indeholder ECB's tilsynsmæssige forventninger i den aktuelle tilsynsmæssige ramme. Heri beskrives det, hvordan ECB forventer, at institutterne vil tage højde for klima- og miljørisici i formuleringen og gennemførelsen af deres forretningsstrategi og rammer for ledelse og risikostyring. Desuden forklarer ECB sine forventninger til større gennemsigtighed i institutterne ved forbedring af deres oplysninger om klima- og miljøforhold. Endvidere vurderede ECB rapporteringen om klima- og miljørisici fra alle institutter under dens direkte tilsyn. Uanset en vis forbedring siden året før konstateres det i rapporten, at rapporteringen kun er sparsomt underbygget med relevante kvantitative og kvalitative oplysninger, og at de fleste institutter endnu ikke offentliggør omfattende oplysninger om deres risikoprofil.

ECB arbejder også med klimarisicienes makroøkonomiske konsekvenser. Især arbejdes der på at undersøge de makroøkonomiske risici, der er en direkte følge af klimaforandringerne og af politikker til afbødning af klimarisici og klimatilpasning. Endvidere er ECB's medarbejdere i gang med at vurdere behovet for tilpasning af makroøkonomiske modeller og de makroøkonomiske fremskrivninger, der understøtter de pengepolitiske beslutninger. ECB har analyseret de makroøkonomiske konsekvenser af klimaforandringerne for udførelsen af pengepolitikken. ECB fokuserede på konsekvenserne af klimaforandringerne og de tilknyttede overgangspolitikker for: i) transmissionen af pengepolitikken og kreditgivningen, ii) den naturlige rente og det pengepolitiske råderum og iii) pengepolitikken på baggrund af mere intense og volatile makroøkonomiske stød. I forbindelse med gennemgangen af den pengepolitiske strategi har der også været fokus på, hvordan klimaforandringerne kan påvirke pengepolitikken, idet der er taget hensyn til mandatet om at fastholde prisstabilitet og støtte Unionens generelle økonomiske politik for at bidrage til opfyldelse af Unionens mål i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union. Endvidere fremgår det af artikel 11 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, at miljøbeskyttelseskrav skal integreres i udformningen og gennemførelsen af Unionens politikker og aktioner, især med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling.

ECB overvejer også sin tilgang til håndtering af klimahensyn inden for Eurosystemets ramme for henholdsvis gennemførelsen af pengepolitikken og risikostyring. Denne analyse koncentrerer sig om at forbedre de tilgængelige oplysninger om økonomiske aktørers eksponering over for klimarisici og -muligheder. De data, der er tilgængelige i øjeblikket, er imidlertid inkonsekvente, stort set umulige at sammenligne og undertiden upålidelige. ECB har derfor efterlyst mere standardiseret og udbredt rapportering af klimaoplysninger. I den forbindelse er ECB som bruger af kreditvurderinger også interesseret i at forstå, hvordan klimarisici indarbejdes i de respektive kreditvurderingsprocesser. Idet det anerkendes, at kreditvurderingsbureauerne har taget visse skridt hen imod at indarbejde miljørisici i kreditvurderingerne, er der stadig plads til forbedringer, navnlig i forbindelse med angivelse af relevansen og væsentligheden af klimarisici i kreditvurderingerne.

ECB's medarbejderpensionskasse, der forvaltes passivt af to eksterne porteføljeforvaltere, har en politik om bred, bæredygtig og ansvarlig investering med udgangspunkt i selektiv udelukkelse og retningslinjer for stemmeafgivelse ved fuldmagt, der inddrager miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige kriterier. I 2020 blev alle konventionelle benchmarks for pensionskassens aktieporteføljer erstattet med de tilsvarende benchmarks for investeringer med lavere CO2-emissioner. Det nedsatte aktieporteføljernes CO2-aftryk betydeligt. Fremadrettet vil ECB udforske muligheden for at udvide lavemissionsindeks med fastforrentede aktivklasser. I sin egenportefølje anvender ECB en tematisk strategi for bæredygtig og ansvarlig investering med sigte på at øge andelen af grønne værdipapirer. Strategien gennemføres efterhånden gennem direkte køb af grønne obligationer på de sekundære markeder, suppleret med eksponeringer gennem andre investeringsselskaber.

Klimastatistik og -data af høj kvalitet er en forudsætning for en velunderbygget analyse af emner vedrørende klimaforandringerne og de tilknyttede risici, som er relevante for centralbankerne. For at imødekomme disse behov udarbejdede ECB's statistikkomite en systematisk oversigt over de eksisterende datakilder, brugernes behov, de metodemæssige udfordringer og de datahuller, der skal udfyldes. I en situation med skiftende brugerbehov ligger fokus i det statistiske arbejde først og fremmest på at udarbejde et sæt indikatorer, i første omgang på forsøgsbasis, om mængden af grønne finansielle instrumenter, de finansielle institutioners CO2-aftryk samt deres eksponering over for fysiske klimarisici.

ECB's medarbejdere udfører flere og flere forskningsprojekter om klimaforandringer. Der er allerede blevet publiceret en række forskningspapirer i ECB's Working Paper Series, herunder en undersøgelse af naturkatastrofers indvirkning på inflationen[26], en analyse af de finansielle markeders rolle i den grønne omstilling[27], en undersøgelse af den optimale udformning af CO2-afgifter[28] og en analyse af forbindelsen mellem covid-19-smitte og lokale miljøforhold[29]. Det igangværende forskningsarbejde omfatter bl.a. analyser af store bankers risikoeksponering, bankernes rolle med hensyn til at bidrage til klimaforandringerne, prissætningen på grønne obligationer, virkningen af EU's emissionshandelssystem på virksomhedernes forurening, den klimarelaterede forsikringskløft, klimaforandringernes konsekvenser for prissætning af aktier og CO2-afgifters effekt på dekarbonisering.

Hvad angår finansielle markedsinfrastrukturer (FMI'er) og betalinger, har ECB, i samarbejde med nationale centralbanker i euroområdet, iværksat to arbejdslinjer: den første sigter mod en forståelse af, hvordan man bedst kan undersøge miljøaftrykket fra andre betalingsmidler end kontanter, og den anden sigter mod en forståelse af klimarisicienes potentielle konsekvenser på FMI'er, i første omgang med fokus på centrale modparter. Hvad angår eurosedler, fortsatte ECB sammen med Eurosystemets nationale centralbanker samt de akkrediterede producenter indsatsen for at gøre eurosedlerne grønnere. De næste aftalte mål er bl.a. en udvikling hen imod mere miljøvenlige råvarer og udførelse af dedikerede projekter med henblik på at mindske eurosedlernes miljøaftryk under produktion og brug og ved slutningen af deres levetid.

ECB fortsatte med at bidrage til udviklingen af de lovgivningsmæssige rammer i EU og internationale fora. ECB bidrog til EU's politiske dagsorden ved at offentliggøre et omfattende svar fra Eurosystemet på Europa-Kommissionens offentlige høringer om bæredygtig finansiering og revision af direktivet om offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger. Som medlem af den tekniske ekspertgruppe om bæredygtig finansiering og dens efterfølger – platformen for bæredygtig finansiering – understøttede ECB EU's politiske initiativer i forbindelse med taksonomirammen og forbedringen af dens brugervenlighed for banksektoren. ECB har for nylig bidraget til det forberedende arbejde med eventuelle EU-standarder for offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger. I internationale fora (herunder G7, G20 og Baselkomiteen om Banktilsyn (BCBS)) har ECB også understreget betydningen af at udvikle internationalt harmoniserede lovrammer og forebygge fragmentering af lovgivningen.

Som medlem af Network for Greening the Financial System (NGFS) har ECB været aktivt involveret i at fremme en smidig omstilling til en lavemissionsøkonomi, idet ECB har ydet vigtige bidrag til alle netværkets fem dedikerede arbejdslinjer (mikroprudentiel og tilsyn, makrofinansiering, opskalering af grøn finansiering, udfylde datakløfter, samt forskning). Som anerkendelse af ECB's aktive rolle og bidrag blev ECB medlem af netværkets styringsorgan, Steering Committee, i 2020. ECB bidrager også til BCBS high-level Task Force on Climate-related Financial Risks (TFCR), dvs. BCBS' high-level taskforce om klimarelaterede finansielle risici, som arbejder på to analyserapporter, en om transmissionsrisici og en om målemetoder.

ECB's resultater inden for bæredygtighed og miljø

I 2020 fejrede ECB 10-års jubilæum for sit certificerede miljøledelsessystem, der håndteres i overensstemmelse med EU's miljøledelses- og miljørevisionsordning (EMAS) og ISO 14001. I løbet af det seneste årti har indsatsen for at forbedre ECB's miljøresultater givet synlige resultater. Fra 2008 til 2019 faldt ECB's CO2-aftryk med 38 pct. trods en betydelig stigning i rapporteringsomfanget og antallet af arbejdspladser. I samme periode blev emissionerne pr. arbejdsplads reduceret med 75 pct. hovedsagelig på grund af et lavere energiforbrug, køb af grøn strøm samt en forbedring af emissionerne fra medarbejdernes transport til og fra arbejde (før omlægningen til fjernarbejde i 2020). Der er flere oplysninger om ECB's miljøresultater i 2020-udgaven af ECB's miljøredegørelse.

I 2020 iværksatte ECB flere aktiviteter til at forbedre miljøresultaterne af den daglige drift trods udfordringerne som følge af covid-19-pandemien. Der er opsat bikuber, insekthoteller og fugle- og flagermushuse for at fremme biodiversiteten på ECB's områder, og kunstvandingen blev justeret for at mindske ECB's vandforbrug yderligere. Selv om ECB's affaldssystem har været påvirket af hygiejnekrav, fortsætter indsatsen for at reducere restaffald ved at benytte genanvendelsesløsninger, når det er muligt, og ved at forbedre infrastrukturen for affald på kontoretagerne. Indsatsen for at øge bevidstheden og engagere medarbejderne fandt udelukkende sted på internettet i hele 2020 i form af foredrag og workshops om reduktion af miljøpåvirkningen af at arbejde hjemme. Indsatsen omfattede deltagelse i Verdensnaturfondens Earth Hour, Earth Overshoot Day, European Mobility Week og den europæiske uge for affaldsreduktion.

Da pandemien medførte færre forretningsrejser og flere onlinemøder, drøftes det, hvordan reduktionen af forretningsrejser kan fastholdes i det lange løb, samt hvordan ECB kan opnå en systematisk tilgang til bæredygtige møder og begivenheder både fysisk og online.

Fremadrettet vil ECB fastsætte endnu mere ambitiøse miljømål i overensstemmelse med de førende internationale indsatser for at bekæmpe klimaforandringerne, mens ECB samtidig fortsætter med at finpudse sine metoder til at redegøre for CO2-emissionerne og kompensere for de resterende emissioner sammen med et stigende antal EU-institutioner. Fra 2022 planlægger ECB at rapportere holistisk om sin samlede bæredygtighed og arbejder dermed videre fra de nuværende miljøresultater.

3.2 Makroprudentiel politik, der skal afbøde procykliske effekter i banksektoren og understøtte den økonomiske genopretning

Makroprudentielle politikker er et vigtigt redskab til at imødegå sårbarheder i den finansielle stabilitet

Sårbarheder i det finansielle system, der potentielt kan udløse systemiske risici, kan imødegås ved hjælp af makroprudentielle politikker. SSM-forordningen tildeler ECB en vigtig rolle og særlige beføjelser på dette område. ECB har til opgave at vurdere eventuelle makroprudentielle tiltag for banker, der er fastsat i EU-lovgivningen og vedtaget af de nationale myndigheder i de lande, der deltager i Den Fælles Tilsynsmekanisme (SSM). Desuden har ECB beføjelser til at anvende strengere foranstaltninger end dem, der anvendes af de nationale myndigheder. Som reaktion på udbruddet af coronavirus i 2020 gennemførte de nationale myndigheder i euroområdet i samråd med ECB vigtige makroprudentielle tiltag for at sikre den finansielle stabilitet og afbøde de økonomiske konsekvenser af pandemien.

Proaktiv makroprudentiel politik til at understøtte økonomien og bevare den finansielle stabilitet

ECB støttede proaktivt de pengepolitiske tiltag fra makroprudentielle myndigheder i euroområdet

ECB havde en proaktiv tilgang og handlede hurtigt inden for det makroprudentielle område og ydede dermed et vigtigt bidrag til at understøtte realøkonomien, samtidig med at den finansielle stabilitet blev sikret. ECB tilskyndede til og støttede tiltag fra makroprudentielle myndigheder i de lande, der deltager i SSM, hvor bankernes kapital blev stillet til rådighed for at absorbere tab og understøtte udlån til husholdninger og virksomheder. De nationale myndigheder frigav mere end 20 mia. euro af kapitalbufferkravene[30], primært gennem hel eller delvis frigivelse af de kontracykliske kapitalbuffere (CCyB).

Det er afgørende for den makroprudentielle politiks effektivitet, at kapitalbufferne er anvendelige. I den forbindelse tilskyndede ECB bankerne til at bruge deres kapital- og likviditetsbuffere til udlånsformål og til at dække tab for derved at bidrage til at stabilisere realøkonomien. Buffernes anvendelighed blev yderligere understøttet gennem beslutningen om at lade bankerne operere under det kombinerede bufferkrav i hvert fald indtil udgangen af 2022, uden at dette automatisk udløser tilsynsforanstaltninger. ECB understregede endvidere, at ECB ikke ville kræve, at bankerne skulle begynde at genopbygge deres kapitalbuffere før kapitalforringelsen har toppet, og i hvert fald ikke inden udgangen af 2022.

Det er ønskeligt at skabe makroprudentielt råderum gennem buffere, der lettere kan frigives

Der er større bevidsthed om, at det fremover på mellemlangt sigt virker ønskeligt at rebalancere strukturelle og cykliske kapitalkrav for at skabe makroprudentielt råderum. Udviklingen i 2020 viste, at ud over det samlede niveau for bankkapital er det vigtigt at opbygge buffere i gode tider, som kan frigives for at understøtte absorbering af tab og udlån i en nedgangsperiode. Det makroprudentielle råderum var begrænset ved pandemiens begyndelse, og den kontracykliske kapitalbuffer, der kan frigives fuldt ud, udgjorde kun en lille brøkdel af euroområdets bankkapital (0,11 pct. i forhold til en egentlig kernekapitalprocent på 14,9 pct.).[31] Det afspejlede primært den langsomme genopretning af den finansielle cyklus efter finanskrisen og statsgældskrisen. Fremover, når forholdene normaliseres, kan der være behov for en gennemgang af bufferrammerne med henblik på at vurdere, om en rebalancering mellem strukturelle og cykliske buffere kan bidrage til at sikre tilstrækkelig fleksibilitet i form af buffere, der kan frigives i økonomiske nedgangstider.

Sidst, men ikke mindst, fortsatte ECB med at forbedre sin kommunikation om makroprudentielle politikspørgsmål og øgede oplysningsniveauet ved at skabe større gennemsigtighed i ECB's igangværende arbejde og overvejelser på dette område.[32] Financial Stability Review fra november 2020 indeholdt et afsnit med et fremadrettet makroprudentielt perspektiv på genopbygningen af kapitalbuffere. Foruden taler, pressemeddelelser og andre publikationer såsom occasional papers fortsatte ECB med at offentliggøre sin halvårlige Macroprudential Bulletin, der præsenterer analytiske fremskridt og vurderinger af aktuelle makroprudentielle spørgsmål. Sidste udgave af Macroprudential Bulletin i 2020 var baseret på erfaringerne fra krisen. Den fokuserede på makroprudentielle kapitalbuffere og gav indblik i konsekvenserne for udlånet, mulige hindringer for buffernes anvendelighed og relevansen af makroprudentielt råderum. ECB fortsatte også med at offentliggøre en oversigt over gældende makroprudentielle tiltag i lande, der er underlagt ECB Banktilsyn, på sit websted.

Beslutninger om makroprudentielle tiltag i 2020

I kraft af sit juridiske mandat vurderede ECB i 2020 underretninger fra de nationale myndigheder i euroområdet om 116 beslutninger om makroprudentielle tiltag vedrørende instrumenter, der var rettet mod cykliske og strukturelle systemiske risici samt andre tiltag, jf. artikel 458 i kapitalkravsforordningen (CRR). Underretningerne omfattede også underretninger fra Българска народна банка (Bulgariens Nationalbank) og Hrvatska narodna banka i årets sidste kvartal efter etablering af tæt samarbejde fra den 1. oktober 2020. De fleste underretninger vedrørte fastsættelse af kontracykliske kapitalbuffere (CCyB) eller udpegelse af globale og andre systemisk vigtige institutioner (G-SII'er og O-SII'er) samt kalibrering af deres respektive kapitalbuffere. ECB's styrelsesråd gjorde ikke indsigelse mod nogen af de beslutninger om makroprudentielle tiltag, som de nationale myndigheder underrettede ECB om i 2020.

Efter udbruddet af coronavirus havde mange af de tiltag, som ECB blev underrettet om, til formål at afbøde konsekvenserne af stødet fra pandemien for både det finansielle systems stabilitet og realøkonomien. Således valgte flere nationale myndigheder at frigive nogle af de kapitalbuffere, der var opbygget i de foregående år.

Blandt de syv lande i euroområdet, der havde aktiveret den kontracykliske buffer, valgte seks af dem at frigive den kontracykliske buffer helt eller delvis og at tilbagekalde tidligere meddelte forhøjelser af buffersatsen. Formålet var at gøre det muligt for bankerne at anvende den frigivne kapital til fortsat at understøtte realøkonomien gennem udlån til husholdninger og virksomheder samt at absorbere potentielle kredittab. I skrivende stund er de lande i euroområdet, der stadig fastholder en positiv kontracyklisk buffer, Luxembourg og Slovakiet.

Hvad angår makroprudentielle instrumenter, der er rettet mod andre risici, vurderede ECB de nationale myndigheders beslutninger om O-SII-buffere, systemiske risikobuffere samt makroprudentielle tiltag i medfør af kapitalkravsforordningens artikel 458. Som reaktion på stødet fra coronapandemien besluttede nogle få lande at frigive de systemiske risikobuffere helt eller delvis og at justere O-SII-bufferne for banker, der ellers ville være underlagt begrænsninger med hensyn til at nedbringe de systemiske risikobuffere, som følge af interaktionen mellem de to krav, der er fastsat i artikel 131 i kapitalkravsdirektivet.

Endelig valgte nogle lande at udsætte indfasningen eller indførelsen af annoncerede foranstaltninger, fx indfasningen af O-SII-buffere og indførelsen af en annonceret foranstaltning i medfør af kapitalkravsforordningens artikel 458.

Samarbejde med ESRB

ECB ydede fortsat analytisk, statistisk, logistisk og administrativ støtte til sekretariatet for Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), der har ansvaret for at koordinere ESRB's daglige arbejde. ESRB er ansvarligt for makrotilsynet med det finansielle system i EU med det formål at forebygge og reducere systemiske risici.

Året var præget af covid-19-pandemien. Som reaktion på det ændrede risikobillede gik ESRB i "krise-mode" i april og maj 2020 og forøgede frekvensen af de politiske møder. ESCB deltog aktivt i og bidrog til ESRB's reaktion på pandemien og løbende identifikation og overvågning af potentielle systemiske risici. Desuden ydede ECB generel bistand til ESRB's arbejde, fx med aktiv deltagelse i ESRB's arbejde, der resulterede i en række foranstaltninger i relation til: I) indvirkningen på det finansielle system af lånegarantier og andre finanspolitiske foranstaltninger til at beskytte realøkonomien, ii) markedsillikviditet og konsekvenserne heraf for porteføljeforvaltere og forsikringsselskaber, iii) effekten af procykliske nedgraderinger af obligationer på markeder og enheder i hele det finansielle system, iv) begrænsninger af udbyttebetalinger, tilbagekøb af aktier og andre udbetalinger i hele systemet og v) likviditetsrisici som følge af marginbetalinger. ESCB bidrog endvidere til drøftelserne i ESRB om langsigtede politikspørgsmål i relation til EU's banksektor i lyset af covid-19-pandemien. Formålet med dette arbejde var at give overblik over de forskellige udfordringer, som de politiske beslutningstagere kan stå over for i fremtiden.

Efter den gradvise tilbagevenden til en fast politikcyklus hen over sommeren fortsatte ECB samarbejdet med sekretariatet for ESRB i forbindelse med overvågning af konsekvenserne for den finansielle stabilitet af de finanspolitiske foranstaltninger, der er truffet med henblik på at beskytte realøkonomien i lyset af covid-19-pandemien. I juni 2020 blev der nedsat en ekspertgruppe i regi af Det Almindelige Råd for ESRB. Den har fået til opgave at foretage regelmæssig overvågning af konsekvenserne for den finansielle stabilitet i hele EU af de midlertidige foranstaltninger, som landene har indført som reaktion på covid-19-pandemien, med fokus på grænseoverskridende konsekvenser og konsekvenser på tværs af sektorer.

ECB bidrog også til den fortsatte udvikling af risikomål for ikke-banker. Dette arbejde omfattede fjerde udgave af EU Non-bank Financial Intermediation Risk Monitor, der giver et overblik over udviklingen i den finansielle sektor ekskl. bankerne med fokus på en vurdering af mulige risici for den finansielle stabilitet.

ECB samarbejdede desuden med ESRB om udvikling og indførelse af metoder til gennemførelse af en konsekvensanalyse af, hvordan forskellige klimaændringsscenarier kan påvirke den finansielle sektor i EU. I juni 2020 offentliggjorde ESRB en rapport, der også bidrog med en kortlægning af forskellige metoder, en vurdering af datatilgængeligheden og en oversigt over, hvilken type af de finansielle institutioners eksponeringer der skal analyseres i forbindelse med klimarelateret risikoanalyse.

Desuden deltog ECB aktivt i European Systemic Cyber Group, der udviklede et analysegrundlag til vurdering af cyberrisici.

ECB var også formand for den taskforce, der havde til opgave at udarbejde en ESRB henstilling med henblik på at fremskynde vedtagelsen af en identifikator for juridiske enheder (LEI) i EU. Dette arbejde blev afsluttet i september 2020 med vedtagelsen af ESRB's henstilling om identifikation af juridiske enheder.

Endelig var ECB formand for ESRB's taskforce om stresstest, der stod for udarbejdelsen af stress-scenarierne til Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds og Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordningers stresstest 2021. I den forbindelse ydede flere af ECB's generaldirektorater kritisk teknisk bistand og bistand til udvikling af modeller til ESRB's taskforce.

Læs mere om ESRB på dets websted og i dets årsrapporter.

3.3 Mikroprudentielle aktiviteter med henblik på at sikre de enkelte bankers sundhed

Bulgarien og Kroatien tilsluttede sig som de første medlemsstater uden for euroområdet det europæiske banktilsyn

I 2020 kunne Den Fælles Tilsynsmekanisme byde to nye medlemmer velkommen. Bulgarien og Kroatien tilsluttede sig som de første lande uden for euroområdet det europæiske banktilsyn i overensstemmelse med rammerne for det tætte samarbejde, der lægges op til i SSM-forordningen for medlemsstater uden for euroområdet. På baggrund af Styrelsesrådets beslutninger om at indlede et tæt samarbejde[33] med Българска народна банка (Bulgariens Nationalbank)[34] og Hrvatska narodna banka[35] steg antallet af signifikante institutter under ECB's direkte tilsyn med fem banker i Bulgarien og otte banker i Kroatien i oktober 2020.[36] ECB har også ansvaret for tilsyn med de mindre signifikante institutter og de fælles procedurer for alle enheder under tilsyn i de to lande. Bulgariens Nationalbank og Hrvatska narodna banka har hver en repræsentant i ECB's styrelsesråd med samme rettigheder og forpligtelser som alle andre medlemmer, herunder stemmeret.

ECB Banktilsyn indførte en mere effektiv organisationsstruktur og forbedret gennemsigtighed

I 2020 gennemgik ECB Banktilsyn en transformation til en mere moden og gennemsigtig organisation. Det bankspecifikke tilsyn blev omstruktureret på grundlag af bankernes forretningsmodeller og fik støtte fra team bestående af risikoeksperter eller fagspecifikke eksperter. Den anden forsvarslinje – den risikobaserede tilsynsfunktion – blev oprettet til at varetage den strategiske planlægning, mens tilsynsfunktionen på stedet blev strukturelt uafhængig. Den nye organisationsstruktur fik større fokus på risikobaseret tilsyn og på at sikre konsekvens i tilsynsresultaterne. Omstruktureringen styrkede både ECB's rolle som en påpasselig, effektiv og gennemsigtig tilsynsmyndighed og samarbejdet med de nationale kompetente myndigheder i SSM.

Med sigte på at skabe større gennemsigtighed udgav ECB for første gang aggregerede data opdelt efter forretningsmodel og individuelle bankoplysninger om søjle II-krav (P2R), dvs. et år tidligere end kravet i kapitalkravsforordningen. Formålet med offentliggørelsen af individuelle P2R-oplysninger var at belyse de europæiske bankers situation og samtidig hjælpe bankerne med at sammenligne deres egen position med andre bankers og skabe øget gennemsigtighed for investorer.

Derudover afholdt ECB en offentlig høring om udkastet til vejledningen om den tilsynsmæssige tilgang til konsolidering i banksektoren. Vejledningen skulle skabe forbedret gennemsigtighed og forudsigelighed i tilsynsforanstaltninger og hjælpe kreditinstitutter med at udvikle tilsynsmæssigt bæredygtige projekter.

Det europæiske banktilsyn reagerede hurtigt på udbruddet af covid-19-krisen med en pakke af tilsynsmæssige hjælpeforanstaltninger

Coronavirussen medførte et økonomisk stød af helt nye dimensioner på globalt plan, men takket være SSM's aktive rolle i de seneste år gik europæiske banker ind i denne krise med en meget stærkere kapital- og likviditetsposition og en væsentligt forbedret aktivkvalitet. ECB reagerede hurtigt ved at vedtage en række tilsynsmæssige hjælpeforanstaltninger for at give bankerne mulighed for at absorbere tab og fortsætte med at yde lån til realøkonomien. ECB opfordrede fx enhederne under tilsyn til at udnytte deres kapital- og likviditetsbuffere fuldt ud, herunder søjle II-vejledningen, og signalerede samtidig til markederne, at de ikke skulle straffe bankerne for at bruge denne fleksibilitet.[37] Der blev indført en tilsynsmæssig fleksibilitet i forbindelse med behandlingen af misligholdte lån, først og fremmest for at give bankerne mulighed for at gøre fuld brug af de garantier og moratorier, som offentlige myndigheder havde oprettet.[38] ECB valgte at følge en pragmatisk (dvs. forenklet) tilgang til tilsynskontrol- og vurderingsprocessen for 2020.[39] Den nye tilgang begrænsede byrden for bankerne under tilsyn, men gav stadig et klart og nøjagtigt billede af deres sundhed. På samme tidspunkt blev bankerne desuden opfordret til at udjævne den procykliske effekt, der var en integreret del af deres IFRS 9-model for hensættelser til tab på udlån, og – hvis de ikke allerede havde gjort det – at begynde at anvende overgangskalenderen for IFRS 9, jf. kapitalkravsforordningen.[40] ECB forlængede også tidsfristerne for visse ikke-kritiske tilsynsforanstaltninger og anmodninger om oplysninger samt for gennemførelse af afhjælpende foranstaltninger som et resultat af inspektioner på stedet og undersøgelser af interne modeller.

Efter at have analyseret europæiske bankers sårbarhed i de første uger af covid-19-krisen reviderede ECB nogle af sine beslutninger. Bankens oprindelige henstilling til bankerne vedrørende udlodning af udbytte og opkøb af egne aktier blev forlænget til og med 1. januar 2021. Senere opfordrede ECB bankerne til slet ikke – eller kun i begrænset omfang – at udlodde udbytte indtil 30. september 2021. For at lette gennemførelsen af pengepolitikken gav ECB desuden bankerne mulighed for at undtage visse centralbankeksponeringer fra gearingsgraden.[41]

Alle de tilsynsmæssige hjælpeforanstaltninger blev meddelt til bankerne og offentligheden på en effektiv og gennemsigtig måde via forskellige kanaler, herunder pr. brev, i tilsynsdialog med de fælles tilsynsteam, ofte stillede spørgsmål, pressemeddelelser, blogopslag og taler.

I begyndelsen af covid-19-krisen gav ECB en vis operationel fleksibilitet til de enheder, der var ved at forberede sig til brexit, men tilsynsdialogen blev efterfølgende genoptaget og styrket. Mange banker gjorde enten betydelige fremskridt eller var godt på vej mod at nå målene for deres post-brexit-driftsmodeller, som vil gøre dem i stand til at drive handel, bogføre og håndtere risici i EU på en måde, der sikrer en fornuftig risikostyring og et effektivt tilsyn. ECB signalerede fortsat, at bankerne var nødt til at forberede sig på alle tænkelige udfald ved overgangsperiodens slutning. Der var også stor tilsynsmæssig fokus på at sikre, at bankerne under tilsyn nåede målene for deres driftsmodeller inden for de tidligere aftalte tidsfrister. Dette skulle sikre, at eventuelle udestående brexit-relaterede risici på mellemlangt sigt ville blive håndteret på en konsekvent og effektiv måde.

Det europæiske banktilsyn forbedrede fortsat sine værktøjer

Endelig færdiggjorde ECB efter en offentlig høring sin vejledning, der viser, hvordan ECB vurderer, om bankernes modeller for modpartskreditrisiko opfylder lovkravene. Det er relevant for banker, der anmoder om at forlænge eller ændre deres interne modeller, samt for ECB's løbende tilsyn med sådanne modeller eller undersøgelser af interne modeller. ECB vedtog og offentliggjorde også sin retningslinje om væsentlighedsgrænsen for gældsforpligtelser i restance for mindre signifikante institutter, der sikrer overensstemmelse med reglerne for signifikante institutter.[42]

Yderligere oplysninger om ECB Banktilsyn findes på dets websted og i Årsrapport om ECB's tilsynsvirksomhed.

3.4 ECB's bidrag til EU's politiske initiativer

Lovreformer efter den globale finanskrise har opbygget en mere robust finansiel sektor

Ti års betydelige lovreformer efter den globale finanskrise har bidraget til at gøre det finansielle system bedre forberedt til at modstå covid-19-pandemiens stød. Trods markante fremskridt er der stadig vigtige retlige og institutionelle udfordringer, der skal håndteres, inden de europæiske banker kan operere i en helt integreret ramme, som også vil gavne brugerne af finansielle tjenester. Der er også brug for en yderligere indsats for at udvikle kapitalmarkederne og samtidig styrke de retlige og tilsynsmæssige rammer for den finansielle sektor uden for banksektoren. 2020 bød også på handling af et hidtil uset omfang fra EU's side inden for den økonomiske politik. I juli 2020 aftalte EU's ledere, at EU for første gang nogensinde ville udstede fælles gæld som reaktion på et fælles økonomisk stød. Boks 4 giver et overblik over EU's bredere krisereaktion og dens konsekvenser for realøkonomien og den finansielle sektor.

Færdiggørelse af bankunionen

ECB bidrog til debatten om færdiggørelse af bankunionen

Som opfølgning på brevet fra formanden for arbejdsgruppen på højt plan vedrørende en europæisk indskudsgarantiordning (EDIS) til formanden for Eurogruppen i december 2019 fortsatte ECB med at bidrage til debatten om færdiggørelsen af bankunionen i europæiske fora.

På mødet i slutningen af november 2020 nåede Eurogruppen en milepæl i form af en aftale om den reviderede traktat om den europæiske stabilitetsmekanisme og tidlig oprettelse af den fælles bagstopper for Den Fælles Afviklingsfond.

I den forbindelse bidrog ECB fortsat til de fælles overvågningsrapporter om risikoreduktion (se udgaven fra juni og november), der udarbejdes i samarbejde med Kommissionen og Den Fælles Afviklingsinstans. Rapporten fra november 2020 indeholdt også yderligere analyser af misligholdte lån og minimumskravet til nedskrivningsegnede passiver (NEP). På grundlag af rapporten fra november 2020 og efter en positiv vurdering af risikoreduktionen aftalte Eurogruppen en tidlig oprettelse af den fælles bagstopper.

Desuden støttede ECB debatten om grænseoverskridende integration af bankkoncerner. I den forbindelse fremsatte to ECB-embedsmænd i et fælles blogopslag konkrete forslag til fremme af en effektiv tildeling af likviditetsressourcer i bankkoncerner, samtidig med at der ydes beskyttelse til værtsmyndighederne.[43]

Hvad angår revisionen af rammen for krisestyring, støttede ECB indsatsen for at sikre, at rammen omfatter værktøjer til bedste praksis med henblik på mindre indskudsbanker. ECB var fortaler for at forbedre rammen for foranstaltninger til tidlig indgriben for at lette gennemførelsen i praksis.[44] ECB fremhævede desuden betydningen af at sikre, at banker, som er erklæret nødlidende eller forventeligt nødlidende, kan forlade bankmarkedet inden for en rimelig tidsfrist. Arbejdet med krisestyringspolitikken vil fortsætte. I den forbindelse er det vigtigt at bemærke, at Kommissionen indledte revisionen af rammen for krisestyring af banker og rammen for indskudsgaranti.

Fremme af kapitalmarkedsunionen

ECB efterlyste en fornyet indsats til fremme af kapitalmarkedsunionen

I 2020 efterlyste ECB en fornyet indsats til fremme af kapitalmarkedsunionen i lyset af de mange udfordringer for EU.[45] Det drejer sig bl.a. om at finansiere genopretningen efter covid-19, sikre omstillingen til en lavemissionsøkonomi, styrke euroens internationale rolle og håndtere konsekvenserne af brexit for finansielle tjenesteydelser, som understreget i ECB's Financial Stability Review fra november 2020.

ECB bifaldt Kommissionens nye handlingsplan for kapitalmarkedsunionen, der blev offentliggjort i 2020, og som understregede behovet for konkrete handlinger og en sand politisk vilje og ambition, så der kan ske betydelige fremskridt. ECB fremhævede en række politiske prioriteter, der skal sætte skub i kapitalmarkederne, herunder tiltag til at øge egenkapitalfinansieringen for at støtte vækst og innovation.[46] Prioriteterne vedrører harmonisering af målrettede områder inden for insolvensreglerne for virksomheder, tilbageholdt udbytteskat og "corporate action" på efterhandelsområdet. Fremskridt hen imod tilsynsmæssig konvergens, herunder forslag om foranstaltninger til styrkelse af den tilsynsmæssige koordinering eller direkte tilsyn ved de europæiske tilsynsmyndigheder, er afgørende for at sikre en konsekvent gennemførelse af det fælles regelsæt i hele EU. Desuden vil initiativer inden for finansiel uddannelse eller muligheder for pensionsopsparing hjælpe borgerne med at høste fordelene ved kapitalmarkedsunionen.

ECB ydede fortsat et vigtigt bidrag til kapitalmarkedsunionen ved at støtte udviklingen og integrationen af finansielle markedsinfrastrukturer, der dækker hele Europa (se afsnit 4.3).

Revision af tilsynsrammen for banker og ikke-banker

En sund tilsynsramme for andre finansielle institutioner end banker er et must

En del af den finansielle sektor uden for banksektoren, herunder pengemarkedsforeninger og nogle investeringsforeninger, oplevede betydelig stress under uroen i marts. Selv om et af målene for kapitalmarkedsunionen er, at finansiel formidling fra ikke-banker skal spille en større rolle i finansieringen af økonomien, er det fortsat meget vigtigt, at denne sektor overvåges effektivt.

Det er afgørende at styrke robustheden i den finansielle sektor uden for banksektoren, så der tages højde for makroprudentielle perspektiver med henblik på tilstrækkelig håndtering af de systemiske risici, der måtte opstå i denne sektor. I 2020 var ECB således stadig fortaler for makroprudentielle lovreformer for den finansielle sektor uden for banksektoren og bidrog i høj grad til de tekniske drøftelser i den forbindelse i EU og internationale fora.

ECB støttede initiativer til sikring af bankernes robusthed

Hvad angår den tilsynsmæssige ramme for banksektoren, støttede ECB Kommissionens forslag til målrettede ændringer af kapitalkravsforordningen som reaktion på covid-19-pandemien. ECB fandt, at dette supplerede dens afbødende tilsynsforanstaltninger og fremsatte sine synspunkter i sin udtalelse. Navnlig tilsluttede ECB sig ændringer med hensyn til overgangsordninger til afbødning af virkningen af IFRS 9-hensættelser på lovpligtig kapital, midlertidig udvidelse af præferencebehandlingen af misligholdte lån garanteret af nationale regeringer eller andre offentlige myndigheder og udsættelse af anvendelsen af gearingsgradbufferen for globale systemisk vigtige banker.

Endvidere foreslog ECB justeringer af mekanismen for midlertidig udelukkelse af visse eksponeringer for centralbanker fra beregningen af gearingsgraden med sigte på at øge effektiviteten af pengepolitiske foranstaltninger, der har til formål at afbøde den økonomiske virkning af covid-19-pandemien, og støtte bankernes udlån til husholdninger og virksomheder. Desuden understregede ECB, i overensstemmelse med Baselkomiteen for Banktilsyns standard, at der er behov for mere fleksibilitet hos de kompetente myndigheder i vurderingen af interne markedsrisikomodeller for at fastholde kreditinstitutternes kapacitet til at tilføre markedslikviditet og udføre market making-aktiviteter og dermed støtte realøkonomien.

Boks 4
EU's finanspolitiske reaktion på krisen og virkningen på banksektoren og den europæiske integration

Krisens konsekvenser og hvorfor den krævede en europæisk reaktion

Coronapandemien medførte udfordringer af et hidtil uset omfang for de europæiske økonomier i 2020. Det økonomiske støds omfang og fælles karakter var et stærkt argument for en fælles reaktion: coronapandemien påvirkede ganske vist alle EU-landene, men krisen truede med at udløse fragmentering og potentielt omkostningstunge variationer mellem landene på længere sigt. Det ville undergrave det indre marked med negative følger for alle EU-landene.

Derfor vedtog Eurogruppen i april 2020 det første sæt foranstaltninger – de såkaldte tre sikkerhedsnet – for at hjælpe medlemsstaterne med at håndtere de umiddelbare virkninger på deres økonomier af de nødvendige foranstaltninger til inddæmning. Tilsammen stiller Pandemic Crisis Support (pandemikrisehjælp) fra den europæiske stabilitetsmekanisme, EIB-Gruppens paneuropæiske garantifond og det europæiske instrument for midlertidig støtte for mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en krisesituation (SURE) lån og garantier for op til 540 mia. euro til rådighed som støtte til stater, virksomheder og arbejdstagere i EU.

Efterhånden som krisen udfoldede sig, stod det mere og mere klart, at det var nødvendigt med fortsat ekstraordinær støtte på grund af stødets omfang og varighed. I slutningen af juli 2020 vedtog EU's stats- og regeringschefer, sammen med EU-budgettet, den midlertidige genopretningsfond "Next Generation EU" (NGEU) på 750 mia. euro, som skal finansieres via fælles EU-låntagning. ECB var fortaler for en fælles europæisk økonomisk krisereaktion på et tidligt tidspunkt, og i overensstemmelse med sine traktatfæstede kompetencer bidrog ECB til drøftelserne i EU-fora med rettidige oplysninger om de økonomiske udsigter for EU og de forventede finansieringsbehov.

De vigtigste elementer i genopretnings- og resiliensfaciliteten

Genopretningsinstrumentet NGEU er primært målrettet mod de lande, der er hårdest ramt af krisen. Det største NGEU-program, nemlig genopretnings- og resiliensfaciliteten (RRF), vil yde op til 312,5 mia. euro i tilskud og op til 360 mia. euro i lån til EU-medlemsstaterne til finansiering af forud aftalte investeringer og reformer. Pengene bliver udbetalt, når forud aftalte milepæle og mål nås med godt resultat, og investeringerne og reformerne skal være gennemført senest ved udgangen af 2026. De således finansierede investeringer og reformer bør have til formål at styrke økonomiernes modstandskraft samt vækst- og beskæftigelsespotentiale ved at imødekomme de landespecifikke henstillinger, der specificeres hvert år som led i det europæiske semester. Investeringerne og reformerne bør også bidrage til at sætte skub i den grønne og den digitale omstilling, idet mindst 37 pct. af al RRF-finansieringen øremærkes til klimarelaterede udgifter og 20 pct. til digitaliseringsprojekter.

Støtte til genopretningen af realøkonomien og konsekvenserne for den offentlige gæld

Finanspolitisk støtte på både nationalt og EU-plan har været afgørende for at kunne afbøde pandemiens indvirkning på økonomien. En dyb økonomisk nedgang var uundgåelig på grund af nedlukningerne, men det var vigtigt at minimere eventuelle permanente skader på økonomien ved at beskytte produktionskapaciteten og arbejdspladserne. EU's finanspolitiske reaktion fremmer lige vilkår i støtten til virksomheder og husholdninger ved at støtte de medlemsstater, der er særligt hårdt ramt af krisen, og som allerede havde en høj offentlig gæld inden krisen. Next Generation EU kan yde en betydelig makroøkonomisk støtte på næsten 5 pct. af euroområdets BNP, hvis den udnyttes fuldt ud. Omkring to tredjedele af NGEU-tilskuddene til eurolandene forventes at gå til seks lande med en gældskvote på over 100 pct. af BNP.

EU's finanspolitiske foranstaltninger letter også den store byrde, som krisen medfører for landenes nationale offentlige finanser. De automatiske finanspolitiske stabilisatorer, finanspolitiske stimuli og foranstaltninger til likviditetsstøtte bidrager alle til en brat stigning i den offentlige gæld og finansieringsbehovet. De europæiske sikkerhedsnet, navnlig den ambitiøse europæiske genopretningsplan, bidrog sammen med understøttende pengepolitiske foranstaltninger til at skabe ro på de finansielle markeder og opretholde meget gunstige lånevilkår for statslige låntagere trods stigningen i den offentlige gæld. De finanspolitiske ressourcer, som EU har stillet til rådighed, kan dække omkring en tredjedel af det statslige finansieringsbehov som følge af krisen i eurolande med høj gæld og kan i gennemsnit reducere deres indberettede gæld med ca. 6 pct. af BNP ved udgangen af 2026.

Sådan undgås afsmitning til banksektoren

Selv om det stadig er usikkert, hvordan covid-19-krisen i sidste ende vil påvirke banksektoren, var bankerne i euroområdet meget anderledes stillet ved udbruddet af covid-19 end ved udbruddet af finanskrisen i 2008. Bankerne i bankunionen har opbygget markant højere kapitalressourcer og likviditetsgrad, så sektoren er blevet mere robust. Desuden gav bankunionens politiske værktøjskasse og forvaltningsramme ECB Banktilsyn mulighed for hurtigt at træffe afgørende politiske beslutninger, hvilket havde en markant virkning på bankernes modstandskraft over for potentielle tab og også stadig bidrog positivt til realøkonomien. Foranstaltningerne omfattede restriktioner på udlodning af udbytte og muligheden for at anvende kapital- og likviditetsbuffere.

I løbet af 2020 var bankerne stort set skærmet mod realisering af tab takket være den finanspolitiske støtte til realøkonomien. Det er afgørende at sikre, at støtten fortsat er virkningsfuld, da de foranstaltninger, der er indført for at imødegå covid-19-krisen, ikke forudsætter støtte til den finansielle sektor. Ifølge ECB's analyse af sårbarheden med hensyn til covid-19 burde banksektoren alt i alt være tilstrækkeligt kapitaliseret til at kunne modstå stress som følge af pandemien. Samtidig skal myndighederne være parate til at gennemføre yderligere foranstaltninger, hvis der opstår en meget alvorlig situation.

Betydning for den europæiske integration

Next Generation EU er tænkt som et midlertidigt instrument, men muligheden for at aktivere sådanne værktøjer i fremtidige kriser udgør allerede en betydelig ændring i EU's politiske værktøjskasse. For første gang yder EU midlertidigt finansiering, hvor midlerne tilvejebringes via fælles låntagning, med henblik på at supplere national finanspolitik. Det giver mulighed for at anvende lignende foranstaltninger i fremtiden, hvis der skulle opstå tilsvarende ekstreme omstændigheder.

Den midlertidige fælles gældsudstedelse under NGEU – sammen med den allerede udførte gældsudstedelse i forbindelse med SURE – markerer også et yderligere skridt hen imod at oprette et europæisk sikkert aktiv, som er et afgørende skridt mod at styrke euroens rolle på de globale finansielle markeder og vil bidrage til fremskridt med kapitalmarkedsunionen. Desuden vil en vellykket gennemførelse af Next Generation EU sætte skub i væksten og konvergensen på en meningsfuld måde og dermed bane vejen for yderligere finanspolitisk integration i fremtiden.

4 Velfungerende betalingsinfrastruktur og betalinger

En af Eurosystemets grundlæggende opgaver er at fremme betalingssystemernes smidige funktion. Denne opgave hænger tæt sammen med Eurosystemets ansvar for pengepolitik og finansiel stabilitet. Eurosystemet spiller en central rolle i udviklingen, driften og overvågningen af den betalingsinfrastruktur og de ordninger, der bidrager til sikre og effektive overførsler af betalinger, værdipapirer og sikkerhedsstillelse i euroområdet. Det fungerer også som katalysator for integration og innovation på betalings- og værdipapirmarkedet.

4.1 Target Services

Eurosystemets Target Services består af tre afviklingstjenester: Target2, der er et realtidsbruttoafviklingssystem (RTGS) for betalinger i euro, som benyttes i forbindelse med Eurosystemets pengepolitiske operationer, transaktioner mellem bankerne og kommercielle transaktioner; Target2-Securities (T2S), der er en fælles europæisk platform for værdipapirafvikling; og Target Instant Payment Settlement (TIPS), der gør det muligt for leverandører af betalingstjenester at tilbyde deres kunder straksoverførsler døgnet rundt, året rundt.

Over 1.000 banker anvender Target2 til at initiere transaktioner i euro, enten på egne vegne eller på deres kunders vegne. Hvis filialer og datterselskaber medregnes, kan over 44.000 banker på verdensplan nås via Target2. I 2020 gennemførte Target2 i gennemsnit 345.006 betalinger om dagen med en gennemsnitlig daglig værdi på 1,8 billioner euro.

Target2 erstattes af T2 i 2022

Eftersom betalingsøkosystemet har ændret sig markant i løbet af det seneste årti som følge af den teknologiske udvikling, nye myndighedskrav og ændrede brugerkrav, planlægger Eurosystemet at udskifte Target2 med T2, der består af en ny komponent til realtidsbruttoafvikling (Real-Time Gross Settlement – RTGS) og en komponent til central likviditetsstyring (Central Liquidity Management – CLM), der vil optimere likviditetsstyringen på tværs af alle Target Services. T2 vil benytte ISO 20022-standarden for finansielle meddelelser og vil kunne behandle betalinger i flere valutaer.

Som følge af udfordringerne i forbindelse med covid-19-pandemien og SWIFTs udskydelse af den globale migrering af grænseoverskridende betalinger til ISO 20022 er tidsplanen for Eurosystem-projektet udskudt fra 2021 til 2022 efter drøftelser med den europæiske finanssektor. I 2020 startede en intern softwaretestfase af projektet, der kaldes "Eurosystemets accepttest". I slutningen af 2020 blev brugerhåndbogen i realtidsbruttoafvikling Real Time Gross Settlement User Handbook publiceret.

T2S er resultatet af et initiativ til håndtering af det meget fragmenterede europæiske landskab for afvikling af værdipapirer. Det betyder, at de komplekse procedurer for grænseoverskridende afvikling og vanskelighederne i forbindelse med forskelle i afviklingspraksis i forskellige lande nu er fortid.

I dag forbinder T2S-platformen 21 værdipapircentraler (CSD'er) fra 20 europæiske markeder, og værdipapirafvikling kan finde sted i euro og danske kroner. I 2020 behandlede T2S i gennemsnit 687.476 transaktioner om dagen med en gennemsnitlig daglig værdi på 672,53 mia. euro.[47] Fra begyndelsen af marts til midten af april resulterede usikkerhed på markedet som følge af covid-19-pandemien i en ekstraordinær stigning i antallet af behandlede transaktioner, der toppede den 16. marts, hvor 1.088.815 transaktioner blev afviklet.

I november 2020 blev der indført en sanktionsmekanisme for T2S, der skulle støtte CSD'erne med henblik på deres overholdelse af ordningen om afviklingsdisciplin i henhold til CSD-forordningen. Test af denne nye, komplekse funktionalitet vil forsætte i hele 2021 som forberedelse til februar 2022, hvor relevante bestemmelser af forordningen træder i kraft.

Ved udgangen af 2020 havde ni markeder i euroområdet tilsluttet sig TIPS, der blev lanceret i november 2018, og mere end 3.800 leverandører af betalingstjenester kan nås via TIPS. I juli 2020 annoncerede ECB vigtige skridt med henblik på at sikre fælleseuropæisk adgang til straksbetalinger via TIPS inden udgangen af of 2021. Desuden indgik Sveriges Riksbank og Eurosystemet en aftale, der gjorde det muligt for Sveriges Riksbank at tilbyde brugere i Sverige en ny straksbetalingstjeneste i svenske kroner (RIX-INST), baseret på TIPS-platformen, fra maj 2022, hvilket var et nyt skridt i TIPS' multicurrency-funktion. I 2020 ansøgte Danmarks Nationalbank om at blive tilsluttet T2 og udtrykte interesse i at blive tilsluttet TIPS inden 2025.

I 2020 blev den fremtidige prispolitik for T2 godkendt, og prispolitikken for TIPS blev revideret.

I driften af Eurosystemets markedsinfrastrukturer under covid-19-krisen var der ingen større operationelle hændelser i relation til krisen. I løbet af året indtraf der imidlertid operationelle hændelser af andre årsager, der har nødvendiggjort opfølgningsforanstaltninger for at undgå en gentagelse. Efter hændelsen i Target2 den 23. oktober 2020 meddelte ECB, at der ville blive foretaget en uafhængig revision, der også vil tage andre hændelser, der har påvirket Target Services i 2020, i betragtning. Revisionens hovedkonklusioner vil blive delt med markedsdeltagerne og offentliggjort inden udgangen af 2. kvartal 2021.

Ud over de tre afviklingstjenester er Eurosystemet i gang med at udvikle et nyt element til Target Services, nemlig Eurosystemets nye system til forvaltning af sikkerhedsstillelse, Eurosystem Collateral Management System (ECMS). Formålet er at sikre et fælles system til forvaltning af sikkerhedsstillelse med en fælles funktionalitet, der kan forvalte de aktiver, der anvendes som sikkerhedsstillelse i Eurosystemets kreditoperationer i alle jurisdiktioner i euroområdet. I 2020 nåede projektet afslutningen af specifikationsfasen. Tidspunktet for idriftsættelsen ("go-live"-datoen) blev udskudt til november 2023 efter beslutningen om at udskyde tidsplanen for T2-projektet med et år. Dermed blev markedsdeltagernes bekymringer om, at deres forberedelser ville blive vanskeliggjort af det aktuelle negative miljø, imødekommet.

4.2 Overvågning og rollen som centralbank for udstedelse

For at fremme sikre og effektive finansielle markedsinfrastrukturer og betalinger fastsætter Eurosystemet målsætninger i specifikke tilsynsforordninger, standarder, retningslinjer og anbefalinger. Desuden udfører Eurosystemet sine overvågningsopgaver ved at indsamle oplysninger, vurdere dem i forhold til målene og fremme ændringer, hvis det er nødvendigt.

I 2020 fortsatte Eurosystemet sin overvågning af systemisk vigtige betalingssystemer (SIPS) ved at vurdere deres løbende resultater og ændringer samt deres cyberrobusthed. Ud over Target2, EURO1, STEP2-T and CORE(FR) blev Mastercard Clearing Management System klassificeret som et SIPS. En revision af SIPS-forordningen med henblik på at skabe klare kriterier for, hvilke centralbanker i Eurosystemet der bør udpeges som den kompetente myndighed til at overvåge et SIPS, blev iværksat med en offentlig høring.

Nye rammer for overvågning af elektroniske betalingsinstrumenter, -ordninger og -aftaler (PISA)

Eurosystemet fortsatte også sin overvågning af andre betalingssystemer end SIPS, herunder straksbetalingssystemer og betalingsordninger. Med henblik på en mere strømlinet, fremtidssikret og harmoniseret fastsættelse af overvågningsprincipper for elektroniske betalingsinstrumenter, -ordninger og -aftaler sendte ECB et forslag til Eurosystemets overvågningsramme for elektroniske betalingsinstrumenter, -ordninger og -aftaler (PISA) i offentlig høring.

På grundlag af sin løbende overvågning af svig med kort publicerede Eurosystemet sin sjette overvågningsrapport om svig med kort. Det fremgår af rapporten, at svig med kort i perioden 2014-18 fortsat var domineret af fjerntransaktioner, dvs. svig på internettet og pr. e-mail og telefon.

Eurosystemet fortsatte med at fremme cyberrobustheden i de finansielle markedsinfrastrukturer og støttede oprettelsen af CIISI-EU-platformen for udveksling af oplysninger om cyberhændelser og den aktuelle vedtagelse og gennemførelse af TIBER-EU-rammen.

Med hensyn til værdipapirafvikling blev den første omfattende overvågningsvurdering af T2S-platformen i drift fulgt op af en vurdering af systemoperatørens fremskridt med håndtering af de konstaterede mangler på visse områder. Desuden blev gennemførelsen af sanktionsmekanismen, som støtter værdipapircentraler (CSD'er) i T2S, vurderet i forhold til ordningen om afviklingsdisciplin i henhold til CSD-forordningen (se også afsnit 4.1).

Hvad angår operationelle resultater, fokuserede Eurosystemets overvågning især på hændelser i Target Services i løbet af 2020, hvor Eurosystemet var i tæt dialog med systemoperatøren med sigte på en omfattende vurdering af hændelserne og de foranstaltninger, der blev truffet for at undgå, at de gentager sig. Fokus på operationelle resultater vil stadig have høj prioritet i Eurosystemets overvågning i det kommende år.

For så vidt angår resultaterne under covid-19-krisen registrerede de finansielle markedsinfrastrukturer ingen store operationelle hændelser i tilknytning til pandemisituationen. I 1. halvår 2020 blev der dog fra tid til anden konstateret problemer med forsyningskæder i forhold til tredjeparter i alvorligt ramte områder, samt små forsinkelser i leveringen af ydelser og en lavere effektivitet i afviklingen på pandemiens højdepunkt på grund af større mængder data til behandling end normalt.

Pandemien og den deraf følgende markedsvolatilitet påvirkede også betalings- og afviklingsmønstrene. Margin calls i forbindelse med centrale modparter (CCP'er) steg kraftigt. Markedsdeltagere, der var mindre forberedt med hensyn til likviditetsstyring under stressforhold, oplevede derfor undertiden mangel på likviditet.

Eurosystemet bidrager i sin egenskab af centralbank for udstedelse af euro til udstedelsen af tilladelser til og løbende gennemgang og overvågning af værdipapircentralerne (CSD'erne) i henhold til CSD-forordningen. I 2020 bidrog Eurosystemet til seks tilladelser og 12 gennemgangs- og evalueringsprocesser. Eurosystemet er den eneste myndighed, der er involveret i udstedelsen af tilladelser og gennemgang af alle værdipapircentraler i euroområdet. Dermed bidrager det til at fremme en konsekvent tilgang til disse opgaver og spiller en vigtig rolle i opretholdelsen af en sikker og effektiv afvikling af værdipapirer.

Med hensyn til centrale modparter deltog Eurosystemet i sin egenskab af centralbank for udstedelse af euro i tilsynskollegier og krisestyringsgrupper. ECB blev medlem af den nye CCP Supervisory Committee og CCP Policy Committee oprettet af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) og bidrog til udarbejdelsen af den nye tilsynsramme for centrale modparter i henhold til den reviderede forordning om europæisk markedsinfrastruktur (EMIR 2), navnlig vedrørende brexit. ECB analyserede også den procykliske virkning af markedsvolatilitet på centrale modparter og deres deltagere med sigte på at bidrage til de igangværende politiske drøftelser. I betragtning af vedtagelsen af de EU-retlige rammer om genopretning og afvikling af centrale modparter begyndte Eurosystemet, som centralbank for udstedelse, at forberede sig på sin rolle i afviklingskollegier. ECB vil koordinere Eurosystemets tilgang, da planlægning af genopretning og afvikling af individuelle centrale modparter kræver en koordineret systemisk risikovurdering.

4.3 Innovation og integration i markedsinfrastruktur og betalinger

Den finansielle sektor er i gang med en markant transformation som følge af innovation og digitalisering. På markedet for detailbetalinger er der kommet nye markedsaktører, nye kanaler for adgang til betalingstjenester og nye metoder til initiering af betalinger. Nye aktører, der kommer fra andre sektorer end den finansielle og/eller fra områder uden for Europa, udfordrer i dag de etablerede aktører på markedet. Selv om åbenhed over for global konkurrence er afgørende for at fremme innovation, skaber en overdreven afhængighed af udenlandske betalingsløsninger og teknologier en risiko for, at det europæiske betalingsmarked bliver mere sårbart over for eksterne forstyrrelser i form af fx cybertrusler, så det i mindre grad kan støtte det indre marked og den fælles valuta. Desuden handler førende globale leverandører af betalingstjenester ikke nødvendigvis i de europæiske interessenters bedste interesse.

Eurosystemets strategi for detailbetalinger omfatter straksbetalinger, en fælleseuropæisk betalingsløsning og en mulig digital euro

For at udnytte digitaliseringens innovative potentiale og imødegå de voksende udfordringer for europæisk suverænitet på betalingsmarkedet har Eurosystemet udviklet en omfattende strategi for detailbetalinger. Dens hovedelementer er udrulning af straksbetalinger, udvikling af en fælleseuropæisk betalingsløsning og undersøgelse af mulighederne for en digital euro (se boks 5).

Hvis straksbetalinger skal være tilgængelige for alle borgere og virksomheder – ikke kun på nationalt plan, men i hele Europa – kræver det, at flere leverandører af betalingstjenester tilslutter sig SEPA-ordningen for konto til konto-straksoverførsler, og at ordningen dækker hele det europæiske område (se afsnit 4.1 om Eurosystemets foranstaltninger for at sikre, at straksbetalinger dækker hele Europa)

Eurosystemet støtter også foranstaltninger til at afhjælpe fragmenteringen af slutbrugerløsninger til initiering af betalinger og betalinger på interaktionsstedet (dvs. betalinger i fysisk handel og på internettet). Støtten omfatter primært betalingsløsninger, der opfylder fem hovedformål, som blev defineret i 2019: dækning i hele Europa og en smidig kundeoplevelse, brugervenlighed og omkostningseffektivitet, sikkerhed og beskyttelse, en europæisk identitet og forvaltning samt global accept, med fokus på at forbedre grænseoverskridende betalinger, navnlig på tværs af EU's grænser.

I 2020 fortsatte ECB også sin analyse af kryptoaktiver med fokus på konsekvenserne af stablecoins udstedt af den private sektor for pengepolitikken, den finansielle stabilitet, markedsinfrastrukturen og betalinger samt banktilsynet. På baggrund af denne analyse sigter ECB mod at udvikle og iværksætte omfattende politiske foranstaltninger for at mindske den negative indvirkning, stablecoins kan have på EU's betalinger og finansielle landskab, og samtidig støtte sunde initiativer, der kan skabe fordele for de europæiske forbrugere og virksomheder. ECB støtter det internationale samfunds arbejde, herunder G20-køreplanen fra Financial Stability Board, for at opnå hurtigere, billigere, mere gennemsigtige og inkluderende grænseoverskridende betalinger, som i dag ofte er præget af ineffektivitet og uklarhed.

For at støtte yderligere integration af de finansielle markeder i Europa fortsatte Eurosystemet med at fremme markedsharmonisering på efterhandelsområdet i 2020. Hvad angår harmonisering af forvaltningen af sikkerhedsstillelse havde Eurosystemet midt på året modtaget tilpasningsplaner fra alle europæiske markeder, der er omfattet af standarderne i det fælles regelsæt for forvaltning af sikkerhedsstillelse for Europa (SCoRE). Eurosystemet begyndte også at overvåge og vurdere de fremskridt, der er gjort med hensyn til overholdelse af SCoRE-standarderne. I tråd med den reviderede tidsplan for ECMS-projektet (se afsnit 4.1) blev gennemførselstidspunktet for SCoRE ændret fra november 2022 til november 2023.

I 2020 fortsatte ECB's Rådgivende Gruppe om Markedsinfrastrukturer for Værdipapirer og Sikkerhedsstillelse med at støtte oprettelsen af en kapitalmarkedsunion. Den kom således med konkrete forslag vedrørende tilbageholdt udbytteskat og procedurerne for "corporate action" til forummet på højt niveau om kapitalmarkedsunionen.

Boks 5
En digital euro

Digitaliseringens indmarch i den finansielle sektor (se afsnit 4.3) påvirker også betalingsmidler. Den hurtige udvikling skaber en række scenarier, hvor centralbanker kunne beslutte at udstede en digital valuta, der kunne benyttes som betalingsmiddel af alle borgere og virksomheder.

ECB og de nationale centralbanker i euroområdet er i færd med en grundig undersøgelse af de økonomiske, strategiske, teknologiske og samfundsmæssige konsekvenser af at udstede en digital euro. En digital euro, der er tilgængelig for offentligheden, kunne støtte digitaliseringen af de europæiske finansielle markeder og EU's økonomi som helhed og styrke deres strategiske uafhængighed. Den kunne komplementere kontanter som betalingsmiddel, navnlig hvis brugen af kontanter til betalinger falder yderligere. Den kunne også løse de udfordringer, der kan opstå i forbindelse med udstedelsen af forskellige betalingsløsninger i den private sektor og/eller digitale valutaer udstedt af andre centralbanker.

Eurosystemet er i gang med at undersøge mulighederne, udfordringerne og designkonceptet for en mulig digital euro, men har endnu ikke givet tilsagn til eller truffet beslutning om dens udstedelse. En digital euro ville komplementere kontanter, ikke erstatte dem. Kontanter ville fortsat kunne anvendes af alle, der ønsker det. En digital euro ville give borgerne adgang til et let, risikofrit og anerkendt digitalt betalingsmiddel, der ville være gratis for betalere at benytte i sin grundform og kunne anvendes i hele euroområdet.

Der arbejdes i øjeblikket på at udforme et designkoncept for en mulig digital euro. Et sådant koncept skal opfylde en række principper og krav til fx tilgængelighed, robusthed, sikkerhed, effektivitet og beskyttelse af personoplysninger, og samtidig være i overensstemmelse med de relevante lovgivningsmæssige rammer. En digital euro skal udformes med tanke på at undgå potentielle uønskede konsekvenser af dens udstedelse. Den bør give euroområdet mulighed for at udnytte effektivitetsfordele og samtidig minimere negative virkninger på pengepolitikken og den finansielle stabilitet eller på banksektorens levering af tjenesteydelser. Eventuelle risici kunne afbødes med værktøjer såsom et differentieret forrentningssystem eller lofter for beholdning af digitale euro, men dette skal undersøges nærmere.

I oktober 2020 blev der afholdt en offentlig høring om en digital euro for at indsamle synspunkter fra fagfolk og offentligheden og sikre, at hvis Eurosystemet indfører en ny form for penge og betalinger, vil den være solidt forankret i offentlighedens tillid. Samtidig hermed fortsætter Eurosystemet sine undersøgelser, bl.a. ved at eksperimentere med forskellige tekniske løsninger. Det bliver i 2021 afgjort, om der skal iværksættes et projekt om en digital euro.

5 Tiltag for at understøtte velfungerende markeder og finansielle serviceydelser til andre institutioner

Som reaktion på den nødsituation, som covid-19-pandemien har udløst, etablerede ECB flere swapaftaler med andre centralbanker i marts og april 2020 med henblik på tilvejebringelse af likviditet i store internationale valutaer og lancerede yderligere swap- og repoaftaler hen over sommeren for at forbedre adgangen til eurolikviditet. ECB intervenerede ikke på valutamarkederne, som det også fremgik af de kvartalsvise data om ECB's valutainterventioner, der er blevet offentliggjort siden maj 2020.

Offentliggørelsen af den korte eurorente (€STR), der er et bidrag fra ECB til reformen af benchmarkrenter, begyndte i oktober 2019 og har fungeret godt. €STR vil efterhånden erstatte Eonia-renten (euro overnight index average). ECB fortsatte i 2020 den værdifulde dialog med de finansielle markedsdeltagere via sine markedskontaktgrupper, og den indsigt, det har givet i markedet, bidrog til en mere effektiv gennemførelse af ECB's pengepolitik.

I 2020 var ECB fortsat ansvarlig for administrationen af forskellige finansielle transaktioner på EU's vegne og beholdt sin overordnede koordinerende rolle i relation til Eurosystemets tjenesteydelser vedrørende forvaltning af valutareserver (ERMS).

5.1 Udviklingen i markedsoperationer

Likviditetsaftaler i euro og fremmed valuta

Likviditetsaftaler bidrager til, at ECB kan opfylde målet om prisstabilitet, forhindrer mangel på eurolikviditet og understøtter euroens anvendelse i globale transaktioner

Ved at sikre, at eurofinansiering er til rådighed for modparter uden for euroområdet, bidrager Eurosystemets swap- og repoaftaler[48] til, at ECB kan opfylde målet om prisstabilitet, forhindrer, at mangel på eurolikviditet uden for euroområdet kommer til at udgøre risici for den finansielle stabilitet og understøtter euroens anvendelse i globale finansielle og kommercielle transaktioner.[49] De bidrager til en gnidningsløs transmission af pengepolitikken i euroområdet ved at forhindre en mulig stramning af kreditgivningen i hele, eller en del af, euroområdet som følge af finansiel uro, hvilket er til gavn for hele den europæiske økonomi og alle europæiske borgere. Når fremmed valuta stilles til rådighed for euroområdets modparter, lettes presset på de globale finansieringsmarkeder, hvilket bidrager til at mindske effekten af presset på kreditudbuddet til husholdninger og virksomheder, både i og uden for euroområdet.

Det er vigtigt at anerkende, at swap- og repoaftaler fungerer som bagstopper og ikke bør konkurrere med eller erstatte private finansieringsmarkeder i forbindelse med tilvejebringelse af eurolikviditet til residenter uden for euroområdet. Likviditetsordninger, der er oprettet af forsigtighedshensyn, kan imidlertid i sig selv have en beroligende virkning på markederne og bidrage til at bevare ordnede markedsforhold.

Diagram 2

Oversigt over ECB's likviditetsaftaler

Kilde: ECB.

Swapaftaler blandt gruppen af store centralbanker sikrer gensidig adgang til hver centralbanks valuta, selv om de fleste af disse aftaler i praksis ikke er i brug i øjeblikket, eller kun anvendes unilateralt. Bilaterale swapaftaler mellem ECB og centralbanker uden for euroområdet betyder, at sidstnævnte kan stille euro til rådighed for deres indenlandske modparter. Der er typisk tale om begrænsede beløb, og risikoen ved swapaftaler betragtes til en vis grad som begrænset af de modtagne betalinger. Den 15. marts 2020 meddelte ECB, at den, i en koordineret aktion med andre store centralbanker (Bank of Canada, Bank of England, Bank of Japan, Federal Reserve og Schweizerische Nationalbank), ville tilbyde ugentlige likviditetstilførende operationer i amerikanske dollar med en løbetid på 84 dage (ud over operationerne med en løbetid på en uge) og ville sænke prisen på alle operationer i amerikanske dollar. Efter denne meddelelse tilbød ECB operationer med en løbetid på syv dage og 84 dage og justerede hyppigheden af disse operationer (daglige, ugentlige eller månedlige) afhængigt af situationen på finansmarkederne.

Den 20. marts 2020 meddelte ECB, at den ville genaktivere den eksisterende bilaterale swapaftale med Danmarks Nationalbank og forhøje den til 24 mia. euro. I april etablerede ECB også nye bilaterale swapaftaler med Hrvatska narodna banka og Bulgariens Nationalbank, der betyder, at begge centralbanker kan stille euro til rådighed for indenlandske modparter – i begge tilfælde med et loft på 2 mia. euro.

I løbet af 2020 etablerede ECB bilaterale repoaftaler med flere centralbanker uden for euroområdet (se tabel 2), og den 25. juni etablerede ECB Eurosystemets repofacilitet for centralbanker (EUREP), som skaber en generel ramme, der er tilgængelig for en lang række centralbanker uden for euroområdet. Under denne facilitet kan centralbankerne låne eurolikviditet mod tilstrækkelig sikkerhed bestående af omsættelige gældsinstrumenter i euro udstedt af stater og supranationale institutioner.

Tabel 2

Oversigt over bilaterale repoaftaler etableret i 2020

Kilde: ECB.

ECB's bidrag til reformen af benchmarkrenter

ECB fortsatte med at spille en vigtig rolle i reformen af euroområdets benchmarkrenter, primært på to måder: For det første ved at levere et robust og pålideligt benchmark, den korte eurorente (€STR), og for det andet ved at være katalysator for markedsinitiativet ved at yde sekretariatsbistand til arbejdsgruppen for risikofrie eurorenter fra den private sektor.

€STR blev lanceret den 2. oktober 2019. Renten afspejler engrosomkostningerne ved usikrede dag til dag-lån i euro for banker i euroområdet og er udelukkende baseret på daglige fortrolige statistiske oplysninger om pengemarkedstransaktioner indsamlet i overensstemmelse med forordningen om pengemarkedsstatistik (MMSR).

Da €STR var blevet offentliggjort i et år, foretog ECB en gennemgang af metoden til beregningen af renten i overensstemmelse med artikel 15, stk. 2, i €STR-retningslinjen, hvori det kræves, at ECB mindst en gang om året skal gennemgå, om ændringer i markedsudviklingen betyder, at det er nødvendigt at foretage ændringer af renten og dens beregningsmetode. Under gennemgangen blev det overvejet, om renten afspejler udviklingen på pengemarkedet korrekt, er baseret på en tilstrækkelig mængde data og er uden bias. Konklusionen var, at metoden er i stand til at måle den definerede underliggende rente korrekt, og at grundlaget for at måle omkostningerne ved usikrede dag til dag-lån fortsat er hensigtsmæssig.

Eftersom €STR er robust og repræsentativ, opfordres markedsdeltagerne til at anvende renten både i forbindelse med kontant- og derivatprodukter, da Eonia ikke længere vil blive publiceret fra den 3. januar 2022. For at tilskynde til og understøtte en bredere anvendelse af €STR, herunder "fallback-bestemmelser" i kontrakter baseret på Euribor-renter (euro interbank offered rate), har ECB besluttet at publicere sammensatte €STR-gennemsnitsrenter og et sammensat indeks.[50]

I mellemtiden har arbejdsgruppen for risikofrie eurorenter, der har til opgave at i) vejlede markedsdeltagerne i forbindelse med overgangen fra den bredt anvendte Eonia til €STR og ii) anbefale egnede "fallback-renter" til Euribor, givet vigtigt input til nødproceduren for et scenario, hvor Euribor måske ophører permanent. Efter to offentlige høringer om Euribor-"fallback-renter" og om udløsende hændelser for Euribor-"fallback" forventes arbejdsgruppen i 2. kvartal 2021 at offentliggøre sine anbefalinger for de bedst regnede Euribor-"fallback-renter" til hver aktivklasse og en række udløsende "fallback-hændelser", der skal gælde universelt. Markedsdeltagerne opfordres til at tage anbefalingerne til efterretning og medtage dem i deres "fallback-planlægning".

Markedskontaktgrupper

I 2020 var der særlige udfordringer og en uforudset udvikling på de finansielle markeder. I disse tider med øget usikkerhed værdsatte ECB i høj grad det strukturerede samarbejde med de finansielle markedsdeltagere via markedskontaktgrupperne. Kontaktgrupperne Bond Market Contact Group, Foreign Exchange Contact Group, Money Market Contact Group og ECB Operations Managers Group blev ved en række lejligheder indkaldt til ad hoc-møder for at udveksle synspunkter om den igangværende udvikling på de finansielle markeder og markedets funktion. Markedsdeltagerne blev opfordret til åbent at give udtryk for deres holdninger, og de fremsatte deres bekymringer. Det bidrog til, at ECB kunne identificere potentielle problemer i det finansielle system og vurdere systemets robusthed, især under coronavirusudbruddet i Europa i foråret 2020. Drøftelserne gav en indsigt, der var nyttig i bestræbelserne på at øge effektiviteten af gennemførelsen af ECB's pengepolitik.

Rapportering om valutainterventioner

I september 2019 besluttede ECB's styrelsesråd at offentliggøre yderligere data om ECB's valutainterventioner. Disse oplysninger er siden maj 2020 blevet offentliggjort i en tabel på ECB's websted og ECB's datalager for statistiske data (SDW). De opdateres kvartalsvis med et kvartals forsinkelse. Oplysningerne, der offentliggøres i kvartalstabellerne, sammenfattes også hvert år i ECB's årsberetning (se tabel 3). Hvis der ikke har været udført nogen valutainterventioner, fremgår det specifikt.

ECB intervenerede ikke på valutamarkedet i 2020. Siden euroens lancering har ECB interveneret på valutamarkedet to gange - i 2000 og 2011.

Tabel 3

ECB's valutainterventioner

Kilde: ECB.

De nye rapporteringsrammer dækker valutainterventioner foretaget af ECB unilateralt og koordineret med andre myndigheder samt intervention på udsvingsgrænsen, som udføres inden for rammerne af valutakursmekanismen ERM2.

5.2 Forvaltning af EU's lånoptagelses- og långivningstransaktioner

ECB behandler betalinger til forskellige EU-låneprogrammer

ECB er ansvarlig for forvaltningen af EU's lånoptagelses- og långivningstransaktioner indgået under mekanismen for mellemfristet finansiel støtte (MTFA),[51] den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM)[52] og det europæiske instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE).[53]

ECB behandlede i 2020 rentebetalinger i forbindelse med lånene inden for MTFA. Det samlede udestående beløb under faciliteten pr. 31. december 2020 udgjorde 200 mio. euro. I 2020 behandlede ECB desuden diverse betalinger og rentebetalinger i forbindelse med lånene inden for EFSM. Det samlede udestående beløb under denne mekanisme pr. 31. december 2020 udgjorde 46,8 mia. euro. ECB varetog også udbetalingerne af SURE-lån til medlemsstaterne i 2020. Det samlede udestående beløb under faciliteten pr. 31. december 2020 udgjorde 39,5 mia. euro.

Tilsvarende har ECB ansvaret for at behandle betalinger i forbindelse med transaktioner under den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF)[54] og den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM).[55] ECB behandlede i 2020 diverse rente- og gebyrbetalinger med relation til to lån under EFSF.

Endelig har ECB ansvaret for at behandle alle betalinger i forbindelse med låneaftalen for Grækenland.[56] Det samlede udestående beløb inden for denne aftale pr. 31. december 2020 udgjorde 52.193,75 mio. euro.

5.3 Eurosystemets tjenesteydelser vedrørende forvaltning af valutareserver

En række af centralbankerne i Eurosystemet leverer tjenesteydelser inden for rammerne af Eurosystemets tjenesteydelser vedrørende forvaltning af valutareserver (ERMS)

En række finansielle tjenesteydelser blev fortsat udbudt i 2020 inden for rammerne af Eurosystemets tjenesteydelser vedrørende forvaltning af valutareserver (ERMS), der blev fastlagt i 2005 for forvaltningen af kundernes valutareserver i euro. Nogle af de nationale centralbanker i Eurosystemet tilbyder – inden for disse rammer og i overensstemmelse med de generelle markedsstandarder – finansielle tjenesteydelser på harmoniserede vilkår til centralbanker, monetære myndigheder og statsorganer uden for euroområdet og til internationale organisationer. ECB har en overordnet koordinerende rolle, overvåger, at tjenesteydelserne fungerer gnidningsløst, foreslår ændringer til forbedring af rammerne og udarbejder relaterede rapporter til Styrelsesrådet.

Ultimo 2020 havde 260 kunder en ERMS-forretningsaftale i forhold til 273 ultimo 2019. De samlede aggregerede beholdninger (herunder kontante aktiver og værdipapirbeholdninger), der forvaltes inden for ERMS, steg med ca. 1,7 pct. i 2020 i forhold til 2019.

De retlige rammer for ERMS blev opdateret i 2020 for at styrke incitamenterne til gennemsigtighed i rapporteringen og til informationsudveksling i Eurosystemet i forbindelse med leveringen af ERMS-tjenesteydelser.

6 Flere eurosedler og et historisk lavt forfalskningsniveau

ECB og de nationale centralbanker i euroområdet er ansvarlige for udstedelsen af eurosedler i euroområdet, for at sikre kontantforsyningen og for at opretholde tilliden til valutaen. På trods af pandemiens indvirkning på forbruget og betalingsadfærden fortsatte antallet af eurosedler i cirkulation med at stige kraftigt, mens antallet af falske eurosedler, der tages ud af cirkulation, faldt til et historisk lavt niveau.

6.1 Fortsat stor efterspørgsel efter eurosedler

Antallet og værdien af eurosedler i cirkulation er steget, og stigningen har generelt overgået væksten i økonomien siden 2002

I 2020 steg antallet og værdien af eurosedler i cirkulation med ca. 10 pct. Ultimo året var der 26,5 mia. eurosedler i cirkulation med en samlet værdi på 1.435 mia. euro (se figur 21 og 22). 50-eurosedlen udgjorde næsten halvdelen af både antallet og værdien af eurosedler i cirkulation. Midt i marts 2020, efter at covid-19 var erklæret en pandemi, skete der en meget stærk stigning i efterspørgslen efter kontanter i nogle få uger, navnlig for 200-eurosedlen og 100-eurosedlen, i takt med at efterspørgslen efter kontantbeholdninger som ekstra sikkerhed steg. Dette blev i de følgende måneder efterfulgt af en nedgang i kreditinstitutternes almindelige kontanthævninger og deres deponering af kontanter hos de nationale centralbanker som følge af covid-19-nedlukninger og ændrede betalingsmønstre. Det resulterede i en reduktion i pengeflowet med op til 20 pct. i resten af 2020 i forhold til 2019. Trods dette fortsatte mængden af penge i cirkulation med at stige i løbet af 2020, primært som følge af større usikkerhed og en generel tendens til at hamstre penge i krisesituationer.

Figur 21

Antal og værdi af eurosedler i cirkulation

(Venstre akse: milliarder euro; højre akse: milliarder sedler)

Kilde: ECB.

Figur 22

Værdi af eurosedler i cirkulation efter seddelværdi

(Milliarder euro)

Kilde: ECB.

En betydelig andel af eurosedlerne (målt i værdi) befinder sig uden for euroområdet

En ny undersøgelse viste, at andelen af eurosedler i cirkulation uden for euroområdet udgør mellem 30 pct. og 50 pct. af den samlede værdi af alle eurosedler i cirkulation. Undersøgelsen dokumenterer, at disse sedler anvendes til både værdiopbevaring og til kontanttransaktioner.

Produktionen af eurosedlerne er fordelt mellem euroområdets nationale centralbanker, der tilsammen fik tildelt produktionen af ca. 5,7 mia. eurosedler i 2020.

I 2020 steg det samlede antal euromønter i cirkulation med 2 pct. til 138 mia. i slutningen af året. Værdien af de cirkulerende mønter steg til 30 mia. euro, hvilket var 1,4 pct. højere end ultimo 2019.

I 2020 blev 25,0 mia. pengesedler med en samlet værdi på ca. 800 mia. euro deponeret af kreditinstitutter hos euroområdets nationale centralbanker. 12,0 pct. af disse pengesedler (dvs. 3,0 mia.) blev erstattet med nye sedler for at opretholde den høje kvalitet af pengesedler i cirkulation.

6.2 Borgernes brug af kontanter

Undersøgelse om brugen af kontanter i euroområdet

I 2019 lancerede ECB sin anden undersøgelse af forbrugernes betalingsvaner i euroområdet (SPACE) for at vurdere brugen af kontanter og andre betalingsmidler. Undersøgelsen viste, at 73 pct. af alle betalinger, forbrugerne foretog på salgsstedet og i indberettede transaktioner mellem personer, blev afviklet i kontanter. Målt i værdi udgjorde kontantbetalinger 48 pct. af den samlede værdi af alle transaktioner efterfulgt af kortbetalinger, der udgjorde 41 pct.

Kontanter vil også være vigtige i fremtiden

Undersøgelsen viste også, at for 55 pct. af respondenterne var det vigtigt eller meget vigtigt at have mulighed for at betale med kontanter i fremtiden. Det fremgik også af resultaterne, at 34 pct. af respondenterne har kontantreserver, enten til transaktionsformål eller som opsparing.

En undersøgelse for hele euroområdet fra juli 2020 viste, at covid-19-pandemien havde haft en stor indflydelse på forbrugernes betalingsadfærd, da 40 pct. af respondenterne svarede, at de betalte mindre ofte med kontanter. Tiltag til at gøre kontantløse betalingsmidler nemmere at bruge blev oplyst som den primære årsag til den ændrede betalingsadfærd, som pandemien har medført.

Sikring af fortsat adgang til og accept af eurokontanter

Eurosystemets Cash 2030-strategi sigter mod at sikre god adgang til kontanter og accept af dem som betalingsmiddel

Med henblik på at bevare tilliden til eurosedler og -mønter og forbrugernes ret til frit at vælge, hvordan de vil betale, vedtog ECB's styrelsesråd en ny strategi for kontanter i 2020. Eurosystemets Cash 2030-strategi, der blev lanceret i december 2020, definerer prioriteterne og de strategiske mål for de kommende år, og sigter mod at sikre, at alle borgere og virksomheder i euroområdet fortsat vil have god adgang til kontanttjenester, og at kontanter fortsat vil være et almindeligt accepteret betalingsmiddel. En reduktion af eurosedlernes økologiske fodaftryk og den løbende udvikling af innovative og sikre pengesedler er også vigtige elementer, der vil blive taget fat på.

For at nå disse mål er Eurosystemet begyndt at analysere den geografiske dækning af kreditinstitutternes kontantudbetalingssteder og udviklingen i de standardgebyrer, kreditinstitutterne opkræver deres kunder for at indsætte og hæve pengesedler og mønter. Samtidig har ECB og de nationale centralbanker indledt en tæt dialog med banksektoren og andre interessenter i kontantkredsløbet om tilstrækkelige kontanttjenester, da kreditinstitutter fortsat vil være vigtige aktører i kontantforsyningen til detailkunder og i kontrollen med ægtheden og kvaliteten af pengesedler i cirkulation. Efter pandemiens udbrud gjorde ECB og de nationale centralbanker i tæt samarbejde med alle interessenter i kontantkredsløbet en særlig indsats for at tackle de udfordringer, nedlukningerne gav, og afbøde deres skadelige indvirkning på de nationale kontantkredsløb.

Lav risiko for overførsel af coronavirus via pengesedler

Risikoen for at blive smittet med covid-19 ved at betale med kontanter er ubetydelig

Siden starten af covid-19-udbruddet har ECB arbejdet tæt sammen med en række laboratorier for at finde ud af, hvilken betydning brugen af kontanter har for spredningen af virussen. To forbundne, men forskellige aspekter er blevet undersøgt: for det første overlevelsesevnen, dvs. hvor længe virussen kan overleve på overfladen af pengesedler og mønter, og for det andet overførselsevnen, dvs. hvor stor en mængde virus der kan overføres fra kontanter til en persons hånd. Resultaterne af undersøgelserne bekræfter den opfattelse, mange fremtrædende organisationer tidligere har givet udtryk for, nemlig at risikoen for virusoverførsel via brugen af kontanter er lav. Undersøgelserne viste, at mængden af virus, der potentielt kan overføres ved brug af kontanter til betaling, er så lav, at risikoen for infektion er ubetydelig.

6.3 Forfalskning af eurosedler lå på et historisk lavt niveau

I 2020 faldt antallet af falske eurosedler til det laveste niveau siden 2003. Ca. 460.000 falske sedler blev taget ud af cirkulation. I forhold til antallet af ægte eurosedler i cirkulation nåede andelen af falske sedler et historisk lavt niveau på 17 forfalskninger pr. million (se figur 23).

Figur 23

Antal falske eurosedler pr. million ægte eurosedler i cirkulation

(Antal pr. million)

Kilde: ECB.

Det er primært 20- og 50-eurosedler, der forfalskes, og disse to sedler udgjorde tilsammen to tredjedele af det samlede antal falske sedler, der blev taget ud af cirkulation i 2020. 20-eurosedlen har erstattet 50-eurosedlen som den seddel, der oftest forfalskes. Der er også sket en stigning i andelen af forfalskninger af dårlig kvalitet. De er lette at opdage, fordi de kun har meget ringe eller slet ingen efterligninger af eurosedlernes sikkerhedselementer.

ECB råder offentligheden til fortsat at være på vagt, når de modtager eurosedler, og huske "føl-se-vip"-testen

Selv om de falske eurosedler er af dårligere kvalitet, råder ECB stadig offentligheden til at være på vagt, når de modtager eurosedler, og huske "føl-se-vip"-testen. Det er ikke nok blot at kontrollere ét sikkerhedselement. Desuden tilbydes kontanthåndterende virksomheder både i og uden for Europa løbende uddannelse, ligesom der stilles opdateret informationsmateriale til rådighed for offentligheden som led i Eurosystemets bekæmpelse af forfalskning. ECB arbejder også sammen med Europol, Interpol og Europa-Kommissionen om at nå dette mål.

7 Statistik

Med hjælp fra de nationale centralbanker udvikler, indsamler, udarbejder og formidler ECB en lang række statistiske oplysninger og data, der er nødvendige for at understøtte ECB's pengepolitik samt opgaver forbundet med finansiel stabilitet og forskellige andre opgaver i regi af Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB). Statistikkerne benyttes også af offentlige myndigheder, internationale organisationer, finansielle markedsdeltagere, medierne og offentligheden og hjælper dermed ECB med at skabe øget gennemsigtighed i sit arbejde.

Dette kapitel har fokus på, hvordan bankernes rapporteringsbyrde kan begrænses, uden at det forringer statistikkernes kvalitet, på nye statistikker for euroområdet og på udarbejdelse af data og statistikker under covid-19-pandemien. To bokse fokuserer på henholdsvis den korte eurorentes (€STR) overensstemmelse med principper udarbejdet af International Organization of Securities Commissions (IOSCO) og på en gennemgang af internationale statistiske standarder med fokus på tendenser, der har haft betydelige konsekvenser for centralbankernes politik og funktioner.

7.1 Rapporteringsstrategi – reducerede omkostninger og forbedret kvalitet

ESCB fremsatte forslag, der sigtede mod at begrænse rapporteringsbyrden og forbedre datakvaliteten samt mod en synkronisering med IReF-arbejdet

I sin rapport med input til Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds (EBA) kommende rapport om muligheden for at indføre et integreret rapporteringssystem for banker redegjorde ESCB for sin strategi for indsamling af data fra banker (se diagram 3) og kom med forslag til, hvordan bankernes rapporteringsbyrde kunne begrænses inden for statistisk, afviklings- og tilsynsmæssig rapportering uden at miste det informationsindhold, der er uundværligt for pengepolitiske opgaver, afviklings- og tilsynsopgaver.[57]

Dette kan opnås ved hjælp af:

  • en fælles dataordbog og en fælles datamodel for krav til statistisk, afviklings- og tilsynsmæssig rapportering
  • proceduremæssige forbedringer, fx ved at fjerne dobbelte dataanmodninger og forbedre dataudvekslingen mellem myndigheder
  • styrket samarbejde mellem de europæiske myndigheder og mellem myndigheder og banksektoren for at nå frem til en fælles datamodel og mere effektive procedurer.

ESCB foreslog også en synkronisering med arbejdet på ESCB's integrerede rapporteringsramme (IReF).

Diagram 3

ESCB's strategi for indsamling af data fra banker

Kilde: ECB.
Anm.: BIRD: bankernes fælles, integrerede rapporteringsordbog, SSM: Den Fælles Tilsynsmekanisme, SRM: Den Fælles Afviklingsmekanisme.

7.2 Nye og forbedrede statistikker for euroområdet

På trods af covid-19-pandemien gennemførte ECB sine planer om at udarbejde nye statistikker

Den 7. april 2020 udgav ECB for første gang konsistente betalingsbalancestatistikker og sektorregnskaber for euroområdet og gjorde det dermed lettere at kombinere de to datasæt til analyseformål.

De effektive eurokurser og de harmoniserede indikatorer for konkurrenceevne samt de underliggende handelsvægte blev opdateret den 1. juli 2020.

I 2020 udviklede ECB nye kommunikationsværktøjer for at give offentligheden lettere adgang til ECB's data og statistiske produkter. ECB udgav sin første interaktive digitale publikation med titlen "Statistisk indblik: pengepolitiske renter, udlåns- og centralbankrenter", som er en kombination af billeder, tekster og interaktive grafer, der er skrevet i et letforståeligt sprog på 23 EU-sprog. Publikationens statistikker for euroområdet og medlemsstaterne opdateres i realtid for hver ny dataudgivelse. Isabel Schnabel, medlem af ECB's direktion, forklarede i et blogopslag, der blev offentliggjort på verdensstatistikdagen, den strategiske værdi af data og statistikker af høj kvalitet for ECB's beslutningstagning.

7.3 Udarbejdelse af data og statistikker under pandemien

ECB måtte tilpasse sig for at udarbejde de statistikker, der var brug for under covid-19-krisen

Covid-19-pandemien har skabt udfordringer af hidtil uset omfang for beslutningstagerne, og det kræver løbende overvågning af opdaterede tal for den økonomiske aktivitet og statistiske standardindikatorer at kalibrere ECB's pengepolitiske tiltag i realtid i en tid med stor usikkerhed. Pandemien har også givet både rapporteringsenheder og statistikproducenter en række store og forskelligartede udfordringer.

I en fælles indsats har ECB og Eurostat afdækket de vigtigste problemer forbundet med udarbejdelse af betalingsbalancestatistikker, fx indstilling af grænseundersøgelser, lavere svarprocenter og forsinkelser fra de direkte indberetteres side, navnlig ikke-finansielle selskaber, samt forsinkelser i at få adgang til og forringet kvalitet af administrative oplysninger (fx momsangivelser) og årsregnskaber. En liste over alternative kilder, der kan bruges til at udfylde hullerne, blev drøftet, og der blev skabt et grundlag for et styrket samarbejde og partnerskab mellem statistikproducenterne.

I den forbindelse var det helt afgørende at sikre kontinuitet i statistikker og tilsynsdata fra ESCB og det europæiske statistiske system (ESS).

Samarbejdet med rapporteringsenhederne, de nationale centralbanker, ESS og Eurostat viste sig at være afgørende

I april tilpassede ECB nogle af rapporteringskravene og opfordrede de nationale centralbanker og rapporteringsenhederne til at finde pragmatiske løsninger inden for de eksisterende retlige rammer. Formålet var at holde datarapporteringen på et overkommeligt niveau for rapporteringsenhederne og samtidig sikre, at de statistiske oplysninger fortsat var af en kvalitet, der var egnet til formålet.[58] ECB arbejdede også tæt sammen med de nationale centralbanker, Eurostat og de nationale statistiske institutter om at udvikle fælles risikoreduktionsstrategier for datakilder og estimeringsmetoder med henblik på at undgå kvalitetsforringelser og mulige problemer med sammenligneligheden mellem lande og regioner.

Granulære data indsamlet af ECB gav mulighed for detaljeret og rettidig analyse

Udviklingen af flere nye politiktiltag, der blev vedtaget af ECB's styrelsesråd for at imødegå konsekvenserne af pandemien, kunne også drage fordel af den fleksibilitet, granulære data indsamlet af ECB og de nationale centralbanker giver. ECB tilpassede også sin dataproduktion med henblik på at kunne kalibrere sin pengepolitiske indsats efter behov, herunder fx ved at:

  • behandle udlånsdata indsamlet fra banker, der deltager i målrettede langfristede markedsoperationer
  • udarbejde daglige data om bruttoudstedelser, indfrielser og udestående beløb i statsobligationer i eurolandene for at kalibrere ECB's opkøbsprogrammer.

Boks 6
Den korte eurorentes (€STR) overensstemmelse med IOSCO's principper

Overensstemmelse med IOSCO's (International Organization of Securities Commissions) principper for finansielle benchmarks sikrer, at kontrolrammen for den korte eurorente (€STR) følger international bedste praksis.

Den 30. september 2020 offentliggjorde ECB for €STR sin erklæring om overensstemmelse med IOSCO's principper. Erklæringen er blevet uafhængigt bekræftet som led i en ekstern revision udført af revisionsselskabet PricewaterhouseCoopers.

ECB's forvaltnings-, kvalitets- og ansvarlighedsprocedurer for €STR bygger – hvor det er relevant og hensigtsmæssigt – på IOSCO's principper for at sikre, at der er oprettet en effektiv og gennemsigtig kontrolramme i overensstemmelse med international bedste praksis for at beskytte integriteten og uafhængigheden af processen til fastsættelse af €STR. Erklæringen giver et overblik over, hvordan ECB forvalter €STR, giver sin egen vurdering af dens overensstemmelse med hver af IOSCO's principper og beskriver de relevante rammer og procedurer.

Boks 7
Gennemgang af internationale statistiske standarder

ECB's og de nationale centralbankers medarbejdere bidrager til arbejdet med at ajourføre to internationale håndbøger om de metodologiske rammer for nationalregnskabs- og betalingsbalancestatistikker, der er vigtige for centralbankernes politik og funktioner.

De internationale statistiske standarder er et sæt harmoniserede begreber, definitioner, klassifikationer, regnskabsregler og andre relaterede retningslinjer, der danner grundlag for udarbejdelsen af officielle økonomiske statistikker og sikrer, at de er egnede til beslutningstagnings-, analyse- og forskningsformål. De bestemmer, hvilke økonomiske strømme og beholdninger der indgår i makroøkonomiske mål som BNP, gæld eller de løbende poster, og hvordan de registreres.

Da de dækker alle områder af økonomisk statistik og er tilgængelige for alle, der udarbejder statistikker over hele verden, gør standarderne det lettere at sammenholde tal på tværs af statistiske områder og på tværs af nationale og internationale økonomiske områder. De økonomiske tal og statistikker, som ECB anvender, er alle baserede på disse standarder.

I marts 2020 besluttede de kompetente internationale organer – FN's statistiske kommission og IMF's udvalg for betalingsbalancestatistikker – at iværksætte en gennemgang af to håndbøger om systemet af standarder: henholdsvis om nationalregnskabssystemet og om betalingsbalancen og kapitalbalancen over for udlandet. Gennemgangen vil undersøge fænomener som globalisering, digitalisering, nye former for finansiel formidling og klimaforandringer og udvikle egnede metoder til statistisk behandling af dem. Disse udviklingstendenser har haft en betydelig indvirkning på centralbankernes politik og funktioner, og deres konsekvenser vurderes fx i forbindelse med ECB's løbende gennemgang af den pengepolitiske strategi.

I lyset af standardernes store vigtighed for ESCB bidrager medarbejdere fra ECB og de nationale centralbanker til ajourføringsarbejdet sammen med eksperter fra internationale organisationer, statistiske kontorer og andre nationale myndigheder. De nye standarder forventes at ligge klar i 2025 og vil efterfølgende blive indarbejdet i den statistiske lovgivning for EU, herunder for ECB.

8 ECB's forskningsprioriteter

Covid-19-pandemien påvirkede også forskningsaktiviteterne i 2020 og satte især skub i forskning i forbedring af værktøjer til realtidsvurdering af økonomiske forhold og vurdering af politiske muligheder. Samtidig fortsatte de faste forskningsnetværk og taskforcer deres arbejde. Samarbejdet med den akademiske verden blev i starten bremset af pandemien, men aktiviteterne blev genoptaget i 2. halvår.

8.1 Aktiviteter i forbindelse med covid-19

Der blev gjort en indsats for at forbedre værktøjerne til realtidsvurdering af økonomiske og finansielle forhold

Covid-19-pandemien satte skub i indsatsen for at forbedre værktøjer til overvågning af økonomiske og finansielle forhold for bedre at opfange de hurtigt skiftende forhold i realtid.

Et eksempel er udviklingen af månedlige og ugentlige indikatorer for økonomisk aktivitet. Imens de månedlige indikatorer er blevet et standardværktøj til udarbejdelse af økonomiske prognoser i løbet af det seneste årti, er analysen nu blevet forbedret til ugentlig frekvens ved hjælp af en bred vifte af nye data, delvis fra webbaserede kilder (se boks 8).

Tilsvarende er indikatorer for finansiel stress blevet mere detaljerede og omfatter nu også risici for finansiel fragmentering i euroområdet på ugentlig basis. Disse indikatorer viser, at covid-19-pandemien i begyndelsen medførte en kraftig fragmentering, der var tæt på det niveau, som blev observeret under den globale finansielle krise i 2008 og statsgældskrisen i euroområdet i 2012.[59] Midt i september 2020 vendte den finansielle fragmentering i euroområdet dog stort set tilbage til niveauet før krisen takket være den hurtige tilpasning af den økonomiske politik og den modstandskraft, som de finansielle bagstoppere og det seneste årtis reformer havde opbygget.

En ny onlineundersøgelse af forbrugerforventningerne gav oplysninger om husholdningernes forventninger og arbejdsmarkedsforholdene

En anden vigtig informationskilde var ECB's undersøgelse af forbrugerforventningerne, en ny onlineundersøgelse, der blev lanceret i begyndelsen af 2020 og stadig er på forsøgsstadiet. Undersøgelsen giver løbende oplysninger om husholdningernes opfattelse og forventninger, forbrug og opsparingsplaner og om arbejdsmarkedsforholdene. Den er kendetegnet ved en høj grad af aktualitet og harmonisering på tværs af landene i euroområdet, især de fire største lande.[60]

Undersøgelsen viste forskelle i husholdningernes økonomiske bekymringer mellem landene…

Den nye undersøgelse viste sig at være et værdifuldt værktøj til overvågning af husholdningssektoren under covid-19-udbruddet. Husholdningerne blev fx spurgt om, hvor alvorlige de økonomiske konsekvenser af pandemien var. Svarene viser, at der er forskelle i husholdningernes økonomiske bekymringer mellem landene (se figur 24). For eksempel meldte husholdningerne i Spanien og mindre grad også Italien om alvorligere økonomiske konsekvenser end dem i Tyskland og Holland.

Figur 24

Husholdningernes bekymringer om de økonomiske konsekvenser af covid-19

(Gennemsnitsscore for bekymring)

Kilde: ECB.
Anm.: Figuren viser gennemsnitsscoren for husholdningernes svar på spørgsmålet "Hvor bekymret er du for coronavirussens (covid-19) konsekvenser i forhold til din husholdnings økonomiske situation?" og er baseret på en skala med 11 trin fra 0 ("Slet ikke bekymret") til 10 ("Ekstremt bekymret"). Resultaterne vises for april, juli og oktober 2020.

... og en afhængighed af husholdningernes demografiske og økonomiske karakteristika

Undersøgelsen viser desuden, at husholdninger bestående af medlemmer, der er unge, har en lav indkomst, har midlertidig beskæftigelse eller har begrænset adgang til kredit, er mere sårbare over for stød som følge af covid-19. Husholdninger med større økonomiske bekymringer har tendens til at nedsætte deres forbrug forholdsmæssigt mere. De vil også være tilbøjelige til at forbruge mindre af eventuelle fremtidige overførsler, de får tildelt som led i offentlige støtteprogrammer. Disse resultater tyder på, at meget målrettede og specifikke finanspolitiske foranstaltninger kan spille en vigtig rolle i forhold til at stabilisere de makroøkonomiske forhold under pandemien.

8.2 Forskningsnetværk

Forskningsklyngerne fortsatte deres faste aktiviteter

De faste forskningsnetværk fortsatte med at koordinere forskningsarbejdet i Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) og opretholde forbindelserne med akademiske forskere. Det var især ESCB's tre forskningsklynger om pengepolitik, finansiel stabilitet og euroområdets økonomiers strukturelle forhold, der afholdt workshops om de mest presserende emner inden for deres område. Klyngerne planlægger fremover at prioritere forskning i håndtering af udfordringer, der opstår under forhold med lav vækst, lav inflation, klimaforandringer og innovation inden for finansiel teknologi.

Taskforcen om forskning i pengepolitik, makroprudentiel regulering og finansiel stabilitet gjorde store fremskridt

I 2020 gennemførte taskforcen om forskning i pengepolitik, makroprudentiel regulering og finansiel stabilitet en række projekter, der så nærmere på virkningerne af makroprudentielle politikker. En af forskningslinjerne undersøgte virkningerne af låntagerbaserede makroprudentielle foranstaltninger på ulighed.[61] Selv om sådanne foranstaltninger potentielt skabe større ulighed ved at gøre det sværere for personer med lav indkomst at låne, kan de faktisk også mindske uligheden i krisetider ved at afbøde krisens indvirkning på sårbare grupper. En anden gruppe projekter undersøgte, hvordan makroprudentielle politikker gennem deres indvirkning på finansiel stabilitet og ligevægtsrenten påvirker transmissionen af pengepolitikken, og hvordan pengepolitikken gennem sin indvirkning på finansielle formidleres risikoappetit påvirker behovet for makroprudentielle politikker. En tredje forskningslinje fokuserede på fordelene ved at koordinere pengepolitik og makroprudentiel politik.

PRISMA-forskningsnetværket undersøgte hyppigheden af enkelte prisjusteringer og problemer med målingen af forbrugerpriser

Forskningsnetværket PRISMA (analyse af prissætning ved hjælp af mikrodata) undersøger prissætningsadfærden blandt individuelle virksomheder og detailhandlerne ved hjælp af mikroprisdatasæt. I 2020 analyserede gruppen hyppigheden af enkelte prisjusteringer for at få en bedre forståelse af inflationsprocessen og ajourføre dokumentation, der blev udarbejdet af Inflation Persistence Network (IPN) i begyndelsen af 2000-tallet. PRISMA analyserede også de data, der udgør beregningsgrundlaget for de officielle forbrugerprisindeks.

Netværket om husholdningernes økonomi og forbrug offentliggjorde sin undersøgelse for 2017

Netværket om husholdningernes økonomi og forbrug offentliggjorde resultaterne af den tredje undersøgelse (2017) af husholdningernes økonomi og forbrug (HFCS) i marts 2020. Medianen for husholdningernes nettoformue i euroområdet lå stort set stabilt mellem 2014 og 2017, men husholdningerne meldte om en bredt funderet vækst i indkomsten med en stigning i medianindkomsten på 4,1 pct. Desuden var nettoformuens koncentration blandt de rigeste husholdninger i euroområdet uændret i denne periode, mens euroområdets mest forgældede husholdninger ser ud til at have oplevet et mindre finansieringspres. Dataene vil også bidrage til en bedre forståelse af heterogeniteten i transmissionen af pengepolitikken og i det økonomiske pres på tværs af husholdninger.

CompNet undersøgte, hvordan europæiske virksomheder konkurrerer i et globalt miljø, der er præget af udfordringer som følge af covid-19

ESCB opretholder også forbindelserne med uafhængige forskningsnetværk såsom forskningsnetværket om konkurrenceevne (CompNet) – et centrum for forskning og politisk analyse af konkurrenceevne og produktivitet. I 2020 afholdt CompNet to virtuelle konferencer, i samarbejde med henholdsvis Národná banka Slovenska og ECB. Den første konference undersøgte bæredygtig udvikling, virksomheders performance og politikker for konkurrenceevne i små åbne økonomier. Den anden drøftede virkningerne af covid-19-pandemien for verdenshandlen og kapitalstrømmene og udviklingens konsekvenser for europæiske virksomheder. CompNet offentliggjorde også ny forskning om produktivitetsrelaterede forhold i sin Firm Productivity Report 2020.

8.3 Konferencer og publikationer

Konferenceaktiviteten gik i stå i 1. halvår 2020, men blev efterfølgende genoptaget i en ny form

Samarbejdet med den akademiske verden blev bremset af pandemien i 1. halvår, og mange af de tilbagevendende konferencer blev aflyst eller udskudt, herunder ECB's centralbankforum, der efter planen skulle afholdes i Sintra i juni/juli, men som i stedet blev afholdt som et onlinearrangement i november. Konferenceaktiviteten blev genoptaget i 2. halvår i form af virtuelle arrangementer, herunder ECB's årlige forskningskonference og konference om pengepolitik. Begge konferencer drøftede de forskellige muligheder for den pengepolitiske reaktion på covid-19, men også banebrydende forskning inden for transmissionen af pengepolitikken og finansielle markedsstrukturer.

Udgivelsen af forskningsrapporter blev ikke påvirket af covid-19

I 2020 blev der udgivet 161 working papers udarbejdet af ECB-medarbejdere i ECB's Working Paper-serie. Herudover blev der udgivet en række mere politikorienterede eller metodologiske analyser i ECB's Occasional Paper-serie, Statistics Paper-serie og Discussion Paper-serie. Mange af ECB's forskningsaktiviteter udmøntede sig også i udgivelsen af publikationer i akademiske tidsskrifter, mens nogle af udgivelserne var rettet mod et mere alment publikum, herunder 13 artikler i ECB's Research Bulletin.

Boks 8
Overvågning af økonomien i realtid

"Nowcasting" i form af økonomiske korttidsprognoser har længe været en anvendt metode inden for økonomisk analyse. I euroområdet offentliggøres den første officielle udgave af BNP-kvartalsopgørelserne ca. fire uger efter kvartalets udgang. I mellemtiden må økonomerne vurdere den økonomiske aktivitet ud fra forskellige månedlige indikatorer såsom undersøgelser af industriproduktion eller virksomheds- og forbrugerundersøgelser. Statistiske metoder, der kan sammenfatte oplysningerne i disse indikatorer, spiller en vigtig rolle i vurderingen.

Covid-19-pandemien øgede behovet for at vurdere den økonomiske aktivitet i realtid. Forskere hos ECB og de nationale centralbanker har gjort en stor indsats for i højere grad at bruge højfrekvente data med henblik på at udarbejde mere aktuelle skøn for den økonomiske aktivitet. De traditionelle indikatorer opdateres en gang om måneden, men den store datarevolution har gjort, at nogle indikatorer for den økonomiske aktivitet nu udgives ugentligt eller endda dagligt, herunder oplysninger om onlinebetalinger, trafik (vejafgifter for lastbiler), elektricitetsforbrug, luftforurening, Google-søgninger osv.[62]

Disse indikatorer har vist sig at være et værdifuldt værktøj til at vurdere økonomien under pandemien. Indekset i figur A viser fx, sammen med det kvartalsvise BNP-tal, et ugentligt realtidsskøn af euroområdets økonomiske aktivitet på basis af en kombination af en række ugentlige data og de traditionelle månedlige indikatorer. Indekset er normaliseret til et niveau på 100 i december 2019. Det ugentlige indeks viser, at euroområdets økonomi havnede i en kraftig recession i den første uge af marts 2020, hvor der blev indført nedlukningsforanstaltninger, og nåede et lavpunkt i den sidste uge af april, hvorefter den steg gradvis i takt med, at foranstaltningerne blev ophævet igen. Den økonomiske aktivitet lå derefter på et stabilt niveau resten af året.

Figur A

Indeks for ugentlig aktivitet og BNP-kvartalstal for euroområdet

(Indeks: december 2019 = 100)

Kilder: ECB, Google, Eurostat, Markit og nationale statistiske institutter.
Anm.: Den blå linje viser den økonomiske aktivitet med et ugentligt interval. Den røde linje viser BNP-kvartalstal. Den økonomiske aktivitet er standardiseret til december 2019 = 100, mens BNP er standardiseret til 4. kvartal 2019 = 100.

9 Juridiske aktiviteter og forpligtelser

Dette kapitel omhandler Den Europæiske Unions Domstols kompetence i forbindelse med ECB, oplysninger om ECB's udtalelser og tilfælde af manglende overholdelse af pligten til at høre ECB om forslag til lovgivning inden for ECB's kompetenceområder samt rapporter om ECB's overvågning af, at forbuddet mod monetær finansiering og privilegeret adgang overholdes.

9.1 Den Europæiske Unions Domstols kompetence i forbindelse med ECB

Domstolen var enig med ECB i, at Styrelsesrådet har bred skønsbeføjelse med hensyn til fortroligheden af resultatet af sine drøftelser

Den 19. december 2019 og den 21. oktober 2020 afsagde Den Europæiske Unions Domstol ("Domstolen") dom i to appelsager vedrørende fortroligheden af resultatet af Styrelsesrådets drøftelser (henholdsvis sag C-442/18 P og C-396/19 P). Sagerne havde deres udspring i to anmodninger om aktindsigt i Styrelsesrådets beslutning om at suspendere et kreditinstituts (Banco Espírito Santo) adgang til pengepolitiske kreditinstrumenter. ECB havde afslået at give aktindsigt i den del af Styrelsesrådets protokol, som indeholdt lånebeløbet, der var ydet til Banco Espírito Santo gennem pengepolitiske operationer, på baggrund af bl.a. artikel 10.4 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) og Den Europæiske Centralbank og i artikel 4, stk. 1, litra a), første led, i ECB's afgørelse ECB/2004/3. I appelsagen godtog Domstolen ECB's argumenter og ophævede den anfægtede del af Rettens dom. De to domme skaber vigtig præcedens med hensyn til aktindsigt i resultatet af Styrelsesrådets drøftelser. Ifølge Domstolen er resultatet af drøftelserne, ligesom selve drøftelserne, fortrolige og forbliver fortrolige, medmindre Styrelsesrådet har besluttet at offentliggøre hele eller dele af resultatet. Offentliggørelse af resultatet af Styrelsesrådets drøftelser er en "enekompetence, der er tildelt Styrelsesrådet". ECB's afslag på at udlevere dokumenter, der indeholder resultatet af forhandlingerne, er tilstrækkeligt begrundet, idet det gøres gældende, at de ønskede dokumenter indgår i protokollen. Afslaget på at give aktindsigt i resultatet af drøftelserne er ikke omfattet af den yderligere betingelse, at ECB skal bevise, hvordan aktindsigt ville "være til skade for beskyttelsen af offentlighedens interesser."

SSM-rammeforordningen fastlægger, i princippet, ikke-anonymiseret offentliggørelse af sanktionsafgørelser

Den 8. juli 2020 afsagde Den Europæiske Unions Ret ("Retten") sine første fire domme vedrørende ECB's sanktionsafgørelser. I sagen T-203/18 (VQ mod ECB) afviste Retten alle anbringender fremsat af sagsøgeren. Rettens afgørelse var, at ECB ikke havde overtrådt proportionalitetsprincippet ved pålæggelse af sanktionen og offentliggørelse af bøden. Retten præciserede også, rammeforordningen fastslår et princip om ikke-anonymiseret offentliggørelse af sanktionsafgørelser også inden udløbet af fristen for anlæggelse af et annullationssøgsmål. I tre andre sager (T-576/18, T-577/18 og T-578/18) annullerede Retten delvis tre ECB-sanktionsafgørelser vedrørende Crédit Agricole S.A. og to af selskabets datterselskaber. Retten fandt, at sagsøgerne overtrådte artikel 26, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013, der skal fortolkes således, at et kreditinstitut skal have tilladelse af de kompetente myndigheder, før det klassificerer sine kapitalinstrumenter som egentlige kernekapitalinstrumenter. Alligevel annullerede Retten sanktionerne på det grundlag, at de anfægtede afgørelser ikke indeholdt tilstrækkelige oplysninger om den metode, som ECB havde anvendt ved fastlæggelsen af de pålagte bøder. Sagsøgerne har anket disse afgørelser til Domstolen (sag C-456/20 P, C-457/20 P og C-458/20 P).

Domstolen bekræftede det brede anvendelsesområde for undtagelsen vedrørende muligheden for "gå i tænkeboks" for ECB's ordning om aktindsigt

Den 17. december 2020 forkastede Domstolen en appel i sin helhed fra Fabio De Masi og Yanis Varoufakis mod en dom afsagt af Retten (C-342/19 P). Sidstnævnte dom, afsagt den 12. marts 2019, bekræftede, at ECB havde ret til at basere sin afgørelse om ikke at give aktindsigt i en ekstern juridisk udtalelse indhentet i 2015 på undtagelsen vedrørende muligheden for "at gå i tænkeboks" i henhold til artikel 4, stk. 3, første afsnit, i ECB's afgørelse ECB/2004/3 (2004/258/EF). Domstolens afgørelse var, at undtagelsen vedrørende muligheden for "at gå i tænkeboks" ikke er begrænset til dokumenter vedrørende en konkret beslutningsproces, men knyttede den til princippet om centralbankernes uafhængighed som fastsat i artikel 130 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Domstolen mindede om, at ECB skal have mulighed for effektivt at forfølge målene for sine opgaver ved en uafhængig udførelse af de specifikke beføjelser, som den i henhold til traktaten og ESCB-statutten råder over med henblik herpå. Den bekræftede endvidere, at et dokument kan være omfattet af flere af de undtagelser, der er fastsat i ECB's afgørelse ECB/2004/3, og at undtagelsen vedrørende juridisk rådgivning i henhold til artikel 4, stk. 2, andet led, i ECB's afgørelse ECB/2004/3 ikke udgør lex specialis i forhold til den relativt brede undtagelse vedrørende muligheden for "at gå i tænkeboks". Endelig præciserede Domstolen, at undtagelsen vedrørende muligheden for "at gå i tænkeboks" ikke kræver, at ECB skal påvise, at udbredelsen af det omtvistede dokument ville udgøre en alvorlig skade for ECB's beslutningsproces.

Domstolen fastslog, at Slovenien tilsidesatte princippet om ECB's arkivers ukrænkelighed ved at beslaglægge dokumenter i Banka Slovenijes lokaler

Den 17. december 2020 fastslog Domstolen (Store Afdeling) i en traktatbrudsprocedure anlagt af Europa-Kommissionen mod Slovenien (C-316/19), at Republikken Slovenien havde tilsidesat sin forpligtelse til at overholde princippet om Unionens arkivers ukrænkelighed i strid med artikel 2 og 22 i protokol vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, idet den ensidigt beslaglagde dokumenter, der vedrørte udførelsen af ESCB's og Eurosystemets opgaver, i Banka Slovenijes lokaler i juli 2016. I betragtning af det meget integrerede system, som ECB opererer i, fortolkede Domstolen rækkevidden af Unionens arkiver som omfattende alle dokumenter, som udarbejdes, behandles eller afsendes af ECB eller de nationale centralbanker i forbindelse med udførelsen af ESCB's og Eurosystemets opgaver, uanset om de befinder sig i ECB's eller de nationale centralbankers besiddelse. Derfor må nationale myndigheder ikke beslaglægge sådanne dokumenter i de nationale centralbankers lokaler uden forudgående koordinering med ECB. Desuden fastslog Domstolen, at Republikken Slovenien også havde tilsidesat sin pligt til loyalt samarbejde, da den ikke samarbejdede loyalt med ECB om at bringe de ulovlige følgevirkninger af tilsidesættelsen til ophør.

9.2 ECB's udtalelser samt tilfælde af manglende overholdelse

Ifølge traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, artikel 127, stk. 4, og artikel 282, stk. 5, skal ECB høres om ethvert forslag til EU-lovgivning eller national lovgivning inden for ECB's kompetenceområder. Alle ECB's udtalelser er tilgængelige på EUR-Lex. ECB's udtalelser om forslag til EU-lovgivning offentliggøres desuden i Den Europæiske Unions Tidende. I 2020 vedtog ECB seks udtalelser om forslag til EU-retsakter og 31 udtalelser om national lovgivning inden for ECB's kompetenceområder.

Åbenbare og væsentlige tilfælde af manglende høring

Der blev registreret fem tilfælde af manglende overholdelse af pligten til at høre ECB om forslag til lovgivning[63], hvoraf fire drejede sig om national lovgivning og et om EU-lovgivning. De fire af tilfældene betragtes som åbenbare og væsentlige. To af dem vedrørte slovensk lovgivning om udskudte betalinger på lån og likviditetsforanstaltninger til slovensk økonomi som følge af covid-19. Disse tilfælde blev betragtet som åbenbare og væsentlige som følge af deres potentielle konsekvenser for den nationale centralbank, for slovenske kreditinstitutters kapital- og likviditetsstilling, for Eurosystemets pengepolitiske operationer og for overholdelse af forbuddet mod monetær finansiering i henhold til artikel 123 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Et andet tilfælde vedrørte forslag til italiensk lovgivning om en tilbagebetalingsmekanisme i forbindelse med køb foretaget med elektroniske betalingsmidler, og det blev betragtet som åbenbart og væsentligt som følge af dets effekt på betalingsmidler, navnlig kontanter. Tilfældet med EU-lovgivning vedrørte forordning om oprettelse af et europæisk instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) som følge af covid-19-udbruddet, og det blev betragtet som åbenbart og væsentligt på grund af de potentielle konsekvenser for ECB og de nationale centralbanker i forbindelse med administration af SURE-lån. ECB anerkender fuldt ud, at det var nødvendigt med akut hastelovgivning i de to slovenske tilfælde og tilfældet med EU SURE, givet nødsituationen som følge af pandemien, herunder i tilfældet med SURE behovet for at aktivere SURE hurtigt som led i de tre kortsigtede sikkerhedsnet, som Eurogruppen har aftalt.

ECB vedtog udtalelser om forslag til EU-lovgivning

ECB vedtog udtalelser om EU-forslag vedrørende ændringer af rammerne for tilsyn og securitisering som reaktion på covid-19-pandemien og en initiativudtalelse vedrørende ECB's og de nationale centralbankers administration af lån i henhold til SURE. ECB vedtog en udtalelse om et EU-forslag vedrørende undtagelsen for visse valutabenchmarks fra tredjelande og udpegelse af erstatningsbenchmarks for visse benchmarks, som snart ophører. ECB vedtog også udtalelser om et EU-forslag vedrørende valutaspørgsmål i relation til CFA-francen og den comoriske franc og om udnævnelse af nye medlemmer af ECB's direktion.

ECB vedtog en række udtalelser om forslag til national lovgivning

ECB vedtog en række udtalelser om forslag til national lovgivning om nationale centralbanker, herunder: om et forslag til en omfattende reform af Sveriges Riksbank, om Hrvatska narodna bankas institutionelle og finansielle uafhængighed, om ændringer i udnævnelseskriterierne for Banco de Portugals centralbankdirektør og medlemmer af direktionen og udnævnelsesproceduren for medlemmer af De Nederlandsche Banks besluttende organer, om reformer af Eesti Panks tilsynsråd og Sveriges Riksbanks generelle råd, om det tætte samarbejde mellem ECB og henholdsvis Hrvatska narodna banka og Bulgariens Nationalbank inden for rammerne Den Fælles Tilsynsmekanisme, om Eesti Panks rolle i forsvarsmæssige situationer og medlemmer af Latvijas Bankas råds fritagelse fra værnepligt, om Hrvatska narodna bankas rolle i beregningen af den nationale referencerente for de gennemsnitlige finansieringsomkostninger i den kroatiske banksektor, om Central Bank of Irelands rolle som registeransvarlig for registrene over det reelle ejerskab af visse finansielle enheder, om Banco de Españas rolle i forbindelse med tilsyn med efterlevelse af anvendelse af krav vedrørende hvidvask af penge og finansiering af terrorisme for udbydere af virtuelle valutaer, om Bank of Greeces rolle i at sikre efterlevelse af visse krav som følge af SEPA (Single Euro Payments Area), om De Nederlandsche Banks rolle i Hollands udvalg for finansiel stabilitet, om Lietuvos bankas tilvejebringelse af likviditetsstøtte i krisesituationer til enheder, som ikke er banker, om Banca Naţională a Românieis ydelse af kortfristet likviditet til bankindskudsgarantifonden, om Danmarks Nationalbanks indsamling og deling af data, om retten for kuratorer og likvidatorer for kreditinstitutter til at anbringe midler på konti i Latvijas Banka og om Bank of Greece, Banca d'Italia, Central Bank of Malta og Oesterreichische Nationalbanks finansiering af deres respektive medlemsstaters forpligtelser over for Den Internationale Valutafond.

ECB vedtog en række udtalelser om forslag til national lovgivning vedrørende tilsyn med kreditinstitutter, herunder: en udtalelse om det tætte samarbejde mellem ECB og Hrvatska narodna banka inden for Den Fælles Tilsynsmekanisme, to udtalelser om det tætte samarbejde med Bulgariens Nationalbank og en udtalelse om kapitalbehandling af deltagerbeviser udstedt af et kreditinstitut i Luxembourg.

ECB vedtog en række udtalelser om forslag til national lovgivning vedrørende betalingsmidler, herunder: om begrænsninger vedrørende betalinger via postforsendelse i Belgien, om sikring af et minimumsniveau af kontanttjenester i Ungarn og Sverige og om begrænsninger i kontantbetalinger i de liberale erhverv i Danmark.

ECB vedtog en række udtalelser om forslag til national lovgivning vedrørende bankvirksomhed og regulering af finansmarkederne og finansiel stabilitet, herunder: om statens støtte til indskudsgarantiordningen i Luxembourg, om afskaffelse af den særlige afgift på udvalgte finansielle institutioner i Slovakiet, om finansielle institutioners identifikation og indberetning af fordelingen af beløb indbetalt på opsparingskonti i Belgien og om foranstaltninger til begrænsning af makroprudentielle risici ved lån i beboelsesejendomme i Tyskland.

ECB vedtog en udtalelse om forslag til bulgarsk lovgivning vedrørende den officielle valutakurs på den bulgarske lev inden for valutakursmekanismen (ERM 2).

ECB vedtog en udtalelse om forslag til østrigsk lovgivning vedrørende indberetning af betalingsbalancestatistik.

9.3 Overholdelse af forbuddet om monetær finansiering og privilegeret adgang

Ifølge artikel 271, litra d), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er det ECB's opgave at overvåge, at alle nationale centralbanker i EU overholder de forbud, der fremgår af traktatens artikel 123 og artikel 124 og Rådets forordning (EF) nr. 3603/93 og 3604/93. Ved artikel 123 forbydes ECB og de nationale centralbanker at give regeringer og EU-institutioner eller -organer mulighed for at foretage overtræk eller yde dem andre former for kreditfaciliteter samt at købe deres gældsinstrumenter på det primære marked. Ved artikel 124 forbydes enhver foranstaltning, der ikke er baseret på tilsynsmæssige hensyn, hvorved der gives regeringer eller EU-institutioner eller -organer privilegeret adgang til finansielle institutioner. Parallelt med ECB's styrelsesråd overvåger Europa-Kommissionen medlemslandenes overholdelse af ovennævnte bestemmelser.

ECB overvåger også EU-centralbankernes køb på det sekundære marked af gældsinstrumenter udstedt af både den indenlandske offentlige sektor og den offentlige sektor i andre medlemslande og af EU-institutioner og -organer. I henhold til betragtningerne til Rådets forordning (EF) nr. 3603/93 må køb på det sekundære marked af gældsinstrumenter udstedt af den offentlige sektor ikke bruges til at omgå målsætningen i traktatens artikel 123. Sådanne køb må ikke blive en form for indirekte monetær finansiering af den offentlige sektor.

Forbuddene i traktatens artikel 123 og 124 blev generelt respekteret

ECB's overvågning i 2020 bekræftede, at bestemmelserne i traktatens artikel 123 og artikel 124 generelt blev respekteret.

Overvågningen afslørede, at de fleste nationale centralbanker i 2020 havde en politik for forrentning af statslige indskud, som i fuldt omfang overholder lofterne for forrentning. Nogle få nationale centralbanker skal dog sikre, at forrentningen af statslige indskud ikke overskrider loftet.

ECB vil fortsat overvåge Magyar Nemzeti Banks engagement i fondsbørsen i Budapest, da bankens køb af aktiemajoriteten i fondsbørsen i november 2015 fortsat kan opfattes som en kilde til bekymring vedrørende monetær finansiering.

Central Bank of Irelands reduktion af aktiver relateret til Irish Bank Resolution Corporation i løbet af 2020 via salg af langfristede gældsbeviser med variabel rente er et betydeligt skridt på vejen mod den nødvendige afhændelse af alle disse aktiver. Fortsat salg i et passende tempo vil yderligere mindske de vedvarende alvorlige bekymringer om monetær finansiering.

10 ECB i EU-sammenhæng og i international sammenhæng

ECB fortsatte sin tætte dialog med europæiske og internationale partnere i 2020. I forbindelse med ansvarligheden over for Europa-Parlamentet havde ECB stærk fokus på kommunikation med hensyn til at forklare de foranstaltninger uden fortilfælde, der blev truffet som følge af covid-19-pandemien. ECB deltog konstruktivt i G20-dialoger og bidrog aktivt til drøftelserne i Den Internationale Valutafond (IMF), især vedrørende pandemiens konsekvenser. ECB fortsatte også sit samarbejde med centralbanker i vækstøkonomier.

10.1 ECB's ansvarlighed

Uafhængighed og ansvarlighed er to sider af samme sag

Under covid-19-pandemien har ECB kunnet levere en stærk pengepolitisk reaktion, delvis fordi den handler helt uafhængigt. ECB's uafhængighed er resultatet af en demokratisk proces og indebærer, at ECB kan udføre sine opgaver uafhængigt af kortsigtet politisk pres.[64] Med uafhængigheden følger samtidig effektive ansvarlighedsmekanismer for at sikre, at ECB handler i overensstemmelse med sit mandat. ECB har hele tiden bestræbt sig på at sikre en effektiv ansvarlighedspraksis og at forklare sine handlinger over for offentligheden i hele Europa og de folkevalgte medlemmer af Europa-Parlamentet. Denne praksis har således udviklet sig ud over kravene i artikel 284, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Den suppleres desuden med retlig prøvelse af ECB's beslutninger ved Den Europæiske Unions Domstol.

Da ECB indførte foranstaltninger uden sidestykke ved pandemiens udbrud, holdt ECB's formand en ad hoc-udveksling af synspunkter med repræsentanter for Europa-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg (ECON). Det skete i tillæg til de fire regelmæssige ECON-høringer i 2020, hvor formanden også udtrykkeligt drøftede de vigtigste kriterier for at sikre en effektiv ansvarlighedspraksis. ECB og Europa-Parlamentet aftalte at øge deres samarbejde i forbindelse med ECB's strategigennemgang.

ECB's formand deltog endvidere i debatten om ECB's årsberetning for 2018 i februar 2020, og næstformanden fremlagde ECB's årsberetning for 2019 for ECON i maj 2020. I den forbindelse offentliggjorde ECB sin feedback på Europa-Parlamentets bidrag til dets beslutning om årsberetningen for 2018. Ud over de regelmæssige høringer deltog ECB's direktionsmedlem Fabio Panetta i Europa-Parlamentets uge i februar 2020 for at drøfte udbygningen og udvidelsen af Den Økonomiske og Monetære Union og i udveksling af synspunkter med ECON om euroens internationale rolle i juli 2020 samt om en digital euro i oktober 2020. Desuden svarede ECB på 48 skriftlige spørgsmål fra medlemmer af Europa-Parlamentet i 2020, betydeligt flere end året før.

De seneste Eurobarometer-undersøgelser viser, at 75 pct. af de adspurgte i euroområdet støtter euroen, og 40 pct. har generelt tillid til ECB.[65] Resultaterne viser, at tilliden til ECB stadig er sårbar over for økonomiske resultater – potentielt også resultater uden for ECB's kontrol – og også, at der er behov for, at ECB engagerer sig yderligere i konstruktiv dialog med Europa-Parlamentet og borgerne for at forklare sine beslutninger og lytte til deres bekymringer.

10.2 Internationale relationer

G20

ECB engagerede sig konstruktivt i G20-initiativerne med fokus på en passende reaktion på covid-19-krisen

Da covid-19-pandemien ramte, tilsluttede G20 sig en omfattende handlingsplan med fokus på krisepolitikker til at dæmpe de økonomiske konsekvenser af krisen, beskytte det globale finansielle system og støtte fattige økonomier. Sammen med Parisklubben aftalte G20 desuden et midlertidigt initiativ om suspension af gældsbetjeningen (DSSI) for de fattigste lande, og G20 tilsluttede sig også en fælles ramme for gældsbehandling ud over DSSI. Desuden blev arbejdet inden for infrastruktur og finansiel inklusion udvidet i betragtning af de nye udfordringer som følge af krisen. Hvad angår problemer i den finansielle sektor og i samarbejde med Financial Stability Board, udarbejdede G20 en rapport om konsekvenserne for den finansielle stabilitet af kreditvurderingsbureauernes procyklikalitet samt en køreplan for at forbedre de globale grænseoverskridende betalingsaftaler. G20 stod også for drøftelser om globale stablecoins, et arbejde, der forventes at vokse i 2021. Dialogerne om digital beskatning vil fortsætte i 2021.

Politikspørgsmål vedrørende IMF og den internationale finansielle arkitektur

IMF reagerede straks på krisen med analysearbejde og nødlångivning

ECB spillede fortsat en aktiv rolle i drøftelser om det internationale monetære og finansielle system hos IMF og i andre fora og bidrog med sit perspektiv til fælles holdninger i EU eller eurolandene. Disse drøftelser var i høj grad koncentreret om covid-19-pandemiens konsekvenser.

IMF spillede en central rolle i det internationale samfunds reaktion på krisen, ikke mindst i kraft af sin analyse af den økonomiske og finansielle situation. Desuden iværksatte IMF straks en række foranstaltninger, herunder nødfinansiering til flere lande end nogensinde før, tildeling af nye Flexible Credit Lines, gældslettelse for de fattigste medlemmer og indførelse af et nyt låneværktøj, Short-term Liquidity Line. Kriselångivningen fortsatte inden for IMF's eksisterende långivningskapacitet på omkring 1 billion dollar. Långivningskapaciteten er fastholdt for de kommende år takket være en fordobling af IMF's multilaterale lånearrangement New Arrangements to Borrow, som trådte i kraft den 1. januar 2021, og en ny runde bilaterale låneaftaler. Der skal dog holdes nøje øje med efterspørgslen efter IMF's ressourcer. ECB støtter en IMF, der har tilstrækkelige ressourcer, og som er kernen i det globale finansielle sikkerhedsnet.

I betragtning af pandemiens konsekvenser for mange landes gældssituation øgede IMF sin arbejdsdagsorden på gældsområdet markant. IMF iværksatte en drøftelse af forbedring af den internationale arkitektur for løsning af gældskriser og annoncerede planer om en yderligere gennemgang af IMF's egne politikker på statsgældsområdet. Desuden fortsatte IMF med sin omfattende femårige overvågningsgennemgang, der udmøntes i prioriteter for overvågningen i 2020-25, og gennemgangen af sit program til vurdering af den finansielle sektor (FSAP). Hvad angår sidstnævnte, bidrog en rapport fra ESCB-komiteen Komiteen for Internationale Relationer til den internationale debat og gav anbefalinger til forbedring af FSAP-øvelsernes forløb.

Internationalt centralbanksamarbejde med vækstøkonomier

ECB fortsatte sit samarbejde med centralbanker i vækstøkonomier

Trods den enestående situation fortsatte ECB sit samarbejde med centralbanker uden for EU, navnlig på grundlag af de eksisterende bilaterale aftalememoranda med vigtige centralbanker i Afrika, Asien og Latinamerika, og via det strukturerede samarbejde med regionale centralbankorganisationer og IMF. Samarbejdet afspejler den globale interesse for ECB's politikker, synspunkter, analytiske rammer og arbejdsprocesser. Drøftelser på medarbejder- og beslutningstagerniveau omfattede ECB's politikker og kerneopgaver samt tekniske og styringsmæssige spørgsmål. Konkrete emner, der fik betydelig opmærksomhed, vedrørte covid-19, klimaforandringer og digitalisering ud fra et centralbankperspektiv. Endvidere fortsatte ECB med at bidrage til EU-udvidelsesprocessen som EU-institution gennem målrettede drøftelser med centralbankerne i lande i den vestlige Balkanregion, der har udsigt til at blive medlem af EU.

Boks 9
Udviklingen i ERM2

Den 10. juli 2020 indtrådte den bulgarske lev og den kroatiske kuna i valutakursmekanismen (ERM2) til deres respektive kurser på dette tidspunkt. Valutaernes indtræden fulgte den procedure, der er skitseret i Det Europæiske Råds forordning af 16. juni 1997, idet der også blev taget højde for fundamentale faktorer som oprettelsen af bankunionen. Inden de ansøgte om deltagelse i ERM2, havde de bulgarske og kroatiske myndigheder opfyldt en række tidligere indgåede forpligtelser på politikområdet. ECB og Europa-Kommissionen overvågede og vurderede denne opfyldelse inden for deres respektive kompetenceområder, som for ECB's vedkommende var banktilsyn og makroprudentiel politik og for Kommissionens vedkommende var strukturpolitik. I overensstemmelse med tidligere praksis indgik Bulgarien og Kroatien yderligere politikforpligtelser ved deres indtræden i ERM2 med henblik på at sikre en holdbar konvergens hen imod euroområdet.[66] Samtidig med deres indtræden i ERM2 har de to centralbanker indgået et tæt tilsynssamarbejde med ECB.[67] Deltagelse i ERM2 er en af forudsætningerne for, at et land kan indføre euroen. Valutaen skal deltage i ERM2 uden alvorlige spændinger, især ingen devaluering over for euroen, i mindst to år. Efter en vurdering af, om alle konvergenskriterierne er opfyldt, skal indtræden i euroområdet bekræftes ved en afgørelse fra Rådet for Den Europæiske Union i overensstemmelse med de relevante traktatbestemmelser.[68]

11 Bedre kommunikation og outreach

"God kommunikation udgør grundstenen i ECB's troværdighed og understøtter vores legitimitet set med de menneskers øjne, som vi arbejder for."
ECB's formand Christine Lagarde

En af de mest markante virkninger af corona-pandemien har været den hidtil usete grad af usikkerhed, ikke kun for økonomien og samfundet som helhed, men også for den enkelte, hvilket har skabt bekymring og ofte forvirring. Under sådanne omstændigheder er pålidelig, faktabaseret, rettidig og klar kommunikation fra de offentlige myndigheder afgørende for at kunne viderebringe vigtige oplysninger og skabe tillid. Som følge heraf tilpassede og intensiverede ECB sin kommunikation og outreach i 2020. ECB gav markederne og offentligheden rettidige og lettilgængelige oplysninger om sin vurdering af de økonomiske udsigter og de vedtagne politiske foranstaltninger. Vigtigst af alt gjorde ECB sig store anstrengelser for at forklare begrundelsen for sine handlinger, den tilsigtede virkning og de konkrete fordele for borgere, virksomheder, banker og regeringer i euroområdet.

11.1 Kommunikation under pandemien

ECB tilpassede sin kommunikationsstrategi til de begrænsninger, pandemien medførte, og flyttede det meste af sin kommunikation online

Pandemien gjorde det nødvendigt for ECB at tilpasse sig og gå nye veje for at nå ud til forskellige målgrupper. Ved hjælp af innovative kommunikationsformer opretholdt ECB et stærkt fokus på kommunikation og holdt de forskellige målgrupper godt informeret. ECB sørgede for, at de finansielle markeder og eksperter fik en god forståelse for de tekniske detaljer i ECB's foranstaltninger, og reagerede hurtigt på eventuelle forespørgsler. Lettilgængelige oplysninger om ECB's handlinger blev offentliggjort på den særlige corona-startside på webstedet.

En væsentlig del af den nye kommunikationstilgang var, at møder ikke længere blev afholdt som fysiske møder, men som onlinearrangementer, -seminarer og -forhandlinger. Efter at pandemien startede, holdt direktionsmedlemmerne færre taler og gav færre interview. Det førte til, at ECB udvidede sin kommunikationsværktøjskasse med en egen blog (ECB blog). Bloggen giver et indblik i de seneste pengepolitiske beslutninger og udviklingstendenser i relation til både økonomien i og uden for euroområdet. Alle artikler er forfattet af ECB's politiske beslutningstagere. Der blev offentliggjort 19 blogindlæg i 2020. Mange af disse satte fokus på ECB's reaktion på krisen. ECB begyndte at lave podcast (ECB podcast) i 2019. De er endnu en vigtig måde at nå ud til offentligheden på. I 2020 lavede ECB ni podcast, som tog mange forskellige emner op, lige fra pandemiens indvirkning på ECB og ECB's politikker og operationer til centralbankernes rolle i bekæmpelsen af klimaforandringer og muligheden for en digital euro.

2020-udgaven af ECB Forum on Central Banking, der satte fokus på centralbankernes rolle i en verden i forandring, blev også afholdt online. Det nye format, der var centreret omkring et studie, havde interaktive elementer og blev livestreamet. Det tiltrak flere seere og førte til øget deltagelse på de sociale medier, hvor især formandens tale om pengepolitik i en pandemisk nødsituation tiltrak sig opmærksomhed. Som i årene før resulterede konkurrencen for unge økonomer i en bredere deltagelse i forummet og større interesse blandt de unge.

ECB's besøgscenter, som normalt besøges hyppigt af skolebørn og universitetsstuderende, der gerne vil vide mere om ECB og ECB's politik, har måttet lukke for fysiske besøgende. Indtil besøgscentret åbner igen, har ECB gjort det tilgængeligt for onlinebesøg, hvor det er muligt at tage på en virtuel rundvisning. Besøgende, der deltager i rundvisningen med et VR-headset, får en helt særlig oplevelse af at være der selv.

De digitale kanaler har været helt afgørende for kommunikationen under pandemien. Udvidelsen af ECB's onlinetilbud og en betydeligt større aktivitet på ECB's, formandens og direktionsmedlemmernes sociale medier har bidraget til, at ECB kunne nå ud til flere og opretholde et større onlineengagement fra ECB's følgere. Der var 2,8 millioner interaktioner på de sociale medier. Især onlineformater, fx en dialog på European Youth Event, tiltrak sig stor interesse fra de yngre målgrupper. Ved dette arrangement, der blev afholdt sammen med Europa-Parlamentet i maj 2020, besvarede Christine Lagarde spørgsmål fra unge europæere om deres bekymringer om deres jobsituation, Europas fremtid, digitalisering og klimaforandringer. På samme måde har ECB's bestræbelser på at samarbejde med erfarne opsøgende kommunikationsvirksomheder eller influencere, som fx Finanzfluss, der er en YouTube-kanal, som formidler et grundlæggende kendskab til økonomi, hjulpet ECB med i højere grad at nå ud til yngre målgrupper og adressere deres bekymringer.

11.2 Kommunikation er en tovejsproces: ECB lytter

ECB lytter for at sikre, at det vi gør, svarer til det, der forstås og forventes af borgerne i Europa

Som led i gennemgangen af den pengepolitiske strategi evaluerer ECB også sin kommunikationspraksis. ECB's mål, strategi og politiske beslutninger skal forstås og støttes bredt af interessenterne. ECB besluttede derfor ikke blot at henvende sig til tekniske eksperter og analytikere, men også til offentligheden. ECB har forpligtet sig til at lytte til de forventninger, som borgerne i Europa har, til bedre at forstå deres økonomiske bekymringer og krav, og hvordan ECB kan imødekomme dem.

Det første ECB Listens-arrangement nogensinde blev afholdt af formand Christine Lagarde og cheføkonom Philip R. Lane i oktober 2020. Det blev afholdt virtuelt og med deltagelse af 22 repræsentanter fra 18 civilsamfundsorganisationer, der er aktive inden for ni forskellige sektorer, bl.a. miljø, bæredygtighed, social velfærd, erhvervsliv, religion, kultur og gennemsigtighed.

Deltagere fra syv forskellige lande deltog i samtalen hjemmefra. Arrangementet var bygget op omkring to møder. Det ene handlede om effekten af ECB's pengepolitik og kommunikation, og det andet om de kommende globale udfordringer. Drøftelserne var åbne og ærlige.

Lignende arrangementer afholdt af de nationale centralbanker i alle eurolande gav yderligere indsigt i de bekymringer og forventninger, som borgere har overalt i euroområdet.

ECB åbnede også en onlineportal – ECB Listens Portal – for at indsamle idéer og meninger fra en bred vifte af interesserede parter og for at få en bedre forståelse af borgernes synspunkter på euroområdets økonomi, og hvad de forventer af ECB. Næsten 4.000 kommentarer til ECB's pengepolitiske strategi blev indsendt via portalen i 2020.

Kommentarerne og input fra ECB Listens-portalen, ECB Listens-arrangementet og de nationale centralbankers arrangementer vil indgå i drøftelserne i forbindelse med gennemgangen af den pengepolitiske strategi i 2021.

ECB afholdt desuden en række webinarer med civilsamfundsorganisationer. Det første, der blev afholdt i september 2020, handlede om effekten af covid-19 på økonomien i euroområdet og ECB's pengepolitiske reaktion.

12 Organisatorisk modstandskraft og god virksomhedsledelse

Det er ECB's målsætning at inspirere, udvikle og engagere medarbejderne. Trods de yderligere udfordringer, som covid-19-pandemien skabte, fortsatte ECB i 2020 med at tiltrække og fastholde talentfulde medarbejdere og støtte deres fortsatte vækst. ECB gjorde også yderligere fremskridt i arbejdet med flere HR-initiativer og -processer. I afsnittet "Mød vores medarbejdere" deler kolleger i ECB høstede erfaringer under de særlige forhold i 2020 og de udfordringer, som de stod over for.

Det er ECB's helt klare politik at opnå den størst mulige integritet og nå de højeste standarder for god virksomhedsledelse. Indførelsen af forbedrede rammer for whistleblowing i 2020 styrker ECB's engagement med hensyn til de fælles værdier og tilskynder medarbejderne til at ytre sig i al fortrolighed.

12.1 Udnyttelse af medarbejdernes ekspertise under ekstraordinære forhold

Medarbejderne er helt afgørende for, hvordan ECB klarer sig

Covid-19-pandemien medførte nye udfordringer for ECB. I 2020 var ECB's højeste prioritet at sikre medarbejdernes sundhed og sikkerhed, samtidig med at de fik støtte til at opretholde balancen mellem arbejde og privatliv og blev sat i stand til at udføre deres arbejde bedst muligt.

ECB traf flere forsigtighedsforanstaltninger for at beskytte medarbejderne og sikre, at ECB fortsat kunne opfylde sit mandat. Da pandemien begyndte, bad ECB alle medarbejdere – bortset fra dem, der udfører kritiske opgaver i ECB's bygninger – om at gå over til fjernarbejde. Nogle medarbejdere blev også omplaceret til områder med kritiske funktioner, som havde brug for yderligere støtte.

ECB tilpassede løbende arbejdsmiljø, regler og politikker for at fremme medarbejdernes trivsel, deres professionelle vækst og et inklusivt miljø, hvilket er særlig vigtigt i en så usædvanlig situation som covid-19-krisen. Af eksempler kan nævnes regelmæssig kommunikation og oplysning inden for organisationen, øget følelsesmæssig støtte gennem lægelig og psykologisk rådgivning samt en fleksibel arbejdstid og støtte til børnepasning. ECB forlængede også midlertidigt en række kontrakter, der var ved at løbe ud. Nye medarbejdere i ECB blev for størstedelens vedkommende introduceret til arbejdet hjemmefra.

I 2020 fortsatte ECB sin indsats for at støtte karriereudvikling. En ny ramme for karriereudvikling blev indført i januar 2020, hvilket gjorde det lettere for medarbejderne at skifte job inden for organisationen, enten horisontalt eller ved forfremmelse til et højere niveau. ECB gav også medarbejderne udviklingsmuligheder i form af deltagelse i onlineundervisning og -kurser via videolink. For at udvikle lederevner, som spiller en central rolle i personaleledelsen i ECB, investerede ECB derfor i coaching og vejledning til ledere og teamkoordinatorer, som de kunne deltage i hjemmefra, og som handlede om, hvordan man håndterer covid-19-krisen og leder virtuelle eller hybride team (team, som arbejder virtuelt og på kontoret). Tips og bedste praksis fra andre organisationer blev også delt med medarbejderne, og der blev oprettet et særligt rum på ECB's interne platforme, hvor medarbejdere og ledere kunne udveksle synspunkter og stille spørgsmål.

Det er ECB's klare målsætning at være en arbejdsplads, der fremmer åbenhed, respekt, mangfoldighed og integration, og arbejdet på disse områder fortsatte i 2020. ECB fremmede en inklusiv adfærd blandt medarbejderne, hvilket var afgørende i et arbejdsmiljø, der blev overvejende virtuelt. Med hensyn til balancen mellem kønnene vedtog ECB i 2020 en ny strategi, der består af nye kønsspecifikke mål og en række ledsageforanstaltninger til støtte for kønsdiversiteten. For første gang omfatter disse mål både ansættelses- og forfremmelsesbeslutninger og den samlede andel af kvindelige medarbejdere i ECB.

Diagram 4

Mål for ansættelse, forfremmelse og samlet andel af kvindelige medarbejdere i ECB

Kilde: ECB.
Anm.: De kvindelige medarbejdere er målt som en andel af alle medarbejdere med en permanent eller en tidsbegrænset kontakt.

På trods af covid-19-pandemien fortsatte ECB sine oplysningsaktiviteter om mangfoldighed og inklusion. Med støtte fra medarbejdernetværkene markeredes flere vigtige begivenheder på dette område, fx den internationale mindedag for ofrene for Holocaust (Auschwitz-dagen), den internationale kvindedag, den internationale dag mod homofobi, bifobi, interfobi og transfobi (IDAHOBIT), den internationale dag for afskaffelse af racediskrimination og den internationale dag for personer med handicap. I 2020 hilste ECB også Parents Network velkommen. Det er et nyt medarbejdernetværk, som har til opgave at skabe øget bevidsthed i organisationen om forældrerelaterede emner og inspirere til en organisationskultur, -politikker og -tjenester, som bedst tjener forældres og kommende forældres interesser og behov.

For at overvåge medarbejdernes trivsel og forstå deres behov og bekymringer i den nuværende ekstraordinære situation besluttede ECB regelmæssigt at måle medarbejdertilfredsheden. Det vil fortsætte under hele covid-19-pandemien og gøre det muligt for ECB at træffe passende foranstaltninger til at støtte medarbejderne, sikre deres trivsel og engagement og fremme en inklusiv arbejdskultur.

12.2 Mød nogle af vores medarbejdere

Massimo Antolini, rådgiver, Generaldirektoratet for Informationssystemer

Jeg arbejder i Sektionen for Slutbrugerservice. Vi administrerer og stiller bærbare computere og telefoner rådighed og sørger for, at hele ECB har adgang til meddelelsestjenester, samarbejdsværktøjer og videokonferencetjenester. Vi er med til at sikre, at vores kolleger kan arbejde og holde kontakt til hinanden, uanset hvor de befinder sig fysisk. Vi hjælper også direktionsmedlemmerne og deres kontorer med alle it-relaterede spørgsmål.

Sammen med andre team i Afdelingen for Infrastruktur og Drift sørger vi for fjernadgang til alle ECB's it-tjenester. Fjernadgang har gjort det muligt for kolleger i ECB at arbejde hjemmefra siden begyndelsen af covid-19-pandemien, hvorved risikoen for smitte på kontoret er blevet mindsket. Selvom teknologien ikke helt kan erstatte fordelene ved at være fysisk til stede og have personlig kontakt, har den siden starten af corona-restriktionerne bidraget til at sikre driftskontinuitet og opretholde den organisatoriske modstandskraft.

Til de kolleger, som fortsat arbejder i ECB's bygninger, har vi desuden udstyret flere mødelokaler med bedre videokonferenceudstyr, og vi har hele tiden løbende ydet support til vores brugere. Vores anstrengelser har allerede båret frugt. Både medarbejderne og direktionsmedlemmerne har lært nye færdigheder og er blevet fortrolige med at bruge den moderne infrastruktur til virtuelle møder og en lang række arrangementer med pressen og inter-institutionelle arrangementer, der er blevet gennemført som videomøder. De færre rejser har gjort det muligt at arrangere endnu flere møder. Jeg tror godt, at man kan tillade sig at sige, at ECB aldrig har været så let at komme i kontakt med og tilgængelig for offentligheden som i denne periode.

Shani Kopolo, praktikant, Generaldirektoratet HR

Jeg blev for nylig færdig med en master i international HR-forvaltning fra University of Edinburgh. Jeg er fra Finland og Zambia og voksede op i Wien, hvor jeg gik i en international skole. Jeg har været vant til at omgås mange forskellige kulturer og glædede mig derfor meget til at begynde at arbejde for ECB. Jeg arbejder som praktikant i det team, der beskæftiger sig med arbejdskultur i Afdelingen for Talentforvaltning. Her arbejder jeg med projekter, der bl.a. vedrører mangfoldighed og inklusion. Med vores initiativer vil vi gerne sikre, at ECB er en arbejdsplads, hvor alle kolleger føler sig værdsatte, respekterede, inkluderede og i stand til at kunne være sig selv i deres arbejde. Det er altid vigtigt, men covid-19-pandemien har gjort det endnu vigtigere. Og det har jeg oplevet personligt. Jeg begyndte at arbejde for ECB midt under pandemien, og det gav nogle udfordringer med hensyn til min integration i teamet, og når jeg skulle bede om vejledning og lære, hvordan tingene fungerer. Traditionelle former for personligt samspil mellem kolleger var simpelthen ikke mulige. Da jeg blev introduceret til arbejdet, var det, at jeg kunne tale med mine kolleger på videomøder i stedet for at kommunikere pr. e-mail, dog en stor hjælp. Mit team gjorde også alt for at involvere mig, hvilket har vist mig, at vores arbejde med rummelighed i en situation med fjernarbejde er afgørende for medarbejdertrivslen i en så usædvanlig tid som under covid-19-pandemien.

Julia Körding, ledende ekspert i finansielle risici, Direktoratet for Risikostyring

Jeg blev ansat i ECB i 2006 efter en ph.d. og postdoc i matematik. Jeg ville gerne have med den virkelige verden at gøre og forbedre folks liv. ECB's mål om at arbejde til gavn for alle borgere i Europa er en daglig motivation for mig. I begyndelsen af 2020 arbejdede jeg i Generaldirektoratet Sekretariat, hvor jeg koordinerede møder i Styrelsesrådet og deltog i det forberedende arbejde på ECB's årsberetning 2019. Da der blev behov for ressourcer til at understøtte ECB's reaktion på covid-19-pandemien, flyttede jeg med kort varsel til Direktoratet for Risikostyring i april 2020. Med min matematiske baggrund hjalp jeg teamet med at vurdere nye kilder til kreditvurdering og udarbejde hensigtsmæssige foranstaltninger til risikobegrænsning. Formålet er at give bankerne mulighed for at stille flere lån som sikkerhed i forbindelse med pengepolitiske operationer og dermed sikre finansieringen af realøkonomien. I mange måneder har jeg kun mødt mine nye kolleger virtuelt. Det var ikke altid let at diskutere komplekse tekniske spørgsmål fra mit kontor derhjemme ved hjælp af en bærbar computer, men fordi jeg var en del af et godt team, blev det en meget positiv oplevelse. Jeg er stolt over at have spillet en lille rolle med hensyn til at mindske pandemiens indvirkning på borgere i hele euroområdet.

Belén Pérez Esteve, seniorekspert inden for kontakt til offentligheden, Generaldirektoratet for Kommunikation

For at kunne opfylde sit mandat om prisstabilitet skal ECB kunne forstås af både markedsdeltagere og borgere i Europa. Dette gælder især under ekstreme omstændigheder som corona-pandemien. Jeg er som en del af det team, der tager sig af kontakten udadtil, med til at forklare den brede offentlighed, hvad det er, ECB laver, ved at organisere initiativer, som er målrettet til unge europæere. De unge har været blandt de hårdest ramte af de økonomiske virkninger af pandemien, og derfor arbejdede vi i 2020 hårdt på at tilbyde virkningsfulde online-alternativer til de fysiske begivenheder, der var planlagt, samt på en række innovative formater, der passede til denne målgruppe. En af disse begivenheder, der endte med at blive afholdt virtuelt på grund af pandemien, var en onlinedialog med ECB's formand Christine Lagarde i forbindelse med European Youth Event, hvor deltagerne kunne stille spørgsmål direkte til hende. Vores team arrangerede også flere interview til Finanzfluss, en YouTube-kanal, som formidler et grundlæggende kendskab til økonomi. Vi lavede også en kampagne på de sociale medier med Det Europæiske Ungdomsforum, for at de unge europæeres stemme kan blive hørt i forbindelse med ECB's gennemgang af den pengepolitiske strategi. Det er en udfordring at holde trit med kommunikationstendenser og målgruppernes præferencer i den digitale tidsalder og samtidig være midt i en pandemi. Men det er også ekstremt givende, når man når målet om at skabe øget bevidsthed om, hvad vi laver, og når ud til nye målgrupper.

Olivier Strube, ledende ekspert i seddeludstedelse, Seddeldirektoratet

Jeg har ansvaret for at planlægge leveringen af eurosedler, først og fremmest fra de ni seddeltrykkerier, hvor de produceres, til de 19 nationale centralbanker, som stiller dem til rådighed for borgerne. Jeg udarbejder normalt den månedlige leveringsplan for et bestemt år for alle nationale centralbanker flere måneder i forvejen på grundlag af den forventede efterspørgsel efter kontanter. Hertil bruger jeg en optimeringssoftware, der effektivt matcher udbud og efterspørgsel. Vi oplevede en uventet stor efterspørgsel efter eurosedler i marts 2020, før den første nedlukning under pandemien, og derefter en delvis og/eller fuldstændig lukning af seddeltrykkerier og de kontantdepoter, som står for udvælgelsen af de eurosedler, der er egnede til genudstedelse, hvilket resulterede i en uventet nedgang i seddelforsyningen. Denne usædvanlige kombination af et efterspørgsels- og et udbudsstød tvang mig til helt at ændre leveringsplanen og arrangere mere end 20 ad hoc-forsendelser af eurosedler fra vores strategiske seddellagre til hele Europa. Jeg var nødt til nøje at overvåge seddellagrene og seddelforsyningen for i samarbejde med de nationale centralbanker at sikre, at der ikke opstod mangel på eurosedler i noget land i euroområdet. Et internt udviklet program, der gjorde det nemmere at fremskrive forskellige forsynings-/efterspørgselsscenarier, hjalp os også med at håndtere denne udfordring. Jeg oplevede ægte europæisk samarbejdsånd, da alle 19 nationale centralbanker var pragmatiske og hjalp hinanden i denne svære tid for at sikre, at alle borgere kunne få adgang til kontanter, når og hvor det var nødvendigt.

Anne van der Graaf, deltager i ECB's Graduate Programme, Generaldirektoratet for Markedsoperationer

I mit andet år som deltager i ECB's Graduate Programme begyndte jeg at arbejde i sektionen, der beskæftiger sig med euroområdets obligationsmarkeder, hvor min vigtigste opgave er at hjælpe de nationale centralbanker med at gennemføre opkøb af virksomhedsobligationer inden for APP (programmet til opkøb af aktiver) og PEPP (opkøbsprogrammet på foranledning af den pandemiske nødsituation). Jeg bidrager direkte til at sikre, at virksomhederne stadig kan finde gunstige finansieringsvilkår på trods af de ekstreme omstændigheder, som corona-pandemien har skabt. Jeg er heldig, at jeg fik fysisk erfaring fra ECB's handelskontor. Da restriktionerne på, hvor mange mennesker der måtte arbejde på kontoret, blev skærpet, ændrede corona-pandemien min arbejdsdag markant, og jeg blev nødt til at overvåge euroområdets obligationsmarkeder hjemmefra. Min lejligheds ellers hyggelige gæsteværelse er blevet til mit kontor, hvor min bofælles trommesæt ved siden af mit skrivebord er et forfriskende anderledes "kontormøbel".

Stefan Wredenborg, seniorteamleder og sekretær for Udvalget for Finansiel Stabilitet, Generaldirektoratet for Makroprudentiel Politik og Finansiel Stabilitet

Et vigtigt samarbejde mellem ECB og de nationale centralbanker og tilsynsmyndighederne foregår i de forskellige udvalg. Et af dem er Udvalget for Finansiel Stabilitet, hvor arbejdet var mere intenst i 2020 på grund af pandemien. Der var hyppigere virtuelle møder for at drøfte udviklingen i den finansielle stabilitet og beslutninger om den makroprudentielle politik. Jeg blev sekretær for udvalget i 2020 og fik travlt lige med det samme, men en smidig overdragelse af opgaver arrangeret af min forgænger, fantastiske kolleger i sekretariatet og råd og vejledning fra udvalgets formand gjorde det muligt.

Det var et udfordrende år, også for medlemmerne, for vi måtte alle vænne os til nye måder at arbejde sammen på, samtidig med at vi skulle håndtere en øget arbejdsbyrde. Jeg tror, at vi klarede det takket være et utroligt godt samarbejde, fremragende analyser foretaget af eksperter fra de nationale myndigheder og ECB samt vores it-tjenester, som gjorde os i stand til at klare den nye virtuelle virkelighed. Paradoksalt nok føler jeg, at vi som udvalg kom tættere på hinanden i år, selvom vi ikke mødtes fysisk. At se medlemmer i alle EU-lande på videomøder fra deres hjemmekontor i stedet for rundt om et stort bord gav en fornemmelse af, at vi alle er i samme båd i denne udfordrende periode. Når det er sagt, savnede vi alle både at mødes personligt fra tid til anden og muligheden for en uformel snak i mødepauserne.

12.3 Højere standarder for integritet og ledelse

En forbedret ramme og politik for whistleblowing beskytter ECB's integritet, fremmer god selskabsledelse og giver medarbejderne mulighed for at ytre sig i al fortrolighed

For at beskytte ECB's integritet og fremme god virksomhedsledelse blev der i 2020 indført en forbedret intern ramme og politik for whistleblowing. De nye rammer omfatter et internt værktøj til enkel og sikker anonym rapportering af potentielle overtrædelser af tjenestepligter, upassende adfærd eller andre uregelmæssigheder samt muligheden for, at whistleblowere og vidner kan indgive en anmodning om beskyttelse mod gengældelse i overensstemmelse med de højeste standarder. Anvendelsesområdet er desuden blevet udvidet til at omfatte alle højtstående embedsmænd i ECB. Whistleblowerordningen supplerer ECB's eksisterende mekanisme for indberetning af overtrædelser, som primært anvendes til ekstern rapportering om problemer på banktilsynsområdet.

For at holde medarbejderne orienteret om de etiske regler og bestemmelser blev der internt i ECB taget nye initiativer og gennemført oplysningskampagner, og alle nyansatte medarbejdere gennemgår nu et obligatorisk e-læringsprogram med titlen "Being ethical". Compliance og Governance-kontoret besvarede over 1.900 anmodninger om en lang række emner i 2020. Anmodningerne var ligeligt fordelt mellem centralbank- og banktilsynspersonalet. Næsten 60 pct. af anmodningerne vedrørte medarbejdernes private finansielle transaktioner. Herefter kom anmodninger om restriktioner efter fratrædelse og interessekonflikter (se figur 25). Den kontrol, som blev gennemført med ekstern bistand, bekræftede, at ECB's medarbejdere og medlemmerne af ECB's organer på højt niveau generelt overholder reglerne for private finansielle transaktioner.

Figur 25

Oversigt over anmodninger fra medarbejdere i ECB Banktilsyn i 2020

(antal anmodninger)

Kilde: ECB.

På Eurosystem- og SSM-niveau fortsatte samarbejdet med de nationale centralbanker og de kompetente nationale myndigheder via taskforcen vedrørende etik og compliance (Ethics and Compliance Officers' Task Force (ECTF)). Fokus for dette samarbejde er at sikre, at de etiske retningslinjer, der gælder i de forskellige institutioner, er overensstemmende og sammenhængende.

På internationalt plan blev ECB optaget i det etiske netværk af multilaterale organisationer (Ethics Network of Multilateral Organizations (ENMO)), et forum, der blev oprettet for at udveksle oplysninger og erfaringer og lette samarbejdet om integritetsspørgsmål af fælles interesse og fremme praksisstandarder. Medlemskabet af ENMO viser ECB's engagement med hensyn til etik og god virksomhedsledelse.

ECB's etiske komité har i overensstemmelse med den fælles adfærdskodeks for højtstående embedsmænd i Den Europæiske Centralbank vurderet de interesseerklæringer, som medlemmerne af Direktionen, Styrelsesrådet og Tilsynsrådet har forelagt med henblik på offentliggørelse på ECB's websteder. I løbet af 2020 afgav Den Etiske Komité et stigende antal udtalelser, hvoraf de fleste vedrørte aktiviteter, der udøves som privatperson, og aktiviteter, der udøves som erhvervsaktivitet efter ansættelsens ophør.

For yderligere at øge gennemsigtigheden besluttede Styrelsesrådet at offentliggøre udtalelser fra Det Etiske Udvalg rettet mod nuværende og fremtidige medlemmer af ECB's Direktion, Styrelsesrådet og Tilsynsrådet, som vedrører interessekonflikter og indtægtsgivende erhvervsvirksomhed efter embedsperiodens ophør, på ECB's websted.

I 2020 besvarede ECB 67 anmodninger fra EU-borgere om aktindsigt i ECB's dokumenter og gav adgang til over 190 dokumenter (hvoraf nogle var delvist offentliggjort).

ECB's revisionsudvalg[69] gennemførte den treårlige gennemgang af ECB's mandat og indførte yderligere bestemmelser for at imødekomme opfordringer fra Europa-Parlamentet og en række ikke-statslige organisationer til yderligere at styrke og sikre medlemmernes uafhængighed. Revisionsudvalget rådgiver Styrelsesrådet om centrale aspekter af god virksomhedsledelse i ECB. Dette gælder både centralbankdelen og banktilsynsdelen samt i Eurosystemet. Udvalget blev med jævne mellemrum underrettet om de foranstaltninger og initiativer, som ECB har truffet for at imødegå de finansielle og operationelle risici, der er opstået som følge af covid-19-pandemien, og tilskyndede fortsat til en rettidig implementering af de revisionsanbefalinger, der stadig var udestående.

Årsregnskab

https://www.ecb.europa.eu/pub/annual/annual-accounts/html/ecb.annualaccounts2020~0508aea2f9.da.html

Eurosystemets konsoliderede balance pr. 31. december 2020

https://www.ecb.europa.eu/pub/annual/balance/html/ecb.eurosystembalancesheet2020~0da47a656b.da.html

Statistikafsnit (findes kun på engelsk)

https://www.ecb.europa.eu/pub/pdf/annrep/ecb.ar_annex2020_statistical_section~ae79ac8ab8.en.pdf

© Den Europæiske Centralbank 2021

Postadresse 60640 Frankfurt am Main, Tyskland
Telefon +49 69 1344 0

Websted www.ecb.europa.eu

Alle rettigheder forbeholdt. Kopiering til uddannelsesformål eller i ikke-kommercielt øjemed er tilladt, såfremt kilden angives.

Skæringsdatoen for data i denne årsberetning var den 25. februar 2021 (undtagelser er udtrykkeligt tilkendegivet).

For så vidt angår terminologi henvises til ECB glossary (findes kun på engelsk).

HTML ISBN 978-92-899-4630-8, ISSN 1725-2830, doi: 10.2866/12972, QB-AA-21-001-DA-Q

  1. Udsigterne ved udgangen af 2020 indebar forventninger om en medicinsk løsning på pandemien og udbredt udrulning af vaccinerne fra midten af 2021.
  2. Afsnit 1.2 afspejler data fra Eurostats andet skøn, der blev frigivet den 9. marts 2021.
  3. Se boksen "The long-term effects of the pandemic: insights from a survey of leading companies", Economic Bulletin, 8. udgave, ECB, 2020.
  4. Se boksen "A preliminary assessment of the impact of the COVID-19 pandemic on the euro area labour market", Economic Bulletin, 5. udgave, ECB, 2020.
  5. Se boks 2 i artiklen "The impact of COVID-19 on potential output in the euro area", Economic Bulletin, 7. udgave, ECB, 2020.
  6. Den finanspolitiske stramhedsgrad afspejler retningen og størrelsen af finanspolitiske stimuli til økonomien ud over de offentlige finansers automatiske reaktion på konjunkturudviklingen. Stramhedsgraden måles her som ændringen i den konjunkturkorrigerede primære saldo ekskl. offentlig støtte til den finansielle sektor. Euroområdets finanspolitiske stramhedsgrad er beskrevet nærmere i artiklen "The euro area fiscal stance", Economic Bulletin, 4. udgave, ECB, 2016.
  7. Se Europa-Kommissionens Autumn 2020 Economic Forecast.
  8. Læs mere i artiklen "The initial fiscal policy responses of euro area countries to the COVID-19 crisis", Economic Bulletin, 1. udgave, ECB, 2021.
  9. Se Europa-Kommissionens Autumn 2020 Economic Forecast.
  10. Afsnit 1.4 afspejler data fra Eurostats andet skøn, der blev frigivet den 9. marts 2021.
  11. Årsagerne til denne midlertidige stigning i fødevarepriserne er nærmere beskrevet i boksen "Recent developments in euro area food prices", Economic Bulletin, 5. udgave, ECB, 2020.
  12. Vanskelighederne med at måle forbrugerpriserne under pandemien er yderligere beskrevet i boksen "Consumption patterns and inflation measurement issues during the COVID-19 pandemic", Economic Bulletin, 7. udgave, ECB, 2020.
  13. Læs mere i boksen "Short-time work schemes and their effects on wages and disposable income", Economic Bulletin, 4. udgave, ECB, 2020, og boksen "Assessing wage dynamics during the COVID-19 pandemic: can data on negotiated wages help?", Economic Bulletin, 8. udgave, ECB, 2020.
  14. Nærmere oplysninger om tilsynsforanstaltningerne, der blev truffet om en operationel lempelse og lempelse af kapitalkravene til bankerne, findes i afsnit 3.3 og i Årsrapport om ECB's tilsynsvirksomhed 2020.
  15. Styrelsesrådet meddelte også, at den fremtidige udfasning af PEPP-porteføljen under alle omstændigheder ville blive styret, så den ikke indvirkede på en passende pengepolitisk linje. Denne geninvesteringsstrategi for PEPP ville mindske risikoen for uberettiget stramning af de finansielle forhold.
  16. Eurosystemet indførte også en bagstopper for likviditeten, først i marts via LTRO'er og derefter i april ved at lancere i alt syv langfristede markedsoperationer på foranledning af den pandemiske nødsituation (pandemic emergency longer-term refinancing operations, PELTRO'er).
  17. Eurosystemet sigter mod en markedsneutral fordeling af aktiver og opkøber værdipapirer med alle godkendte løbetider i alle jurisdiktioner på en måde, der afspejler sammensætningen af euroområdets statsobligationsmarked.
  18. Læs mere om værdipapirudlån under de forskellige opkøbsprogrammer på siden "Securities lending of holdings under the asset purchase programme (APP) and the pandemic emergency purchase programme (PEPP)" på ECB's websted.
  19. For PSPP-programmet udgiver ECB en gang om måneden den samlede gennemsnitlige udlånsbalance for Eurosystemet og det samlede gennemsnitlige kontantbeløb modtaget som sikkerhedsstillelse.
  20. Se "The financial risk management of the Eurosystem’s monetary policy operations", ECB, juli 2015.
  21. Se også siden "Asset purchase programmes" på ECB's websted.
  22. Asset-backed securities skal have mindst to kreditvurderinger fra et ECAI.
  23. Se artikel 138, stk.3, litra b), i Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2015/510 af 19. december 2014 om gennemførelse af Eurosystemets pengepolitiske ramme (ECB/2014/60) (EUT L 91 af 2.4.2015, s. 3).
  24. Udstedergrænsen angiver den maksimale andel af en udsteders udestående værdipapirer, som Eurosystemet må besidde.
  25. Se artiklen "Eurosystemets stabilitetsorienterede pengepolitiske strategi", Månedsoversigt, ECB, januar 1999, og artiklen "Resultatet af ECBs evaluering af den pengepolitiske strategi", Månedsoversigt, ECB, juni 2003.
  26. Se M. Parker, "The impact of disasters on inflation", Working Paper Series, nr. 1982, ECB, november 2016.
  27. Se R. De Haas og A. Popov, "Finance and carbon emissions", Working Paper Series, nr. 2318, ECB, september 2019.
  28. Se G. Benmir, I. Jaccard, og G. Vermandel, "Green asset pricing", Working Paper Series, nr. 2477, ECB, oktober 2020.
  29. Se M. Agnoletti, S. Manganelli og F. Piras, "Covid-19 and rural landscape: the case of Italy", Working Paper Series, nr. 2478, ECB, oktober 2020.
  30. Se "Financial Stability Review", ECB, november 2020.
  31. Se "Financial Stability Review", ECB, november 2020.
  32. Se fx "COVID-19 Vulnerability Analysis", ECB Banking Supervision, 28. juli 2020, og K. Budnik et al., "Banking euro area stress test model", Working Paper Series, nr. 2469, ECB, september 2020.
  33. På baggrund af de relevante anmodninger om tæt samarbejde med ECB blev den omfattende vurdering af bulgarske banker gennemført i 2019, mens den omfattende vurdering af kroatiske banker blev gennemført i 2020.
  34. Se "ECB establishes close cooperation with Bulgaria's central bank", pressemeddelelse, ECB Banktilsyn, 10. juli 2020.
  35. Se "ECB establishes close cooperation with Croatia's central bank", pressemeddelelse, ECB Banktilsyn, 10. juli 2020.
  36. Se "ECB lists Bulgarian and Croatian banks it will directly supervise as of October 2020", pressemeddelelse, ECB Banktilsyn, 11. september 2020.
  37. Se "ECB Banking Supervision provides temporary capital and operational relief in reaction to coronavirus", pressemeddelelse, ECB Banktilsyn, 12. marts 2020.
  38. Se "ECB Banking Supervision provides further flexibility to banks in reaction to coronavirus", pressemeddelelse, ECB Banktilsyn, 20. marts 2020.
  39. Se E. McCaul, "A pragmatic SREP delivers appropriate supervision for the crisis", The Supervision Blog, ECB Banktilsyn, 12. maj 2020.
  40. Se "ECB Banking Supervision provides further flexibility to banks in reaction to coronavirus", pressemeddelelse, ECB Banktilsyn, 20. marts 2020.
  41. Se "ECB allows temporary relief in banks’ leverage ratio after declaring exceptional circumstances due to pandemic", pressemeddelelse, ECB Banktilsyn, 17. september 2020. Kapitalkravsforordningen, som ændret ved "hurtigløsningen" (quick fix) for CRR, giver banktilsynsmyndigheder mulighed for, efter at have rådført sig med den pågældende centralbank, at tillade bankerne at undtage visse centralbankeksponeringer fra deres gearingsgrad.
  42. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1), særlig artikel 178, stk. 2.
  43. Se A. Enria og E. Fernandez-Bollo, "Fostering the cross-border integration of banking groups in the banking union", The Supervision Blog, ECB Banktilsyn, 9. oktober 2020.
  44. Se Den Europæiske Centralbanks udtalelse af 8. november 2017 om revision af EU's ramme for krisestyring (CON/2017/47) (EUT C 34, 31.1.2018, s. 17).
  45. Se fx L. Guindos, F. Panetta og I. Schnabel, "Europe needs a fully fledged capital markets union – now more than ever", The ECB Blog, ECB, 2. september 2020.
  46. Se "Financial Integration and Structure in the Euro Area", ECB, marts 2020.
  47. Der blev indført en ny statistisk ramme for T2S fra januar 2020. Se en oversigt over de vigtigste ændringer og indvirkningen på T2S-indikatorerne i boksen (kun på engelsk) "Changes in the T2S statistical framework" i T2S Annual Report 2019.
  48. Repoaftaler er aftaler, hvor den långivende centralbank giver en anden centralbank adgang til finansiering i dennes valuta og accepterer aktiver i den valuta som sikkerhed for den låntagende centralbanks tilbagebetaling af finansieringen.
  49. Se også F. Panetta, og I. Schnabel, "The provision of euro liquidity through the ECB's swap and repo operations", The ECB Blog, ECB, 19. august 2020.
  50. Se "ECB starts publishing compounded euro short-term rate (€STR) average rates on 15 April 2021", pressemeddelelse, ECB, 18. marts 2021.
  51. I overensstemmelse med artikel 141, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, artikel 17, 21.2, 43 og 46.1 i ESCB-statutten og artikel 9 i Rådets forordning (EF) nr. 332/2002 af 18. februar 2002.
  52. I overensstemmelse med artikel 122, stk. 2, og 132, stk.1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, artikel 17 og 21 i ESCB-statutten og artikel 8 i Rådets forordning (EU) nr. 407/2010 af 11. maj 2010.
  53. I overensstemmelse med artikel 17 og 21 i ESCB-statutten (sammenholdt med artikel 10 i Rådets forordning (EU) 2020/672 af 19. maj 2020 om midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) som følge af covid-19-udbruddet).
  54. I overensstemmelse med artikel 17 og 21 i ESCB-statutten (sammenholdt med artikel 3, stk. 5, i rammeaftalen for EFSF).
  55. I overensstemmelse med artikel 17 og 21 i ESCB-statutten (sammenholdt med artikel 5.12.1 i EMS' generelle betingelser for facilitetsaftaler om finansiel støtte).
  56. I forbindelse med låneaftalen mellem medlemslande, der har indført euroen som valuta (bortset fra Grækenland og Tyskland), og Kreditanstalt für Wiederaufbau (der handler i offentlighedens interesse efter instruks og under garanti fra Forbundsrepublikken Tyskland) som långivere og Den Hellenske Republik som låntager og Bank of Greece som agent for låntageren og ifølge artikel 17 og 21.2 i ESCB-statutten og artikel 2 i ECB's afgørelse ECB/2010/4 af 10. maj 2010.
  57. I henhold til artikel 430c i kapitalkravsforordningen fik EBA af Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union til opgave at foretage en gennemførlighedsundersøgelse med anmodning om, at input fra ESCB blev taget med i betragtning.
  58. Se "ECB communication to reporting agents on the collection of statistical information in the context of COVID-19", ECB, 15. april 2020, og "ECB communication to reporting agents on the extension of deadlines for the reporting of statistical information in the context of COVID-19", ECB, 29. april 2020.
  59. Se artiklen "European financial integration during the COVID-19 crisis", Economic Bulletin, 7. udgave, ECB, 2020.
  60. Undersøgelsen foretages hver måned og omfatter i dag de seks største lande i euroområdet med en prøvestørrelse på ca. 2.000 respondenter i Tyskland, Spanien, Frankrig og Italien og 1.000 i Belgien og Holland.
  61. Låntagerbaserede foranstaltninger omfatter bl.a. lofter for belåningsprocenten og gældens andel i forhold til indkomsten.
  62. Se fx ECB's onlineworkshop med titlen "Tracking the economy with high frequency data", 16. oktober 2020; S. Eraslan og T. Götz, "An unconventional weekly economic activity index for Germany", Technical Paper Series, nr. 2, Deutsche Bundesbank, 2020, og D. Delle Monache, S. Emiliozzi og A. Nobili, "Tracking economic growth during the Covid-19: a weekly indicator for Italy", Note Covid-19, Banca d'Italia, 27. januar 2021.
  63. Tilfælde af manglende overholdelse omfatter: i) tilfælde, hvor en national myndighed har undladt at høre ECB om forslag til lovbestemmelser, der ligger inden for ECB's kompetenceområde, og ii) tilfælde, hvor en national myndighed formelt har hørt ECB, men ikke gav ECB tilstrækkelig tid til at undersøge forslaget og komme med en udtalelse, inden bestemmelserne blev vedtaget.
  64. Se R. Dall'Orto Mas, B. Vonessen, C. Fehlker og K. Arnold, "The case for central bank independence: a review of key issues in the international debate", Occasional Paper Series, nr. 248, oktober 2020.
  65. Status for, udviklingen i og en sociodemografisk fordeling af borgernes tillid til ECB og støtte til euroen er beskrevet nærmere i "Citizens' attitudes towards the ECB, the euro, and Economic and Monetary Union", Economic Bulletin, 4. udgave, ECB, 2020.
  66. Se ECB's websted med hensyn til kommunikeer om ERM2 (Bulgarien og Kroatien) og landenes ansøgninger, hvor forpligtelserne før og efter deres indtræden er anført (Bulgarien og Kroatien).
  67. Læs mere i afsnit 4.1 i Årsrapport om ECB's tilsynsvirksomhed 2020.
  68. Læs mere i "The European exchange rate mechanism (ERM II) as a preparatory phase on the path towards euro adoption – the cases of Bulgaria and Croatia", Economic Bulletin, 8. udgave, ECB, 2020.
  69. I februar 2020 overtog Yannis Stournaras formandskabet for Revisionsudvalget.