Økonomisk styring af ØMU'en

ECB opererer inden for rammerne af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) i Den Europæiske Union.

Styring på flere niveauer

Da euroen blev indført, blev ansvarsområdet for penge- og valutapolitik overdraget til ECB. Samtidig hører økonomiske politikker, fx finans- og arbejdsmarkedspolitik, stadig fortrinsvis under de nationale beslutningstageres ansvarsområde.

ØMU'ens opbygning med en styring, der er fordelt på flere niveauer, afspejler bl.a. den økonomiske situation, hvor den fælles valuta og EU's indre marked har skabt en stor indbyrdes afhængighed mellem Europas økonomier. Denne indbyrdes afhængighed medfører afsmitning blandt medlemmerne, især i valutaunionen. Det betyder, at de politiske beslutninger og den økonomiske udvikling i et medlemsland i høj grad påvirker andre medlemslande.

Koordinering af nationale politikker

I ØMU koordineres og overvåges de nationale økonomiske politikker inden for europæiske rammer. Det sker for at sikre, at disse politikker er i stand til at sikre bæredygtighed og modstandsdygtighed og bidrager til en velfungerende ØMU – og herved også støtter den fælles pengepolitik, så der skabes prisstabilitet.

Desuden kan nationale politiske tiltag for at afværge eller afbøde negative økonomiske stød, der berører de fleste eller alle valutaunionens medlemmer, være mere effektive, når de koordineres.

Stabilitets- og vækstpagten

Stabilitets- og vækstpagten blev vedtaget i 1997 for at styrke traktatens bestemmelser om offentlige finansers holdbarhed. Sunde offentlige finanser bidrager til at opnå andre vigtige politiske mål, fx en stærk, bæredygtig vækst, og understøtter derfor også jobskabelsen.

Det europæiske semester

EU's overvågning af medlemslandenes økonomiske politik er tilrettelagt, så den finder sted inden for en årlig cyklus, kendt som det europæiske semester. Processen blev indført for at skabe større overensstemmelse mellem EU's overvågning af finanspolitik og økonomisk politik, som stadig er retligt adskilte områder.

Disse politikker vurderes samtidigt for at sikre større konsistens mellem de forskellige overvågningsprocesser og opnå en helhedsvurdering af medlemsstaternes økonomier og deres samspil.

Proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer

Formålet med proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer er at konstatere og håndtere makroøkonomiske ubalancer og faldende konkurrenceevne. Det er vigtigt at håndtere makroøkonomiske ubalancer for at forbedre euroområdets økonomiske modstandsdygtighed og hindre, at der opstår kriser.

Fuldførelse af ØMU'en

På trods af diverse forbedringer i de seneste år er der stadig svagheder i opbygningen af ØMU'ens økonomiske styring.

Hvad angår de økonomiske politikker, sker der en blød koordinering på europæisk plan, som kan betyde mangelfuld gennemførelse af sunde økonomiske politikker. På denne baggrund forventes det, at der vil blive taget yderligere skridt for at fuldføre opbygningen af ØMU'en.

ECB deltog i udarbejdelsen af planer for udbygningen af ØMU'en i 2012 og 2015, som mundede ud i offentliggørelsen af en køreplan med titlen "Gennemførelse af Europas Økonomiske og Monetære Union", også kendt som de fem formænds rapport. I rapporten opstilles de vigtigste principper og tiltag, som er nødvendige for ØMU'ens fuldførelse, under de fire overskrifter: en ægte økonomisk union, en finansiel union, en finanspolitisk union og en politisk union. Den behandler både kort- og langsigtede tiltag, som dog bør gennemføres senest i 2025. Den opstiller således en konkret køreplan for udbygningen af ØMU'en, som er på én gang ambitiøs og pragmatisk.