Giver ECB overskud?

Ajourført 23. februar 2023 (offentliggjort første gang 16. februar 2017)

Når du tænker på Den Europæiske Centralbank, tænker du så på en bank, der drives for at tjene penge og undgå tab? Vi offentliggør selvfølgelig vores årsregnskaber, så alle kan se overskuddet eller tabene. Men faktisk arbejder vi hen imod et ganske andet mål – nemlig at holde priserne stabile i euroområdet. For os er overskud eller tab bivirkninger af vores bestræbelser på at opfylde vores primære mandat.

Det samme gælder for eurolandenes nationale centralbanker, der sammen med ECB tilsammen benævnes Eurosystemet. Her forklarer vi, hvordan overskud og eventuelle tab kan opstå.

Ligesom andre centralbanker har ECB og eurolandenes nationale centralbanker indtægter fra forskellige kilder. De omfatter renter på udlån til forretningsbanker, renter på obligationer opkøbt under opkøbsprogrammer og indtægter fra valutareserver og investeringer. Det er alt sammen aktiver, som ECB og/eller de nationale centralbanker har i deres beholdninger.

På den anden side er de sedler, som du har i tegnebogen, en stor del af vores forpligtelser, som ikke er rentebærende, og som danner grundlag for vores møntningsgevinst. En anden væsentlig forpligtelse er forretningsbankernes indskud hos os, som bankerne modtager renter på. De er en udgift for os. Det er en central del af vores pengepolitik. Hvis vi fx hæver den rente, som bankerne tjener på deres indskud hos os, stiger renterne på de finansielle markeder også, og det påvirker finansieringsforholdene i hele økonomien. Dette øger opsparingen og lægger en dæmper på forbruget. Så afkøles økonomien, og inflationen reduceres.

Det kan ske, at vores renteudgifter til bankerne på kort sigt ikke modsvares af en tilsvarende stigning i indtægterne fra aktiverne i vores beholdning. Det gælder især, hvis aktiverne har fast kuponrente og lang varighed. I lighed med andre større centralbanker købte vi obligationer med længere løbetider udstedt af den private og den offentlige sektor for at sænke renten på et tidspunkt, hvor vores pengepolitiske renter var kommet tættere på deres effektive nedre grænse. Det var nødvendigt for at få inflationen tilbage på vores mål, da den var for lav i en længere periode. Opkøb af værdipapirer førte til lavere renter gennem flere kanaler, og en af dem var overførsel af en del af risikoen for fremtidige renteændringer fra markedet til centralbankernes balancer. Denne risiko begynder nu at slå igennem i hele verden, da en række hidtil usete stød har ført til rekordhøj inflation, som vi skal bekæmpe ved at hæve renterne. For os betyder det højere renteudgifter til bankerne. Det udhuler vores overskud, og vi kan endda lide tab.

Tabene vil med tiden falde, fordi centralbankernes indtægter fra de obligationer og andre aktiver, de har i deres beholdninger, og deres udlån også vil stige. Desuden kan tabene også mindskes, hvis vi reducerer vores aktiver, og forretningsbankernes indskud i de nationale centralbanker falder. I sidste ende understøtter en tilbagevenden til et positivt rentemiljø Eurosystemets rentabilitet på mellemlangt sigt.

Og hvad sker der, hvis der er et tab?

Det vigtigste for os er vores mandat til at fastholde prisstabilitet. Det kommer før andre hensyn. Vi vil gennemføre de rette politikker for at nå vores inflationsmål, selvom det fører til lavere overskud eller endda tab. Hvis vi lider et tab, kan vi først bruge de penge, vi har sat til side i de foregående år. ECB og andre centralbanker i euroområdet har i flere år haft betydelige overskud – resultat før skat og generelle hensættelser var ca. 300 mia. euro mellem 2012 og 2021. Det skyldes i høj grad vores pengepolitik i disse år, navnlig opkøbsprogrammer og negativ rente, dvs. renteindtægter, fra bankernes indskud. Da vi er bevidste om finansiel risikotagning, har vi anvendt en del af overskuddet til at opbygge finansielle stødpuder, fx generelle hensættelser og reserver, inden for vores lovmæssige grænser. Desuden fører en omvurdering af nogle af centralbankernes aktiver til finansielle stødpuder i et vist omfang. De er også en del af vores nettoformue og bidrager til vores finansielle soliditet.

I ECB's tilfælde gælder det, at hvis vores generelle risikohensættelse ikke var tilstrækkelig, kunne eurolandenes nationale centralbanker dække det resterende tab med deres egne indtægter fra pengepolitiske operationer. Yderligere beløb kan opføres på ECB's balance og modregnes i eventuelle fremtidige nettoindtægter. Du kan læse mere om procedurerne for fordeling af overskud og tab i dette Occasional Paper.

Det er vigtigt at huske på, at centralbanker ikke er som almindelige virksomheder: de kan godt miste penge og stadig fungere effektivt. Princippet om finansiel uafhængighed indebærer dog, at de nationale centralbanker altid skal have tilstrækkelig kapital.

Kort sagt sikrer vores finansielle stødpuder, vores risikostyringsrammer og andre beskyttelsesforanstaltninger, som vi har til rådighed, at eventuelle tab ikke hæmmer Eurosystemets evne til at stræbe efter og fastholde prisstabilitet.