Ofte stillede spørgsmål om Eurosystemets klimarelaterede finansielle oplysninger

Siden 2023 har alle centralbanker i Eurosystemet offentliggjort årlige klimarelaterede finansielle oplysninger.

Svarene på de følgende ofte stillede spørgsmål indeholder oplysninger om disse, herunder omfang, anvendte data og den bagvedliggende metode.

Yderligere oplysninger om Eurosystemets medlemmers klimarelaterede finansielle oplysninger findes i en pressemeddelelse og i et særligt afsnit på vores websted.

Spørgsmål 1 Hvorfor offentliggør Eurosystemet klimarelaterede finansielle oplysninger?

Med offentliggørelsen af klimarelaterede finansielle oplysninger ønsker Eurosystemet at øge gennemsigtigheden af Eurosystemets finansielle porteføljers klimapåvirkning og deres eksponering for klimarisici. Mere generelt øger disse oplysninger bevidstheden om og kendskabet til klimarisici i hele den finansielle sektor og vedrørende finansielle porteføljer, de fremmer harmoniseringen af offentliggørelsespraksis ved at følge med udviklingen i markedsstandarder, og de understøtter Den Europæiske Unions mål om klimaneutralitet og omstilling til en lavemissionsøkonomi.

Spørgsmål 2 Hvilke porteføljer er omfattet af de klimarelaterede finansielle oplysninger?

Alle centralbanker i Eurosystemet offentliggør klimarelaterede oplysninger om deres ikke-pengepolitiske porteføljer, som de forvalter under eget ansvar. Desuden offentliggør Eurosystemet klimarelaterede finansielle oplysninger om beholdninger af obligationer udstedt af den offentlige sektor, virksomhedsobligationer og særligt dækkede obligationer under programmet til køb af aktiver (APP) og opkøbsprogrammet på foranledning af den pandemiske nødsituation (PEPP). Rapporten om APP- og PEPP-beholdningerne, som offentliggøres af ECB, indeholder også et afsnit om ECB's valutareserver. Omfanget af klimarelaterede finansielle oplysninger revideres årligt, så det afspejler udviklingen i data samt metoder og praksis for offentliggørelse.

Spørgsmål 3 Hvorfor offentliggør I ikke klimarelaterede oplysninger for hele balancen?

Eurosystemet offentliggør klimarelaterede oplysninger for de aktiver i balancen, for hvilke der foreligger tilstrækkelige klimadata. Disse oplysninger omfatter de fleste af posterne i vores balance. Visse aktiver og porteføljer såsom værdipapirer, som besiddes under programmet til opkøb af asset-backed securities (ABSPP), samt fysiske beholdninger af guld, særlige trækningsrettigheder og likvider i ECB's valutareserver, er ikke medtaget, da der ikke er nok klimadata eller metodologisk vejledning til rådighed. Eurosystemet samarbejder med standardsættere og leverandører af klimadata om løbende at forbedre tilgængeligheden og kvaliteten af klimadata.

Spørgsmål 4 Hvilken metode anvendes til offentliggørelsen af klimarelaterede finansielle oplysninger?

Eurosystemets fælles offentliggørelsesprincipper er udarbejdet kollektivt af Eurosystemets medlemmer og fokuserer på ikke-pengepolitiske porteføljer. Principperne, som regelmæssigt revideres og ajourføres, er baseret på anbefalingerne fra Taskforce on Climate-related Financial Disclosures (TCFD). TCFD blev nedlagt i oktober 2023, da dens anbefalinger var blevet indarbejdet i standarderne fra International Sustainability Standards Board, et uafhængigt standardiseringsorgan inden for International Financial Reporting Standards Foundation (IFRS), i 2024. Eurosystemet tager også hensyn til vejledningen fra Partnership for Carbon Accounting Financials (PCAF) og Network of Central Banks and Supervisors for Greening the Financial System (NGFS), som indeholder almindeligt anvendte og accepterede standarder for bæredygtighedsrapportering. Principperne er blevet tilpasset Eurosystemets ikke-pengepolitiske porteføljers karakteristika. Rapporterne indeholder yderligere oplysninger om de anvendte metoder.

Spørgsmål 5 Omfatter de klimarelaterede finansielle oplysninger også risici i forbindelse med naturtab og -forringelse?

Siden 2025 har nogle af centralbankerne i Eurosystemet, herunder ECB, tilføjet en naturrelateret indikator i rapporterne. Indikatoren måler, hvor eksponeret beholdningerne af virksomhedsobligationer er mod sektorer med væsentlige påvirkninger eller afhængighed af naturen, og den er anbefalet af Taskforce on Nature-related Financial Disclosures. Denne parameter offentliggøres også for Eurosystemets pengepolitiske porteføljer. Efterhånden som naturrelaterede data forbedres, vil vi udvide vores offentliggørelse i de kommende år.

Spørgsmål 6 Hvordan er rapporteringsmetoden for beholdninger af pengepolitiske aktiver under APP og PEPP sammenlignet med metoden for ikke-pengepolitiske porteføljer?

Offentliggørelsen af klimarelaterede finansielle oplysninger om beholdninger af obligationer udstedt af den offentlige sektor, virksomhedsobligationer og særligt dækkede obligationer under APP og PEPP følger stort set samme metode som den, der anvendes for ikke-pengepolitiske porteføljer i henhold til Eurosystemets offentliggørelsesramme. Eventuelle metodeforskelle afspejler APP- og PEPP-porteføljernes pengepolitiske karakter og den løbende integration af klimahensyn i Eurosystemets pengepolitiske ramme. Eksempelvis er beholdninger af virksomhedsobligationer i APP- og PEPP-oplysningerne udelukkende baseret på emissionsdata indberettet af udstederne, mens klimarelaterede finansielle oplysninger om ikke-pengepolitiske porteføljer også kan være baseret på anslåede emissionsdata fra klimadataleverandører, hvor der ikke foreligger emissionsdata, som virksomhederne selv har indberettet.

Spørgsmål 7 Hvilke data anvender I til jeres beregninger?

I rapporterne for 2026 baserer Eurosystemet sig på klimadata og finansielle data fra én specialiseret leverandør: Institutional Shareholder Services (ISS). Da kontrakten med Carbon4 Finance (C4F) er udløbet, anvender ECB og de fleste medlemmer af Eurosystemet nu kun ISS-data, hvilket har haft en lille indvirkning på visse historiske tendenser for emissioner fra det statslige forbrug. I en ny udbudsprocedure i hele Eurosystemet, under Deutsche Bundesbanks ledelse, blev der taget hensyn til datakvalitet, datadækning og cost-benefit-aspekter, og der blev således udvalgt to dataleverandører, som vil blive benyttet i de næste runder af offentliggørelse. Ud over data fra disse leverandører supplerer Eurosystemets medlemmer deres klimarelaterede finansielle oplysninger med klimadata fra andre dataleverandører, som de har adgang til.

Spørgsmål 8 Hvorfor integreres udstedernes dekarboniseringsdata med en betydelig forsinkelse?

Udstedernes emissionsdata bliver tilgængelige med ét års forsinkelse for ikke-statslige udstedere og med op til to års forsinkelse for statslige udstedere. Af konsekvenshenyn anvendes de finansielle data for samme år i både de relative emissionsparametre og emissionsparametrene. Dette fører til et misforhold mellem referenceåret for de seneste beholdningsdata og de historiske klimadata (og finansielle data). For stadig at kunne rapportere om de seneste porteføljebeholdninger anvender Eurosystemet de senest tilgængelige emissionsdata fra hver udsteder i beregningen af parametrene. I hvert års rapport ajourføres tidligere parametre med tilbagevirkende kraft for det år, for hvilket der foreligger nye klimadata.

Spørgsmål 9 Hvorfor anvender I den vægtede gennemsnitlige CO₂-intensitet, de samlede CO₂-emissioner og CO₂-aftrykket som parametre for offentliggørelse?

Den vægtede gennemsnitlige CO₂-intensitet (WACI), de samlede CO₂-emissioner og CO₂-aftrykket er de tre centrale parametre, der anvendes i Eurosystemets fælles principper for offentliggørelse. TCFD anbefalede alle disse til ejere af aktiver. Normaliserede parametre (såsom WACI og CO₂-aftryk) og absolutte parametre (såsom de samlede CO₂-emissioner) supplerer hinanden og giver samlet en høj grad af gennemsigtighed med hensyn til porteføljernes klimapåvirkning og eksponering for klimarisici. De håndteres ved hjælp af en standardiseret metode, og de anvendes i vid udstrækning i klimarapportering i hele den finansielle sektor. Eurosystemets medlemmer kan vælge også at indberette andre parametre for yderligere at øge gennemsigtigheden.

Spørgsmål 10 I år er der tilføjet relative parametre for ikke-statslige udstedere under anvendelsesområde 3. Hvad er fordelene og ulemperne ved denne udvidelse?

I år rapporterer Eurosystemet relative emissionsparametre under anvendelsesområde 3 i rapportens hoveddel som supplement til de absolutte emissioner under anvendelsesområde 3, der tidligere blev rapporteret. Som defineret i PCAF er emissioner under anvendelsesområde 3 "alle indirekte emissioner (uden for anvendelsesområde 2), der forekommer i den rapporterende organisations værdikæde, herunder både opstrøms- og nedstrømsemissioner". Oplysninger om emissioner under anvendelsesområde 3 giver således et mere fuldstændigt billede af de emissioner, der er forbundet med hvert enkelt selskab, der er investeret i. Dette er særlig vigtigt for beholdninger i den finansielle sektor, som har relativt små emissioner fra deres egne aktiviteter (anvendelsesområde 1 og 2), men store emissioner under anvendelsesområde 3 i forbindelse med lån og finansielle porteføljer.

De to vigtigste begrænsninger ved offentliggørelse af emissioner under anvendelsesområde 3 vedrører datakvalitet og dobbelttælling af emissioner. For det første rapporteres emissionsdata under anvendelsesområde 3 i mindre omfang af selskaberne selv og anslås derfor i større omfang af dataleverandørerne , end det er tilfældet for anvendelsesområde 1 og 2. For det andet tilskrives de samme emissioner individuelt de enkelte selskaber i en værdikæde (fx kan emissioner under anvendelsesområde 3 for ét selskab rapporteres som emissioner under anvendelsesområde 1 eller 2 af et andet selskab), så emissionerne bliver overvurderet. Selvom denne form for dobbelttælling ikke kan undgås, sikrer vi yderligere gennemsigtighed ved at indberette parametre under anvendelsesområde 3 separat fra anvendelsesområde 1 og 2, som anbefalet af PCAF.

Spørgsmål 11 Hvordan påvirker inflationen de relative parametre, eftersom de normaliseres ved hjælp af finansielle værdier i euro?

Traditionelle relative emissionsparametre kan overvurdere fremskridtene med dekarbonisering, da de beregnes ved hjælp af en pengeværdi i nævneren (fx indtægter). Eksempelvis er WACI det vægtede gennemsnit af ton CO₂-emissioner pr._. million euro i indtægter. Det betyder, at hvis udstedernes indtægter stiger som følge af inflationen, falder WACI , hvilket overvurderer fremskridtene med dekarbonisering for porteføljen. Boksene i dette års oplysninger fra ECB og Eurosystemet, der offentliggøres i 2026, indeholder en række inflationskorrigerede parametre, der supplerer de ukorrigerede tal baseret på gældende standarder. Inflationsjusteringerne anvendes på produktionsemissionsparametre for statslige investeringer og på WACI for erhvervsinvesteringer. Med disse bokse sigter ECB mod yderligere at øge gennemsigtigheden i sin klimarapportering, som vil blive ajourført, efterhånden som der opstår yderligere konsensus om inflationsjusteringer.

Spørgsmål 12 Hvorfor definerer I emissionsreduktionsmål, og hvad indebærer målene?

Mål er en integreret del af TCFD's anbefalinger i kategorien "Metrics and Targets" og er en vigtig del af de klimarelaterede finansielle oplysninger. Mål bidrager til at styre og måle reduktionen af en porteføljes eksponering for klimarelaterede risici og til at håndtere klimarelaterede muligheder og aktivbeholdningers klimapåvirkning. Alle Eurosystemets medlemmer bestræber sig på at sikre, at de ikke-pengepolitiske porteføljer, som de forvalter, og deres beholdninger af virksomhedsobligationer under APP og PEPP understøtter målene i Parisaftalen og EU's mål om klimaneutralitet, som det fremgår af den europæiske klimalov. For nogle porteføljer suppleres de langsigtede mål med delmål for at skitsere en tydelig retning mod at reducere porteføljernes emissioner. Det bør i den forbindelse bemærkes, at de enkelte medlemmer af Eurosystemet fortsat har det fulde ansvar for alle aspekter i forbindelse med forvaltningen af deres ikke-pengepolitiske porteføljer. Dette omfatter udarbejdelsen af klimarelaterede finansielle oplysninger og fastsættelse af mål.

Spørgsmål 13 Hvorfor offentliggør I ikke mål for alle porteføljer?

Fastsættelse af troværdige mål for nedbringelse af porteføljernes emissioner over tid kræver fleksibilitet til at gribe ind, hvis en porteføljes faktiske emissionsreduktion afviger fra den ønskede kurs. Restriktioner for porteføljer og aktivklasser kan dog betyde, at en sådan fleksibilitet ikke er mulig. Porteføljerestriktioner kan fx være relateret til pengepolitiske hensyn eller en passiv investeringsstil (herunder porteføljer, der holdes, til de udløber). Desuden mangler der i øjeblikket en troværdig ramme for emissionsreduktion for nogle aktivklasser.

Spørgsmål 14 Hvordan har Eurosystemet fulgt op på sin forpligtelse til at indføre delmål for porteføljer af virksomhedsobligationer? Hvad er disse mål?

Styrelsesrådet besluttede i 2024, at der skulle fastsættes delmål for emissionsreduktionen for de samlede porteføljer af virksomhedsobligationer i APP og PEPP, og annoncerede delmålet i 2025. Dette delmål gælder for de samlede porteføljer af virksomhedsobligationer i APP og PEPP og tager ved hjælp af vejledning hensyn til kravene i benchmarkforordningen og den ledsagende delegerede forordning fra Kommissionen. Uden at berøre sit prisstabilitetsmandat har Eurosystemet nøje udformet en ramme, der dækker alle relevante elementer i definitionen af troværdige delmål for emissionsreduktion, som understøtter målene i Parisaftalen og EU's mål om klimaneutralitet, som det fremgår af den europæiske klimalov.

Med denne ramme sigter Eurosystemet mod en dekarboniseringskurs i overensstemmelse med opnåelse af kulstofneutralitet for dets porteføljer af virksomhedsobligationer senest i 2050^[1], i overensstemmelse med målet i Parisaftalen om at begrænse den globale opvarmning til et godt stykke under 2 °C (mens det fortsætter bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C.).

For at understøtte denne langsigtede kurs stræber Eurosystemet efter at reducere den gennemsnitlige vægtede emissionsintensitet^[2], der er forbundet med dets samlede porteføljer af virksomhedsobligationer med i gennemsnit mindst 7 pct. om året, med start fra slutningen af 2021^[3], som et delmål. Eurosystemet vil overvåge fremskridtet frem mod dette delmål og vil også overveje virkningen af inflationen på porteføljernes emissionsintensitive kurs. Hvis afvigelserne fra den ønskede gennemsnitlige dekarboniseringskurs identificeres for de samlede porteføljer af virksomhedsobligationer, vil Eurosystemet vurdere afhjælpende foranstaltninger fra sag til sag og inden for begrænsningerne af dets mandat.

Navnlig efter afslutningen af geninvesteringsfasen i slutningen af 2024 afhænger dekarboniseringskursen for beholdningerne af virksomhedsobligationer af forskellige udviklingstendenser, som er ude af Eurosystemets kontrol. Disse omfatter udstedernes effektivitet i forbindelse med dekarbonisering af deres aktiviteter som angivet i deres planer, den skiftende sammensætning af porteføljebeholdningerne i afviklingsfasen og corporate actions (som fx kan føre til førtidige indfrielser). Det er dog værd at nævne, at korrigerende handlingsplaner ikke anses som svar på afvigelser fra enkelte udstedere, men kun hvis den gennemsnitlige dekarboniseringshastighed for de samlede porteføljer ikke nåede den ønskede målsætning.

Spørgsmål 15 Gælder delmålene for porteføljer af virksomhedsobligationer på porteføljeniveau eller på selskabsniveau for hvert enkelt selskab?

Delmål for emissionsreduktion for porteføljer af virksomhedsobligationer gælder for de samlede APP- og PEPP-beholdninger. ECB fastsætter ikke delmål for emissionsreduktion for enkeltselskaber. Det er normal praksis, at aktivejere fastsætter delmål på portfeføljeniveau.

Spørgsmål 16 Vil I videreudvikle delmål og kvantitative mål?

Eurosystemets medlemmer kan vælge at henholde sig til et kvalitativt langsigtet mål under hensyntagen til de specifikke mål og restriktioner for Eurosystemets porteføljer, den løbende udvikling i centralbankernes rammer vedrørende investeringer med nettonulemission, deres seneste, men voksende, erfaring med nye datakilder samt en klimavidenskab i hastig udvikling. Eurosystemets medlemmer gennemgår regelmæssigt deres offentliggørelsespraksis og kan vælge at tilføje relevante delmål og kvantitative mål. For visse porteføljer, der ikke indgår i Eurosystemets pengepolitik, er der allerede tilføjet delmål som supplement til de langsigtede mål. Hvis der foreligger sådanne delmål, er de nærmere beskrevet i afsnittet "Metrics and targets" i de pågældende klimarelaterede finansielle oplysninger.

Spørgsmål 17 Hvad er målene i Parisaftalen og EU's mål om klimaneutralitet?

Parisaftalen fastsætter en global ramme for at begrænse den globale opvarmning til et godt stykke under 2 °C, helst 1,5 °C, sammenlignet niveauet før industrialiseringen. I overensstemmelse med sin forpligtelse til at overholde målene i Parisaftalen sigter EU mod at være klimaneutral senest i 2050. For at nå dette mål vedtog EU den europæiske klimalov, som fastsætter et juridisk bindende mål om nettonulemission af drivhusgasser for EU som helhed senest i 2050. Loven fastsætter også delmålet om at reducere nettoemissionen af drivhusgasser med mindst 55 pct. sammenlignet med 1990-niveauerne senest i 2030. Vi bestræber os på at sikre, at vores ikke-pengepolitiske porteføljer og beholdninger af virksomhedsobligationer følger en retning, der understøtter målene i Parisaftalen og EU's mål om klimaneutralitet, og vi vil regelmæssigt overvåge vores fremskridt hen imod opfyldelsen af vores klimamål, der er fastsat i den europæiske klimalov.

Spørgsmål 18 Hvordan måler I fremskridtet hen imod opfyldelse af klimamålene?

Vi måler vores fremskridt hen imod opfyldelse af klimamålene ved at udvikle specifikke parametre over tid. Hvilken parameter vi anvender i vurderingen, afhænger af den portefølje og aktivklasse og det klimamål, der overvejes. Eksempelvis vil de fremskridt, der er gjort med hensyn til at reducere emissionerne i forbindelse med en portefølje, typisk blive vurderet på grundlag af parametre såsom porteføljens WACI eller CO₂-aftryk, mens de fremskridt, der er gjort med hensyn til finansiering af omstillingen til nettonulemission, vil blive vurderet på grundlag af porteføljens andel af grønne obligationer.

Spørgsmål 19 Vil I fortsætte med at offentliggøre klimarelaterede finansielle oplysninger regelmæssigt?

Eurosystemet har forpligtet sig til at offentliggøre disse oplysninger årligt og vil regelmæssigt gennemgå alle elementer af dets fælles principper for offentliggørelse for yderligere at forbedre oplysningernes kvalitet og sikre, at de er egnede til formålet. De elementer, der vil blive gennemgået regelmæssigt, omfatter de porteføljer, der indgår i rapporteringen, de rapporterede parametre og mål samt datakvalitet og -tilgængelighed.

Eurosystemet har allerede offentliggjort klimarelaterede finansielle oplysninger i 2023, 2024, 2025 og 2026.