Forord

2016 var på mange måder et vanskeligt år, men det var også et år med tegn på fremskridt. Selv om årets begyndelse var præget af økonomisk usikkerhed, befandt økonomien sig ved årets afslutning på det mest solide grundlag siden krisen.

Men som den økonomiske usikkerhed aftog, voksede den politiske usikkerhed. Vi oplevede en række geopolitiske begivenheder, som vil forme vores politiske landskab i de kommende år. I dette års årsberetning kan man læse, hvordan ECB navigerede sig gennem disse oprørte vande.

Begyndelsen af 2016 var præget af frygt for en fornyet global afmatning, hvilket blev afspejlet i en markant volatilitet på de finansielle markeder. Der var fare for, at en tilbagevenden til en inflation i nærheden af vores mål ville blive yderligere forsinket, og med den i forvejen meget lave inflation var der en væsentlig risiko for deflation. Ligesom i 2015 var Styrelsesrådet fortsat fast besluttet på at benytte alle de redskaber, som er til rådighed inden for dets mandat, for at nå målet.

Derfor lancerede vi i marts en række nye tiltag for at øge vores pengepolitiske stimulus, bl.a. i form af en yderligere nedsættelse af den pengepolitiske rente, en udvidelse af opkøbsprogrammet fra 60 mia. euro til 80 mia. euro om måneden, opkøb af virksomhedsobligationer for første gang og lancering af nye målrettede langfristede markedsoperationer.

Som vi skriver i årsberetningen, viste disse tiltag sig at være meget effektive til at lempe finansieringsforholdene, understøtte genopretningen og – i sidste ende – støtte en gradvis justering af inflationsraterne, så de når et niveau, som er tættere på vores målsætning.

Fordi vores politik virker, blev opkøbsprogrammet i december forlænget med ni måneder for at sikre en længerende støtte af finansieringsforholdene og en tilbagevenden til en inflationsudvikling i nærheden af, men under 2 pct. Opkøbenes omfang blev dog reduceret til det oprindelige niveau på 60 mia. euro om måneden. Dette skyldtes vores vellykkede indsats tidligere på året, som resulterede i en stigende tillid til økonomien i euroområdet og en aftagende risiko for deflation.

På trods af disse fordele har pengepolitikken bivirkninger – det har den altid. I 2016 var disse bivirkninger hyppigt i rampelyset. I dette års årsberetning ser vi på nogle af spørgsmålene og bekymringerne vedrørende de utilsigtede konsekvenser af vores tiltag.

Én af bekymringerne angår de fordelingsmæssige virkninger, særligt med hensyn til ulighed. Vi viser, at pengepolitikken har positive fordelingsmæssige virkninger på mellemlangt sigt, fordi den mindsker ledigheden, hvilket er til mest gavn for de mindre velstående husholdninger. Når alt kommer til alt, er det at få folk i arbejde nemlig en af de største drivkræfter til at sikre mindre ulighed.

En anden bekymring vedrører bankernes, forsikringsselskabernes og pensionskassernes rentabilitet. Vi drøfter, hvordan de finansielle institutter er blevet påvirket af og har reageret på det lave renteniveau. Vi viser, at bankernes tilpasningsevne afhænger af deres specifikke forretningsmodeller.

Årsberetningen kommer også ind på andre udfordringer for den finansielle sektor i 2016. Vi ser især nærmere på problemet med misligholdte lån, hvad vi skal gøre for at løse det, og hvilke hindringer der fortsat ligger i vejen. Vi sætter også særligt fokus på ny teknologi og innovation i sektoren, hvordan det kan påvirke sektorens struktur og virkemåde, og hvad det betyder for overvågende og regulerende myndigheder.

Og en gennemgang af 2016 ville ikke være komplet uden at se på de voldsomme politiske forandringer i løbet af året, ikke mindst Storbritanniens beslutning om at trække sig ud af EU. Årsberetningen indeholder derfor en vurdering af Brexit fra ECB's synsvinkel. Frem for alt understreger vi, hvor vigtigt det er at bevare det indre markeds integritet og dets ensartede regler samt håndhævelsen heraf.

Den politiske usikkerhed varer sandsynligvis ved i 2017. Vi er dog stadig overbevist om, at den økonomiske genopretning, der er blevet understøttet af vores pengepolitik, vil fortsætte. ECB har et klart mandat til sine handlinger: nemlig at fastholde prisstabilitet. Dette mål har ledt os sikkert gennem 2016 – og vil fortsat gøre det i det kommende år.

Frankfurt am Main, april 2017

Mario Draghi

Formand


Euroområdets økonomi, ECB's pengepolitik og den europæiske finansielle sektor i 2016

Euroområdets økonomi

De globale makroøkonomiske forhold

De eksterne forhold var en udfordring for euroområdets økonomi i 2016. Væksten i både de avancerede økonomier og vækstøkonomierne var beskeden efter historisk målestok, og der var episoder med øget usikkerhed og korte perioder med høj volatilitet på de finansielle markeder, især efter folkeafstemningen i Storbritannien om EU-medlemskab i juni og det amerikanske præsidentvalg i november. Den globale inflation var afdæmpet. Det skyldes den gradvis aftagende virkning af tidligere olieprisfald og fortsat rigelig ledig kapacitet globalt set.

Den globale økonomiske vækst var fortsat beskeden

Den gradvise genopretning af verdensøkonomien fortsatte i 2016, dog i et lidt langsommere tempo end året før som følge af aftagende vækst i de avancerede økonomier. Den økonomiske vækst tog først til i 2. halvår, navnlig i vækstøkonomierne. Alt i alt lå den globale BNP-vækst fortsat under niveauet før krisen (se figur 1).

I 2016 skete der en række væsentlige politiske begivenheder, som fik skyerne til at trække sammen over de globale økonomiske udsigter. I juni 2016 skabte resultatet af folkeafstemningen i Storbritannien usikkerhed om de økonomiske udsigter for landet, men den umiddelbare finansielle og økonomiske påvirkning viste sig at være kortvarig og beskeden. Senere på året medførte resultatet af det amerikanske præsidentvalg en ændring af forventningerne til den nye amerikanske regerings fremtidige politikker, og det medførte endnu en periode med øget politisk usikkerhed.

Figur 1

Hovedtendenser i udvalgte økonomier

(Ændringer i pct. år/år; kvartalsvise observationer; månedlige observationer)

-10% -5% 0% 5% 10% 15% 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 USA Storbritannien Kina Japan Euroområdet Verden ekskl. euroområdet Vækstøkonomier a) Produktionsvækst -2 -1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 b) Inflation USA Storbritannien Kina Japan Euroområdet OECD

Kilder: Eurostat og nationale observationer.
Anm.: BNP-tallene er sæsonkorrigerede. HICP for euroområdet og Storbritannien; CPI for USA, Kina og Japan.

I de avancerede økonomier fortsatte væksten, som dog var lavere end året før. Stadig lempelige finansieringsvilkår og arbejdsmarkeder i fremgang understøttede den økonomiske aktivitet. I vækstøkonomierne var væksten også moderat for året som helhed, men med betydeligt bedre udsigter i 2. halvår. To faktorer spillede en særlig stor rolle: den fortsat gradvis aftagende vækst i den kinesiske økonomi og bedringen af den dybe recession i de vigtigste råvareeksporterende økonomier. Alligevel var væksten stadig afdæmpet på grund af geopolitiske spændinger, en for høj gearingsgrad, sårbarhed over for skift i kapitalstrømme og for råvareeksportørerne en langsom tilpasning til lavere indtægter.

Væksten i verdenshandlen var svag i 2016, idet den globale vareimport mængdemæssigt kun steg med 1,7 pct. årligt i forhold til 2,1 pct. året før. Der er tegn på, at strukturelle udviklingstendenser, som tidligere har bidraget positivt til handlen – fx faldende transportomkostninger, handelsliberalisering, voksende globale værdikæder og dybere finansielle markeder – ikke vil bidrage positivt i samme omfang på mellemlangt sigt. Der er således ikke stor sandsynlighed for, at væksten i verdenshandlen vil overstige den globale økonomiske vækst inden for en overskuelig fremtid.

De globale finansieringsforhold var fortsat gunstige hele året igennem. Centralbankerne i store avancerede økonomier fastholdt en ekspansiv linje, idet Bank of England, Bank of Japan og ECB fortsatte deres lempelige pengepolitik. Federal Reserve System i USA genoptog normaliseringen af sin pengepolitik ved at forhøje målintervallet for federal funds-renten med 25 basispoint i december 2016. De finansielle markeder var alt i alt robuste trods perioder med øget usikkerhed som følge af politiske begivenheder. De lange amerikanske obligationsrenter steg betydeligt hen imod slutningen af året. Det er endnu ikke klart, om stigningen skyldes højere vækst- og inflationsforventninger eller midlertidigt forhøjede løbetidspræmier på langfristede amerikanske obligationer. De fleste vækstmarkeder nød godt af forbedrede eksterne finansieringsforhold frem til det amerikanske valg i november. Derefter begyndte den tidligere stigning i kapitalstrømme til vækstøkonomierne at vende, idet statsobligationsrentespændene steg, og presset mod valutaen i en række lande tiltog.


Rigelig ledig kapacitet påvirkede fortsat den globale inflation

I løbet af 2016 var den samlede globale inflation i 2016 stadig påvirket af lave oliepriser og fortsat rigelig ledig kapacitet på globalt plan (se figur 2). Den samlede årlige inflation i OECD-landene steg gradvis mod slutningen af året til 1,1 pct. for året som helhed, i forhold til 0,6 pct. i 2015. Den årlige kerneinflation (ekskl. fødevarer og energi) i OECD-landene steg en smule til 1,8 pct. (se figur 1).

Figur 2

Råvarepriser

(Daglige observationer)