Valutareserve og egenportefølje
ECB's valutareserver sikrer, at ECB har tilstrækkelig likviditet til at gennemføre transaktioner i udenlandsk valuta, hvis det er nødvendigt. Valutareserverne blev oprindeligt etableret ved at overføre valutareserveaktiver fra de nationale centralbanker i euroområdet, da Den Økonomiske og Monetære Unions tredje fase indledtes 1. januar 1999.
De vigtigste mål for forvaltningen af ECB's valutareserver er i nævnte rækkefølge likviditet, sikkerhed og afkast.
ECB's valutareserveportefølje består af amerikanske dollar, japanske yen, kinesiske renminbi, guld og særlige trækningsrettigheder (SDR). Reservernes sammensætning varierer over tid og afspejler ændringer i de investerede aktivers markedsværdi samt ECB's valuta- og guldoperationer.
Reserverne i amerikanske dollar, japanske yen og kinesiske renminbi forvaltes aktivt af ECB og udvalgte nationale centralbanker i euroområdet (der fungerer som agenter for ECB), som ønsker at deltage i denne operationelle aktivitet. De nationale centralbanker kan vælge at dele deres operationelle aktiviteter i forbindelse med forvaltningen af ECB's valutareserver med andre nationale centralbanker. Den enkelte nationale centralbank eller gruppe af nationale centralbanker forvalter normalt én portefølje i amerikanske dollar eller japanske yen som agent for ECB.
ECB foretager salg af guld i fuld overensstemmelse med centralbankaftalen om guld og erklæringen "Joint statement on gold" (se link til pressemeddelelse på engelsk herunder). ECB har undertegnet disse aftaler.
De nyeste tal vedrørende valutareserverne findes i Template on international reserves and foreign currency liquidity
Mere information om internationale reserver findes i Statistics on international reserves.
- Trends in central banks’ foreign currency reserves and the case of the ECB, Economic Bulletin Issue 7, ECB, November 2019 [English only]
- "Portfolio management at the ECB", Månedsoversigten, ECB, april 2006,
- "Foreign exchange reserves and operations of the Eurosystem", Månedsoversigten, ECB, januar 2000,
Retsakter
ECB's retsakter om valutareserver, som er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, findes under "Retsgrundlaget" på ECB's websted.
Pressemeddelelser
Pressemeddelelser om ECB's salg af guld og "Joint Statement on Gold" findes i "Media"-afsnittet på ECB's websted.
Eksternt link
IMF guidelines for foreign exchange reserve management (af 20. september 2001)
ECB's egenportefølje sikrer banken indtægter, som kan bidrage til at dække driftsudgifterne.
Denne portefølje investeres i eurodenominerede aktiver med det formål at få maksimalt afkast, men med begrænsninger med hensyn til risiko.
ECB's egenportefølje består af:
- den investerede modpost til ECB’s indbetalte kapital
- det til enhver tid indestående i den almindelige reservefond
- hensættelser til dækning af valutakurs-, rente- og guldprisrisici
| Værdi ultimo 2018 (i mia. euro) | |
|---|---|
| ECB's egenportefølje (markedsværdi) | 20,5 |
En effektiv tildeling og forvaltning af valutareserverne vil fremme den nødvendige likviditet til at udføre de politiske mandater og samtidig nedbringe omkostningerne ved at at holde reserver. Risikostyring kan bidrage til disse mål ved at forvalte og kontrollere eksponeringen over for finansielle risici.
ECB er direkte ansvarlig for risikostyringen af centralbankens porteføljer, herunder valutareserver og egenportefølje. Forvaltningen og overvågningen af de finansielle risici, som ECB pådrager sig - enten direkte eller gennem Eurosystemets nationale centralbanker, som handler på vegne af ECB - dækker områder som markeds-, kredit- og likviditetsrisici og omfatter fire centrale ansvarsområder:
- opstilling af begrænsninger for kredit- og markedsrisici
- efterlevelse af gældende love og regler
- måling og indberetning af risikoeksponeringer og performance
- strategisk allokering af aktiver
Uafhængig indberetning af risici og performance er en vigtig del af ECB's investeringspolitik. For at undgå eventuelle interessekonflikter forvaltes finansielle risici, som pådrages i porteføljestyringen, af Direktoratet for Risikostyring, der rapporterer direkte til Direktionen.