PRESSEKONFERENCE

Christine Lagarde, formand for ECB,
Luis de Guindos, næstformand for ECB

Frankfurt am Main, 30. april 2026

God eftermiddag. Næstformanden og jeg vil gerne byde jer velkommen til denne pressekonference.

Styrelsesrådet besluttede i dag at fastholde ECB's tre officielle renter. De indkommende oplysninger er stort set i overensstemmelse med vores tidligere vurdering af inflationsudsigterne, mens de opadrettede risici for inflationen og de nedrettede risici for væksten er taget til. Vi er fast besluttet på at fastsætte pengepolitikken, så det sikres, at inflationen stabiliseres på vores 2 pct.-mål på mellemlangt sigt.

Krigen i Mellemøsten har medført en markant stigning i energipriserne, hvilket har fået inflationen til at stige og har påvirket de økonomiske forventninger negativt. Konsekvenserne af krigen for inflationen på mellemlangt sigt og den økonomiske aktivitet afhænger af, hvor kraftigt og hvor længe energipriserne stiger og af indirekte effekter og anden runde-effekter. Jo længere krigen varer, og jo længere energipriserne er høje, jo større er sandsynligheden for, at det vil påvirke inflationen og økonomien.

Vi er fortsat godt rustet til at håndtere den aktuelle usikkerhed. Euroområdet gik ind i denne periode med stigende energipriser med inflation på omkring vores 2 pct.-mål, og økonomien har i de seneste kvartaler vist, at den er modstandsdygtig. Inflationsforventningerne på langt sigt er fortsat solidt forankret, selvom inflationsforventningerne på kort sigt er steget betydeligt.

Vi vil overvåge situationen nøje og følge en dataforankret tilgang møde for møde til at fastlægge den hensigtsmæssige pengepolitiske kurs. Vores rentebeslutninger baseres især på en vurdering af inflationsudsigterne og de risici, der er forbundet hermed, med udgangspunkt i nye økonomiske og finansielle data samt udviklingen i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission. Vi forpligter os ikke på forhånd til en bestemt renteudvikling.

De beslutninger, der blev truffet i dag, er beskrevet i en pressemeddelelse, som kan findes på vores websted.

Jeg vil nu nærmere beskrive vores syn på den økonomiske udvikling og inflationsudviklingen og derefter redegøre for vores vurdering af de finansielle og monetære forhold.

Den økonomiske aktivitet

Euroområdets økonomi viste gode takter, da den aktuelle turbulens startede. Realt BNP steg med 0,1 pct. i 1. kvartal 2026 ifølge Eurostat's foreløbige skøn. Den indenlandske efterspørgsel er fortsat den vigtigste drivkraft for vækst, understøttet af et robust arbejdsmarked. De økonomiske udsigter er dog meget usikre og afhænger af, hvor længe krigen i Mellemøsten varer, og hvor kraftigt den påvirker energi- og andre råvaremarkeder samt globale forsyningskæder.

De indkommende oplysninger tyder på, at konflikten påvirker den økonomiske aktivitet. Undersøgelser peger i retning af aftagende vækst, og forbrugernes og virksomhedernes tillid til fremtiden er mindsket, siden krigen startede. Længere leveringstider og stigende inputpriser tyder på, at forsyningskæderne kommer under pres.

Fremadrettet forventes det fortsat, at høje energipriser vil påvirke realindkomsterne, og at husholdningerne og virksomhederne derfor vil forbruge og investere mindre. Arbejdsløsheden forblev tæt på et historisk lavpunkt i marts, på 6,2 pct., mens efterspørgslen efter arbejdskraft faldt yderligere. Samtidig nyder husholdningerne stadig godt af en solid økonomisk situation, og investeringerne ventes fortsat at blive understøttet af regeringernes øgede udgifter til forsvar og infrastruktur samt af virksomhedernes øgede investeringer i nye digitale teknologier. Dette gunstige udgangspunkt fungerer som en stødpude mod konsekvenserne af krigen.

Styrelsesrådet understreger, at der er et presserende behov for at styrke økonomien i euroområdet og samtidig fastholde sunde offentlige finanser. Finanspolitiske reaktioner på energiprisstødet bør være midlertidige, målrettede og skræddersyede. Reformer til at fremme euroområdets vækstpotentiale og til at sætte skub i energiomstillingen for at reducere afhængigheden af fossile brændstoffer er vigtigere end nogensinde. Fuldførelsen af opsparings- og investeringsunionen er afgørende for finansiering af innovation, understøttelse af den grønne og den digitale omstilling og forbedring af produktiviteten. Den digitale euro og tokeniserede engros-centralbankpenge vil fremme Europas strategiske autonomi, konkurrenceevne og finansielle integration og styrke innovationen inden for betalinger. Det er derfor afgørende, at forordningen om indførelse af den digitale euro vedtages hurtigt. En forenkling og harmonisering af reglerne i hele EU's indre marked vil hjælpe europæiske virksomheder til at vokse hurtigere.

Inflation

Inflationen steg til 3,0 pct. i april, fra 2,6 pct. i marts og 1,9 pct. i februar. Stigningen skyldes de stigende energipriser som følge af krigen i Mellemøsten. Energiprisinflationen steg kraftigt til 10,9 pct. i april, efter 5,1 pct. i marts. Inflationen i fødevarepriserne steg en smule til 2,5 pct. i april. Inflation ekskl. energi og fødevarer faldt til 2,2 pct., fra 2,3 pct. i marts, hvilket afspejler et fald i inflationen i tjenesteydelser til 3,0 pct. fra 3,2 pct. i marts. Vareinflationen steg til 0,8 pct. fra 0,5 pct. i marts.

Indikatorer for den underliggende inflation er ændret en smule i de seneste måneder. Indtil videre viser ECB's løntracker og undersøgelser om lønforventninger fortsat, at lønomkostningerne vil falde i løbet af 2026. Samtidig viser undersøgelser en stigning i andre omkostningskomponenter og i konjunkturbarometrene. Inflationsforventningerne er steget betydeligt på kortere sigt. De fleste mål for inflationsforventningerne på længere sigt ligger på omkring 2 pct., hvilket understøtter stabiliseringen af inflationen omkring vores mål på mellemlangt sigt.

Stigningen i energipriserne vil holde inflationen et godt stykke over 2 pct. på kort sigt. Da perioden med høje energipriser fortsætter, øges sandsynligheden for, at det vil påvirke inflationen gennem direkte effekter og anden runde-effekter. Vi vil derfor nøje overvåge omfanget og varigheden af energiprisstigningen, og hvordan den slår igennem på pris- og løndannelsen, inflationsforventningerne og de generelle økonomiske dynamikker.

Risikovurdering

De risici, som knytter sig til vækstudsigterne, er nedadrettede. Krigen i Mellemøsten er fortsat en nedadrettet risiko for økonomien i euroområdet og bidrager til det ustabile globale politiske miljø. Langvarig forstyrrelse af energiforsyningen kan øge energipriserne yderligere og mere langvarigt end forventet på nuværende tidspunkt. Disse faktorer vil udhule indkomsterne og medføre, at virksomheder og husholdninger bliver mere tilbageholdende med investeringer og forbrug. Væksten vil svækkes yderligere, hvis lukningen af store skibsruter er årsagen til akut mangel på vigtige input, hvilket vil tvinge virksomheder i euroområdet til at begrænse produktionen. En forværring af tilliden på de globale finansielle markeder kan lægge en yderligere dæmper på efterspørgslen. Yderligere friktion i den internationale handel kan forværre forstyrrelserne i forsyningskæderne, mindske eksporten og svække forbruget og investeringerne. Andre geopolitiske spændinger, navnlig Ruslands uberettigede krig mod Ukraine, er fortsat en vigtig kilde til usikkerhed. Omvendt kan væksten blive højere, hvis økonomien viser sig at være tilpasningsdygtig over for forstyrrelsen som følge af krigen i Mellemøsten, eller hvis konflikten løses hurtigere end forventet på nuværende tid. Ydermere kan planlagte forsvars- og infrastrukturudgifter, reformer med henblik på at øge produktiviteten samt indførelse af nye teknologier i virksomhederne i euroområdet øge væksten mere end forventet. Nye handelsaftaler og en dybere integration af det indre marked kan også sætte mere skub i væksten end forventet på nuværende tidspunkt.

Risiciene i tilknytning til inflationsudsigterne er opadrettede. Hvis energipriserne stiger mere og mere langvarigt end forventet, vil inflationen i euroområdet stige yderligere. Dette kan forstærkes og blive mere vedvarende, hvis højere energipriser smitter mere af på andre priser og lønninger end forventet, hvis inflationsforventningerne på længere sigt reagerer ved at stige, eller hvis globale forsyningskæder forstyrres i højere grad. Fortsatte handelsspændinger kan også medføre mere fragmenterede globale forsyningskæder, begrænse forsyningen af kritiske råvarer og forværre kapacitetsbegrænsningerne i euroområdets økonomi. Omvendt kan inflationen blive lavere, hvis de økonomiske virkninger af krigen i Mellemøsten viser sig at blive mere kortvarige end forventet, eller hvis indirekte effekter og anden runde-effekter viser sig at blive mindre udtalte. Mere ustabile finansielle markeder med større risikoaversion kan påvirke efterspørgslen negativt og dermed også sænke inflationen.

Finansielle og monetære forhold

Krigen i Mellemøsten har forårsaget stor volatilitet på de globale finansielle markeder. Samlet set er de finansielle forhold stadig strammere end før krigen.

Omkostningerne ved udstedelse af markedsbaseret gæld steg til 3,9 pct. i marts, fra 3,5 pct. i februar. Bankernes udlånsrente – baseret på data registreret før krigen – faldt en anelse til 3,5 pct. i februar, mens realkreditrenterne fortsat lå på 3,4 pct.

Den årlige vækst i bankernes udlån til virksomheder steg til 3,2 pct. i marts, fra 3,0 pct. i februar, mens vækstraten for udstedelse af virksomhedsobligationer faldt til 3,9 pct., fra 4,5 pct. i februar. Kreditstandarderne for lån til virksomheder strammedes i 1. kvartal, som det fremgår af vores seneste undersøgelse af bankernes udlån for euroområdet. Denne stramning skyldes, at bankerne bliver mere og mere bekymrede over de risici, deres kunder oplever. Efterspørgslen efter lån til virksomheder faldt en smule i 1. kvartal, navnlig efterspørgslen efter anlægsinvesteringer.

Realkreditlån steg med 3,0 pct. i marts, efter 3,1 pct. i februar, på baggrund af en lille stramning af kreditstandarderne og uændret efterspørgsel.

Konklusion

Styrelsesrådet besluttede i dag at fastholde ECB's tre officielle renter. Vi er fast besluttet på at fastsætte pengepolitikken, så det sikres, at inflationen stabiliseres på vores 2 pct.-mål på mellemlangt sigt. Vi vil følge en dataforankret tilgang møde for møde til at fastlægge den hensigtsmæssige pengepolitiske kurs. Vores rentebeslutninger baseres på en vurdering af inflationsudsigterne og de risici, der er forbundet hermed, med udgangspunkt i nye økonomiske og finansielle data samt udviklingen i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission. Vi forpligter os ikke på forhånd til en bestemt renteudvikling.

Vi er under alle omstændigheder rede til at tilpasse alle instrumenter inden for vores mandat for at sikre, at inflationen stabiliseres vedvarende på vores mellemlangsigtede mål, og for at opretholde den velfungerende transmission af pengepolitikken.

I er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.