PRESSEKONFERENCE

Christine Lagarde, formand for ECB,
Luis de Guindos, næstformand for ECB

Frankfurt am Main, 19. marts 2026

God eftermiddag. Næstformanden og jeg vil gerne byde jer velkommen til denne pressekonference.

Styrelsesrådet besluttede i dag at fastholde ECB's tre officielle renter. Vi er fast besluttet på at sikre, at inflationen stabiliseres på vores 2 pct.-mål på mellemlangt sigt. Krigen i Mellemøsten har gjort udsigterne betydeligt mere usikre. Den øger risikoen for højere inflation og mindsker mulighederne for økonomisk vækst. Højere energipriser vil have betydning for inflationen på kort sigt. Konsekvenserne på mellemlangt sigt vil afhænge både af, hvor voldsom og langvarig konflikten bliver, og hvordan energipriserne påvirker forbrugerpriserne og økonomien.

Vi er godt rustet til at håndtere denne usikkerhed. Inflationen har ligget tæt på vores mål på 2 pct., inflationsforventningerne på længere sigt er stabile, og økonomien har været robust i de seneste kvartaler. De oplysninger, vi får i den kommende periode, vil hjælpe os med at vurdere, hvordan krigen vil påvirke inflationsudsigterne og de risici, der er forbundet hermed. Vi holder nøje øje med situationen, og med vores dataforankrede tilgang kan vi tilpasse pengepolitikken, så den er hensigtsmæssig.

ECB's seneste fremskrivninger inkluderer undtagelsesvis oplysninger indtil 11. marts, hvilket er en senere skæringsdato end normalt. I basisscenariet forventes den samlede inflation i gennemsnit at ligge på 2,6 pct. i 2026, 2,0 pct. i 2027 og 2,1 pct. i 2028. Inflationen er blevet opjusteret up i forhold til fremskrivningerne fra december, især for 2026. Dette skyldes, at energipriserne bliver højere på grund af krigen i Mellemøsten. Inflationen ekskl. energi og fødevarer forventes i gennemsnit at ligge på 2,3 pct. i 2026, 2,2 pct. i 2027 og 2,1 pct. i 2028. Dette er også højere end forventet i fremskrivningerne fra december, navnlig fordi højere energipriser påvirker inflationen ekskl. energi og fødevarer. Staben forventer, at den samlede inflation i gennemsnit vil ligge på 0,9 pct. i 2026, 1,3 pct. i 2027 og 1,4 pct. i 2028. Dette betyder en nedjustering, navnlig for 2026, som afspejler de globale virkninger af krigen på råvaremarkederne, realindkomsterne og tilliden. Samtidig ventes den lave arbejdsløshed, solide balancer i den private sektor og offentlige udgifter til forsvar og infrastruktur fortsat at understøtte væksten.

I overensstemmelse med vores forpligtelse i den pengepolitiske strategi til at indarbejde risici og usikkerhed i beslutningsprocessen vurderede staben også, hvordan krigen i Mellemøsten kan påvirke den økonomiske vækst og inflationen i forskellige mulige illustrative scenarier. Disse scenarier offentliggøres sammen med stabens fremskrivninger på vores websted. Scenarieanalysen viser, at langvarige forstyrrelser i olie- og gasforsyningen vil resultere i, at inflationen lander over og væksten lander under det, der er angivet i basisfremskrivningerne. Konsekvenserne for inflationen på mellemlangt sigt afhænger af, hvor store de indirekte virkninger og anden runde-effekter af et stærkere og mere vedvarende energistød er.

Vi vil følge en dataforankret tilgang møde for møde til at fastlægge den hensigtsmæssige pengepolitiske kurs. Vores rentebeslutninger baseres især på vores vurdering af inflationsudsigterne og de risici, der er forbundet hermed, med udgangspunkt i nye økonomiske og finansielle data samt udviklingen i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission. Vi forpligter os ikke på forhånd til en bestemt renteudvikling.

De beslutninger, der blev truffet i dag, er beskrevet i en pressemeddelelse, som kan findes på vores websted.

Jeg vil nu nærmere beskrive vores syn på den økonomiske udvikling og inflationsudviklingen og derefter redegøre for vores vurdering af de finansielle og monetære forhold.

Den økonomiske aktivitet

Økonomien voksede med 0,2 pct. i 4. kvartal 2025, hvilket skyldtes en stærkere indenlandsk efterspørgsel. Husholdningerne brugte flere penge i takt med, at realindkomsterne steg, og arbejdsløsheden forblev tæt på det historisk laveste niveau. Byggeriet og boligrenoveringer styrkedes, og virksomhederne investerede mere, navnlig i områder som forskning og udvikling, software og databaser. Væksten blev ikke længere holdt tilbage af nettoeksporten, som det var tilfældet i de to foregående kvartaler. Den blev hovedsagelig understøttet af servicesektoren.

Staben mener stadig, at privatforbruget er den vigtigste årsag til vækst på mellemlangt sigt. Investeringerne ventes også fortsat at vokse som følge af den offentlige sektors øgede udgifter til forsvar og infrastruktur og virksomhedernes øgede investeringer i nye digitale teknologier Det eksterne miljø er fortsat udfordrende, bl.a. i lyset af usikre globale handelspolitikker.

Krigen i Mellemøsten forstyrrer råvaremarkederne og påvirker realindkomsterne og tilliden negativt. Dette har i basisfremskrivningerne ført til en nedjustering af forbruget og investeringerne, navnlig for 2026. Den virkning vil blive endnu mere udtalt, hvis energikrisen bliver værre og varer længere.

Styrelsesrådet fremhæver det presserende behov for at styrke euroområdets økonomi og samtidig holde de offentlige finanser sunde. Eventuelle finanspolitiske svar på energiprisstødet skal være midlertidige, målrettede og skræddersyede. Den nuværende energikrise understreger, hvor vigtigt det er at reducere vores afhængighed af fossile brændstoffer. Fuldførelse af opsparings- og investeringsunionen er af afgørende betydning for at kunne finansiere innovation og støtte den grønne og digitale omstilling. Den digitale euro og tokeniserede centralbankpenge vil styrke Europas strategiske selvstændighed, konkurrenceevne og finansielle integration, and den vil øge innovationen i betalingssystemerne. Det er derfor vigtigt hurtigt at vedtage forordningen om indførelse af den digitale euro. Hvis reglerne på EU's indre marked forenkles og harmoniseres, kan europæiske virksomheder vokse hurtigere.

Inflation

Inflationen steg til 1,9 pct. i februar fra 1,7 pct. i januar. Energipriserne var 3,1 pct. lavere end for et år siden, mens de i januar var 4,0 pct. lavere. Fødevareprisinflationen faldt en smule til 2,5 pct. Inflationen ekskl. energi og fødevarer steg til 2,4 pct. i februar fra 2,2 pct. i januar. Stigningen skyldtes, at vareinflationen steg til 0,7 pct. fra 0,4 pct., og inflationen i servicesektoren steg til 3,4 pct. fra 3,2 pct.

Indikatorerne for den underliggende inflation har ændret sig lidt i de seneste måneder og er fortsat i overensstemmelse med vores mål på 2 pct. på mellemlangt sigt. Virksomhedernes overskud steg yderligere i 4. kvartal 2025, mens enhedsomkostningerne steg i samme tempo som i kvartalet før. Væksten i lønsum pr. ansat faldt til 3,7 pct. fra 4,0 pct. i 3. kvartal. Vækst i den aftalte løn og fremadskuende indikatorer, såsom ECB's løntracker og undersøgelser om lønforventninger, viser, at arbejdskraftomkostningerne ventes at aftage yderligere i løbet af 2026, hvilket vil understøtte, at inflationen vender tilbage til målet.

Stigningen i energipriserne som følge af krigen vil presse inflationen op over 2 pct. på kort sigt. Hvis krigen varer ved, kan højere energipriser føre til en bredere vækst i inflationen gennem indirekte virkninger og anden runde-effekter, hvilket vil være en situation, som kræver nøje overvågning. Inflationsforventningerne på de finansielle markeder er steget betydeligt over kortere tidshorisonter. De fleste mål for inflationsforventningerne på længere sigt ligger på omkring 2 pct., hvilket understøtter stabiliseringen af inflationen omkring vores mål.

Risikovurdering

Risiciene i tilknytning til vækstudsigterne er nedadrettede, navnlig på kort sigt. Krigen i Mellemøsten udgør en nedadrettet risiko for euroområdets økonomi, hvilket gør den globale politiske situation mere ustabil. En langvarig krig kan få energipriserne til at stige mere og i længere tid end forventet, lige som den også kan svække tilliden. Disse faktorer vil udhule indkomster, og virksomhederne og husholdningerne vil være mere tilbageholdende med at investere og bruge penge. En forværring af stemningen på de globale finansielle markeder kan sænke efterspørgslen yderligere. Yderligere gnidninger i verdenshandlen kan forstyrre forsyningskæderne, mindske eksporten og svække forbruget og investeringerne. Andre geopolitiske spændinger, navnlig Ruslands uberettigede krig mod Ukraine, er fortsat en vigtig kilde til usikkerhed. Omvendt kan væksten blive højere, hvis de økonomiske virkninger af krigen i Mellemøsten viser sig at være mere kortvarige end ventet. Desuden kan planlagte udgifter til forsvar og infrastruktur, reformer for at øge produktiviteten og euroområdets virksomheders indførelse af nye teknologier få væksten til at stige mere end ventet. Nye handelsaftaler og en dybere integration af det indre marked kan også sætte mere skub i væksten end forventet.

Risiciene i tilknytning til inflationsudsigterne er opadrettede, navnlig på kort sigt. En langvarig krig i Mellemøsten kan få energipriserne til at stige mere og i en længere periode end ventet, og det kan øge inflationen i euroområdet yderligere. Dette kan blive mere udtalt og vare længere, hvis inflationsforventningerne og lønvæksten stiger som følge heraf, hvis stigningen i energipriserne i højere grad end antaget i basisfremskrivningen spreder sig til andre komponenter end energi, eller hvis krigen forstyrrer de globale forsyningskæder mere generelt. Fortsatte handelsspændinger kan også føre til mere opsplittede globale forsyningskæder, begrænse adgangen til vigtige råmaterialer og øge kapacitetsbegrænsningerne i euroområdets økonomi. Omvendt kan inflationen blive lavere, hvis de økonomiske virkninger af krigen i Mellemøsten viser sig at være mere kortvarige end ventet, eller hvis indirekte virkninger og anden runde-effekter viser sig at være svagere end ventet. Inflationen kan også blive lavere, hvis toldsatser reducerer efterspørgslen efter euroområdets eksport mere end forventet, og hvis lande med overkapacitet øger deres eksport til euroområdet. Mere ustabile og risikosky finansielle markeder kan påvirke efterspørgslen negativt og dermed sænke inflationen.

Finansielle og monetære forhold

Krigen i Mellemøsten har haft en markant virkning på de globale finansielle markeder. Generelt er de finansielle betingelser blevet strammet siden vores seneste møde. Aktiemarkederne er faldet, og markedsrenterne i euroområdet, især de kortfristede renter, er steget betydeligt.

I januar lå bankernes udlånsrente for virksomheder og omkostningerne ved udstedelse af markedsbaseret gæld begge på 3,6 pct., mens den gennemsnitlige rente på nye realkreditlån steg svagt til 3,4 pct. Kreditgivning til virksomheder steg med 2,8 pct. på årsbasis i januar, et fald fra 3,0 pct. i december. Dette blev dog opvejet af en stærkere udstedelse af erhvervsobligationer, idet den årlige vækstrate steg til 4,0 pct. fra 3,5 pct. i december. Realkreditlånene steg med 3,0 pct., uændret fra december.

Konklusion

Styrelsesrådet besluttede i dag at fastholde ECB's tre officielle renter. Vi er fast besluttet på at sikre, at inflationen stabiliseres på vores 2 pct.-mål på mellemlangt sigt. Vi vil følge en dataforankret tilgang møde for møde til at fastlægge den hensigtsmæssige pengepolitiske kurs. Vores rentebeslutninger baseres på en vurdering af inflationsudsigterne og de risici, der er forbundet hermed, med udgangspunkt i nye økonomiske og finansielle data samt udviklingen i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission. Vi forpligter os ikke på forhånd til en bestemt renteudvikling.

Vi er under alle omstændigheder rede til at tilpasse alle instrumenter inden for vores mandat for at sikre, at inflationen stabiliseres vedvarende på vores mellemlangsigtede mål, og for at opretholde den velfungerende transmission af pengepolitikken.

I er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.