Hvad er referencerenter? Hvorfor er de vigtige, og hvorfor er der reformer på vej på dette område?

11. juli 2019

Hvad er referencerenter?

Referencerenter – eller benchmarkrenter – er offentligt tilgængelige rentesatser, som opdateres regelmæssigt. De er nyttige som udgangspunkt for alle former for finansielle kontrakter, fx realkreditlån, bankovertræk og andre mere komplekse finansielle transaktioner.

Referencerenter beregnes af et uafhængigt organ; oftest med det formål at vise, hvilke omkostninger der er ved at låne penge på forskellige markeder. De kan fx vise, hvor meget det koster for bankerne at låne af hinanden. Alternativt kan de også vise, hvor meget det koster bankerne at anvende andre finansieringsmuligheder, fx pensionsfonde, forsikringsselskaber og pengemarkedsforeninger.

Det betyder, at referencerenter spiller en central rolle i det finansielle system, banksystemet og økonomien generelt. Men hvad er det helt nøjagtigt, der gør dem så vigtige? Og hvorfor gennemføres der nu reformer på dette område?

Hvorfor er referencerenter så vigtige?

De anvendes mange steder i økonomien

Referencerenter bruges i mange sammenhænge af enkeltpersoner og organisationer overalt i det økonomiske system.

Bankerne bruger dem fx ved udlån til både privatpersoner og erhvervskunder.

En bank kan aftale at låne penge ud til en virksomhed til en rente, der fastsættes som en bestemt referencerente plus 2 pct. Virksomheden skal altså betale en rente, der er 2 pct. højere end den gældende referencerente. Det betyder samtidig, at renten på lånet stiger, hvis referencerenten stiger, og at den falder, når referencerenten falder. Her kan referencerenten være en pålidelig, uafhængig og relativt enkel reference for alle involverede.

Virksomheder, banker og andre organisationer bruger også referencerenter til at værdiansætte poster på deres balance. Disse renter gør det med andre ord lettere at regne ud, hvor meget en organisation (eller snarere dens finansielle aktiver) rent faktisk er værd.

Referencerenter bruges også til mere komplekse finansielle transaktioner. Det kan fx være ved udstedelsen af værdipapirer med variable renter, i forbindelse med optioner, terminskontrakter og swaps.

Hvis vi fx tager en renteswap, så er det meget forenklet sagt en transaktion, der involverer to parter, som bliver enige om, at de hver især dækker den andens renteudgifter. I sådanne swaps kan mindst én af de to renter være bestemt af referencerenten. Dette skaber gennemsigtighed for alle involverede parter, medfører en vis standardisering af aftalen og gør det derfor lettere for alle parter at forhandle.

Referencerenter har også mange andre anvendelsesområder, fx beregning af strafrenter ved overtræk på kontoen, beregning af renter på visse detailindskud og aftaler om renter på realkreditlån og banklån til private.

Referencerenter er også en hjælp for centralbankerne i deres arbejde

I ECB bruger vi fx referencerenter i forbindelse med vores arbejde med at fastholde prisstabilitet i euroområdet.

Hvis en referencerente er en korrekt afspejling af de renter, som bankerne anvender til deres udlån og indlån, kan de hjælpe os til bedre at forstå, hvordan de finansielle markeder fungerer, og om der er adgang til penge i euroområdet. Disse oplysninger betyder, at vi træffer pengepolitiske beslutninger på et bedre grundlag. For hvis man ved, hvor let det er for bankerne, at få adgang til penge, kan man beregne, hvor let det er for de samme banker at stille dem til rådighed for virksomheder og enkeltpersoner i form af lån. I sidste ende afspejles alt dette i prisniveauet.

Når vi kender den gældende referencerente, bliver det muligt at overvåge den reelle effekt af vores pengepolitiske beslutninger. Hvis ECB fx beslutter at sætte renten op eller ned, kan vi se effekten af denne beslutning ved at holde øje med, hvordan euroens referencerenter ændrer sig.

Hvorfor gennemføres der nu reformer af referencerenterne, og hvad indebærer dette helt nøjagtigt?

Referencerenter er nyttige, så længe de anses for at være pålidelige og uvildige. Ideelt set skal de beregnes på en gennemsigtig måde, og de skal være offentlige og let tilgængelige. Hvis en kontrakt baseres på en pålidelig referencerente, kan ingen af kontraktens parter påvirke den aftalte rente. På denne måde kan en pålidelig referencerente sikre, at en kontrakts værdi forbliver objektiv, og at den ikke kan bestrides.

På grund af referencerenternes økonomiske betydning, er det helt afgørende, at de forbliver pålidelige. Dette sikres ved hjælp af klare ledelsesstrukturer og gennemsigtige metoder.

Det er også baggrunden for, at der for tiden arbejdes på at reformere de europæiske referencerenter. En stor del reformprocessen er drevet af EU's benchmarkforordning (BMR), der blev offentliggjort i 2016 og trådte i kraft i januar 2018.

De mest brugte europæiske referencerenter

Eonia

Eonia er den mest brugte dag til dag-rente for euroen. En arbejdsgruppe for risikofrie eurorenter fra den private sektor har anbefalet, at markedsdeltagerne gradvis erstatter Eonia med den nye korte eurorente (€STR) fra og med 2. oktober 2019.
Eonia beregnes af ECB på vegne af EMMI (European Money Markets Institute), en nonprofitorganisation med base i Bruxelles. Eonia er traditionelt set blev beregnet som et vægtet rentegennemsnit for usikrede dag til dag-lån mellem banker. EMMI har oplyst, at Eonia – fra det tidspunkt, hvor €STR indføres, og indtil 3. januar 2022 – vil blive beregnet som €STR plus et spread (et rentetillæg). Det sker for at give markedet tilstrækkelig tid til at omstille sig til €STR.

Euribor

Euribor er markedets usikrede referencerente. Den beregnes for flere løbetider (en uge og en, tre, seks, og tolv måneder). EMMI er administrator for Euribor. For at bringe referencerenten i overensstemmelse med EU's benchmarkforordning (BMR), har EMMI i sin definition af Euribor præciseret, at det er den rente, til hvilken banker i EU og Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA) kan låne penge på det usikrede engrospengemarked. EMMI er også ved gradvis at indføre en ny beregningsmetode for Euribor – den såkaldte "hybridmetode". Hertil bruges så vidt muligt faktiske transaktioner. Der gøres dog også brug af ekspertvurderinger i tilfælde af, at der ingen faktiske transaktioner er til rådighed.

I 2017 besluttede ECB at udvikle den korte eurorente (€STR) – en ny referencerente, som bliver tilgængelig fra og med 2. oktober 2019. Tanken var, at den nye rente skulle fungere som backstop i tilfælde af, at den private sektor ikke længere kan videreføre sin egen dag til dag-referencerente Eonia.

I 2018 anbefalede en arbejdsgruppe for risikofrie eurorenter fra den private sektor, at Eonia erstattes af €STR. Gruppen tog i denne forbindelse den feedback i betragtning, som den havde fået fra markedet. Arbejdsgruppen støtter nu markedet i omstillingen til €STR. ECB stiller sekretariat til rådighed for arbejdsgruppen og deltager som observatør sammen med de øvrige initiativtagere til arbejdsgruppen, dvs. Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), det belgiske finanstilsyn (FSMA).

Mere om €STR

€STR er udformet, således at den afspejler, hvor meget bankerne skal betale, når de låner penge dag til dag fra forskellige finansielle modparter uden at stille sikkerhed (kaldes nogle gange for "usikrede lån"). Disse modparter kan omfatte banker, pengemarkedsforeninger, investeringsforeninger eller pensionsfonde og andre finansielle aktører, herunder centralbanker.

Dermed har €STR en bredere basis end Eonia, som kun vedrører handler mellem banker. Hertil kommer, at de data om faktiske transaktioner, som ECB bruger til at beregne €STR, kommer fra et større antal banker end dem, der bruges til Eonia. Den større basis beskytter mod manipulation og bidrager til, at €STR giver et pålideligt billede af prisen på et usikret lån i euroområdet.

Du kan læse mere på engelsk i dokumentet The euro short-term rate (€STR) methodology and policies, som blev offentliggjort i juni 2018. Vi henviser også til de relevante spørgsmål og svar.