PRESSEKONFERENCE

Christine Lagarde, formand for ECB,
Boris Vujčić, næstformand for ECB

Frankfurt am Main, 11. juni 2026

God eftermiddag. Næstformanden og jeg vil gerne byde jer velkommen til denne pressekonference.

Styrelsesrådet arbejder målrettet på at fastsætte pengepolitikken, så det sikres, at inflationen stabiliserer sig på vores 2 pct.-mål på mellemlangt sigt. I overensstemmelse hermed besluttede vi i dag at forhøje ECB's tre officielle renter med 25 basispoint. Krigen i Mellemøsten presser inflationen op, og beslutningen om at forhøje renten er stærk i forhold til en række scenarier om, hvordan stødet kan udvikle sig og påvirke udsigten for euroområdet på mellemlangt sigt.

I Eurosystemets stabs seneste fremskrivninger forventes der en samlet gennemsnitlig inflation på 3,0 pct. i 2026, 2,3 pct. i 2027 og 2,0 pct. i 2028. I basisscenariet forventes inflationen ekskl. energi og fødevarer at være i gennemsnit 2,5 pct. i 2026 og 2027 og 2,2 pct. i 2028. I forhold til marts har staben opjusteret deres basisfremskrivninger for inflationen i 2026 og 2027 som følge af de stigende energipriser, der, til en vis grad, forventes at påvirke inflationen for fødevarer, varer og tjenesteydelser. I basisscenariet forudses det, at økonomien vokser med 0,8 pct. i 2026, 1,2 pct. i 2027 og 1,5 pct. i 2028. Dette er en nedjustering for 2026 og 2027, som afspejler krigens mere udtalte virkning på råvaremarkederne, realindkomsterne og tilliden.

Udsigterne er fortsat usikre med opadrettede risici for inflationen og nedadrettede risici for den økonomiske vækst. De fulde konsekvenser af krigen på inflationen og væksten på mellemlangt sigt vil afhænge af, hvor voldsomt energiprisstødet bliver, og hvor længe det varer, samt af omfanget af dets indirekte effekter og anden runde-effekter. Denne usikkerhed afspejles også i den brede vifte af resultater for inflation og vækst i Eurosystemets stabs opdaterede illustrative scenarier. Disse scenarier vil blive offentliggjort sammen med stabens fremskrivninger på vores websted.

Med vores beslutning i dag er vi fortsat godt rustet til at navigere i den usikkerhed, som krigen har medført. Vi vil følge situationen nøje og følge en dataforankret tilgang møde for møde til at fastlægge den hensigtsmæssige pengepolitiske kurs. Vores rentebeslutninger baseres især på en vurdering af inflationsudsigterne og de risici, der er forbundet hermed, med udgangspunkt i nye økonomiske og finansielle data samt udviklingen i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission. Vi forpligter os ikke på forhånd til en bestemt renteudvikling.

De beslutninger, der blev truffet i dag, er beskrevet i en pressemeddelelse, som kan findes på vores websted.

Jeg vil nu nærmere beskrive vores syn på den økonomiske udvikling og inflationsudviklingen og derefter redegøre for vores vurdering af de finansielle og monetære forhold.

Den økonomiske aktivitet

Bortset fra et midlertidigt forhold i Irland voksede euroområdets økonomi i 1. kvartal, hvilket var understøttet af den indenlandske efterspørgsel og eksport. Dog påvirker krigen i Mellemøsten aktiviteten, og undersøgelser peger i retning af en afmatning, især i servicesektoren. Fremstillingssektoren har klaret sig indtil nu. Dette skyldes til dels, at virksomhederne har opbygget lagre for at håndtere pres på forsyningskæden. Det viser også, at udgifterne til forsvaret er steget.

Arbejdsmarkedet er fortsat robust. Arbejdsløsheden lå på 6,3 pct. i april, hvilket fortsat er tæt på det historisk laveste niveau. I 1. kvartal blev der skabt flere job, omend i et langsommere tempo end i sidste kvartal 2025. Efterspørgslen efter arbejdskraft er faldet yderligere, og virksomhederne og husholdningerne forventer, at arbejdsmarkedet vil blive svækket.

Hvad fremtiden angår, forventer staben nu, at den indenlandske efterspørgsel vil være lavere, end de forventede i marts, fordi krigen påvirker tilliden, og de højere energipriser udhuler realindkomsten. Samtidig er husholdningernes balancer generelt robuste, og forbruget forventes fortsat at være den primære drivkraft bag væksten. Højere energiomkostninger og lavere tillid vil påvirke private investeringer på kort sigt, men det bør understøttes af, at virksomhederne investerer i nye digitale teknologier. Regeringernes øgede udgifter til forsvar og infrastruktur ventes fortsat at understøtte de offentlige investeringer. Disse faktorer forventes at udgøre en vis stødpude mod følgerne af krigen.

Styrelsesrådet understreger, at der er et presserende behov for at styrke økonomien i euroområdet og samtidig fastholde sunde offentlige finanser. Finanspolitisk holdbarhed er afgørende for bredere økonomisk stabilitet. De finanspolitiske reaktioner på energiprisstødet forventes at være midlertidige, målrettede og skræddersyede, som understreget i Europa-Kommissionens forårspakke for det europæiske semester 2026. Reformer, der styrker euroområdets vækstpotentiale og fremskynder omstillingen til grøn energi for at reducere afhængigheden af fossile brændstoffer, er vigtigere end nogensinde. Fuldførelsen af opsparings- og investeringsunionen er afgørende for finansieringen af innovationen og understøttelsen af den grønne og den digitale omstilling samt forbedringen af produktiviteten. Den digitale euro og tokeniserede engros-centralbankpenge vil fremme Europas strategiske autonomi, konkurrenceevne og finansielle integration og styrke innovationen inden for betalinger. Det er derfor afgørende, at forordningen om indførelse af den digitale euro vedtages hurtigt. En forenkling og harmonisering af reglerne i hele EU's indre marked vil hjælpe europæiske virksomheder til at vokse hurtigere.

Inflation

Inflationen steg til 3,2 pct. i maj fra 3,0 pct. i april. Energiinflationen steg til 10,9 pct. fra 10,8 pct. i april, mens fødevareprisinflationen faldt fra 2,4 pct. til 2,0 pct. Inflationen ekskl. energi og fødevarer steg til 2,5 pct. fra 2,2 pct. i april, mens vareinflationen steg til 0,9 pct., og inflationen i tjenesteydelser steg fra 3,0 pct. til 3,5 pct.

Det indenlandske omkostningspres faldt i 1. kvartal, understøttet af langsommere vækst i lønninger og avancer. ECB's løntracker og undersøgelser af lønforventningerne tyder på, at lønvæksten vil aftage i løbet af året. Det bliver dog dyrere for virksomhederne at skaffe andre input, og det forventes derfor, at de vil øge salgspriserne. Desuden er visse indikatorer for den underliggende inflation allerede drevet opad af energistødet. Inflationsforventningerne på kort sigt er stadig noget højere, end før krigen i Mellemøsten startede. Samtidig ligger de fleste mål for inflationsforventningerne på langt sigt på omkring 2 pct., hvilket er med til at holde inflationen tæt på målet på mellemlangt sigt.

Stigningen i energipriserne vil få inflationen til at stige yderligere i løbet af sommeren og holde den et godt stykke over målet ind i første halvdel af 2027. Den vil også påvirke inflationen for fødevarer, varer og tjenesteydelser. Inflationen forventes derefter at vende tilbage til målet i anden halvdel af 2027, understøttet af faldende energipriser og langsommere stigninger i andre priser. Krigen i Mellemøsten er dog fortsat en vigtig kilde til usikkerhed. Jo længere energipriserne forbliver høje, jo højere sandsynlighed er der for, at de presser inflationen op gennem indirekte effekter og anden runde-effekter. Vi vil derfor nøje overvåge, hvor meget energipriserne stiger, og hvor længe det varer. Vi vil også se på, hvordan det påvirker pris- og løndannelsen, inflationsforventningerne og økonomien generelt.

Risikovurdering

De risici, der knytter sig til vækstudsigterne, er nedadrettede, navnlig på grund af krigen i Mellemøsten, som har gjort den globale politiske situation mere ustabil. Langvarig forstyrrelse af energiforsyningen kan presse priserne yderligere op og mere langvarigt end for ventet. Disse faktorer vil udhule realindkomsterne yderligere og medføre, at virksomheder og husholdninger bliver mere tilbageholdende med at investere og bruge penge. Væksten vil svækkes yderligere, hvis lukningen af store skibsruter medfører akut mangel på vigtige input, der tvinger virksomheder i euroområdet til at begrænse output. En forværring af tilliden på de globale finansielle markeder eller et strammere kreditudbud kan lægge en dæmper på efterspørgslen. Yderligere friktion i den internationale handel kan også forstyrre forsyningskæderne yderligere, mindske eksporten og svække forbruget og investeringerne. Andre geopolitiske spændinger, navnlig Ruslands uberettigede krig mod Ukraine, er fortsat en vigtig kilde til usikkerhed. Omvendt kan væksten blive højere, hvis det viser sig, at økonomien og energimarkederne hurtigere end forventet tilpasser sig de forstyrrelser, som krigen i Mellemøsten forårsager, eller hvis krigen bliver løst hurtigt og vedvarende. Ydermere kan planlagte forsvars- og infrastrukturudgifter, reformer med henblik på at øge produktiviteten samt indførelse af nye teknologier i virksomhederne i euroområdet øge væksten mere end forventet. En dybere integration af det indre marked kan også øge væksten mere, end hvad der forventes nu.

Risiciene i tilknytning til inflationsudsigterne er opadrettede. Hvis energipriserne stiger mere og mere vedvarende end ventet, kan inflationen i euroområdet stige yderligere. Dette kan forstærkes og blive mere vedvarende, hvis effekten af højere energipriser i højere grad end forventet skulle smitte af på andre priser og lønninger, hvis inflationsforventningerne på langt sigt stiger som reaktion, eller hvis de globale forsyningskæder bliver ramt af mere generelle forstyrrelser. Fortsatte handelsspændinger kan også medføre mere fragmenterede globale forsyningskæder, begrænse forsyningen af kritiske råvarer og forværre kapacitetsbegrænsningerne i euroområdets økonomi. Mere generelt kan ekstreme vejrforhold og den aktuelle klimakrise og naturkriser medføre højere fødevarepriser end forventet. Inflationen kan derimod vise sig at blive noget lavere, hvis de økonomiske virkninger af krigen i Mellemøsten viser sig at blive mere kortvarige end forventet på nuværende tidspunkt, eller hvis indirekte effekter eller anden runde-effekter viser sig at blive mindre udtalte end forventet. Mere ustabile finansielle markeder med større risikoaversion kan påvirke efterspørgslen negativt og dermed også sænke inflationen.

Finansielle og monetære forhold

De finansielle forhold er stort set uændrede siden vores sidste møde, men er fortsat strammere end før krigen. Omkostningerne ved udstedelse af markedsbaseret gæld steg til 4,0 pct. i april, fra 3,9 pct. i marts. Bankernes udlånsrente over for virksomheder forblev 3,6 pct. i april, og realkreditrenten forblev 3,4 pct.

Den årlige vækst i bankernes udlån til virksomheder steg til 3,4 pct. i april, fra 3,2 pct. i marts, mens vækstraten for udstedelsen af virksomhedsobligationer steg til 4,6 pct. Realkreditlånene steg med 3,0 pct. i april.

I overensstemmelse med vores pengepolitiske strategi har Styrelsesrådet foretaget en dybdegående vurdering af forholdet mellem pengepolitik og finansiel stabilitet. Bankerne i euroområdet er modstandsdygtige, understøttet af stærke kapital- og likviditetsgrader, solid aktivkvalitet og robust rentabilitet. Et pludseligt markant fald i aktivpriser, potentielt forstærket af den finansielle sektor ekskl. banksektoren og forringet aktivkvalitet, navnlig i energi- og handelsfølsomme sektorer, vil udgøre en risiko for den finansielle stabilitet. Disse risici stiger, jo længere den nuværende geopolitiske konflikt varer. Makrotilsyn er stadig den første forsvarslinje mod opbygning af finansielle sårbarheder med øget modstandsdygtighed og bevarelse af plads til makrotilsyn.

Konklusion

Styrelsesrådet besluttede i dag at forhøje ECB's tre officielle renter med 25 basispoint. Vi arbejder målrettet på at fastsætte pengepolitikken, så det sikres, at inflationen stabiliserer sig på vores 2 pct.-mål på mellemlangt sigt. Vi vil følge en dataforankret tilgang møde for møde til at fastlægge den hensigtsmæssige pengepolitiske kurs. Vores rentebeslutninger baseres på en vurdering af inflationsudsigterne og de risici, der er forbundet hermed, med udgangspunkt i nye økonomiske og finansielle data samt udviklingen i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission. Vi forpligter os ikke på forhånd til en bestemt renteudvikling.

Vi er under alle omstændigheder rede til at tilpasse alle instrumenter inden for vores mandat for at sikre, at inflationen stabiliseres vedvarende på vores mål på mellemlangt sigt, og for at opretholde den velfungerende transmission af pengepolitikken.

I er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.