Denne feedbackredegørelse giver svar på de spørgsmål og anmodninger, som Europa-Parlamentet fremsatte i sin beslutning af 10. februar 2026 om ECB's årsberetning 2025^[1]. Denne feedbackredegørelse offentliggøres i forbindelse med forelæggelsen af ECB's årsberetning 2025 for Europa-Parlamentet. I redegørelsen forklares ECB's politikker i forbindelse med opfordringer til ECB i beslutningen, og den er struktureret efter emne^[2]. ECB har offentliggjort sådanne feedbackredegørelser siden 2016 efter forslag fra Europa-Parlamentet.

1 Pengepolitik

1.1 Kommunikation om pengepolitikken

I Europa-Parlamentets beslutning opfordres ECB til at gøre en indsats for at forbedre instrumenter, der øger gennemsigtigheden, såsom benchmarks, indsigten i ECB's modelbaserede antagelser og Styrelsesrådets vurderinger af inflationsudviklingen. [punkt 5]

ECB styrker løbende kommunikationen om sine pengepolitiske beslutninger og tilpasser den til forskellige målgrupper og det foranderlige kommunikationslandskab. Betydningen af effektiv kommunikation blev igen understreget i 2025-strategivurderingen. Der findes en række centrale instrumenter til forklaring af ECB's politiske vurderinger og beslutninger. De omfatter blandt andet en pressekonference, hvor formanden redegør for Styrelsesrådets seneste pengepolitiske beslutninger, den pengepolitiske erklæring, sammendragene af drøftelserne på møderne i Styrelsesrådet, artiklerne om stabens fremskrivninger, Economic Bulletin og ECB's årsberetning. For så vist angår de modeller, der anvendes i forbindelse med udarbejdelsen af pengepolitiske beslutninger, findes der oplysninger om deres opbygning og input på ECB's websted^[3]. Desuden omfatter de seneste kommunikationsinitiativer ECB's blog, ECB's podcast og Espresso Economics på YouTube, der har til formål at nå ud til et bredere publikum ved hjælp af relaterbare eksempler og et klart sprog. Disse medier oplyser om ECB's arbejde med forskellige detaljeringsgrader til forskellige målgrupper. Publikationerne suppleres af omfattende datasæt, som findes på ECB's websted, fx datasæt om opkøb og beholdninger af værdipapirer.

1.2 Vurdering af høj inflation

Europa-Parlamentets beslutning udtrykker bekymring over det høje inflationsniveau i årene efter covid-19-pandemien som følge af udbudsstød. Det bemærkes, at ECB's beslutninger ville have krævet en rettidig tilbagevenden til prisstabilitet i denne periode, og ECB opfordres til at foretage en grundig vurdering af årsagerne til disse høje inflationsniveauer i sin årsberetning og til at afgive en række politiske anbefalinger med henblik på at drage de rigtige konklusioner af eventuelle fremtidige inflationskriser. [punkt 9]

ECB har foretaget en grundig analyse af årsagerne til perioden med høj inflation i 2022-2023 og har draget de politiske erfaringer heraf som led i sin strategivurdering for 2025. Vurderingen omfattede både de politiske konsekvenser af denne episode og erfaringerne fra den forudgående lange periode med en inflation, der lå under inflationsmålet, som grundlag for ECB's fremtidige pengepolitiske strategi. Episoden med høj inflation afspejlede en række stød forårsaget af forstyrrelser i forsyningskæderne som følge af pandemien, Ruslands uberettigede invasion af Ukraine og den efterfølgende energikrise samt genåbningen af økonomien efter pandemien. Som reaktion herpå hævede ECB renten med 450 basispoint, samtidig med at nettoopkøbene og senere geninvesteringen af værdipapirer, efterhånden som de forfalder, under opkøbsprogrammet (APP) og opkøbsprogrammet på foranledning af den pandemiske nødsituation (PEPP) ophørte. De relevante konklusioner i strategivurderingen er, at der er behov for passende stærke eller vedvarende pengepolitiske tiltag som reaktion på store, længerevarende afvigelser i inflationen fra målet, herunder afvigelser i både opadgående og nedadgående retning, for at undgå, at inflationsforventningerne mister forankringen, og at inflationsafvigelser fra målet rodfæster sig. Desuden blev det i vurderingen konkluderet, at de pengepolitiske værktøjer bør vælges, udformes og gennemføres, så de er tilstrækkeligt fleksible til at muliggøre en smidig reaktion på ændringer i inflationsforholdene. Når Styrelsesrådet træffer pengepolitiske beslutninger, vil det, udover den mest sandsynlige udvikling i inflationen og økonomien, også tage højde for risici og usikkerhed i forbindelse hermed, herunder gennem passende brug af scenarier og følsomhedsanalyser. ECB har offentliggjort yderligere materiale med en analyse af årsagerne til, dynamikken i og virkningerne af denne periode med en inflation, der ligger over inflationsmålet^[4]. Blandt andre værktøjer har kontrafaktisk analyse vist, at en hurtigere og mere aggressiv stramning kun ville have haft en begrænset indvirkning på inflationsmønstret, og at den ville have haft væsentlige omkostninger for den økonomiske aktivitet^[5]. Idet de omfattende analyser er tilgængelige for offentligheden, og idet formålet med ECB's årsberetning er at rapportere om ECB's aktiviteter i et givet år, ville ECB's årsberetning for 2025 ikke have været egnet til formidling af dette materiale.

1.3 ECB's inflationsmål og pengepolitiske strategi

I Europa-Parlamentets beslutning opfordres ECB til at vurdere, om dens symmetriske mål er hensigtsmæssigt, herunder også at tage højde for kvalitative faktorer. Det noterer sig vurderingen af den pengepolitiske strategi for 2025 og opfordrer ECB til regelmæssigt at foretage sådanne vurderinger. [punkt 13]

I 2021 vedtog ECB et symmetrisk inflationsmål på 2 pct. på mellemlangt sigt, som har tjent sit formål godt i de seneste år. Strategivurderingen for 2025 bekræftede endnu engang forpligtelsen til at opfylde det symmetriske inflationsmål på 2 pct. Klarhed om målet har været afgørende, når det gælder både at genskabe forankringen af inflationsforventningerne og samtidig komme ud af perioden med lav inflation og holde inflationsforventningerne fast forankrede på målet under den kraftige inflationsstigning. Det entydige kvantitative mål har forskellige fordele. Den ene er, at forbrugere og virksomheder, der er bevidste om det symmetriske inflationsmål på 2 pct., har større tiltro til, at ECB vil opfylde sit mål om prisstabilitet og sikre, at inflationsforventningerne er i overensstemmelse med inflationsmålet, som det fx fremgår af Ehrmann, Georgarakos og Kenny (2023)^[6]. Når den pengepolitiske reaktion på inflationens afvigelse fra målet vurderes, tager Styrelsesrådet højde for afvigelsens oprindelse, omfang og varighed. Det er ECB's hensigt regelmæssigt at vurdere, om den pengepolitiske strategi er hensigtsmæssig, og den næste vurdering forventes at finde sted i 2030.

1.4 ECB's balance og opkøb af værdipapirer

Europa-Parlamentets beslutning understreger, at ECB's opkøbsprogrammer er ukonventionelle pengepolitiske værktøjer, der har bivirkninger. Det bemærker navnlig, at opkøbsprogrammer kan forvride prissignalerne, og at ECB kun er begyndt at reducere sin balance meget gradvist. Europa-Parlamentet støtter ECB's yderligere mindskelse af sin direkte rolle i forbindelse med køb af værdipapirer og opfordrer ECB til gradvist at udfase programmerne til opkøb af statsobligationer. [punkt 14]

Opkøbsprogrammer blev indført for at opfylde ECB's primære mål om prisstabilitet i en situation med langvarig inflation, der lå under inflationsmålet, og pengepolitiske renter tæt på den nedre grænse. Disse programmer blev implementeret som en del af ECB's ekstraordinære værktøjskasse for at bevare transmissionen af pengepolitikken og styre inflationen tilbage til 2 pct.-målet, når de konventionelle pengepolitiske renter havde nærmet sig den effektive nedre grænse. Opkøb af værdipapirer bidrog også til at stabilisere de finansielle markeder i stressperioder. Når geninvestering af afdragene på hovedstolen fra værdipapirer, der forfalder, ophører, vil det medføre en gradvis og forudsigelig reduktion af obligationsbeholdningerne under opkøbsprogrammet, hvilket har til formål at bevare et velfungerende marked^[7].

Eurosystemets balance falder fortsat i et afmålt og forudsigeligt tempo, som det fremgår af figur 1. Geninvesteringer under APP ophørte ved udgangen af juni 2023 og under PEPP ved udgangen af 2024. Dermed var 2025 var det første år siden programmernes start, hvor Eurosystemet ikke foretog pengepolitiske opkøb af værdipapirer. Reduktionen af APP- og PEPP-porteføljerne er uden problemer blevet absorberet af markedet. I takt med at Eurosystemet gradvis har reduceret sine beholdninger af værdipapirer, har andre investorer, herunder husholdninger, banker, pensionskasser og forsikringsselskaber, øget deres beholdninger. I vurderingen af strategien for 2025 blev det gentaget, at ECB's primære pengepolitiske instrument er de pengepolitiske renter. Samtidig blev det bekræftet, at Styrelsesrådet også i relevant omfang kan anvende andre instrumenter til at styre pengepolitikken, når de pengepolitiske renter er tæt på den nedre grænse, eller til at sikre en velfungerende pengepolitisk transmission. ECB overvåger regelmæssigt bivirkningerne og konsekvenserne af sine pengepolitiske værktøjer på markedets funktion og foretager også proportionalitetsvurderinger, når yderligere pengepolitiske instrumenter anvendes eller justeres.

Figur 1

Udviklingen i Eurosystemets værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde

(mia. euro)

1.5 Den pengepolitiske transmission

Europa-Parlamentets beslutning udtrykker beklagelse af, at ECB's kortfristede udlånsordninger stort set har fortrængt det private interbankfinansieringsmarked siden finanskrisen i 2008. Det opfordrer ECB til at undgå at betale bankerne indlånsrenter, der ligger over markedsrenten, da dette er i strid med princippet om en åben markedsøkonomi med fri konkurrence og om at fjerne enhver hindring for en genopretning af kortfristede usikrede interbankmarkeder. [punkt 15]

Aktiviteten på pengemarkedet stiger, i takt med at overskudslikviditeten falder, mens låntagningen i centralbanken fortsat er lav. Både omfanget af og løbetiden på Eurosystemets markedsoperationer faldt mellem 2022 og 2025 efter at være steget i kølvandet på de kriser, der ramte euroområdet, da Eurosystemet indførte målrettede langfristede markedsoperationer (TLTRO'er). De gav bankerne gunstige vilkår og gav dem incitamenter til at yde långivning til realøkonomien, hvilket understøttede transmissionen af en lempelig pengepolitik under kriserne. I takt med at overskudslikviditeten er faldet som følge af den gradvise reduktion af APP- og PEPP-porteføljerne samt den begrænsede udnyttelse af standardmarkedsoperationer, er aktiviteten på pengemarkedet igen steget^[8].

En smidig transmission af pengepolitikken afhænger af, at ECB kan styre de korte pengemarkedsrenter effektivt. Forrentningen af bankernes indskud i Eurosystemet udgør et anker for de korte pengemarkedsrenter og gør det muligt at styre dem i overensstemmelse med den pengepolitiske linje. Når der er overskudslikviditet, forventes pengemarkedsrenterne at ligge tæt på renten på ECB's indlånsfacilitet (DFR). Pengemarkederne påvirkes også af strukturelle faktorer, der ikke er relateret til pengepolitikken. På det usikrede marked kan de korte renter falde til under indlånsfaciliteten, fordi ikke-banker og banker uden for euroområdet, som ikke har adgang til ECB's indlånsfacilitet, også er aktive markedsdeltagere^[9]. Samtidig har spændet mellem usikrede korte markedsrenter og indlånsfaciliteten været langsomt, men konstant, faldende, i takt med at overskudslikviditeten er mindsket. Overskudslikviditeten forventes at falde yderligere. De sikrede korte markedsrenter ligger nu i gennemsnit på niveau med indlånsfaciliteten.

1.6 Markedsneutralitet, markedets funktion og effektiv ressourceallokering

Det bemærkes i Europa-Parlamentets beslutning, at begrebet markedsneutralitet hænger sammen med princippet om "en åben markedsøkonomi med fri konkurrence". ECB opfordres til, udover at respektere sin uafhængighed, at afhjælpe markedssvigt og sikre en effektiv ressourceallokering på lang sigt, samtidig med at den forbliver så apolitisk som muligt og respekterer markedsneutraliteten, og det fremhæves, at sådanne beslutninger ikke må træffes på bekostning af opfyldelsen af ECB's mandat. [punkt 23]

ECB lægger stor vægt på princippet om "en åben markedsøkonomi med fri konkurrence, der fremmer en effektiv ressourceallokering" som nedfældet i artikel 127, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Effektive og velfungerende finansielle markeder er afgørende for sikringen af en optimal ressourceallokering i en markedsøkonomi. Velfungerende finansielle markeder – især penge- og obligationsmarkederne – er afgørende for en velordnet transmission af de pengepolitiske foranstaltninger til økonomien som helhed. Overholdelse af princippet om en åben markedsøkonomi indebærer ikke et forbud mod at påvirke markedet, men fastlægger rammerne for. hvordan ECB kan gribe ind på en forholdsmæssig måde og i overensstemmelse med sit mandat.

Markedsneutralitet bidrager til at sikre, at ECB's handlinger er i overensstemmelse med princippet om en åben markedsøkonomi. ECB lægger stor vægt på at undgå unødige forstyrrelser af markedets funktion eller konkurrencen. Markedsneutralitet har været en hjørnesten i udformningen af ECB's opkøbsprogrammer. Specifikt havde markedsneutralitet til formål at bevare prisfastsættelsesmekanismerne ved at undgå både væsentlige forvridninger langs rentekurven og forstyrrelser af markedslikviditeten eller adgangen til sikkerhedsstillelse som følge af ECB's opkøb. ECB kan med rette fravige markedsneutraliteten, når det er nødvendigt for at nå sine mål eller styre risici, forudsat at sådanne handlinger er i overensstemmelse med andre principper i traktaten og overholder proportionalitetsprincippet. ECB har rammer for risikostyring, som skal beskytte balancen mod de finansielle risici, der opstår som følge af direkte opkøb af værdipapirer i bestræbelserne på at opfylde det pengepolitiske mål. Disse rammer omfatter kreditvurderings- og due diligence-procedurer, der – ud fra proportionalitetsprincippet – kan føre til begrænsning eller suspension af opkøb af visse værdipapirer, hvilket potentielt kan føre til en afvigelse fra markedsneutraliteten. Disse rammer understreger ECB's forsigtige tilgang til at forfølge sit pengepolitiske mål om prisstabilitet, samtidig med at risiciene afbødes, og traktatens principper opretholdes.

I ECB's klimakøreplan 2021 meddelte Styrelsesrådet sin beslutning om gennem geninvesteringerne at vægte beholdningerne af virksomhedsobligationer i retning af udstedere med bedre klimaresultater. Denne justering blev gennemført med virkning fra oktober 2022. Den havde til formål at imødegå kulstofskævheden i porteføljen, afbøde klimarelaterede finansielle risici i Eurosystemets balance og integrere det sekundære mål om at støtte EU's overordnede økonomiske politikker – i dette tilfælde de bredere klimamål – i ECB's pengepolitik. Disse klimarelaterede foranstaltninger førte til en betydelig reduktion af kulstofintensiteten i opkøbsstrømmene af virksomhedsobligationer. Eurosystemet ophørte med at geninvestere virksomhedsobligationer under opkøbsprogrammet ved udgangen af juni 2023 og under PEPP ved udgangen af 2024.

2 Finansiel stabilitet og markedsinfrastruktur

2.1 Overvågning af kryptoaktiver

I Europa-Parlamentets beslutning opfordres ECB til at intensivere overvågningen af kryptoaktiver, såsom stablecoins. [punkt 29]

ECB overvåger nøje risiciene for den finansielle stabilitet, som kryptoaktiver og navnlig stablecoins udgør, samt disses indvirkning på den pengepolitiske transmission og betalingssystemernes smidige funktion. Analysearbejdet og overvågningen på dette område udvides løbende for at afspejle markedsudviklingen og udviklingen i de lovgivningsmæssige rammer. I løbet af 2025 og begyndelsen af 2026 offentliggjorde ECB fx et antal artikler om, hvordan kryptoaktiver og stablecoins potentielt kan påvirke den finansielle stabilitet eller pengepolitikken^[10]. ECB samarbejdede også med kompetente nationale myndigheder om at fremme analyse- og overvågningskapaciteten og bidrog til det dertil knyttede arbejde i Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici om kryptoaktiver, herunder stablecoins^[11]. I betragtning af kryptoaktivers globale karakter og grænseoverskridende rækkevidde fortsætter ECB med at bidrage til arbejdet med kryptoaktiver og tokenisering i internationale fora, fx gennem deltagelse i Rådet for Finansiel Stabilitet, Baselkomitéen for Banktilsyn, Udvalget om Betalings- og Markedsinfrastrukturer, komiteen for det globale finansielle system og markedskomiteen. Dette arbejde omfatter overvågning og vurdering: risiciene ved kryptoaktiver og udbydere af disse, herunder risici, der opstår som følge af udbydernes forbindelser til den finansielle sektor, de bredere konsekvenser for det finansielle system og gennemførelsen og den videre udvikling af internationale standarder til håndtering af disse risici. ECB har også udvidet sin overvågning af udviklingen på de bredere tokeniseringsmarkeder til ud over kryptoaktiver og stablecoins også at omfatte tokeniserede indskud og tokeniserede obligationer^[12]. Dette er navnlig sket som led i arbejdet i forbindelse med ECB's Appia-initiativ om fælles udformning af et integreret, innovativt og konkurrencedygtigt europæisk tokeniseret finansielt system i samarbejde med interessenter i den offentlige og private sektor^[13]. ECB er parat til i relevant omfang at give Kommissionen og medlovgiverne yderligere indsigt i og politiske input fra sin analyse og interne overvågning, som det var tilfældet i 2025^[14].

2.2 Operationel robusthed og overvågning af TARGET^[15]-tjenester

Europa-Parlamentets beslutning udtrykker bekymring over den midlertidige afbrydelse af ECB's realtidsbruttoafviklingssystem T2 og T2S i februar 2025 og opfordrer ECB til nøje at overvåge og sikre, at afviklingssystemerne fungerer korrekt. [punkt 32]

Eurosystemet anvender tre tilgange, der supplerer hinanden, til at øge sikkerheden og effektiviteten i de finansielle markedsinfrastrukturer. Disse er: (i) at eje og drive finansielle markedsinfrastrukturer ("driftsfunktion"), (ii) at gennemføre overvågningsaktiviteter (“overvågningsfunktion") og (iii) at fungere som katalysator ("katalysatorfunktion"). TARGET-tjenesterne er finansielle markedsinfrastrukturtjenester, der er udviklet og drives af Eurosystemet, og som sikrer frie strømme af kontanter, værdipapirer og sikkerhedsstillelse på tværs af Europa. I den forbindelse foretager Eurosystemets overvågningsfunktion, som er organisatorisk adskilt fra driftsfunktionen, regelmæssige vurderinger for at validere TARGET-tjenesternes overholdelse af de gældende overvågningsprincipper og retlige bestemmelser. Hvis den identificerer tilfælde af manglende overholdelse, udsteder den overvågningshenstillinger for at opfordre til, at der foretages ændringer. I denne rolle interagerer overvågningsfunktionen regelmæssigt med Eurosystemets driftsfunktion for TARGET-tjenester for at anmode om de oplysninger, der er nødvendige for formuleringen af et uafhængigt synspunkt.

Eurosystemets driftsfunktion for TARGET-tjenester reagerede på den alvorlige hændelse i februar 2025, der påvirkede T2 og T2S, ved at foretage en omfattende gennemgang efter hændelsen, der omfattede de grundlæggende årsager og den operationelle effekt samt afhjælpende foranstaltninger. Resultaterne blev konsolideret i en post mortem-rapport, som blev offentliggjort på ECB's websted i november 2025 og delt med Europa-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg. Implementeringen af resultaterne af gennemgangen er godt i gang: Tidskritiske foranstaltninger er allerede færdiggjort, og de øvrige handlinger gennemføres i overensstemmelse med den aftalte handlingsplan med henblik på en yderligere styrkelse af den operationelle modstandsdygtighed og krisestyringsordningerne. Mere overordnet opererer TARGET-tjenester under robuste rammer for risikostyring og cyberrobusthed, der omfatter forretningsvidereførelse, beredskabs- og krisestyringsordninger samt redundans, løbende overvågning og regelmæssige test.

Desuden gennemførte Eurosystemets overvågningsfunktion for TARGET-tjenester en detaljeret overvågningsvurdering af denne alvorlige hændelse. Der blev fremsat anbefalinger vedrørende identifikation af den grundlæggende årsag, genopretningsprocedurens effektivitet, testaktiviteter og nødplaner. Driftsfunktionen for TARGET-tjenester behandler i øjeblikket disse anbefalinger med høj prioritet. Endelig har Eurosystemet som reaktion på udviklingen i trusselsbilledet ajourført sin strategi for cyberrobusthed og bragt TIBER-EU-rammen^[16] i overensstemmelse med kravene i forordningen om digital operationel modstandsdygtighed^[17] og bistår dermed myndighederne i at gennemføre og udføre trusselsbaserede penetrationstest for at kontrollere, hvordan operatørerne beskytter deres systemer mod cyberangreb.

3 ECB's styring og kommunikation

3.1 Institutionel styring

I Europa-Parlamentets beslutning opfordres ECB til at fremme en åben og konstruktiv intern dialog. Der opfordres også til en yderligere forbedring af rammerne for medarbejderrepræsentation og ECB's interne rammer for whistleblowing. [punkt 37]

ECB har omfattende rammer for medarbejderrepræsentation, som fremmer meningsfuld dialog og samarbejde med medarbejderrepræsentanter. ECB's rammer for medarbejderrepræsentation giver medarbejderrepræsentanter rig mulighed for at bidrage (fx gennem en høringsproces), interagere og samarbejde (fx på regelmæssige møder med alle niveauer af ECB's medarbejdere og ledelse) og kommunikere (fx via initiativskrivelser, e-mail og ECB's intranet) og dermed give deres mening til kende og repræsentere medarbejdernes synspunkter. ECB's besluttende organer tager disse synspunkter i betragtning, hvilket sikrer, at ECB's medarbejdere kan komme med input til beslutninger om ansættelsespolitik og spørgsmål, der vedrører dem.

I overensstemmelse med planerne i ECB's reaktion på Europa-Parlamentets beslutning fra 2025, gennemførte ECB i 2025 en omfattende gennemgang af sine rapporterings-, undersøgelses- og disciplinærregler. Gennemgangen var baseret på de erfaringer, der er gjort siden 2020, hvor rammen blev revideret betydeligt. I december 2025 vedtog ECB's direktion en moderniseret ramme, der indførte en række forbedringer, herunder forbedringer af rammerne for whistleblowing. De reviderede regler præciserer indberetningskanalerne og strømliner efterforskningen af sager om forseelser betydeligt, og den vil nu blive støttet af én særlig enhed. Desuden lægges der nu større vægt på at bistå personale, der er involveret i disse processer, herunder gennem vejledning og rådgivning samt styrket proaktiv beskyttelse i tilfælde, hvor der måtte være identificeret en risiko for repressalier. Under særlige omstændigheder styrker den reviderede ramme desuden sikkerhedsforanstaltningerne for personale, som offentligt indberetter forseelser, der vedrører offentlighedens interesser.

3.2 Interaktion med de nationale parlamenter

I Europa-Parlamentets beslutning opfordres Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) til at fortsætte og styrke sin dialog med de nationale parlamenter, da dette efter Parlamentets mening vil styrke ESCB's legitimitet og politikker. [punkt 39]

De nationale parlamenter interagerer primært med deres respektive nationale centralbanker i Eurosystemet, men ECB kan også kontakte dem direkte på ad hoc-basis, hvor det er relevant. Omfanget af og de anvendte metoder ved interaktionen mellem de nationale centralbanker og parlamenterne varierer fra medlemsstat til medlemsstat. De enkelte medlemsstaters specifikke forfatningsmæssige ordninger, lovbestemmelser og bredere institutionelle arkitektur har indflydelse på, hvordan, hvornår og i hvilken form de nationale centralbanker interagerer med de nationale parlamenter. ECB er primært ansvarlig over for Europa-Parlamentet, men kan lejlighedsvis modtage delegationer fra nationale parlamenter til drøftelse af spørgsmål med relevans for hele euroområdet. Disse drøftelser finder sted på anmodning af det nationale parlament og har til formål at sikre en afbalanceret involvering på tværs af parlamenterne i alle eurolande. Medlemslande, hvis nationale centralbanker er en del af ESCB, men ikke eurosystemet, fører en selvstændig pengepolitik, og ECB samarbejder generelt ikke med disse nationale parlamenter om pengepolitikken.