ECB udgiver rapport om fremskridt i retning af indførelse af euroen

24. juni 2026

• I rapporten, der udgives hvert andet år, vurderes det, hvilke fremskridt der er gjort i retning af indførelse af euroen i Tjekkiet, Ungarn, Polen, Rumænien og Sverige
• De betragtede lande viser økonomisk modstandsdygtighed over for eksterne stød, men står stadig over for hindringer på vejen mod indførelse af euroen
• Blandede inflationstendenser, hvor budgetsituationen forværres i de fleste lande
• I alle fem lande lever lovgivningen ikke fuldt ud op til de retlige krav for indførelse af euroen

I Den Europæiske Centralbanks (ECB) Konvergensrapport fra juni 2026, der offentliggøres i dag, konkluderes det, at EU-landene uden for euroområdet har gjort begrænsede fremskridt i retning af økonomisk konvergens med euroområdet siden 2024. En vigtig faktor, der hæmmer den økonomiske konvergens, er de økonomiske konsekvenser af eksterne stød, herunder Ruslands krig mod Ukraine, globale handelsspændinger og udbruddet af krigen i Mellemøsten.

På trods af disse eksterne udfordringer har den økonomiske aktivitet i de betragtede lande vist modstandsdygtighed, men væksten har varieret fra land til land. Fremadrettet overskygges de økonomiske udsigter af øgede geopolitiske spændinger. Krigen i Mellemøsten har bidraget til øget volatilitet på de globale energimarkeder og stigende energiomkostninger, hvilket har forstærket usikkerheden om de økonomiske udsigter. Denne udvikling har allerede haft synlige virkninger på inflationen og de økonomiske forventninger og kan påvirke produktionsvæksten negativt i fremtiden. Selvom disse økonomiers grad af følsomhed og direkte eksponering for energistød er aftaget med tiden og i øjeblikket er lavere end i 2022, vil de økonomiske konsekvenser på mellemlangt sigt afhænge af intensiteten og varigheden af det nuværende energistød samt omfanget af dets indirekte effekter og anden runde-effekter.

Hvad angår kriteriet vedrørende prisstabilitet, lå den gennemsnitlige 12-måneders inflation i tre af de fem betragtede lande over referenceværdien på 2,7 pct. Inflationen lå betydeligt over referenceværdien i Rumænien og over, men tættere på, referenceværdien i Ungarn og Polen. I Tjekkiet og Sverige lå inflationen under referenceværdien (figur 1). Referenceværdien er baseret på de tre medlemslande, der har opnået de bedste resultater i de seneste 12 måneder, dvs. Cypern (0,9 pct.), Frankrig (1,2 pct.) og Danmark (1,6 pct.), ved at tage deres gennemsnitlige inflation i de seneste 12 måneder og tillægge 1,5 procentpoint. Ingen af medlemslandene blev identificeret som "outlier" med henblik på udelukkelse fra beregningen af referenceværdien.

Figur 1

HICP-inflation

(gennemsnitlig ændring i pct. år-til-år)

Figur 2

Offentligt overskud (+) eller underskud (-)

(i pct. af BNP)

Budgetunderskuddet er blevet forværret i de fleste lande siden konvergensrapporten fra 2024, idet gældskvoten i nogle tilfælde er steget betydeligt. I 2025 overskred Ungarn, Polen og Rumænien referenceværdien for underskud på 3 pct. af BNP (figur 2). Den offentlige bruttogæld i pct. af BNP var i 2025 under eller betydeligt under referenceværdien på 60 pct. i alle de betragtede lande undtagen Ungarn. Europa-Kommissionens seneste fremskrivninger viser imidlertid, at gældskvoten i 2026 vil stige til over referenceværdien i både Polen og Rumænien.

Antallet af lande, der er underlagt proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, er steget til tre siden konvergensrapporten fra 2024, idet Ungarn og Polen har sluttet sig til Rumænien – og ingen af disse lande forventes at nedbringe deres underskud til under referenceværdien på 3 pct. af BNP inden udgangen af 2027 ifølge Europa-Kommissionens fremskrivninger. Rumænien er fortsat underlagt proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, som blev indledt i 2020, og for hvilken fristen for at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør er blevet forlænget til 2030. Der blev også indledt procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud for Ungarn og Polen i juli 2024 på grundlag af underskud, der lå over referenceværdien på 3 pct. af BNP i 2023 – henholdsvis 4,7 pct. og 7,3 pct. – hvor fristen for at rette op på underskuddet blev sat til henholdsvis 2026 og 2028.

For så vidt angår valutakurskriteriet deltager ingen af de betragtede landes valutaer i valutakursmekanismen (ERM2), og nogle valutaer har oplevet betydelige udsving i forhold til euroen i de seneste år (figur 3).

For så vidt angår den lange rente lå den gennemsnitlige lange rente som 12-måneders gennemsnit over referenceværdien på 5,1 pct. i tre af de fem betragtede lande (figur 4). Det var Polen (5,4 pct.), Ungarn (6,7 pct.) og Rumænien (6,7 pct.), og deres lange renter lå også over referenceværdien i konvergensrapporten fra 2024. Referenceværdien er baseret på 12-måneders gennemsnittet af den lange rente i de tre medlemslande med den laveste inflation, dvs. Danmark (2,6 pct.), Cypern (3,1 pct.) og Frankrig (3,5 pct.). Den gennemsnitlige rente er følgelig 3,1 pct., og ved at tillægge 2 procentpoint fås referenceværdien 5,1 pct.

Figur 3

Bilaterale valutakurser over for euroen

(indeks: gennemsnit for juni 2024 = 100; daglige observationer; 1. juni 2024 - 17. juni 2026)

Figur 4

Den lange rente

(i pct.; gennemsnit pr. år)

Institutionernes kvalitet er vigtig for konvergensens vedvarende karakter. Stærkere institutioner og styringsformer vil medføre betydelige fordele for økonomien, navnlig i Ungarn og Rumænien. Med undtagelse af Sverige tyder indikatorer offentliggjort af internationale organisationer på, at de betragtede lande stadig kan indhente efterslæbet med hensyn til kvaliteten af deres institutioner og styringsformer.

Med hensyn til den nationale lovgivnings forenelighed med traktaterne og statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, så levede ingen af de fem betragtede lande fuldt op til kravene for indførelse af euroen.

Henvendelser fra medierne kan rettes til Benoit Deeg, tlf.: +49 172 1683704.

Bemærkninger

• Europa-Kommissionens Konvergensrapport
• ECB's Konvergensrapport gennemgår den økonomiske og juridiske konvergens i EU-lande uden for euroområdet med dispensation hvert andet år, eller når et land specifikt anmoder om det. Rapporten indeholder en vurdering af, om der er opnået vedvarende økonomisk konvergens med euroområdet, om den nationale lovgivning er forenelig med EU's retlige rammer, og om de respektive nationale centralbanker opfylder lovkravene. På grund af sin "opt-out"-klausul medtages Danmark kun i vurderingen, hvis landet anmoder om det.
• Skæringsdatoen for statistikken i denne konvergensrapport var 17. juni 2026. Referenceperioden for både kriteriet vedrørende prisstabilitet og den lange rente er juni 2025 til maj 2026. Hvad angår valutakurser, så er referenceperioden 18. juni 2024 til 17. juni 2026. Historiske data vedrørende budgetstillingerne dækker perioden frem til 2025. Prognoserne er baseret på Europa-Kommissionens økonomiske prognose (forår 2026) og de betragtede landes seneste konvergensprogrammer samt andre oplysninger, der er relevante i forbindelse med en fremadrettet undersøgelse af konvergensens vedvarende karakter.