Valutaoperationer

Om

Eurosystemet foretager transaktioner i udenlandsk valuta i henhold til artikel 127 og 219 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Transaktioner i udenlandsk valuta omfatter:

• valutainterventioner
• transaktioner såsom salg af renteindtægter fra valutareserveaktiver og "handelstransaktioner".

Valutainterventioner

Unilaterale eller samordnede

Eksisterer der ingen formel aftale eller generelle retningslinjer, kan Eurosystemet om nødvendigt beslutte at udføre valutainterventioner. Eurosystemet kan enten udføre disse interventioner selv (unilateralt) eller som led i en koordineret intervention sammen med andre centralbanker (samordnet).

Centralt eller decentralt

Interventioner kan enten udføres direkte af ECB (centralt) eller af en national centralbank på ECB's vegne som "synlig agent" (decentralt). Hvorvidt en intervention udføres centralt eller decentralt, er uden betydning for det endelige mål med interventionen.

Interventioner, som vedrører andre EU-valutaer, gennemføres uden at berøre ECB's hovedmål om at fastholde prisstabilitet og udføres af Eurosystemet i tæt samarbejde med den pågældende centralbank uden for euroområdet, især hvad angår finansieringen af interventionen.

Valutakursmekanismen ERM2

Baggrund

Valutainterventioner kan også udføres inden for rammerne af valutakursmekanismen ERM2 (exchange rate mechanism II), der trådte i kraft ved indledningen af tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union. ERM2 er hovedsagelig baseret på to retsakter: Det Europæiske Råds resolution af 16. juni 1997 og aftalen af 1. september 1998, med senere ændringer, mellem ECB og centralbankerne i EU-landene uden for euroområdet.

Konventioner og procedurer for ERM2 (findes kun på engelsk)

Deltagere

Danmark har deltaget i ERM2 siden 4. januar 1999 efter at have deltaget i den oprindelige ERM. Bulgarien tiltrådte 13. juli 2020.

Centralkurser over for euro og obligatoriske interventionskurser i ERM2

Ecofin-Rådets rolle

Valutainterventioner kan også udføres i forbindelse med institutionelle valutakursrelationer mellem euroen og valutaen i lande uden for EU (fx den amerikanske dollar og den japanske yen). I traktatens artikel 219 defineres to mulige alternative institutionelle procedurer i forhold til disse valutaer:

• Ecofin-Rådet kan indgå formelle aftaler om et valutakurssystem for euroen.
• Ecofin-Rådet kan formulere generelle retningslinjer for Eurosystemets valutakurspolitik.

Ingen af de to procedurer er blevet anvendt endnu. Ecofin-Rådet ville i begge tilfælde inddrage ECB, enten i form af en henstilling eller en høring. De to institutionelle procedurer må dog ikke berøre hovedmålet om at fastholde prisstabilitet. ECB's evne til at udføre valutainterventioner begrænses ikke af valutareserverne. ECB kan også finansiere interventioner på anden vis, fx i form af valutaswaps.