Valutaoperationer

Valutainterventioner

Unilaterale eller samordnede

Eksisterer der ingen formel aftale eller generelle retningslinjer, kan Eurosystemet om nødvendigt beslutte enten selv at udføre valutainterventioner (unilateralt) eller som led i en koordineret intervention sammen med andre centralbanker (samordnet).

Centralt eller decentralt

Interventioner kan enten udføres direkte af ECB (centralt) eller af en national centralbank på ECB's vegne som "synlig agent" (decentralt). Hvorvidt en intervention udføres centralt eller decentralt, er uden betydning for det endelige mål med interventionen.

Eurosystemet udfører aldrig interventioner i andre EU-valutaer, som kan berøre ECB's hovedmål om at fastholde prisstabilitet. En intervention udføres i tæt samarbejde med den pågældende centralbank uden for euroområdet, især hvad angår dens finansiering.

Valutakursmekanismen ERM2

Baggrund

Valutainterventioner kan også udføres inden for rammerne af valutakursmekanismen ERM2 (exchange rate mechanism II), der trådte i kraft ved indledningen af tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union. ERM2 er hovedsagelig baseret på to retsakter: Det Europæiske Råds resolution af 16. juni 1997 og aftalen af 1. september 1998, med senere ændringer, mellem ECB og centralbankerne i medlemsstaterne uden for euroområdet.

Pressemeddelelser

Konventioner og procedurer for ERM2

Deltagere

For tiden deltager kun Danmark i ERM2 (siden 4. januar 1999 og efter at have deltaget i den oprindelige ERM). De øvrige lande, der tiltrådte Den Europæiske Union den 1. maj 2004, den 1. januar 2007 og den 1. juli 2013, forventes også at tiltræde ERM2 på et tidspunkt.

Centralkurser over for euro og obligatoriske interventionskurser i ERM2

(med virkning fra 29. maj 2008)

Valuta	EUR 1 =
Dansk krone (DKK)	Øvre kurs	7,62824
	Centralkurs	7,46038
	Nedre kurs	7,29252

Ecofin-Rådets rolle

Valutainterventioner kan også udføres i forbindelse med institutionelle valutakursrelationer mellem euroen og valutaen i lande uden for EU (fx den amerikanske dollar og den japanske yen). I traktatens artikel 219 defineres to mulige alternative institutionelle procedurer i forhold til disse valutaer:

• Ecofin-Rådet kan indgå formelle aftaler om et valutakurssystem for euroen.
• Ecofin-Rådet kan formulere generelle retningslinjer for Eurosystemets valutakurspolitik.

Ingen af disse to procedurer er blevet anvendt endnu. Ecofin-Rådet ville i begge tilfælde inddrage ECB, enten i form af en henstilling eller en høring. De to institutionelle procedurer må dog ikke berøre hovedmålet om at fastholde prisstabilitet. ECB's evne til at udføre valutainterventioner begrænses ikke af valutareserverne. ECB kan også finansiere interventioner på anden vis, fx i form af valutaswaps.