SØGEMULIGHEDER
Home Medier Explainers Forskning & Publikationer Statistik Pengepolitik Euroen Betalinger & Markeder Karriere & Job
Forslag
Sortér efter
  • PRESSEMEDDELELSE
  • 2. april 2020

ECB forlænger gennemgangen af den pengepolitiske strategi til midten af 2021

  • Arrangementer udsættes seks måneder på grund af coronaviruspandemien.
  • Gennemgangen forventes nu afsluttet i midten af 2021.

Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank (ECB) har besluttet at forlænge tidsplanen for gennemgangen af den pengepolitiske strategi. På nuværende tidspunkt retter ECB's besluttende organer og medarbejdere samt de nationale centralbanker i Eurosystemet alle deres bestræbelser mod at tackle de udfordringer, som coronaviruspandemien udgør. Afslutningen af gennemgangen af den pengepolitiske strategi udsættes derfor fra udgangen af 2020 til midten af 2021.

Som følge af de sundhedsmæssige foranstaltninger, der er truffet i Den Europæiske Union, herunder nedlukning af det offentlige rum og forsamlingsforbud i flere lande i euroområdet, er det nu hensigten at afholde de lyttearrangementer, som ECB og de nationale centralbanker i Eurosystemet oprindelig havde planlagt i 1. halvår 2020, i løbet af 2. halvår 2020. Det årlige ECB Forum on Central Banking i Sintra, Portugal, er blevet udsat til 10.-12. november 2020.

ECB opfordrer fortsat borgerne i euroområdet til at indsende skriftlige forslag og kommentarer til ECB's pengepolitiske strategi på de officielle sprog i euroområdet via den særlige onlineportal ECB Listens. Fristen for disse indsendelser er blevet flyttet til udgangen af august 2020.

Henvendelser fra medierne kan rettes til Peter Ehrlich, tlf.: +49 69 1344 8320.

Anm.:

Spørgsmål og svar om gennemgangen af den pengepolitiske strategi