PRESSEMEDDELELSE

ECB's årsregnskab for 2015

18. februar 2016

EMBARGO

Klausuleret til offentliggørelse torsdag den 18. februar 2016, kl. 15.00 centraleuropæisk tid
  • ECB's nettoresultat for 2015: 1.082 mio. euro (989 mio. euro i 2014)
  • Nettorenteindtægter fra Securities Markets Programme: 609 mio. euro (728 mio. euro i 2014)
  • Nettorenteindtægter fra det udvidede opkøbsprogram: 161 mio. euro (2 mio. euro i 2014)
  • Udgifter til tilsynsopgaver dækket af gebyrer: 277 mio. euro (30 mio. euro i 2014)
  • Renteindtægter fra pengesedler: 42 mio. euro (126 mio. euro i 2014)
  • ECB's balance: 257 mia. euro (185 mia. euro i 2014).

Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank (ECB) har godkendt ECB's reviderede årsregnskab for regnskabsåret 2015.

ECB's nettoresultat for 2015 var 1.082 mio. euro (989 mio. euro i 2014). Højere realiserede gevinster fra salget af værdipapirer i 2015 bidrog til denne stigning. Hertil kommer, at ECB i 2014 kun fik dækket udgifter i forbindelse med sine tilsynsopgaver i november og december 2014, mens de i 2015 blev dækket i alle årets måneder.

Styrelsesrådet besluttede at foretage en foreløbig overskudsfordeling på 812 mio. euro til de nationale centralbanker i euroområdet den 29. januar 2016. Styrelsesrådet besluttede på gårsdagens møde at fordele den resterende del af overskuddet, hvilket vil sige 270 mio. euro, til de nationale centralbanker i euroområdet den 19. februar 2016.

ECB's indtægter stammer primært fra afkastet på valutareserveporteføljen og egenporteføljen, renteindtægterne fra ECB's andel på 8 pct. af det samlede seddelomløb og i de senere år fra nettorenteindtægterne fra værdipapirer, som er opkøbt af pengepolitiske grunde.

I 2015 var nettorenteindtægten på 1.475 mio. euro (1.536 mio. euro i 2014). Den omfattede renteindtægter på 42 mio. euro fra ECB's andel af det samlede seddelomløb (126 mio. i 2014) og nettorenteindtægter på 609 mio. euro (728 mio. euro i 2014) fra værdipapirer opkøbt under Securities Market Programme (SMP), hvoraf 224 mio. euro (298 mio. euro i 2014) stammede fra ECB's SMP-beholdninger af græske statsobligationer. Den omfattede også nettorenteindtægter på 120 mio. euro (173 mio. euro i 2014) fra værdipapirer opkøbt under de to første programmer til opkøb af særligt dækkede obligationer og 161 mio. euro fra værdipapirer opkøbt under det udvidede opkøbsprogram (APP) (2 mio. euro i 2014). ECB udbetalte de nationale centralbanker 18 mio. euro (57 mio. euro i 2014) i rente på deres tilgodehavender vedrørende valutareserveaktiver, som de har overført til ECB, mens renteindtægten på valutareserveaktiver udgjorde 283 mio. euro (217 mio. euro i 2014).

Realiserede gevinster på finansielle operationer udgjorde 214 mio. euro (57 mio. euro i 2014).

Nedskrivningerne beløb sig til 64 mio. euro i 2015 (8 mio. euro i 2014). De større nedskrivninger i 2015 skyldtes hovedsagelig det samlede fald i kursværdien på de værdipapirer, som indgår i dollarporteføljen.

ECB's administrationsomkostninger består af personaleomkostninger og alle andre administrative udgifter. Overdragelsen af tilsynsopgaver til ECB har ført til en gradvis stigning i antallet af medarbejdere og derfor også til en stigning i personaleomkostningerne til 441 mio. euro i 2015 (301 mio. euro i 2014).

Øvrige administrative udgifter, herunder afskrivninger på anlægsaktiver, husleje, honorarer og andre varer og tjenester udgjorde 423 mio. euro i 2015 (376 mio. euro i 2014). Stigningen i disse udgifter afspejler primært, at afskrivningen af ECB's hovedsæde blev påbegyndt.

ECB's udgifter i forbindelse med tilsynsopgaverne blev i hele 2015 dækket af gebyrer, som blev indbetalt af enhederne under tilsyn, mens det i 2014 kun var udgifterne i årets to sidste måneder, der blev dækket. Dette medførte en stigning i nettoindtægter/-udgifter fra gebyrer og provisioner. I 2015 beløb de SSM-relaterede gebyrer sig til 277 mio. euro (30 mio. euro i november-december 2014).

ECB's samlede balance steg med 72 mia. euro til 257 mia. euro i 2015 (185 mia. euro i 2014). Stigningen skyldtes hovedsagelig de værdipapirer, som var opkøbt under det udvidede opkøbsprogram, APP, apprecieringen af ECB's beholdninger af valutareserveaktiver og stigningen i seddelomløbet.

Eurosystemets konsoliderede balance [1] udgjorde 2.781 mia. euro ved udgangen af 2015 (2.208 mia. euro ved udgangen af 2014). Stigningen skyldtes primært de fortsatte opkøb af værdipapirer under APP.

Værdipapirbeholdningerne, som Eurosystemet holder af pengepolitiske grunde, steg med 586 mia. euro til 803 mia. euro (217 mia. euro i 2014). Værdipapirer under SMP faldt med 21 mia. euro som følge af indfrielser. Faldet blev mere end udlignet af værdipapiropkøb under APP. Den 31. december 2015 udgjorde APP-beholdningerne 650 mia. euro (31 mia. euro 2014).

Henvendelser fra medierne kan rettes til Stefan Ruhkamp, tlf.: +49 69 1344 5057

Noter

  1. ECB's og Eurosystemets regnskabspraksis: I henhold til artikel 26.4 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (ESCB-statutten) har Styrelsesrådet udarbejdet en fælles regnskabspraksis for Eurosystemet, herunder ECB, som er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. [2] Selv om den fælles regnskabspraksis generelt er baseret på internationalt anerkendt regnskabspraksis, blev der ved udarbejdelsen taget særligt hensyn til de unikke forhold, der gælder for centralbankerne i Eurosystemet. Der lægges særlig vægt på princippet om forsigtighed, da de fleste centralbanker i Eurosystemet er meget følsomme over for valutakursudviklingen. Forsigtighedsprincippet vedrører især forskelle i behandlingen af urealiserede gevinster og urealiserede tab i forbindelse med resultatføringen og forbuddet mod at modregne et urealiseret tab på et aktiv i en urealiseret gevinst på et andet. Urealiserede gevinster overføres direkte til revalueringskonti. Urealiserede tab, der overstiger det relaterede indestående på revalueringskontiene, behandles som omkostninger ultimo året. Tab ved værdiforringelse medtages i resultatopgørelsen i deres helhed. Alle nationale centralbanker i euroområdet har pligt til at følge denne praksis, når de som en del af Eurosystemet indberetter operationer, som indgår i Eurosystemets ugentlige konsoliderede balance og den årlige konsoliderede balance. De anvender desuden frivilligt stort set samme praksis som ECB, når de udarbejder deres årsregnskab.
  2. Værdipapirer, der aktuelt holdes af pengepolitiske grunde, medtages til amortiseret kostpris (med forbehold for værdiforringelse). I 2015 blev aktivopkøbene under det tredje program til opkøb af dækkede obligationer (CBPP3) og programmet til opkøb af asset-backed securities (ABSPP) udvidet til at omfatte et program til opkøb af værdipapirer udstedt af den offentlige sektor (PSPP). CBPP3, ABSPP og PSPP udgør tilsammen det udvidede opkøbsprogram (APP). De nationale centralbankers og ECB's kombinerede månedlige APP-opkøb er i gennemsnit på 60 mia. euro, og det er hensigten, at de skal fortsætte indtil udgangen af marts 2017, og under alle omstændigheder indtil Styrelsesrådet ser en vedvarende ændring i inflationsudviklingen, som er i overensstemmelse med dets mål om at opnå en inflation under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt.
  3. Omsættelige værdipapirer, som ikke holdes af pengepolitiske grunde, revalueres til markedspris.
  4. Guld og alle andre balanceførte og ikkebalanceførte aktiver og passiver i fremmed valuta omregnes til euro til den på balancedagen gældende valutakurs.
  5. Forrentning af valutareserveaktiver overført til ECB: Når de nationale centralbanker kommer med i Eurosystemet og overfører valutareserveaktiver til ECB, erhverver de et forrentet tilgodehavende hos ECB svarende til værdien af det overførte beløb. Styrelsesrådet har besluttet, at disse tilgodehavender denomineres i euro, og at deres forrentning udregnes dagligt på grundlag af den senest foreliggende marginale rente ved Eurosystemets auktioner i primære markedsoperationer, korrigeret så der tages højde for nulafkastet på guldkomponenten.
  6. Fordeling af overskud/dækning af tab: I henhold til artikel 33 i ESCB-statutten kan op til 20 pct. af et års nettooverskud overføres til den almindelige reservefond inden for en grænse på 100 pct. af ECB's kapital. Det resterende nettooverskud fordeles til de nationale centralbanker i euroområdet i forhold til deres andel af den indskudte kapital.
  7. Hvis ECB lider et tab, kan dette udlignes af a) ECB's generelle risikohensættelse og den almindelige reservefond og b), efter at Styrelsesrådet har truffet beslutning herom, af de monetære indtægter i det pågældende regnskabsår. Endelig kan et eventuelt resterende nettotab registreres på balancen som tab, der fremføres til året efter og udlignes af eventuelle nettoindtægter, som opstår i det/de efterfølgende år.
  8. Eurosystemets SMP-beholdninger: Tabellen nedenfor viser en fordeling pr. udstedelsesland af de udestående beløb i Eurosystemets SMP-beholdning pr. 31. december 2015.

Eurosystemets SMP-beholdninger pr. 31. december 2015

Udstedelses-land

Nominelt beløb

(mia. euro)

Indre værdi

(mia. euro)

Gennemsnitlig

restløbetid

(år)

Irland

9,7 9,4 3,3

Grækenland

14,6 13,4 3,5

Spanien

26,4 26,2 3,1

Italien

63,5 61,8 3,4

Portugal

12,4 12,1 2,8

I alt**

126,7 123,0 3,3

* SMP-beholdninger værdiansættes til amortiseret kostpris.

** På grund af afrunding stemmer totalerne ikke nødvendigvis overens.



[1]Eurosystemets konsoliderede balance er udarbejdet på grundlag af foreløbige ureviderede data. Alle de nationale centralbankers årsregnskaber vil være afsluttede ved udgangen af maj 2016, og Eurosystemets endelige konsoliderede årlige balance vil blive offentliggjort derefter.

[2]Afgørelse ECB/2010/21 af 11. november 2010, EUT L 35, 9.2.2011, s. 1, med senere ændringer, indeholder en nærmere gennemgang af ECB's regnskabspraksis.

Medie- og pressehenvendelser