Andre besøg
Rundvisning i ECB's hovedbygning
Kan jeg komme på en rundvisning i ECB's hovedbygning?
Alle rundvisninger er aflyst i øjeblikket. På vores guidede rundvisninger vil vi gerne vise forskellige dele af ECB's hovedbygning og give et indtryk af bygningens historie og arkitektur og en fornemmelse af, hvordan det er at arbejde i ECB. På rundvisningen gør vi flere ophold, bl.a. i den historiske Grossmarkthalle, ECB's besøgscenter, højhuset, konferenceområdet og ECB's pressecenter.
Virtuel rundvisning i ECB's besøgscenter
Kan jeg tage på en rundvisning i ECB's besøgscenter med Google Street View?
Ja. Tag på en virtuel rundvisning (https://goo.gl/maps/gfQT5j6yw2M2) i vores besøgscenter, uanset hvor du befinder dig. Har du et VR-headset, får du oplevelsen af selv at være der!
Hvordan får jeg adgang til den virtuelle rundvisning med et VR-headset?
Installer Google Street View-appen på din mobiltelefon (iOS, Android). Søg efter Den Europæiske Centralbank, og tryk på et af de officielle ECB-fotos, der viser bygningen set indefra. Start derefter VR-funktionen ved at trykke på symbolet i øverste højre hjørne, som viser et VR-headset. Sæt din mobiltelefon i VR-enheden, og nyd turen!
ECB's kunstsamling
Hvad er ECB's kunstsamling?
Vores samling af moderne kunst består af flere hundrede malerier, tegninger, fotografier, skulpturer og kunstgenstande, der befinder sig rundt omkring i vores bygninger. Du kan downloade den gratis app ECB Art App (iOS, Android) på din smartphone eller tablet. Med appen kan du besøge samlingen, mens du sidder derhjemme.
Hvordan kan jeg besøge ECB's kunstsamling?
Kontakt Kulturothek, hvis du vil booke en guidet rundvisning i ECB's kunstsamling.
Mindesmærke ved Frankfurt Grossmarkthalle
Hvad er mindesmærket ved Frankfurt Grossmarkthalle?
Mindesmærket ved Frankfurt Grossmarkthalle er en del af det jødiske museum i Frankfurt og er beliggende i ECB's hovedbygning. I et mørkt kapitel i vores hovedbygnings historie blev kælderen under Grossmarkthalle under 2. verdenskrig brugt som samlingssted for næsten 10.000 jøder, der blev deporteret herfra med tog til koncentrations- og udryddelseslejre. Mindesmærket ved Frankfurt Grossmarkthalle skal minde os om denne forbrydelse og stedets historiske betydning.
Hvordan kan jeg besøge mindesmærket?
Man kan besøge mindesmærket ved at booke en rundvisning med det jødiske museum i Frankfurt.
Elsaesser-udstillingen
Hvad er Elsaesser-udstillingen?
Grossmarkthalle blev tegnet af arkitekten Martin Elsaesser og opført mellem 1926 og 1928. Elsaesser-udstillingen, der befinder sig i Grossmarkthalle, er en hyldest til hans arbejde og bygningens rige historie. Oprindelig dannede bygningen ramme for et engrosmarked og var dengang et af Frankfurts største bygningskomplekser. Desuden var det den armerede betonbygning i verden, der havde det største frie spænd.
Hvordan kan jeg besøge Elsaesser-udstillingen?
Man kan besøge Elsaesser-udstillingen ved at booke en rundvisning, som arrangeres af Martin-Elsaesser-Stiftung. Mere information om Elsaesser-udstillingen findes på webstedet Grossmarkthalle Frankfurt.