PRESSEKONFERENCE

Mario Draghi, formand for ECB,
Vítor Constâncio, næstformand for ECB,
Frankfurt am Main, 26. oktober 2017

INDLEDENDE BEMÆRKNINGER

Mine damer og herrer, det er mig en stor glæde, sammen med næstformanden, at kunne byde jer velkommen til denne pressekonference. Vi vil nu orientere om resultatet af dagens møde i Styrelsesrådet, som også havde deltagelse af næstformand i Kommissionen, Valdis Dombrovskis.

På baggrund af vores regelmæssige økonomiske og monetære analyser foretog vi i dag en grundig vurdering af inflationsudsigterne, risici i tilknytning hertil samt vores pengepolitik. Som resultat heraf traf Styrelsesrådet følgende beslutninger som led i bestræbelserne på at opfylde målsætningen om prisstabilitet.

For det første blev ECB's officielle renter fastholdt, og vi venter fortsat, at de forbliver på det nuværende niveau i en længere periode, hvilket vil sige et godt stykke ud over tidshorisonten for vores nettoopkøb.

For det andet, og for så vidt angår de ekstraordinære pengepolitiske foranstaltninger, vil vi fortsætte opkøbene inden for opkøbsprogrammet APP på det nuværende månedlige niveau på 60 mia. euro indtil udgangen af december 2017. Fra januar 2018 er det vores hensigt, at nettoopkøbene fortsætter på et månedligt niveau på 30 mia. euro indtil udgangen af september 2018 – eller om nødvendigt endnu længere – og under alle omstændigheder indtil Styrelsesrådet ser en vedvarende ændring i inflationsudviklingen, som er i overensstemmelse med dets inflationsmål. Hvis udsigterne bliver mindre gunstige, eller hvis de finansielle forhold ikke længere stemmer overens med yderligere fremskridt mod en vedvarende tilpasning af inflationsudviklingen, er vi klar til at udvide opkøbsprogrammets omfang og/eller varighed.

For det tredje vil Eurosystemet geninvestere afdragene på hovedstolen fra værdipapirer opkøbt inden for APP, efterhånden som de forfalder, i en længere periode, efter at det ophører med nettoopkøbene af aktiver, og i hvert fald så længe det er nødvendigt. Dette vil bidrage både til gunstige likviditetsforhold og til en passende pengepolitisk stilling.

Og for det fjerde besluttede vi også fortsat at udføre primære markedsoperationer og 3-måneders langfristede markedsoperationer som auktioner til fast rente med fuld tildeling, så længe det er nødvendigt og i hvert fald indtil udgangen af den sidste reservekravsperiode i 2019.

Dagens pengepolitiske beslutninger blev truffet for at fastholde de meget gunstige finansieringsforhold, som stadig er nødvendige for en vedvarende tilbagevenden til et inflationsniveau under, men tæt på 2 pct. Justeringen af vores aktivopkøb afspejler en voksende tillid til, at inflationen gradvist tilnærmer sig vores mål for inflationen som følge af en stadig mere robust og bredt funderet økonomisk vækst, en stigning i målene for den underliggende inflation og det fortsatte effektive gennemslag af vores pengepolitiske foranstaltninger i finansieringsforholdene i realøkonomien. Samtidig er det indenlandske prispres fortsat moderat overordnet set, og de økonomiske udsigter og inflationsudviklingen afhænger stadig af støtten fra pengepolitikken. En høj grad af pengepolitisk stimulus er derfor fortsat nødvendig, for at et underliggende inflationspres kan fortsætte med at opbygges og understøtte den samlede inflation på mellemlangt sigt. Denne fortsatte pengepolitiske støtte tilvejebringes af de yderligere nettoopkøb, de betydelige beholdninger af erhvervede aktiver og de kommende geninvesteringer samt vores forward guidance om renterne.

Lad mig nu nærmere forklare vores vurdering og i den forbindelse begynde med den økonomiske analyse. Den økonomiske vækst i euroområdet er stadig solid og bredt funderet. Realt BNP i euroområdet steg med 0,7 pct. kvartal-til-kvartal i 2. kvartal 2017 efter en vækst på 0,6 pct. i 1. kvartal. De seneste data og konjunkturbarometre peger i retning af et usvækket vækstmomentum i 2. halvår 2017. Vores pengepolitiske foranstaltninger har fremmet nedgearingen og fortsætter med at understøtte den indenlandske efterspørgsel. Det private forbrug understøttes af en stigende beskæftigelse, som også styrkes af tidligere arbejdsmarkedsreformer og af stigningen i husholdningernes formue. Opsvinget i erhvervsinvesteringerne understøttes fortsat af meget gunstige finansieringsforhold og forbedringer af virksomhedernes rentabilitet. Investeringer i byggeriet er også blevet styrket. Desuden understøtter den bredt funderede genopretning på verdensplan euroområdets eksport.

Risiciene i tilknytning til vækstudsigterne for euroområdet er stadig stort set afbalancerede. På den ene side kan den kraftige konjunkturudvikling, som fremgår af den seneste udvikling i tillidsindikatorerne, føre til yderligere overraskende positive væksttal. På den anden side er der fortsat nedadrettede risici, primært i tilknytning til globale faktorer og udviklingen på valutamarkederne.

Den årlige HICP-inflation i euroområdet var uændret på 1,5 pct. i september. På grundlag af de nuværende futurespriser på olie vil der sandsynligvis blive et midlertidigt fald i den samlede inflation mod slutningen af året, som primært skyldes basiseffekter i energipriserne. Samtidig er mål for den underliggende inflation steget moderat siden af begyndelsen af 2017, men viser endnu ingen overbevisende tegn på en vedvarende opadrettet tendens. Lønvæksten er steget noget, men det indenlandske omkostningspres er stadig afdæmpet overordnet set. Den underliggende inflation i euroområdet ventes at fortsætte den gradvise stigning på mellemlangt sigt, understøttet af vores pengepolitiske foranstaltninger, den fortsatte økonomiske vækst, den gradvise absorbering af uudnyttet kapacitet i forbindelse hermed og en stigende lønvækst.

For så vidt angår den monetære analyse, er væksten i det brede pengemængdemål (M3) stadig robust. Den årlige vækstrate steg således til 5,1 pct. i september 2017 (5,0 pct. i august). Som i de foregående måneder blev den årlige vækst i M3 hovedsagelig understøttet af pengemængdemålets mest likvide komponenter med en årlig vækst i det snævre pengemængdemål (M1) på 9,7 pct. i september 2017 (9,5 pct. i august).

Opsvinget i udlån til den private sektor, som er blevet observeret siden begyndelsen af 2014, fortsætter. Den årlige vækst i udlån til ikke-finansielle selskaber steg til 2,5 pct. i september 2017 (2,4 pct. i august), mens den årlige vækst i udlån til husholdningerne forblev stabil på 2,7 pct. Undersøgelsen af bankernes udlån i euroområdet i 3. kvartal 2017 viser, at nettoefterspørgslen efter lån er fortsat med at stige for alle udlånskategorier. Kreditstandarderne for lån til husholdninger er blevet yderligere lempet, mens de forblev stort set uændrede for lån til virksomheder. Bankernes generelle udlånsvilkår for nye lån er blevet stadig lempeligere for alle udlånskategorier.

Gennemslaget af de pengepolitiske foranstaltninger, som er gennemført siden juni 2014, understøtter fortsat i betydelig grad lånebetingelserne for virksomheder og husholdninger, adgangen til finansiering, især for små og mellemstore virksomheder, og kreditstrømme i hele euroområdet.

Sammenfattende bekræftede et krydstjek mellem resultatet af den økonomiske analyse og signalerne fra den monetære analyse, at det er nødvendigt at justere de pengepolitiske instrumenter for at fastholde den lempelige pengepolitik, der kræves for at sikre en varig tilbagevenden til en inflationsudvikling, der nærmer sig et niveau under, men tæt på 2 pct.

For at få det fulde udbytte af vores pengepolitiske foranstaltninger er det nødvendigt, at andre politiske områder yder et målrettet bidrag til at styrke vækstpotentialet på langt sigt og reducere sårbarheder. Gennemførelsen af strukturelle reformer i alle lande i euroområdet skal intensiveres betydeligt for at øge modstandskraften, nedbringe den strukturelle arbejdsløshed og øge produktiviteten og vækstpotentialet i euroområdet. Hvad angår finanspolitikken, ville alle lande med fordel kunne øge deres bestræbelser på at opnå en mere vækstfremmende sammensætning af de offentlige finanser. En fuldstændig og konsekvent gennemførelse af stabilitets- og vækstpagten og proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer over tid og på tværs af lande er stadig afgørende for at øge modstandskraften i euroområdets økonomi. En styrkelse af Den Økonomiske og Monetære Union prioriteres fortsat. Styrelsesrådet hilser de igangværende drøftelser af en yderligere forbedring af den institutionelle opbygning af Den Økonomiske og Monetære Union velkommen.

De er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.

Medie- og pressehenvendelser