Svindel – misbrug af ECB's navn og logo

De mest almindelige svindelnumre begås ved, at svindlerne:

• misbruger ECB's navn og logo
• giver sig ud for at være medlemmer af ECB's direktion eller ECB-medarbejdere
• opretter falske profiler på de sociale medier for Direktionens medlemmer eller ECB for at tilbyde investeringer 
• fortæller borgere, at ECB opkræver gebyrer for grænseoverskridende overførsler
• påstår, at ECB er en forretningsbank, der tilbyder netbanktjenester
• kontakter dig og siger, at de arbejder for ECB, og at de har penge, der tilhører dig
• beder borgere foretage en betaling på et websted via en falsk ECB-netbank eller en falsk ECB-kundeservice
• beder borgere foretage en betaling, fordi ECB blokerer en pengeoverførsel
• anmoder om betaling, fordi ECB tager imod indskud eller betalinger for køb/indløsning af bitcoin eller andre kryptoaktiver, eller fordi ECB indsamler penge til ofre for svindel
• opfordrer borgere til at optage lån i ECB på meget fordelagtige vilkår
• kontakter borgere fra et nummer, der ligner et ECB-telefonnummer (dvs. +49 69 1344...), eller en e-mailadresse, tilsyneladende uden grund eller uden forudgående dialog
• foregiver at arbejde for virksomheder, der handler på vegne af ECB, fx for at inddrive penge, der tidligere er mistet som følge af svindel

I alle ovenstående eksempler er der tale om svindel.

Beskeder fra svindlere ser ofte ud som om, de kommer fra ECB, men de indeholder typisk fejl. Her er nogle gode råd, du kan bruge til at genkende svindel:

• Kontrollér afsenderen af e-mailen: En e-mail fra ECB kommer altid fra en e-mailadresse, der slutter på @ecb.europa.eu eller @ecb.int. Stol aldrig på en videresendt e-mail. Vær opmærksom på, at e-mailadresser kan forfalskes, så de ser ud som om, de kommer fra ECB ("spoofing").
• Kontrollér linkene i e-mailen ved at holde markøren over dem (men uden at klikke på dem). Nu vises hele teksten i linket. Nogle e-mailprogrammer viser hele teksten nederst på skærmen. Hvis linket ikke indeholder "ecb.europa.eu", er e-mailen sandsynligvis falsk.
• Kontrollér teksten i e-mails eller på websteder for usædvanlige formuleringer, stavefejl og typografiske fejl.
• Kontrollér det nummer, der ringes uopfordret fra: Hvis det ligner et ECB-telefonnummer (+49 69 1344...), kan du være offer for "spoofing" i form af et falsk telefonnummer. Det vil sige, at den person, der ringer, bevidst forfalsker de viste oplysninger for at skjule det nummer, der ringes fra.
• I falske videoer er stemmen muligvis ikke synkroniseret helt med talerens læber, og der kan være fejl i billedet, også selvom der er anvendt kunstig intelligens.
• Generelt bør du være mistroisk over for uventede e-mails eller opkald samt websteder, videoer eller andre henvendelser, hvor du bliver bedt om straks at foretage en handling (fx at overføre penge hurtigst muligt), eller hvor indholdet virker for godt til at være sandt.

Overfør aldrig penge uden at vide, hvem der modtager dem, og opgiv aldrig oplysninger som fx din bankkonto, dit personnummer eller andre personlige oplysninger.

ECB kan ikke holdes ansvarlig, hvis ECB's navn, logo og/eller adresse og/eller telefonnumre misbruges med det formål at begå svindel mod borgere. Anmeld svindel til politiet, eller søg rådgivning hos de relevante kompetente nationale myndigheder.