SØGEMULIGHEDER
Home Medier Explainers Forskning & Publikationer Statistik Pengepolitik Euroen Betalinger & Markeder Karriere & Job
Forslag
Sortér efter
  • INDLEDENDE BEMÆRKNINGER

PRESSEKONFERENCE

Christine Lagarde, formand for ECB,
Luis de Guindos, næstformand

Frankfurt am Main, 10. december 2020

Mine damer og herrer, det er mig en stor glæde, sammen med næstformanden, at kunne byde jer velkommen til denne pressekonference. Vi vil nu orientere om resultatet af dagens møde i Styrelsesrådet, som også havde deltagelse af ledende næstformand i Kommissionen, Valdis Dombrovskis.

Selvom opsvinget i den økonomiske aktivitet i 3. kvartal var kraftigere end forventet, og udsigterne til udrulningen af vacciner er opmuntrende, udgør pandemien fortsat en alvorlig risiko for folkesundheden og økonomien i euroområdet og på verdensplan. Den genopblussen, der er sket i antallet af covid-19-tilfælde, og de dertil knyttede inddæmningsforanstaltninger begrænser den økonomiske aktivitet i euroområdet betydeligt. Den forventes således at være faldet i 4. kvartal 2020. Selvom det fortsat går godt for aktiviteten i fremstillingssektoren, er aktiviteten i servicesektoren blevet alvorligt begrænset af de stigende smitterater og de nye restriktioner på den sociale aktivitet og mobiliteten. Inflationen er fortsat meget lav i sammenhæng med en svag efterspørgsel og en betydelig ledig kapacitet på arbejds- og produktmarkederne. Samlet set tyder de seneste tal og vores fremskrivninger, som staben har udarbejdet, på, at pandemien får en mere udtalt kortsigtet effekt på økonomien og på en mere langvarig svaghed i inflationen end tidligere forventet.

Som følge af de økonomiske virkninger af pandemiens genopblussen besluttede Styrelsesrådet i dag at rekalibrere sine pengepolitiske instrumenter som følger:

For det første besluttede Styrelsesrådet at fastholde ECB's officielle renter. Vi forventer, at de forbliver på deres nuværende eller et lavere niveau, indtil vi har konstateret en robust bevægelse af inflationsudsigterne mod et niveau, der er tilstrækkelig tæt på, men under 2 pct. inden for vores fremskrivningsperiode, og en sådan konvergens er blevet konsekvent afspejlet i den underliggende inflationsudvikling.

For det andet besluttede vi at udvide rammen for opkøbsprogrammet på foranledning af den pandemiske nødsituation (PEPP) med 500 mia. euro til i alt 1.850 mia. euro. Vi forlængede også tidshorisonten for nettoopkøbene under PEPP i hvert fald til udgangen af marts 2022. Vi vil under alle omstændigheder foretage nettoopkøb, indtil Styrelsesrådet vurderer, at den kritiske fase af coronakrisen er ovre.

Vi foretager vores opkøb under PEPP for at fastholde gunstige finansieringsforhold i hele perioden. Vi opkøber fleksibelt og på markedsvilkår og med henblik på at forhindre en stramning af finansieringsforholdene, som ikke bidrager til at modvirke pandemiens negative effekt på den ventede inflationsudvikling. Hertil kommer, at fleksibiliteten i opkøbene over tid, på tværs af aktivklasser og landene imellem fortsat vil understøtte den gnidningsløse transmission af pengepolitikken. Hvis det er muligt at fastholde gunstige finansieringsforhold med strømme af aktivopkøb, der ikke sprænger rammen i løbet af tidshorisonten for nettoopkøb inden for PEPP, er det ikke nødvendigt at bruge rammen fuldt ud. Tilsvarende vil det være muligt at rekalibrere rammen, hvis det er nødvendigt for at fastholde gunstige finansieringsforhold for at bidrage til at modvirke det negative stød, som pandemien har givet inflationsudviklingen.

Forlængelsen af vores PEPP-opkøbsprogram, således at opkøbene foretages over en længere tidshorisont, afspejler pandemiens langvarige indvirkning på økonomien og inflationen. Den giver anledning til en stadig tilstedeværelse på markedet og en mere vedvarende støtte fra vores pengepolitiske stimulus. Fastholdes de gunstige finansieringsforhold, så længe pandemien varer, vil det bidrage til at reducere usikkerheden og styrke tilliden – og dermed påvirke forbruget og erhvervsinvesteringerne positivt og i sidste instans understøtte den økonomiske genopretning og bidrage til at udligne pandemiens nedadrettede effekt på den ventede inflationsudvikling.

Vi besluttede også at forlænge geninvesteringen af afdragene på hovedstolen fra værdipapirer opkøbt under PEPP, efterhånden som de forfalder, i hvert fald indtil udgangen af 2023. Den fremtidige udfasning af PEPP-porteføljen vil under alle omstændigheder blive styret, så den ikke indvirker på den passende pengepolitiske linje.

For det tredje besluttede Styrelsesrådet yderligere at rekalibrere vilkårene for den tredje række af målrettede langfristede markedsoperationer (TLTRO-III). Det blev nærmere bestemt besluttet at forlænge den periode, hvor der gælder betydeligt mere favorable vilkår, med tolv måneder, til juni 2022. Vi vil også gennemføre tre yderligere operationer mellem juni og december 2021. Vi besluttede endvidere at forhøje det samlede beløb, som modparter kan låne i TLTRO-III-operationer fra 50 pct. til 55 pct. af deres beholdninger af godkendte lån. For at give bankerne et incitament til at bibeholde det nuværende udlånsniveau gives kun adgang til de rekalibrerede TLTRO-lånevilkår for banker, der lever op til et nyt mål for deres udlånsvirksomhed. Forlængelsen af den pandemirelaterede lavrenteperiode under TLTRO-III, gennemførelsen af flere operationer og det højere beløb, som potentielt kan lånes, vil bevare de meget attraktive finansieringsforhold for bankerne. Dette vil bidrage til at sikre, at de fortsat kan tilbyde gunstige udlånsbetingelser og har rigelig likviditet til at yde lån til husholdninger og virksomheder.

For det fjerde besluttede vi at forlænge de foranstaltninger til at lempe kriterierne for sikkerhedsstillelse, som Styrelsesrådet vedtog 7. og 22. april 2020, til juni 2022. Forlængelsen af disse foranstaltninger vil fortsat sikre, at bankerne fuldt ud kan benytte sig af Eurosystemets likviditetsoperationer, herunder især de rekalibrerede TLTRO'er. Styrelsesrådet vil tage foranstaltningerne til at lempe kriterierne for sikkerhedsstillelse op til fornyet vurdering inden juni 2022 og således sikre, at Eurosystemets modparters deltagelse i TLTRO-III-operationer ikke påvirkes negativt.

For det femte besluttede Styrelsesrådet også at tilbyde yderligere fire Pandemic Emergency Longer-Term Refinancing Operations, PELTRO'er, i 2021, hvilket fortsat vil yde en effektiv bagstopper for likviditeten.

For det sjette vil nettoopkøbene under opkøbsprogrammet (APP) fortsætte på et månedligt niveau på 20 mia. euro. Vi forventer stadig, at de månedlige nettoopkøb under APP fortsætter, så længe det er nødvendigt for at styrke den lempende effekt af de pengepolitiske renter, og at de ophører, kort før vi begynder at forhøje ECB's officielle renter.

Det er også vores hensigt fortsat fuldt ud at geninvestere afdragene på hovedstolen fra værdipapirer opkøbt inden for APP, efterhånden som de forfalder, i en længere periode efter den dato, hvor vi begynder at forhøje ECB's officielle renter, og i hvert fald så længe det er nødvendigt for at fastholde gunstige likviditetsforhold og en meget lempelig pengepolitik.

For det syvende forlænges repofaciliteten for centralbanker i Eurosystemet og alle midlertidige swap- og repoaftaler med centralbanker uden for euroområdet indtil marts 2022.

Endelig har vi besluttet at fortsætte med at gennemføre vores regelmæssige markedsoperationer som auktioner til fast rente med fuld tildeling på de gældende vilkår, så længe det er nødvendigt.

Særskilte pressemeddelelser med yderligere information om de foranstaltninger, som Styrelsesrådet har truffet, bliver offentliggjort i eftermiddag kl.15.30 CET.

De pengepolitiske foranstaltninger, som er truffet i dag, vil bidrage til at fastholde gunstige finansieringsforhold, så længe pandemien varer, og derved støtte strømmen af kreditgivning til alle sektorer i økonomien, understøtte den økonomiske aktivitet og sikre prisstabilitet på mellemlangt sigt. Samtidig er der fortsat stor usikkerhed, også om udviklingen af pandemien og tidsplanen for udrulningen af vacciner. Vi vil også fortsat overvåge udviklingen i valutakursen og dens mulige konsekvenser for inflationsudsigterne på mellemlangt sigt. Vi er derfor fortsat rede til, alt efter omstændighederne, at justere alle vores instrumenter, således at der opnås en vedvarende udvikling i inflationen i retning af inflationsmålet i overensstemmelse med vores forpligtelse til symmetri.

Lad mig nu nærmere forklare vores vurdering og i den forbindelse begynde med den økonomiske analyse. Efter et brat fald i 1. halvår 2020 sås et kraftigt opsving i realt BNP i euroområdet, der steg med 12,5 pct. kvartal-til-kvartal i 3. kvartal, selvom det fortsat lå et godt stykke under niveauet før pandemien. Pandemiens anden bølge og skærpelsen af inddæmningsforanstaltningerne siden midten af oktober, som den har medført, forventes at føre til en ny betydelig nedgang i aktiviteten i 4. kvartal, om end i langt mindre omfang end i årets 2. kvartal.

Den økonomiske udvikling er stadig uensartet på tværs af sektorer, idet servicesektoren er mere negativt påvirket af de nye restriktioner for den sociale aktivitet og mobiliteten end aktiviteten i industrisektoren. Trods finanspolitiske foranstaltninger, der understøtter husholdninger og virksomheder, er forbrugerne stadig forsigtige i lyset af pandemien og dens konsekvenser for beskæftigelsen og indtjeningen. Endvidere påvirkes erhvervsinvesteringerne negativt af svagere balancer og usikkerhed om de økonomiske udsigter.

Fremadrettet giver nyhederne om kommende udrulninger af vacciner anledning til større tillid ud fra antagelsen om en gradvis løsning på sundhedskrisen. Der vil dog gå noget tid, inden der er opnået en bred immunitet, og det kan indtil da ikke udelukkes, at smitten vil blusse op igen og medføre udfordringer for folkesundheden og de økonomiske udsigter. På mellemlangt sigt bør genopretningen af økonomien i euroområdet blive understøttet af gunstige finansieringsforhold, en ekspansiv finanspolitik og en stigning i efterspørgslen, efterhånden som inddæmningsforanstaltningerne ophæves, og usikkerheden aftager.

Denne vurdering stemmer i store træk overens med basisscenariet i Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet fra december 2020. Her ventes en årlig vækst i realt BNP på -7,3 pct. i 2020, 3,9 pct. i 2021, 4,2 pct. i 2022 og 2,1 pct. i 2023. Sammenlignet med ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger fra september 2020 er udsigterne for den økonomiske aktivitet blev nedjusteret på kort sigt, men antages generelt set, på mellemlangt sigt, at vende tilbage til det niveau, som var forventet i basisscenariet fra september.

Samlet set er de risici, der knytter sig til vækstudsigterne for euroområdet, fortsat nedadrettede, idet de dog er blevet mindre udtalte. Selvom nyhederne om udsigterne til udrulning af vacciner i den nærmeste fremtid er opmuntrende, er der fortsat nedadrettede risici, der vedrører pandemiens konsekvenser for de økonomiske og finansielle forhold.

Ifølge Eurostats foreløbige skøn var den årlige inflation i euroområdet uændret på -0,3 pct. i november. Baseret på udviklingen i oliepriserne – og idet den midlertidige momsnedsættelse i Tyskland tages i betragtning – vil den samlede inflation sandsynligvis forblive negativ indtil begyndelsen af 2021. Derefter forventes den at stige, når den midlertidige momsnedsættelse i Tyskland ophører, og på grund af opadrettede basiseffekter i energiprisinflationen. Samtidig forventes det underliggende prispres at forblive afdæmpet som følge af en svag efterspørgsel, især i turismesektoren og rejserelaterede sektorer, et lavt lønpres samt apprecieringen af eurokursen. Når virkningen af pandemien svinder, vil en genopretning af efterspørgslen, understøttet af lempelige finans- og pengepolitikker, lægge et opadrettet pres på inflationen på mellemlangt sigt. Markedsbaserede indikatorer og undersøgelsesbaserede mål for inflationsforventningerne på langt sigt befinder sig stadig på et lavt niveau.

Denne vurdering stemmer i store træk overens med basisscenariet i Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet fra december 2020. Her ventes en årlig inflation på 0,2 pct. i 2020, 1,0 pct. i 2021, 1,1 pct. i 2022 og 1,4 pct. i 2023. Sammenlignet med ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger fra september 2020 er inflationsudsigten blevet nedjusteret i 2020 og 2022.

For så vidt angår den monetære analyse, var den årlige vækst i den brede pengemængde (M3) stort set uændret i oktober 2020 (10,5 pct.). Den kraftige pengemængdevækst er blevet understøttet af Eurosystemets igangværende opkøb af aktiver, som er blevet den største kilde til pengeskabelse. På baggrund af en stadig udpræget præference for likviditet i den pengeholdende sektor og lave alternativomkostninger ved at holde de mest likvide former for penge kommer det største bidrag til væksten i den brede pengemængde fortsat fra det snævre pengemængdemål (M1).

Væksten i udlånet til den private sektor er stagneret, selvom den stadig er højere end før covid-19-pandemien. Efter at være steget kraftigt i pandemiens første måneder var den årlige vækst i udlån til ikke-finansielle selskaber 6,8 pct. i oktober mod 7,1 pct. i september. Denne nedgang i væksten skal ses i sammenhæng med mindskede behov for likviditetsstøtte i nødsituationer, lave investeringer og strammere kreditvilkår for lån til virksomheder. Dette fremgår af vores undersøgelse af bankernes udlån i euroområdet for 3. kvartal 2020. Den årlige vækst i udlån til husholdninger var 3,1 pct. i oktober, hvilket var uændret i forhold til september.

Sammen med de foranstaltninger, der er vedtaget af nationale regeringer og EU-institutioner, vil vores pengepolitiske foranstaltninger generelt fortsat være en afgørende understøttende faktor for bankernes udlånsvilkår og adgangen til finansiering, navnlig for dem, der er hårdest ramt af konsekvenserne af pandemien.

Sammenfattende bekræftede et krydstjek mellem resultatet af den økonomiske analyse og signalerne fra den monetære analyse, at der er behov for en meget lempelig pengepolitik for at understøtte den økonomiske aktivitet og sikre en solid konvergens i inflationen i retning af et niveau, der ligger under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt.

For så vidt angår finanspolitikken, er en ambitiøs og koordineret finanspolitik fortsat altafgørende i lyset af den bratte nedgang i euroområdets økonomi. De finanspolitiske foranstaltninger, der træffes som reaktion på den pandemiske nødsituation, bør så vidt muligt være målrettede og midlertidige. Samtidig er det nødvendigt med fortsat støtte fra nationale finanspolitikker som følge af den svage efterspørgsel fra virksomheder og husholdninger og den øgede risiko for en forsinkelse af genopretningen på baggrund af nye nedlukninger under pandemiens anden bølge. De tre sikkerhedsnet, som Det Europæiske Råd har tilsluttet sig, for arbejdstagere, virksomheder og stater, yder vigtig finansiel støtte i denne sammenhæng.

Styrelsesrådet anerkender den centrale rolle, som Next Generation EU-pakken spiller, og understreger vigtigheden af, at den straks tages i brug. Medlemslandene opfordres til at anvende midlerne til produktive offentlige udgifter, ledsaget af produktivitetsfremmende strukturpolitikker. Hermed vil Next Generation EU-programmet kunne bidrage til en hurtigere, kraftigere og mere ensartet genopretning og øge den økonomiske modstandskraft og vækstpotentialet i medlemslandenes økonomier og derved understøtte effektiviteten af pengepolitikken i euroområdet. Sådanne strukturpolitikker er særlig vigtige, når der skal rettes op på mangeårige strukturelle og institutionelle svagheder og sættes mere gang i den grønne og den digitale omstilling.

I er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.

KONTAKT

Den Europæiske Centralbank

Generaldirektoratet Kommunikation

Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

Pressekontakt