INDLEDENDE BEMÆRKNINGER

PRESSEKONFERENCE

Christine Lagarde, formand for ECB,
Luis de Guindos, næstformand for ECB,
Frankfurt am Main, 23. januar 2020

Mine damer og herrer, det er mig en stor glæde, sammen med næstformanden, at kunne byde jer velkommen til denne pressekonference. Vi vil nu orientere om resultatet af dagens møde i Styrelsesrådet.

På baggrund af vores regelmæssige økonomiske og monetære analyser besluttede vi at fastholde ECB's officielle renter. Vi forventer, at de forbliver på deres nuværende eller et lavere niveau, indtil vi har konstateret en robust bevægelse af inflationsudsigterne mod et niveau, der er tilstrækkelig tæt på, men under 2 pct. inden for vores fremskrivningsperiode, og en sådan konvergens er blevet konsekvent afspejlet i den underliggende inflationsudvikling.

Vi fortsætter nettoopkøbene under programmet til opkøb af aktiver (APP) på et månedligt niveau på 20 mia. euro. Vi forventer, at de fortsætter, så længe det er nødvendigt for at styrke den lempende effekt af vores pengepolitiske renter, og at de ophører, kort før vi begynder at forhøje ECB's officielle renter.

Det er også vores hensigt fortsat fuldt ud at geninvestere afdragene på hovedstolen fra værdipapirer opkøbt inden for APP, efterhånden som de forfalder, i en længere periode efter den dato, hvor vi begynder at forhøje ECB's officielle renter, og i hvert fald så længe det er nødvendigt for at fastholde gunstige likviditetsforhold og en meget lempelig pengepolitik.

I dag besluttede Styrelsesrådet også at iværksætte en gennemgang af ECB's pengepolitiske strategi. Nærmere oplysninger om omfanget af og tidsplanen for gennemgangen offentliggøres i en pressemeddelelse i dag kl. 15.30 CET.

Nye data siden vores seneste møde er i overensstemmelse med vores basisscenario, som omfatter vedvarende, men moderat vækst i økonomien i euroområdet. Især svagheden i fremstillingssektoren lægger fortsat en dæmper på vækstudviklingen i euroområdet. Den vedvarende, omend aftagende, beskæftigelsesvækst og stigende lønninger understøtter dog fortsat modstandskraften i euroområdets økonomi. Selv om inflationsudviklingen overordnet set stadig er afdæmpet, er der i overensstemmelse med forventningerne visse tegn på en moderat stigning i den underliggende inflation.

Effekten af de pengepolitiske foranstaltninger understøtter gunstige finansieringsforhold for alle sektorer af økonomien. De lempeligere lånebetingelser for virksomheder og husholdninger understøtter navnlig forbrug og erhvervsinvesteringer. Det vil fastholde væksten i euroområdet, den igangværende opbygning af indenlandske prispres og dermed den solide konvergens i inflationen i retning af vores mål på mellemlangt sigt.

Samtidig er det i lyset af de fortsat afdæmpede inflationsudsigter nødvendigt, at pengepolitikken forbliver meget lempelig i en længere periode for at understøtte det underliggende inflationspres og udviklingen i den samlede inflation på mellemlangt sigt. Vi vil derfor nøje følge inflationsudviklingen og effekten af de pengepolitiske foranstaltninger på økonomien. Vores forward guidance vil sikre, at de finansielle forhold tilpasser sig ændrede inflationsudsigter. Under alle omstændigheder er Styrelsesrådet fortsat rede til, i givet fald, at justere alle sine instrumenter for at sikre en vedvarende udvikling i inflationen i retning af Styrelsesrådets inflationsmål og i overensstemmelse med forpligtelsen til symmetri i inflationsmålet.

Lad mig nu nærmere forklare vores vurdering og i den forbindelse begynde med den økonomiske analyse. Realt BNP i euroområdet steg med 0,3 pct. kvartal-til-kvartal i 3. kvartal 2019 efter en vækst på 0,2 pct. i 2. kvartal. Dette moderate vækstmønster afspejler den vedvarende svaghed i den internationale handel i en situation med fortsat global usikkerhed, der navnlig har påvirket euroområdets fremstillingssektor og også har dæmpet investeringsvæksten. Samtidig er service- og bygge- og anlægssektorerne forblevet mere robuste på trods af en vis afdæmpning i 2. halvår 2019. De seneste økonomiske data og undersøgelsesdata peger i retning af en vis stabilisering af vækstudviklingen i euroområdet. Det forventes i denne forbindelse, at vækstudsigterne på kort sigt bliver på linje med de vækstrater, der er observeret i de foregående kvartaler. Fremover bliver væksten i euroområdet fortsat understøttet af gunstige finansieringsforhold, yderligere fremgang i beskæftigelsen sammen med stigende lønninger, euroområdets marginalt ekspansive finanspolitik og den fortsatte – omend noget langsommere – vækst i den globale aktivitet.

Risici i tilknytning til vækstudsigterne for euroområdet, der skyldes geopolitiske faktorer, stigende protektionisme og sårbarheder i vækstmarkedsøkonomierne, er fortsat nedadrettede, men er blevet mindre udtalte i takt med at noget af den usikkerhed, der har været om den internationale handel, er aftaget.

Den årlige HICP-inflation i euroområdet steg fra 1,0 pct. i november til 1,3 pct. i december 2019. Dette afspejlede hovedsagelig højere inflation i energipriser. På grundlag af de nuværende futurespriser på olie vil den samlede inflation sandsynligvis ligge på omkring det nuværende niveau i de kommende måneder. Selvom indikatorerne for inflationsforventningerne fortsat befinder sig på et lavt niveau, har de på det seneste enten stabiliseret sig eller er steget en smule. Mål for den underliggende inflation er stadig generelt afdæmpede. På linje med tidligere forventninger er der dog yderligere tegn på en moderat stigning. Selvom lønomkostningspresset er taget til som følge af strammere arbejdsmarkedsforhold, betyder den svagere vækst, at dets gennemslag i inflationen forsinkes. På mellemlangt sigt forventes inflationen at stige understøttet af vores pengepolitiske foranstaltninger, den økonomiske vækst og robuste lønvækst.

For så vidt angår den monetære analyse, var væksten i den brede pengemængde (M3) på 5,6 pct. i november 2019, hvilket var stort set uændret siden august. Den stadige vækst i den brede pengemængde afspejler bankernes fortsatte kreditgivning til den private sektor og lave alternativomkostninger ved M3-beholdninger i forhold til andre finansielle instrumenter. Det snævre pengemængdemål (M1) yder fortsat det største bidrag til væksten i den brede pengemængde på komponentsiden.

Der var fortsat en solid vækst i udlån til virksomheder og husholdninger, som blev påvirket positivt af støtten fra vores lempelige pengepolitik, som afspejles i bankernes meget lave udlånsrenter. Mens den årlige vækst i udlån til husholdninger forblev på 3,5 pct. i november, hvilket var uændret i forhold til oktober, aftog den årlige vækst i udlån til ikke-finansielle selskaber fra 3,8 pct. i oktober til 3,4 pct. i november, hvilket sandsynligvis skyldes en noget forsinket reaktion på den tidligere svækkelse af økonomien. Denne udvikling ses også i resultaterne af undersøgelsen af bankernes udlån i euroområdet i 4. kvartal 2019, som viser en aftagende efterspørgsel efter lån til virksomheder, mens efterspørgslen efter lån til husholdninger til boligkøb fortsatte med at stige. Kreditstandarderne for både lån til virksomheder og lån til husholdninger til boligkøb er dog forblevet stort set uændrede, hvilket peger i retning af, at kreditudbudsforholdene stadig er gunstige. Samlet set vil vores lempelige pengepolitik bidrage til at fastholde bankernes meget gunstige udlånsvilkår og fortsat støtte adgangen til finansiering på tværs af alle økonomiske sektorer og især til små og mellemstore virksomheder.

Sammenfattende bekræftede et krydstjek mellem resultatet af den økonomiske analyse og signalerne fra den monetære analyse, at der stadig er behov for en meget lempelig pengepolitik for at sikre en fortsat solid konvergens i inflationen i retning af et niveau, der ligger under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt.

For at få det fulde udbytte af vores pengepolitiske foranstaltninger er det nødvendigt, at andre politiske områder yder et mere målrettet bidrag til at styrke vækstpotentialet på længere sigt, understøtte den samlede efterspørgsel i den aktuelle situation og reducere sårbarheder. Gennemførelsen af strukturelle politikker i lande i euroområdet skal intensiveres betydeligt for at øge produktiviteten og vækstpotentialet i euroområdet, nedbringe den strukturelle arbejdsløshed og øge modstandskraften. Det relevante udgangspunkt herfor bør være de landespecifikke henstillinger for 2019.

Hvad angår finanspolitikken i euroområdet, forventes den fortsat i en vis grad at understøtte den økonomiske aktivitet. På baggrund af de svage økonomiske udsigter hilser Styrelsesrådet Eurogruppens opfordring i december til differentierede finanspolitiske reaktioner og dens tilbud om at koordinere disse velkommen. Regeringer med et finanspolitisk råderum bør være parate til at handle effektivt og rettidigt. I lande, hvor den offentlige gæld er høj, er regeringerne nødt til at føre en forsigtig politik og opfylde målene for den strukturelle saldo, som vil skabe de rette vilkår for, at de automatiske stabilisatorer kan virke frit. Alle lande bør intensivere deres bestræbelser på at opnå en mere vækstfremmende sammensætning af de offentlige finanser.

På samme måde er en gennemsigtig og konsekvent gennemførelse af Den Europæiske Unions ramme for finanspolitisk og økonomisk styring over tid og på tværs af lande stadig afgørende for at styrke modstandskraften i euroområdets økonomi. En forbedring af Den Økonomiske og Monetære Unions funktion prioriteres fortsat. Styrelsesrådet ser med tilfredshed på det igangværende arbejde og opfordrer til, at der tages yderligere konkrete og målrettede skridt til at fuldføre bankunionen og kapitalmarkedsunionen.

I er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.

Medie- og pressehenvendelser