PRESSEMEDDELELSE

ECB offentliggør Konvergensrapport 2018

23. maj 2018

  • Alle syv EU-lande, som undersøges, har gjort fremskridt med hensyn til at opfylde konvergenskriterierne.
  • Ingen af landene opfylder alle traktatens bestemmelser, herunder kriteriet vedrørende juridisk konvergens.
  • Vedvarende konvergens er nødvendig for en vellykket indførelse af euroen.

Den Europæiske Centralbank (ECB) offentliggør i dag Konvergensrapport 2018 i overensstemmelse med kravene i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. I rapporten omhandles Bulgarien, Tjekkiet, Kroatien, Ungarn, Polen, Rumænien og Sverige. Rapporten konkluderer, at de syv EU-lande har gjort fremskridt i retning af at opfylde kriterierne for indførelse af euroen, men at ingen af landene opfylder alle forpligtelser. I rapporten undersøges det, i hvor høj grad der er opnået en vedvarende økonomisk konvergens i disse lande. Det vurderes desuden, om de nationale centralbanker overholder lovkravene til at blive en integreret del af Eurosystemet. I forbindelse med vurderingen af, hvorvidt konvergensen er af vedvarende karakter, tages der i rapporten også hensyn til EU's udvidede rammer for økonomisk styring (fx stabilitets- og vækstpagten og proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer) og andre relevante faktorer, fx institutionelle forhold.

Økonomisk konvergens: Hvad angår opfyldelse af de nominelle konvergenskriterier, er der sket fremskridt siden offentliggørelsen af ECB's konvergensrapport i 2016.

Inflationsforskellene mellem landene er blevet mindre, hvilket er et tegn på fremskridt i retning af en høj grad af prisstabilitet. I referenceperioden på 12 måneder (fra april 2017 til marts 2018) steg inflationen i EU, hvilket hovedsagelig skyldtes en robust økonomisk vækst og stigende energi- og råvarepriser. Dette var afspejlet i referenceværdien for kriteriet vedrørende prisstabilitet, som fem af de syv lande, der undersøges i rapporten, opfyldte. Inflationen i Tjekkiet og Ungarn var højere end referenceværdien, mens den i Rumænien og Sverige var den samme som referenceværdien, under referenceværdien i Bulgarien og Polen og et godt stykke under referenceværdien i Kroatien. I de kommende år ventes inflationen at stige yderligere i de betragtede lande. Inflationskonvergensens vedvarende karakter giver på længere sigt anledning til bekymring i de fleste af de undersøgte lande.

Rapporten peger på en synlig bedring med hensyn til budgetkriterierne, idet de finanspolitiske ubalancer er blevet reduceret i de fleste af de undersøgte lande. I 2017 indberettede alle betragtede lande en offentlig saldo, der befandt sig inden for referenceværdien for budgetunderskuddet på 3 pct. af BNP, og ingen af landene er for tiden underlagt en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. I 2016 var Kroatien underlagt en sådan procedure. Alle betragtede lande overholder derfor underskudskriteriet. Gældskvoten overstiger kun grænseværdien på 60 pct. af BNP i Kroatien og Ungarn. I begge lande viser udviklingen dog, at den mindskes tilstrækkeligt til at nærme sig 60 pct. af BNP med en tilfredsstillende hastighed og derfor kan anses for at være i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten.

Ingen af de betragtede lande deltager i valutakursmekanismen (ERM2). I de fleste lande udviste valutakursen en relativt høj grad af volatilitet i den toårige referenceperiode. Undtagelser var Bulgarien (der har et currency board over for euroen) og Kroatien (der benytter et system med stramt styrede valutakurser).

For så vidt angår konvergensen i de lange renter, lå de lange renter i fem af de syv betragtede lande under referenceværdien på 3,2 pct. De lange renter lå over referenceværdien i Polen og Rumænien. Lavest var de lange renter i Tjekkiet og Sverige.

Vedvarende konvergens er afgørende: Lande, der indfører euroen, bør kunne påvise, at deres konvergensproces er af vedvarende karakter. Makroøkonomisk stabilitet – og især en sund finanspolitik – er en forudsætning for vedvarende konvergens. De fleste af de betragtede lande har gjort fremskridt med hensyn til at imødegå makroøkonomiske ubalancer i deres økonomi. Vedvarende konvergens kræver også sunde institutioner. Landene skal have velfungerende produkt- og arbejdsmarkeder, som er afgørende for at klare makroøkonomiske stød. Endvidere er det nødvendigt, at der er hensigtsmæssige makroprudentielle politikker på plads til at forhindre, at der opbygges makroøkonomiske ubalancer, som fx uforholdsmæssigt store stigninger i aktivpriserne og boom-bust-cykler. Endelig er det nødvendigt, at der er indført hensigtsmæssige rammer for tilsynet med og afviklingen af finansielle institutioner, især i lyset af etableringen af bankunionen og Den Fælles Tilsynsmekanisme.

Juridisk konvergens: I ingen af de syv lande, der undersøges, lever den juridiske ramme fuldstændig op til alle de krav, der stilles for at kunne indføre euroen. Uforeneligheder med hensyn til centralbankuafhængighed eksisterer stadig, især hvad angår centralbankernes institutionelle og finansielle uafhængighed samt personlig uafhængighed. I alle betragtede lande, bortset fra Kroatien, er der desuden uforeneligheder med hensyn til forbuddet mod monetær finansiering samt de respektive centralbankers juridiske integration i Eurosystemet.

Henvendelser fra medierne kan rettes til Stefan Ruhkamp, tlf.: +49 69 1344 5057.

Anm.:

  • En konvergensrapport offentliggøres mindst hvert andet år eller på opfordring af et EU-land, der ønsker at blive en del af euroområdet.
  • Både ECB og Europa-Kommissionen offentliggør en rapport, som gennemgår de fremskridt, som EU-lande uden for euroområdet gør i retning af at opfylde de nødvendige kriterier for at indføre euroen.

Research & Publications

European Commission

Medie- og pressehenvendelser