SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter
PRESSEMEDDELELSE

Den Europæiske Centralbanks årsregnskab for 2009

4. marts 2010

Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank (ECB) har i dag godkendt ECBs reviderede årsregnskab for regnskabsåret 2009.

ECBs regnskab viser et overskud på 2.218 mio. euro i 2009. Til sammenligning var overskuddet i 2008 på 2.661 mio. euro. Efter en teknisk justering af hensættelsen til risici er ECBs nettooverskud for 2009 på 2.253 mio. euro. [1]

Som følge af etableringen af programmet om køb af særligt dækkede obligationer besluttede Styrelsesrådet endvidere af forsigtighedshensyn at udvide hensættelsen til risici, så den foruden valuta-, rente- og guldprisrisiko også omfatter kreditrisiko. Hensættelsens størrelse tages hvert år op til fornyet vurdering.

På grundlag af en beslutning fra Styrelsesrådet blev et beløb på 787 mio. euro af nettoresultatet for 2009 den 5. januar 2010 fordelt til de nationale centralbanker. Beløbet indbefatter hele ECBs indtægt fra eurosedler i omløb. Styrelsesrådet besluttede den 4. marts 2010 at fordele de resterende 1.466 mio. euro til de nationale centralbanker.

ECBs ordinære indtægter hidrører primært fra afkastet på valutareserven og den indbetalte kapital samt fra renteindtægterne fra ECBs andel på 8 pct. af det samlede seddelomløb. I 2009 påvirkedes renteindtægterne af lavere gennemsnitlige renter på aktiver denomineret i amerikanske dollar og af en lavere marginal rente på Eurosystemets primære markedsoperationer i forhold til 2008.

ECBs samlede nettorenteindtægt var 1.547 mio. euro mod 2.381 mio. euro i 2008. Fraregnet renteindtægten på 787 mio. euro fra seddelomløbet beløb nettorenteindtægterne sig til 760 mio. euro mod 151 mio. euro i 2008. ECB udbetalte 443 mio. euro til de nationale centralbanker i renter på deres tilgodehavender vedrørende de valutareserveaktiver, som de har overført til ECB, hvilket er 957 mio. euro mindre end i 2008. Renteindtægten fra valutareserveaktiverne udgjorde 700 mio. euro i 2009 mod 1.036 mio. euro året før.

Realiserede gevinster på finansielle operationer steg med 440 mio. euro til 1.103 mio. euro. Stigningen skyldes primært a) højere gevinster på salg af værdipapirer og b) højere gevinster på salg af guld på grund af den store stigning i guldprisen i 2009, kombineret med et større salg af guld dette år.

ECBs administrationsomkostninger til personale, husleje, honorarer samt andre varer og tjenesteydelser udgjorde 380 mio. euro (mod 364 mio. euro i 2008). Afskrivninger på anlægsaktiver beløb sig til 21 mio. euro.

Årsregnskabet for regnskabsåret 2009 offentliggøres sammen med ledelsens beretning den 19. april 2010 i ECBs årsberetning.

Information til pressen

  1. ECBs regnskabspraksis: I henhold til artikel 26.4 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (ESCB-statutten) har Styrelsesrådet udarbejdet en fælles regnskabspraksis for Eurosystemet, herunder ECB, som er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende [2]. Selv om den fælles regnskabspraksis generelt er baseret på internationalt anerkendt regnskabspraksis, blev der ved udarbejdelsen taget særligt hensyn til de unikke forhold, der gælder for centralbankerne i Eurosystemet. Det gælder især spørgsmålet om forsigtighed, da de fleste af disse centralbanker er meget følsomme over for valutakursudviklingen. Forsigtighedsprincippet vedrører især forskelle i behandlingen af urealiserede gevinster og urealiserede tab i forbindelse med resultatføringen, samt forbuddet mod at modregne et urealiseret tab på et aktiv i en urealiseret gevinst på et andet. Urealiserede gevinster overføres direkte til revalueringskonti, hvorimod urealiserede tab ultimo året, der overstiger indeståendet på revalueringskontiene, behandles som omkostninger. De nationale centralbanker har alle pligt til at følge denne praksis, når de som en del af Eurosystemet indberetter operationer, som indgår i Eurosystemets ugentlige konsoliderede balance. De nationale centralbanker anvender dog alle frivilligt stort set samme praksis som ECB, når de udarbejder deres eget årsregnskab.
  2. Forrentning af valutareserveaktiver overført til ECB: Når de nationale centralbanker kommer med i Eurosystemet, erhverver de, når de overfører valutareserveaktiver til ECB, et forrentet tilgodehavende hos ECB svarende til værdien af det overførte beløb. Styrelsesrådet har besluttet, at disse tilgodehavender skal være denomineret i euro, og at deres forrentning skal udregnes dagligt på grundlag af den senest foreliggende marginale rente ved Eurosystemets primære markedsoperationer, korrigeret så der tages højde for nulafkastet på guldkomponenten. I 2009 medførte dette en renteudgift på 443 mio. euro.
  3. Fordeling af ECBs indtægt fra eurosedler i omløb: Styrelsesrådet besluttede, at disse indtægter fra og med 2006 forfalder til betaling til de nationale centralbanker i det regnskabsår, hvor indtægten optjenes, men fordeles den anden arbejdsdag det følgende år. [3] Indtægten fordeles fuldt ud, medmindre ECBs nettoårsresultat er mindre end ECBs indtægt fra eurosedler i omløb og under forudsætning af, at Styrelsesrådet inden udgangen af regnskabsåret træffer beslutning om at hensætte en del af eller hele denne indtægt til dækning af valutakurs-, rente-, kredit- og guldprisrisici. For 2009 blev hele indtægten på 787 mio. euro fra eurosedler i omløb fordelt til de nationale centralbanker 5. januar 2010.
  1. [1]Justeringen af risikohensættelsen på 35 mio. euro skyldes udsving i centralbankernes andele i ECBs kapital samt den kendsgerning, at den samlede hensættelse til risici ikke må være større end ECBs kapital.

  2. [2]ECBs afgørelse ECB/2006/17 af 10. november 2006 om Den Europæiske Centralbanks årsregnskab, EUT L 348, 11.12.2006, s. 38, med senere ændringer.

  3. [3]ECBs afgørelse ECB/2005/11 af 17. november 2005 om fordeling af Den Europæiske Centralbanks indtægter fra eurosedler i omløb til de nationale centralbanker i de deltagende medlemsstater, EUT L 311, 26.11.2005, s. 41.

KONTAKT

Den Europæiske Centralbank

Generaldirektoratet Kommunikation

Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

Pressekontakt