European Central Bank - eurosystem
SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter
PRESSEMEDDELELSE

ECB træffer beslutning om proceduren fremover for opførelsen af det nye hovedsæde

1. december 2008

På baggrund af en grundig analyse har Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank (ECB) besluttet at igangsætte udbudsproceduren vedrørende opførelsen af ECBs nye hovedsæde i Frankfurt am Main på ny med ca. 15 særligt tilpassede udbud, der vil blive udsendt i løbet af 2009.

Byggearbejdet sendes i nyt udbud for at øge konkurrencen i byggesektoren i forbindelse med projektet. Ved udgangen af 2009 vil Styrelsesrådet på baggrund af resultatet af udbudsproceduren træffe beslutning om, hvorvidt projektet skal fortsættes eller ej. Fortsættes projektet, vil byggearbejdet på grunden ved den tidligere Grossmarkthalle fortsætte i 2010, og det nye hovedsæde forventes at stå færdigt i begyndelsen af 2014.

ECB er fortsat fuldt forpligtet til at overholde de oprindelige overslag over byggeomkostningerne på 500 mio. euro (i faste 2005-priser) for det nye hovedsæde, der er tegnet af arkitektfirmaet COOP HIMMELB(L)AU i Wien.

Arkitekter og planlæggere vil påbegynde udførelsesplanlægningen i januar 2009. Samtidig indledes en udbudsprocedure vedrørende den overordnede byggeledelse.

Nærmere oplysninger om ECBs nye hovedsæde findes på ECBs websted på internetadressen http://www.ecb.europa.eu/ecb/premises.

KONTAKT

Den Europæiske Centralbank

Generaldirektoratet Kommunikation

Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

Pressekontakt