De indledende byggearbejder

Nedrivning og udgravning

Der bores til sekantvæg.

Der bores til sekantvæg.

© Robert Metsch

De indledende byggearbejder på den tidligere Grossmarkthalle-grund, hvor Den Europæiske Centralbank (ECB) opfører sit nye hovedsæde, blev udført i sommerhalvåret 2008. Arbejdet omfattede udgravning og fundament til højhuset og det underjordiske parkeringshus til medarbejdernes biler samt nedrivningsarbejde ved Grossmarkthalle.

Overdragelse af grunden

Murstenene tørres.

Murstenene tørres.

© Robert Metsch

Bystyret i Frankfurt var ansvarligt for at rydde og forberede grunden inden overdragelse til ECB. Dette arbejde blev udført i sommerhalvåret 2004 og omfattede nedrivningen af bygninger, som ikke var værd at bevare. Der var tale om "blaue Halle", "Importhalle", der primært blev brugt til opbevaring af tropiske frugter, og "Ami-Halle" (der blev anvendt af det amerikanske militær) syd for Grossmarkthalle. Nord for Grossmarkthalle blev de mindre "Hallenhütten" mellem markedshallen og Sonnemannstrasse også revet ned.