SØGEMULIGHEDER
Home Medier Explainers Forskning & Publikationer Statistik Pengepolitik Euroen Betalinger & Markeder Karriere & Job
Forslag
Sortér efter
  • INDLEDENDE BEMÆRKNINGER

PRESSEKONFERENCE

Christine Lagarde, formand for ECB,
Luis de Guindos, næstformand for ECB

Frankfurt am Main, 29. oktober 2020

Mine damer og herrer, det er mig en stor glæde, sammen med næstformanden, at kunne byde jer velkommen til denne pressekonference. Vi vil nu orientere om resultatet af dagens møde i Styrelsesrådet, som også havde deltagelse af ledende næstformand i Kommissionen, Valdis Dombrovskis.

Den genopblussen, der er sket i antallet af smittede med coronavirus (covid-19), udgør en fornyet udfordring for folkesundheden og vækstudsigterne for euroområdet og de globale økonomier. Den seneste information peger i retning af, at den økonomiske genopretning i euroområdet mister momentum hurtigere end forventet efter et kraftigt, omend delvist og ujævnt opsving i den økonomiske aktivitet i løbet af sommermånederne. Stigningen i covid-19-tilfælde og intensiveringen af inddæmningsforanstaltninger i tilknytning hertil påvirker aktiviteten negativt og udgør en klar forværring af udsigterne på kort sigt. Selvom aktiviteten i fremstillingssektoren fortsat stiger, har aktiviteten i servicesektoren således været klart aftagende. Trods finanspolitiske foranstaltninger, der understøtter husholdninger og virksomheder, er forbrugerne forsigtige i lyset af pandemien og dens konsekvenser for beskæftigelsen og indtjeningen. Endvidere påvirker svagere balancer og øget usikkerhed om de økonomiske udsigter erhvervsinvesteringerne negativt. Den samlede inflation dæmpes af lave energipriser og afdæmpede underliggende prispres i sammenhæng med en svag efterspørgsel og en betydelig ledig kapacitet på arbejds- og produktmarkederne.

De pengepolitiske foranstaltninger, som vi har truffet siden begyndelsen af marts, bidrager til at fastholde de gunstige finansieringsforhold inden for alle sektorer og i alle lande i euroområdet. Derved yder de et afgørende bidrag til at understøtte den økonomiske aktivitet og sikre prisstabilitet på mellemlangt sigt. Samtidig vil Styrelsesrådet i den nuværende situation med klart nedadrettede risici nøje vurdere nye oplysninger, herunder udviklingen i pandemien, udsigterne til en udrulning af vacciner og udviklingen i valutakursen. Eurosystemets stabs kommende makroøkonomiske fremskrivninger, som bliver offentliggjort i december, giver mulighed for en grundig revurdering af de økonomiske udsigter og risikobalancen. På baggrund af denne opdaterede vurdering vil Styrelsesrådet, i givet fald, justere sine instrumenter med henblik på at reagere på udviklingen og sikre, at finansieringsforholdene forbliver gunstige for at understøtte den økonomiske genopretning og modvirke den negative effekt af pandemien på den ventede inflation. Dette vil fremme en vedvarende udvikling i inflationskonvergensen i retning af målet, i overensstemmelse med forpligtelsen til symmetri.

I mellemtiden har vi besluttet at bekræfte vores lempelige pengepolitik.

Vi fastholder ECB's officielle renter. Vi forventer, at de forbliver på deres nuværende eller et lavere niveau, indtil vi har konstateret en robust bevægelse af inflationsudsigterne mod et niveau, der er tilstrækkelig tæt på, men under 2 pct. inden for vores fremskrivningsperiode, og en sådan konvergens er blevet konsekvent afspejlet i den underliggende inflationsudvikling.

Vi fortsætter opkøbene under opkøbsprogrammet på foranledning af den pandemiske nødsituation (PEPP), der har en samlet ramme på 1.350 mia. euro. Disse opkøb bidrager til at lempe pengepolitikken generelt og hjælper derved med til at udligne pandemiens nedadrettede effekt på den ventede udvikling i inflationen. Opkøbene vil fortsat blive gennemført på en fleksibel måde over tid, på tværs af aktivklasser og mellem jurisdiktioner. Dette gør det muligt for os effektivt at afværge risici i tilknytning til den gnidningsløse transmission af pengepolitikken. Vi vil foretage nettoopkøb under PEPP i hvert fald indtil udgangen af juni 2021, og i alle tilfælde indtil Styrelsesrådet vurderer, at den kritiske fase af coronakrisen er ovre. Vi vil geninvestere afdragene på hovedstolen fra værdipapirer opkøbt under PEPP, efterhånden som de forfalder, i hvert fald indtil udgangen af 2022. Under alle omstændigheder vil den fremtidige udfasning af PEPP-porteføljen blive styret, så den ikke indvirker på den passende pengepolitiske linje.

Nettoopkøbene under vores opkøbsprogram (APP) vil fortsætte på et månedligt niveau på 20 mia. euro sammen med opkøbene under den midlertidige ramme på yderligere 120 mia. euro indtil årets udgang. Vi forventer stadig, at de månedlige nettoopkøb under APP fortsætter, så længe det er nødvendigt for at styrke den lempende effekt af de pengepolitiske renter, og at de ophører, kort før vi begynder at forhøje ECB's officielle renter. Det er vores hensigt at fortsætte med fuldt ud at geninvestere afdragene på hovedstolen fra værdipapirer opkøbt under APP, efterhånden som de forfalder, i en længere periode efter den dato, hvor vi begynder at forhøje ECB's officielle renter, og i hvert fald så længe det er nødvendigt for at fastholde gunstige likviditetsforhold og en meget lempelig pengepolitik.

Vi vil også fortsat stille rigelig likviditet til rådighed ved hjælp af markedsoperationerne. Især den tredje række af målrettede langfristede markedsoperationer (TLTRO-III) er fortsat en attraktiv finansieringskilde for bankerne og understøtter bankernes långivning til virksomheder og husholdninger.

Lad mig nu nærmere forklare vores vurdering og i den forbindelse begynde med den økonomiske analyse. I euroområdet faldt realt BNP 11,8 pct. kvartal-til-kvartal i 2. kvartal 2020. Efter lavpunktet i april 2020 var der et kraftigt opsving i euroområdets økonomi i 3. kvartal, som udlignede omtrent halvdelen af faldet i 1. halvår. Den betydelige stigning i antallet af smittede med coronavirus og den dertil knyttede intensivering af inddæmningsforanstaltninger siden i sommers udgør en klar negativ påvirkning, for så vidt angår udsigterne på kort sigt. De seneste konkrete tal, undersøgelsesresultater og højfrekvente indikatorer peger således i retning af en betydelig afmatning i årets sidste kvartal. Desuden er den økonomiske udvikling fortsat uensartet på tværs af sektorer. Særlig aktiviteten inden for servicesektoren er igen aftagende, idet det er den sektor, der er mest påvirket af de nye restriktioner for den sociale aktivitet og mobiliteten. Fremadrettet bør økonomien i euroområdet fortsat blive understøttet af gunstige finansieringsforhold og en ekspansiv finanspolitik, selvom usikkerheden om pandemiens udvikling sandsynligvis vil dæmpe styrken af genopretningen på arbejdsmarkedet og genopretningen af forbruget og investeringerne.

Samlet set er de risici, der knytter sig til vækstudsigterne for euroområdet, klart nedadrettede. Dette afspejler stort set den seneste opblussen af antallet af covid-19-smittede, den dertil knyttede intensivering af inddæmningsforanstaltninger og en meget stor usikkerhed om, hvordan pandemien vil udvikle sig fremover, og hvilke konsekvenser den får for de økonomiske og finansielle forhold.

Den årlige inflation i euroområdet faldt fra -0,2 pct. i august til -0,3 pct. i september. Faldet afspejlede udviklingen i energipriserne og priserne på industrivarer ekskl. energi og tjenesteydelser. På baggrund af udviklingen i oliepriserne, og idet der tages højde for den midlertidige momsnedsættelse i Tyskland, forbliver den samlede inflation sandsynligvis negativ indtil begyndelsen af 2021. På kort sigt vil prispresset endvidere forblive afdæmpet som følge af en svag efterspørgsel, især i turistsektoren og rejserelaterede sektorer, og et lavere lønpres samt apprecieringen af eurokursen. Når virkningen af pandemien svinder, vil en genopretning af efterspørgslen, understøttet af lempelige penge- og finanspolitikker, lægge et opadrettet pres på inflationen på mellemlangt sigt. Markedsbaserede indikatorer og undersøgelsesbaserede mål for inflationsforventningerne på langt sigt befinder sig stadig på et stort set uændret lavt niveau.

For så vidt angår den monetære analyse, steg væksten i den brede pengemængde (M3) fra 9,5 pct. i august til 10,4 pct. i september 2020 og var således fortsat et godt stykke over niveauet før covid-19-pandemien. Den kraftige pengemængdevækst afspejler stadig en vækst i den indenlandske kreditgivning og Eurosystemets igangværende opkøb af aktiver samt forsigtighedshensyn, der skaber en øget præference for likviditet i den pengeholdende sektor. På denne baggrund kommer det største bidrag til væksten i den brede pengemængde fortsat fra det snævre pengemængdemål (M1), der omfatter de mest likvide former for penge.

Udviklingen i udlånet til den private sektor blev fortsat påvirket af covid-19-pandemiens effekt på den økonomiske aktivitet. Efter at være steget kraftigt i pandemiens første måneder var den årlige vækst i udlån til ikke-finansielle selskaber 7,1 pct. i september, hvilket var uændret i forhold til august. Dette dækker imidlertid over en nedgang i de seneste månedlige strømme af lån. Den årlige vækst i udlån til husholdningerne steg fra 3,0 pct. i august til 3,1 pct. i september. Væksten i udlån til den private sektor påvirkes stadig positivt af bankernes historisk lave udlånsrenter.

Ifølge vores undersøgelse af bankernes udlån i 3. kvartal 2020 blev kreditvilkårene for lån til virksomheder strammet. Selvom bankerne angav, at deres finansierings- og balanceforhold fortsat var gunstige, kunne en opfattelse af øget risiko påvirke deres holdning til långivning negativt. Bankerne, der deltog i undersøgelsen, rapporterede om en nedgang i virksomhedernes efterspørgsel efter lån i 3. kvartal, hvilket afspejler et fald i akutte likviditetsbehov og en nedgang i virksomhedernes investeringer. Undersøgelsen peger på en stigning i husholdningernes nettoefterspørgsel efter lån i 3. kvartal og tyder samtidig på en intention om at stramme kreditstandarderne for husholdninger.

Sammen med de foranstaltninger, der er vedtaget af nationale regeringer og EU-institutioner, vil vores pengepolitiske foranstaltninger generelt fortsat være en afgørende understøttende faktor for adgangen til finansiering, herunder for dem, der er hårdest ramt af konsekvenserne af pandemien.

Sammenfattende bekræftede et krydstjek mellem resultatet af den økonomiske analyse og signalerne fra den monetære analyse, at der er behov for en meget lempelig pengepolitik for at understøtte den økonomiske aktivitet og sikre en solid konvergens i inflationen i retning af et niveau, der ligger under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt.

For så vidt angår finanspolitikken, er en ambitiøs og koordineret finanspolitik fortsat altafgørende i lyset af den bratte nedgang i euroområdets økonomi og den mindskede private efterspørgsel. Selvom de finanspolitiske foranstaltninger, der træffes som reaktion på den pandemiske nødsituation, så vidt muligt bør være målrettede og midlertidige, kræver den svage efterspørgsel fra virksomheder og husholdninger og den øgede risiko for en forsinkelse af genopretningen, fortsat støtte fra nationale finanspolitikker. De tre sikkerhedsnet, som Det Europæiske Råd har tilsluttet sig, for arbejdstagere, virksomheder og stater, yder vigtig finansiel støtte i denne sammenhæng.

Styrelsesrådet anerkender den centrale rolle, som Next Generation EU-pakken spiller, og understreger vigtigheden af, at den straks tages i brug. Såfremt midlerne anvendes til produktive offentlige udgifter og ledsages af produktivitetsfremmende strukturpolitikker, vil Next Generation EU bidrage til en hurtigere, kraftigere og mere ensartet genopretning og vil øge den økonomiske modstandskraft og vækstpotentialet i medlemslandenes økonomier og derved understøtte effektiviteten af pengepolitikken i euroområdet. Sådanne strukturpolitikker er særlig vigtige, når der skal rettes op på mangeårige strukturelle og institutionelle svagheder og sættes mere gang i den grønne og den digitale omstilling.

I er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.