Menu

INDLEDENDE BEMÆRKNINGER

PRESSEKONFERENCE

Christine Lagarde, formand for ECB,
Luis de Guindos, næstformand for ECB,
Frankfurt am Main, 4. juni 2020

Mine damer og herrer, det er mig en stor glæde, sammen med næstformanden, at kunne byde jer velkommen til denne pressekonference. Vi vil nu orientere om resultatet af dagens møde i Styrelsesrådet, som også havde deltagelse af ledende næstformand i Kommissionen, Valdis Dombrovskis.

De seneste data bekræfter, at euroområdets økonomi befinder sig i en nedgang, der er uden fortilfælde. Den økonomiske aktivitet er faldet brat som følge af coronaviruspandemien (covid-19) og de foranstaltninger, der er indført for at inddæmme den. Et voldsomt tab af arbejdspladser og indkomst og en usædvanlig høj usikkerhed omkring de økonomiske udsigter har ført til et betydeligt fald i forbruget og investeringerne. Selvom undersøgelsesdata og realtidsindikatorer for den økonomiske aktivitet har vist tegn på, at et vendepunkt er nået, samtidig med at inddæmningsforanstaltningerne gradvis bliver lempet, har forbedringen indtil videre været beskeden i forhold til den hastighed, hvormed indikatorerne dykkede de to foregående måneder. Ifølge Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger fra juni falder væksten i et hidtil uset tempo i 2. kvartal 2020 for derefter at stige igen i 2. halvår takket være den altafgørende, betydelige støtte fra finans- og pengepolitikken. Fremskrivningerne indebærer dog en markant nedjustering af både den økonomiske aktivitet og inflationsudsigterne i hele fremskrivningsperioden, selvom basisscenariet er forbundet med en usædvanlig høj usikkerhed. Mens inflationen holdes nede af lavere energipriser, forventes prispresset at forblive afdæmpet som følge af det kraftige fald i realt BNP og den betydelige stigning i den uudnyttede kapacitet i økonomien, der er forbundet hermed.

Styrelsesrådet er, i overensstemmelse med sit mandat, fast besluttet på at sikre en tilstrækkeligt lempelig pengepolitik og en gnidningsløs transmission af pengepolitikken på tværs af sektorer og lande. I overensstemmelse hermed besluttede vi at indføre en række pengepolitiske foranstaltninger for at støtte økonomien under den gradvise genåbning og sikre prisstabilitet på mellemlangt sigt.

For det første besluttede Styrelsesrådet at udvide rammen for opkøbsprogrammet på foranledning af den pandemiske nødsituation (PEPP) med 600 mia. euro til i alt 1.350 mia. euro. Som reaktion på den pandemirelaterede nedjustering af inflationen i fremskrivningsperioden vil udvidelsen af PEPP yderligere lempe pengepolitikken generelt, idet den vil understøtte finansieringsforholdene i realøkonomien, især for virksomheder og husholdninger. Opkøbene vil fortsat blive gennemført på en fleksibel måde over tid, på tværs af aktivklasser og mellem jurisdiktioner. Dette gør det muligt for os effektivt at afværge risici i tilknytning til den gnidningsløse transmission af pengepolitikken.

For det andet besluttede vi at forlænge tidshorisonten for nettoopkøb under PEPP i hvert fald indtil udgangen af juni 2021. Vi vil i alle tilfælde foretage nettoopkøb under PEPP, indtil Styrelsesrådet vurderer, at den kritiske fase af coronakrisen er ovre.

For det tredje besluttede Styrelsesrådet at geninvestere afdragene på hovedstolen fra værdipapirer opkøbt under PEPP i hvert fald indtil udgangen af 2022. Under alle omstændigheder vil den fremtidige udfasning af PEPP-porteføljen blive styret, så den ikke indvirker på den passende pengepolitiske linje.

For det fjerde vil nettoopkøbene under vores opkøbsprogram (APP) fortsætte på et månedligt niveau på 20 mia. euro sammen med opkøbene under den midlertidige ramme på yderligere 120 mia. euro indtil årets udgang. Vi forventer stadig, at de månedlige nettoopkøb under APP fortsætter, så længe det er nødvendigt for at styrke den lempende effekt af de pengepolitiske renter, og at de ophører, kort før vi begynder at forhøje ECB's officielle renter.

For det femte er det vores hensigt fortsat fuldt ud at geninvestere afdragene på hovedstolen fra værdipapirer opkøbt under APP, efterhånden som de forfalder, i en længere periode efter den dato, hvor vi begynder at forhøje ECB's officielle renter, og i hvert fald så længe det er nødvendigt for at fastholde gunstige likviditetsforhold og en meget lempelig pengepolitik.

For det sjette besluttede vi at fastholde ECB's officielle renter. Vi forventer, at de forbliver på deres nuværende eller et lavere niveau, indtil vi har konstateret en robust bevægelse af inflationsudsigterne mod et niveau, der er tilstrækkelig tæt på, men under 2 pct. inden for vores fremskrivningsperiode, og en sådan konvergens er blevet konsekvent afspejlet i den underliggende inflationsudvikling.

Sammen med den betydelige pengepolitiske stimulus, som allerede er indført, vil de beslutninger, der blev truffet i dag, understøtte likviditets- og finansieringsforholdene i økonomien, bidrage til at opretholde strømmen af kreditgivning til husholdninger og virksomheder og bidrage til at bevare gunstige finansieringsforhold inden for alle sektorer og jurisdiktioner med henblik på at understøtte den økonomiske genopretning efter coronaviruspandemiens konsekvenser. Samtidig er det i den nuværende hurtige udvikling i de økonomiske forhold fortsat Styrelsesrådets klare intention – inden for sit mandat – at gøre alt det, der er nødvendigt for at støtte alle borgere i euroområdet, så de kan komme igennem denne ekstremt udfordrende tid. Dette gælder først og fremmest vores rolle med hensyn til at sikre transmissionen af vores pengepolitik til alle dele af økonomien og til alle jurisdiktioner i bestræbelserne på at opfylde vores mandat til at fastholde prisstabilitet. Styrelsesrådet er derfor fortsat rede til, i givet fald, at justere alle sine instrumenter for at sikre en vedvarende udvikling i inflationen i retning af inflationsmålet og i overensstemmelse med forpligtelsen til symmetri.

Lad mig nu nærmere forklare vores vurdering og i den forbindelse begynde med den økonomiske analyse. De seneste økonomiske indikatorer og konjunkturbarometre bekræfter en brat nedgang i euroområdets økonomi og kraftigt forværrede arbejdsmarkedsforhold. Coronaviruspandemien og de nødvendige inddæmningsforanstaltninger har påvirket både fremstillingssektoren og servicesektoren i alvorlig grad og sat sine spor på produktivitetskapaciteten i euroområdets økonomi og på den indenlandske efterspørgsel. I 1. kvartal 2020, hvor inddæmningsforanstaltningerne først blev indført midt i marts i de fleste lande, faldt realt BNP i euroområdet med 3,8 pct. kvartal-til-kvartal. Undersøgelsesdata, højfrekvente indikatorer og de seneste konkrete tal peger alle i retning af et yderligere betydeligt fald i 2. kvartal. De fleste af de seneste indikatorer tyder på, at nedgangen til en vis grad har nærmet sig et vendepunkt i maj, i takt med at dele af økonomien gradvis genåbner. Derfor ventes aktiviteten i euroområdet igen at stige i 3. kvartal, i takt med at inddæmningsforanstaltningerne lempes yderligere, understøttet af gunstige finansieringsforhold, en ekspansiv finanspolitik og fornyet vækst i den globale aktivitet, selvom der fortsat er stor usikkerhed om opsvingets hastighed og omfang.

Overordnet set er denne vurdering også afspejlet i Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet fra juni 2020. I basisscenariet for fremskrivningerne forventes det årlige reale BNP at falde med 8,7 pct. i 2020 og igen at stige med 5,2 pct. i 2021 og med 3,3 pct. i 2022. Sammenlignet med ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger fra marts 2020 er udsigten for væksten i realt BNP blevet væsentlig nedjusteret med 9,5 procentpoint i 2020 og opjusteret med 3,9 procentpoint i 2021 og 1,9 procentpoint i 2022.

På grund af den helt usædvanlige usikkerhed, der for tiden knytter sig til udsigterne, indeholder fremskrivningerne også to alternative scenarier, som vi offentliggør på vores websted efter denne pressekonference. Overordnet set vil omfanget af nedgangen og genopretningen helt afhænge af inddæmningsforanstaltningernes varighed og effektivitet, i hvor høj grad politikkerne til at mindske den negative effekt på indkomster og beskæftigelse lykkes, og i hvor høj grad udbudskapaciteten og den indenlandske efterspørgsel bliver varigt påvirket. Samlet set er det Styrelsesrådets opfattelse, at risikobalancen i tilknytning til basisfremskrivningen er nedadrettet.

Ifølge Eurostats foreløbige skøn faldt den årlige HICP-inflation i euroområdet fra 0,3 pct. i april til 0,1 pct. i maj. Faldet afspejlede hovedsagelig en lavere energiprisinflation. Baseret på de nuværende oliepriser og futurespriserne på olie vil den samlede inflation sandsynligvis falde yderligere noget i de kommende måneder og forblive afdæmpet indtil udgangen af året. På mellemlangt sigt vil en svagere efterspørgsel lægge et nedadrettet pres på inflationen, som kun delvis vil blive udlignet af opadrettede pres i forbindelse med udbudsbegrænsninger. Markedsbaserede indikatorer for inflationsforventningerne på langt sigt er stadig lave. Selvom konjunkturbarometrenes indikatorer for inflationsforventningerne er faldet på kort og mellemlangt sigt, har forventningerne på længere sigt været mindre påvirkede.

Denne vurdering er også på linje med Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet fra juni 2020. Her ventes en årlig HICP-inflation i basisscenariet på 0,3 pct. i 2020, 0,8 pct. i 2021 og 1,3 pct. i 2022. Sammenlignet med ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger fra marts 2020 er udsigterne for HICP-inflationen blevet nedjusteret med 0,8 procentpoint i 2020, 0,6 procentpoint i 2021 og 0,3 procentpoint i 2022.

For så vidt angår den monetære analyse, steg væksten i den brede pengemængde (M3) fra 7,5 pct. i marts til 8,3 pct. i april 2020. Den kraftige pengemængdevækst afspejler bankernes kreditgivning, der i stort omfang er drevet af det akutte behov for likviditet i økonomien. Den store økonomiske usikkerhed udløser endvidere et skift i retning af pengebeholdninger af forsigtighedshensyn. På denne baggrund kommer det største bidrag til væksten i den brede pengemængde fortsat fra det snævre pengemængdemål (M1), der omfatter de mest likvide former for penge.

Udviklingen i udlånet til den private sektor er også blevet påvirket af coronavirussens effekt på den økonomiske aktivitet. Den årlige vækst i udlån til ikke-finansielle selskaber steg yderligere fra 5,5 pct. i marts til 6,6 pct. i april 2020, hvilket afspejler virksomhedernes behov for at finansiere deres løbende udgifter og driftskapital i sammenhæng med de hurtigt faldende indtægter. Samtidig faldt den årlige vækst i udlån til husholdninger fra 3,4 pct. i marts til 3,0 pct. i april som følge af begrænsninger af forbruget på grund af inddæmningsforanstaltningerne, faldende tillid og forværringen på arbejdsmarkedet.

Vores pengepolitiske foranstaltninger, især de meget gunstige vilkår for vores målrettede langfristede markedsoperationer (TLTRO III), bør tilskynde bankerne til at yde lån til alle enheder i den private sektor. Sammen med de foranstaltninger, som er vedtaget af nationale regeringer og EU-institutioner, understøtter de den løbende adgang til finansiering, herunder til dem, der er hårdest ramt af konsekvenserne af coronaviruspandemien.

Sammenfattende bekræftede et krydstjek mellem resultatet af den økonomiske analyse og signalerne fra den monetære analyse, at der er behov for en meget lempelig pengepolitik for at sikre en robust konvergens i inflationen i retning af et niveau, der ligger under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt.

For så vidt angår finanspolitikken, er en ambitiøs og koordineret finanspolitik fortsat altafgørende i lyset af den bratte nedgang i euroområdets økonomi. De foranstaltninger, der træffes, bør så vidt muligt være målrettede og midlertidige som reaktion på den pandemiske nødsituation. De tre sikkerhedsnet, som Det Europæiske Råd har tilsluttet sig for arbejdstagere, virksomheder og stater, og som udgør en pakke til en værdi af 540 mia. euro, yder vigtig finansiel støtte i denne sammenhæng. Samtidig opfordrer Styrelsesrådet til yderligere kraftig og rettidig indsats for at forberede og understøtte genopretningen. Vi glæder os derfor over Europa-Kommissionens forslag om en genopretningsplan, som skal understøtte de regioner og sektorer, der er hårdest ramt af pandemien, styrke det indre marked og føre til en varig og fremgangsrig genopretning.

I er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.

Medie- og pressehenvendelser