INDLEDENDE BEMÆRKNINGER

PRESSEKONFERENCE

Christine Lagarde, formand for ECB,
Luis de Guindos, næstformand for ECB,
Frankfurt am Main, 12. december 2019

Mine damer og herrer. Velkommen til denne pressekonference. I dag er første gang, jeg havde det privilegium og den fornøjelse at lede det pengepolitiske møde i ECB's styrelsesråd. Jeg vil nu gerne berette om resultatet af vores møde sammen med næstformanden. Mødet i Styrelsesrådet havde også deltagelse af ledende næstformand i Kommissionen Valdis Dombrovskis.

På baggrund af vores regelmæssige økonomiske og monetære analyser besluttede vi at fastholde ECB's officielle renter. Vi forventer, at de forbliver på deres nuværende eller et lavere niveau, indtil vi har konstateret en robust bevægelse af inflationsudsigterne mod et niveau, der er tilstrækkelig tæt på, men under 2 pct. inden for vores fremskrivningsperiode, og en sådan konvergens er blevet konsekvent afspejlet i den underliggende inflationsudvikling.

Den 1. november genoptog vi nettoopkøbene under vores opkøbsprogram APP på et månedligt niveau på 20 mia. euro. Vi forventer, at de fortsætter, så længe det er nødvendigt for at styrke den lempende effekt af vores pengepolitiske renter, og at de ophører, kort før vi begynder at forhøje ECB's officielle renter.

Det er også vores hensigt fortsat fuldt ud at geninvestere afdragene på hovedstolen fra værdipapirer opkøbt inden for APP, efterhånden som de forfalder, i en længere periode efter den dato, hvor vi begynder at forhøje ECB's officielle renter, og i hvert fald så længe det er nødvendigt for at fastholde gunstige likviditetsforhold og en meget lempelig pengepolitik.

Nye data siden Styrelsesrådets seneste møde sidst i oktober peger i retning af et fortsat afdæmpet inflationspres og en svag vækstudvikling i euroområdet trods begyndende tegn på en stabilisering af afmatningen i den økonomiske vækst og en mindre stigning i den underliggende inflation i overensstemmelse med tidligere forventninger. Beskæftigelsesvæksten og stigende lønninger understøtter fortsat modstandskraften i euroområdets økonomi.

Den omfattende pakke af pengepolitiske foranstaltninger, som Styrelsesrådet vedtog i september, yder en betydelig pengepolitisk stimulus, hvilket sikrer gunstige finansieringsforhold for alle sektorer i økonomien. Navnlig understøtter lempeligere lånebetingelser for virksomheder og husholdninger forbrug og erhvervsinvesteringer. Det vil understøtte væksten i euroområdet, den igangværende opbygning af indenlandske prispres og dermed den solide konvergens i inflationen i retning af vores mål på mellemlangt sigt.

I lyset af de afdæmpede udsigter for inflationen gentog Styrelsesrådet, at en yderst lempelig pengepolitik er nødvendig i en længere periode for at understøtte det underliggende inflationspres og udviklingen i den samlede inflation på mellemlangt sigt. Vi vil derfor nøje følge inflationsudviklingen og effekten af de pengepolitiske foranstaltninger på økonomien. Vores forward guidance vil sikre, at de finansielle forhold tilpasser sig ændrede inflationsudsigter. Under alle omstændigheder er Styrelsesrådet fortsat rede til, i givet fald, at justere alle sine instrumenter for at sikre en vedvarende udvikling i inflationen i retning af Styrelsesrådets inflationsmål og i overensstemmelse med forpligtelsen til symmetri i inflationsmålet.

Lad mig nu nærmere forklare vores vurdering og i den forbindelse begynde med den økonomiske analyse. Væksten i realt BNP i euroområdet blev bekræftet til at være 0,2 pct. kvartal-til-kvartal i 3. kvartal 2019, hvilket var uændret i forhold til det foregående kvartal. Den aktuelle svaghed i den internationale handel i en situation med vedvarende global usikkerhed påvirker fortsat euroområdets fremstillingssektor negativt og dæmper investeringsvæksten. Samtidig peger de seneste økonomiske data og undersøgelsesdata – der ganske vist stadig er svage overordnet set – i retning af en vis stabilisering af afmatningen i den økonomiske vækst i euroområdet. Der er fortsat modstandskraft i service- og bygge- og anlægssektorerne trods en vis afdæmpning i 2. halvår 2019. Fremover bliver væksten i euroområdet fortsat understøttet af gunstige finansieringsforhold, yderligere fremgang i beskæftigelsen sammen med stigende lønninger, euroområdets marginalt ekspansive finanspolitik og den fortsatte – omend noget langsommere – vækst i den globale aktivitet.

Denne vurdering afspejles i store træk i Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet fra december 2019. Her ventes det årlige reale BNP at stige med 1,2 pct. i 2019, 1,1 pct. i 2020 og 1,4 pct. i både 2021 og 2022. Sammenlignet med ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger fra september 2019 er udsigten for væksten i realt BNP i 2020 blevet nedjusteret en smule.

Risici i tilknytning til vækstudsigterne for euroområdet, der skyldes geopolitiske faktorer, stigende protektionisme og sårbarheder i vækstmarkedsøkonomierne, er fortsat nedadrettede, men er blevet mindre udtalte.

Ifølge Eurostats foreløbige skøn steg den årlige HICP-inflation i euroområdet fra 0,7 pct. i oktober 2019 til 1,0 pct. i november. Dette afspejler hovedsagelig højere inflation i priserne på tjenesteydelser og fødevarer. På grundlag af de nuværende futurespriser på olie vil den samlede inflation sandsynligvis stige noget i de kommende måneder. Indikatorer for inflationsforventningerne befinder sig på et lavt niveau. Mål for den underliggende inflation er stadig generelt afdæmpede. Der er dog visse tegn på en mindre stigning i overensstemmelse med tidligere forventninger. Selvom lønomkostningspresset er taget til som følge af strammere arbejdsmarkedsforhold, betyder den svagere vækst, at dets gennemslag i inflationen forsinkes. På mellemlangt sigt forventes inflationen at stige understøttet af vores pengepolitiske foranstaltninger, den økonomiske vækst og robuste lønvækst.

Denne vurdering afspejles også stort set i Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet fra december 2019. Her ventes en årlig HICP-inflation på 1,2 pct. i 2019, 1,1 pct. i 2020, 1,4 pct. i 2021 og 1,6 pct. i 2022. Sammenlignet med ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger fra september 2019 er udsigten for HICP-inflationen blev opjusteret en smule i 2020 og nedjusteret en smule i 2021, hvilket primært skyldes den forventede fremtidige udvikling i energipriserne.

For så vidt angår den monetære analyse, var væksten i den brede pengemængde (M3) på 5,6 pct. i oktober 2019, hvilket var uændret i forhold til måneden før. Den stadige vækst i den brede pengemængde afspejler bankernes fortsatte kreditgivning til den private sektor og lave alternativomkostninger ved M3-beholdninger i forhold til andre finansielle instrumenter. Det snævre pengemængdemål (M1) yder fortsat det største bidrag til væksten i den brede pengemængde på komponentsiden.

Der var fortsat en solid vækst i udlån til virksomheder og husholdninger, som blev understøttet af det fortsatte gennemslag af vores lempelige pengepolitik i bankernes udlånsrenter. Den årlige vækst i udlån til ikke-finansielle selskaber steg til 3,8 pct. i oktober (3,6 pct. i september), mens den årlige vækst i udlån til husholdninger fortsatte den gradvise stigning til 3,5 pct. i oktober. Vores lempelige pengepolitik vil bidrage til at fastholde bankernes meget gunstige udlånsvilkår og fortsat støtte adgangen til finansiering på tværs af alle økonomiske sektorer og især til små og mellemstore virksomheder.

Sammenfattende bekræftede et krydstjek mellem resultatet af den økonomiske analyse og signalerne fra den monetære analyse, at der stadig er behov for en meget lempelig pengepolitik for at sikre en fortsat solid konvergens i inflationen i retning af et niveau, der ligger under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt.

For at få det fulde udbytte af vores pengepolitiske foranstaltninger er det nødvendigt, at andre politiske områder yder et mere målrettet bidrag til at styrke vækstpotentialet på længere sigt, understøtte den samlede efterspørgsel i den aktuelle situation og reducere sårbarheder. Gennemførelsen af strukturelle politikker i lande i euroområdet skal intensiveres betydeligt for at øge produktiviteten og vækstpotentialet i euroområdet, nedbringe den strukturelle arbejdsløshed og øge modstandskraften. Det relevante udgangspunkt herfor bør være de landespecifikke henstillinger for 2019.

Hvad angår finanspolitikken i euroområdet, forventes den at forblive marginalt ekspansiv i 2020 og dermed at understøtte den økonomiske aktivitet. På baggrund af de svækkede økonomiske udsigter hilser Styrelsesrådet Eurogruppens opfordring til differentierede finanspolitiske reaktioner og dens tilbud om at koordinere disse velkommen. Regeringer med et finanspolitisk råderum bør være parate til at handle effektivt og rettidigt. I lande, hvor den offentlige gæld er høj, er regeringerne nødt til at føre en forsigtig politik og opfylde målene for den strukturelle saldo, som vil skabe de rette vilkår for, at de automatiske stabilisatorer kan virke frit. Alle lande bør intensivere deres bestræbelser på at opnå en mere vækstfremmende sammensætning af de offentlige finanser.

På samme måde er en gennemsigtig og konsekvent gennemførelse af Den Europæiske Unions ramme for finanspolitisk og økonomisk styring over tid og på tværs af lande stadig afgørende for at styrke modstandskraften i euroområdets økonomi. En forbedring af Den Økonomiske og Monetære Unions funktion prioriteres fortsat. Styrelsesrådet ser med tilfredshed på det igangværende arbejde og opfordrer til, at der tages yderligere konkrete og målrettede skridt til at fuldføre bankunionen og kapitalmarkedsunionen.

I er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.

Medie- og pressehenvendelser