PRESSEKONFERENCE

Mario Draghi, formand for ECB,
Vítor Constâncio, næstformand for ECB,
Frankfurt am Main, 7. september 2017

INDLEDENDE BEMÆRKNINGER

Mine damer og herrer, det er mig en stor glæde, sammen med næstformanden, at kunne byde jer velkommen til denne pressekonference. Vi vil nu orientere om resultatet af dagens møde i Styrelsesrådet.

På baggrund af vores regelmæssige økonomiske og monetære analyser besluttede vi at fastholde ECB's officielle renter. Vi forventer, at de forbliver på det nuværende niveau i en længere periode, hvilket vil sige et godt stykke ud over tidshorisonten for vores nettoopkøb. For så vidt angår de ekstraordinære pengepolitiske foranstaltninger, bekræfter vi, at det er hensigten at fortsætte vores nettoopkøb, på det nuværende månedlige niveau på 60 mia. euro, indtil udgangen af december 2017 – eller om nødvendigt endnu længere – og under alle omstændigheder, indtil Styrelsesrådet ser en vedvarende tilpasning i inflationsudviklingen, som er i overensstemmelse med dets inflationsmål. Nettoopkøbene foretages parallelt med, at afdragene på hovedstolen fra værdipapirer opkøbt inden for opkøbsprogrammet geninvesteres, efterhånden som de forfalder.

De seneste data, herunder også stabens seneste fremskrivninger, bekræfter, at udsigterne på mellemlangt sigt for den økonomiske vækst og inflationen i euroområdet er stort set uændrede. Den økonomiske vækst, der tiltog mere end forventet i 1. halvår 2017, er fortsat solid og bredt funderet på tværs af lande og sektorer. Samtidig repræsenterer den senere tids udsving i valutakursen en kilde til usikkerhed, som kræver overvågning med hensyn til de mulige konsekvenser for udsigterne for prisstabilitet på mellemlangt sigt.

Selv om den aktuelle økonomiske vækst øger tilliden til, at inflationen gradvist vil bevæge sig i retning at et niveau, der befinder sig inden for vores mål for inflationen, har den endnu ikke i tilstrækkelig grad udmøntet sig i en kraftigere inflationsudvikling. Mål for den underliggende inflation er steget en anelse de seneste måneder, men forbliver – overordnet set – på et afdæmpet niveau. En meget lempelig pengepolitik er derfor stadig nødvendig, for at et underliggende inflationspres gradvist kan opbygges og understøtte den samlede inflation på mellemlangt sigt. Hvis udsigterne bliver mindre gunstige, eller hvis de finansielle forhold ikke længere stemmer overens med yderligere fremskridt mod en vedvarende tilpasning af inflationsudviklingen, er vi klar til at udvide opkøbsprogrammets omfang og/eller varighed. Dette efterår vil vi beslutte, hvordan kalibreringen af vores pengepolitiske instrumenter skal være på den anden side årsskiftet, idet der tages højde for den forventede inflationsudvikling og de finansielle forhold, der er nødvendige for en varig tilbagevenden til en inflation, der nærmer sig et niveau under, men tæt på 2 pct.

Lad mig nu nærmere forklare vores vurdering og i den forbindelse begynde med den økonomiske analyse. Realt BNP i euroområdet steg med 0,6 pct. kvartal-til-kvartal i 2. kvartal 2017 efter en vækst på 0,5 pct. i 1. kvartal. Data fra en række konjunkturbarometre peger fortsat i retning af en bredt funderet vækst i den kommende periode. Vores pengepolitiske foranstaltninger understøtter den indenlandske efterspørgsel og har fremmet den igangværende nedgearing. Det private forbrug understøttes af fremgangen i beskæftigelsen, som også styrkes af tidligere arbejdsmarkedsreformer, og af stigningen i husholdningernes formue. Opsvinget i investeringerne understøttes fortsat af meget gunstige finansieringsforhold og forbedringer af virksomhedernes rentabilitet. Den bredt funderede genopretning på verdensplan vil desuden understøtte euroområdets eksport.

Denne vurdering stemmer i store træk overens med ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet fra september 2017. I henhold til disse fremskrivninger vil den årlige vækst i realt BNP blive på 2,2 pct. i 2017, 1,8 pct. i 2018 og 1,7 pct. i 2019. I forhold til Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger fra juni 2017 er udsigterne for væksten i realt BNP, som følge af den senere tids kraftigere vækstmomentum, blevet opjusteret for 2017 og er stort set uændrede derefter.

Risiciene i tilknytning til vækstudsigterne for euroområdet er stort set afbalancerede. På den ene side øger den aktuelle positive konjunkturudvikling chancerne for et økonomisk opsving, der bliver kraftigere end ventet. På den anden side er der fortsat nedadrettede risici, primært i tilknytning til globale faktorer og udviklingen på valutamarkederne.

Den årlige HICP-inflation i euroområdet var 1,5 pct. i august. På grundlag af de nuværende futurespriser på olie vil der sandsynligvis blive et midlertidigt fald i den samlede årlige inflation mod slutningen af året, som primært skyldes basiseffekter i energipriserne. Samtidig er mål for den underliggende inflation steget moderat de seneste måneder, men viser endnu ingen overbevisende tegn på en opadrettet tendens. Det indenlandske omkostningspres, især fra arbejdsmarkedet, er stadig afdæmpet. Den underliggende inflation i euroområdet forventes at stige gradvist på mellemlangt sigt, understøttet af vores pengepolitiske foranstaltninger, den fortsatte økonomiske vækst, den gradvise absorbering af uudnyttet økonomisk kapacitet i forbindelse hermed og stigende lønninger.

Denne vurdering er også stort set på linje med ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet fra september 2017. Her ventes en årlig HICP-inflation på 1,5 pct. i 2017, 1,2 pct. i 2018 og 1,5 pct. i 2019. I forhold til Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger fra juni 2017 er udsigterne for den samlede HICP-inflation blevet nedjusteret en anelse, hvilket hovedsagelig skyldes den seneste appreciering af eurokursen.

For så vidt angår den monetære analyse, er væksten i det brede pengemængdemål (M3) fortsat robust trods nogle månedlige udsving. Den årlige vækstrate var således 4,5 pct. i juli 2017 (5,0 pct. i juni). Som i de foregående måneder blev den årlige vækst i M3 hovedsagelig understøttet af pengemængdemålets mest likvide komponenter med en årlig vækst i det snævre pengemængdemål (M1) på 9,1 pct. i juli 2017 (9,7 pct. i juni).

Opsvinget i udlån til den private sektor, som er blevet observeret siden begyndelsen af 2014, fortsætter. Den årlige vækst i udlån til ikke-finansielle selskaber steg fra 2,0 pct. i juni til 2,4 pct. i juli 2017, mens den årlige vækst i udlån til husholdninger forblev stabil på 2,6 pct. Gennemslaget af de pengepolitiske foranstaltninger, som er gennemført siden juni 2014, understøtter fortsat i betydelig grad lånebetingelserne for virksomheder og husholdninger, adgangen til finansiering − især for små og mellemstore virksomheder − og kreditstrømme i hele euroområdet.

Sammenfattende bekræftede et krydstjek mellem resultatet af den økonomiske analyse og signalerne fra den monetære analyse, at en meget lempelig pengepolitik fortsat er nødvendig for at sikre en varig tilbagevenden til en inflationsudvikling, der igen nærmer sig et niveau, som ligger under, men tæt på 2 pct.

For at få det fulde udbytte af vores pengepolitiske foranstaltninger er det nødvendigt, at andre politiske områder yder et målrettet bidrag til at styrke vækstpotentialet på langt sigt og reducere sårbarheder. Gennemførelsen af strukturelle reformer skal intensiveres betydeligt for at øge modstandskraften, nedbringe den strukturelle arbejdsløshed og øge vækstpotentialet og produktiviteten i euroområdet. Hvad angår finanspolitikken, ville alle lande med fordel kunne øge deres bestræbelser på at opnå en mere vækstfremmende sammensætning af de offentlige finanser. En fuldstændig, gennemsigtig og konsekvent gennemførelse af stabilitets- og vækstpagten og proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer over tid og på tværs af lande er stadig afgørende for at styrke modstandskraften i euroområdets økonomi. En styrkelse af Den Økonomiske og Monetære Union har fortsat høj prioritet. Styrelsesrådet hilser de igangværende drøftelser af en yderligere forbedring af den institutionelle opbygning af Den Økonomiske og Monetære Union velkommen.

De er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.

Medie- og pressehenvendelser