PRESSEKONFERENCE

Christine Lagarde, formand for ECB,
Boris Vujčić, næstformand for ECB

Frankfurt am Main, 23. juli 2026

God eftermiddag. Næstformanden og jeg vil gerne byde jer velkommen til denne pressekonference.

Styrelsesrådet besluttede i dag at fastholde ECB's tre officielle renter. Udsigterne for energipriserne er meget volatile, men ligger i øjeblikket tæt på basisscenariet i Eurosystemets stabs junifremskrivninger og et godt stykke over niveauerne før konflikten i Mellemøsten. Usikkerheden er fortsat høj, og energistødets fulde inflationseffekt er endnu ikke slået igennem. Vi overvåger derfor stødets intensitet og varighed og dets indirekte effekter og anden runde-effekter nøje. Styrelsesrådet arbejder målrettet med at fastsætte pengepolitikken, så det sikres, at inflationen stabiliserer sig på 2 pct.-målet på mellemlangt sigt.

Med beslutningen i dag er vi fortsat godt rustet til at navigere i den usikkerhed, som konflikten har forårsaget. Vi vil følge en dataforankret tilgang møde for møde til at fastlægge den hensigtsmæssige pengepolitiske kurs. Vores rentebeslutninger baseres især på en vurdering af inflationsudsigterne og de risici, der er forbundet hermed, med udgangspunkt i nye økonomiske og finansielle data samt udviklingen i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission. Vi forpligter os ikke på forhånd til en bestemt renteudvikling.

De beslutninger, der blev truffet i dag, er beskrevet i en pressemeddelelse, som kan findes på vores websted.

Jeg vil nu nærmere beskrive vores syn på den økonomiske udvikling og inflationsudviklingen og derefter redegøre for vores vurdering af de finansielle og monetære forhold.

Den økonomiske aktivitet

De seneste oplysninger tyder på en vis forbedring i den økonomiske aktivitet i 2. kvartal 2026, men den dæmpes fortsat af konflikten i Mellemøsten. Undersøgelser viser, at aktiviteten i servicesektoren delvist er genoprettet efter en markant svækkelse umiddelbart efter energistødet. Digitale tjenester har været robuste, delvis på grund af det stigende bidrag fra AI-relateret aktivitet. Det går fortsat godt for fremstillingssektoren, som understøttes af, at virksomhederne har opbygget lagre for at beskytte sig mod risici fra forsyningskæden, samt af øgede forsvarsudgifter. Arbejdsløsheden var på 6,2 pct. i maj og var dermed tæt på et historisk lavt niveau. Samtidig falder antallet af jobopslag fortsat, og både virksomhederne og husholdningerne forventer, at arbejdsmarkedet vil forblive svagere end før konflikten.

Fremadrettede indikatorer tyder på, at den økonomiske vækst fortsat vil være beskeden på kort sigt på grund af negativ påvirkning fra energistødet og de dertil knyttede usikkerheder. De grundlæggende drivkræfter for vækst på mellemlangt sigt er dog fortsat intakte. Det private forbrug, investeringer i ny digital teknologi, offentlige udgifter til forsvar og infrastruktur samt en vis genopretning af eksporten ventes samlet set bidrage til et vækstmomentum.

Styrelsesrådet gentog, at der er behov for øjeblikkelig handling for at styrke økonomien i euroområdet og samtidig fastholde sunde offentlige finanser. Forenkling og harmonisering af regler i hele EU's indre marked, fremskyndelse af energiomstillingen og fuldførelse af opsparings- og investeringsunionen er vigtige elementer i opnåelsen af dette. De finanspolitiske reaktioner på energistødet forventes at blive midlertidige, målrettede og skræddersyede. Det positive afstemningsresultat i Europa-Parlamentet tidligere i denne måned udgjorde en betydelig milepæl i retning mod at etablere en digital euro. Vi glæder os over, at Europa-Parlamentet, EU-Rådet og Europa-Kommissionen har et fælles mål om at nå frem til en aftale om den fælles valutapakke ved udgangen af 2026. Den digitale euro vil være et digitalt supplement til fysiske kontanter og udgøre et betalingsmiddel, der kan anvendes i alle digitale transaktioner i hele euroområdet.

Inflation

Inflationen aftog til 2,8 pct. i juni fra 3,2 pct. i maj. Energiprisinflationen faldt til 8,5 pct. fra 10,8 pct. i maj, mens fødevareinflationen faldt fra 1,9 pct. til 1,5 pct. Inflationen ekskl. energi og fødevarer faldt en smule til 2,4 pct. fra 2,6 pct. i maj, mens vareinflationen faldt fra 0,9 pct. til 0,7 pct., og inflationen i tjenesteydelser faldt fra 3,5 pct. til 3,2 pct.

Energistødet bidrager fortsat til højere priser. Det bliver dyrere for virksomhederne at købe andre input, og de forventer derfor at hæve salgspriserne. Udviklingen i den underliggende inflation er forblevet begrænset, men den fulde effekt af energistødet er endnu ikke slået igennem. ECB's løntracker og undersøgelser af lønforventningerne tyder fortsat på en moderat lønvækst i de kommende kvartaler. En stigning i arbejdsproduktiviteten har også bidraget til at begrænse væksten i enhedslønomkostningerne. Inflationsforventningerne på kort sigt er fortsat høje. De fleste mål for inflationsforventningerne på langt sigt ligger på ca. 2 pct., hvilket understøtter en stabilisering af inflationen omkring målet på mellemlangt sigt.

Energiprisinflationen faldt i juni, men det er sandsynligt, at stigningen siden starten på konflikten – og dennes virkning på inflationen i fødevarer, varer og tjenesteydelser – vil holde inflationen et godt stykke over målet i 1. halvår 2027. Derefter forventes det, at inflationen vil falde, eftersom energipriserne forventes at falde, og de øvrige priser forventes at stige langsommere. Konflikten er dog fortsat en væsentlig kilde til usikkerhed. Vi overvåger derfor nøje omfanget og varigheden af stigningen i energipriserne, og hvordan den slår igennem på pris- og løndannelsen, inflationsforventningerne og den generelle økonomiske udvikling.

Risikovurdering

De risici, der knytter sig til vækstudsigterne, er nedadrettede. Det aftalememorandum, der blev indgået mellem USA og Irak i juni, udgjorde et første forsøg på at løse konflikten, men i de seneste uger har der været fornyede tilbageslag, og den geopolitiske situation er fortsat skrøbelig. Fornyede forstyrrelser af energiforsyningen kan få energipriserne til at stige yderligere og længere end forventet på nuværende tidspunkt. Dette vil i så fald påvirke realindkomsterne, udgifterne og investeringerne negativt. En forværring af tilliden på de globale finansielle markeder eller et strammere kreditudbud kan dæmpe efterspørgslen. Yderligere friktion i den internationale handel kan også forstyrre forsyningskæderne yderligere, mindske eksporten og svække forbruget og investeringerne. Andre geopolitiske spændinger, navnlig Ruslands uberettigede krig mod Ukraine, er fortsat en vigtig kilde til usikkerhed. Væksten kan derimod vise sig at blive højere, hvis økonomien og energimarkederne hurtigere end forventet tilpasser sig de forstyrrelser, der er forårsaget af konflikten i Mellemøsten, eller hvis konflikten bliver løst vedvarende. Ydermere kan planlagte forsvars- og infrastrukturudgifter, reformer med henblik på at øge produktiviteten og fuldføre det indre marked samt indførelse af nye teknologier i virksomhederne i euroområdet øge væksten mere end forventet.

Risiciene i tilknytning til inflationsudsigterne er opadrettede. Energistødet kan forværres yderligere, og dets virkning på andre priser og lønninger kan blive stærkere end forventet på nuværende tidspunkt. Jo længere energipriserne forbliver høje, desto større er sandsynligheden for, at de får inflationen generelt til at stige gennem indirekte effekter og anden runde-effekter. Fortsatte handelsspændinger kan medføre mere fragmenterede globale forsyningskæder, begrænse forsyningen af kritiske råvarer og øge kapacitetsbegrænsningerne i euroområdets økonomi. Mere generelt kan ekstreme vejrforhold – som i øjeblikket viser sig i form af hedebølger – og de aktuelle klima- og naturkriser resultere i højere fødevarepriser end forventet. Inflationen kan derimod vise sig at blive lavere, hvis konflikten i Mellemøsten bliver løst varigt, eller hvis de indirekte effekter eller anden runde-effekterne viser sig at blive mindre udtalte end forventet. Mere ustabile finansielle markeder med større risikoaversion kan påvirke efterspørgslen negativt og dermed også sænke inflationen.

Finansielle og monetære forhold

Samlet set er de finansielle forhold blevet en smule strammere siden vores sidste møde, hvilket er i overensstemmelse med stigningen i ECB's officielle renter. Bankernes udlånsrenter for virksomheder og omkostningerne ved udstedelse af markedsbaseret gæld var uændret i maj på hhv. 3,6 pct. og 4.0 pct. Den årlige vækst i bankernes udlån til virksomheder steg til 4,0 pct. fra 3,4 pct. i april, men dette blev delvis opvejet af en langsommere vækst i udstedelsen af virksomhedsobligationer, som faldt fra 4,5 pct. til 3,4 pct. Som det fremgår af vores seneste undersøgelse af bankernes udlån for euroområdet, blev kreditstandarderne for erhvervslån strammet noget i 2. kvartal. Efterspørgslen efter lån til virksomheder steg en smule drevet af større behov for driftskapital, men også af store virksomheders lån til anlægsinvesteringer.

Realkreditrenterne steg til 3,5 pct. i maj fra 3,4 pct. i april, mens væksten i realkreditudlånet steg en smule til 3,1 pct. Kreditstandarderne for realkreditlån blev strammet i 2. kvartal, idet bankerne blev mere bekymrede over de risici, deres kunder oplever, og selv blev mindre risikovillige. Efterspørgslen efter realkreditlån faldt på baggrund af svækket forbrugertillid og højere renter.

Konklusion

Styrelsesrådet besluttede i dag at fastholde ECB's tre officielle renter. Styrelsesrådet arbejder målrettet med at fastsætte pengepolitikken, så det sikres, at inflationen stabiliserer sig på 2 pct.-målet på mellemlangt sigt. Vi vil følge en dataforankret tilgang møde for møde til at fastlægge den hensigtsmæssige pengepolitiske kurs. Vores rentebeslutninger baseres på en vurdering af inflationsudsigterne og de risici, der er forbundet hermed, med udgangspunkt i nye økonomiske og finansielle data samt udviklingen i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission. Vi forpligter os ikke på forhånd til en bestemt renteudvikling.

Vi er under alle omstændigheder klar til at tilpasse alle instrumenter inden for vores mandat for at sikre, at inflationen stabiliseres vedvarende på vores mellemlangsigtede mål, og for at opretholde den velfungerende transmission af pengepolitikken.

I er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.