PRESSEKONFERENCE

Mario Draghi, formand for ECB,
Luis de Guindos, næstformand for ECB,
Frankfurt am Main, 25. juli 2019

INDLEDENDE BEMÆRKNINGER

Mine damer og herrer, det er mig en stor glæde, sammen med næstformanden, at kunne byde jer velkommen til denne pressekonference. Vi vil nu orientere om resultatet af dagens møde i Styrelsesrådet, som også havde deltagelse af næstformand i Kommissionen, Valdis Dombrovskis.

På baggrund af vores regelmæssige økonomiske og monetære analyser besluttede vi at fastholde ECB's officielle renter. Vi forventer, at de forbliver på deres nuværende eller et lavere niveau i det mindste i første halvår 2020, og i hvert fald så længe det er nødvendigt for at sikre en fortsat vedvarende konvergens i inflationen i retning af vores mål på mellemlangt sigt.

Det er vores hensigt fortsat fuldt ud at geninvestere afdragene på hovedstolen fra værdipapirer opkøbt inden for opkøbsprogrammet (APP), efterhånden som de forfalder, i en længere periode efter den dato, hvor vi begynder at forhøje ECB's officielle renter, og i hvert fald så længe det er nødvendigt for at fastholde gunstige likviditetsforhold og en meget lempelig pengepolitik.

Styrelsesrådet understregede også behovet for en yderst lempelig pengepolitik i en længere periode, idet inflationen, både den realiserede og den forventede, konstant har ligget under et niveau, der er i overensstemmelse med målet. Hvis inflationsudsigterne på mellemlangt sigt fortsat ikke lever op til vores mål, er Styrelsesrådet derfor fast besluttet på at handle i overensstemmelse med sin forpligtelse til symmetri i inflationsmålet. Styrelsesrådet er derfor rede til om nødvendigt at tilpasse alle sine instrumenter for at sikre en vedvarende udvikling i inflationen i retning af dette mål.

I denne sammenhæng har Styrelsesrådet givet de relevante Eurosystem-komitéer til opgave at undersøge muligheder, herunder måder til at styrke vores forward guidance om de pengepolitiske renter, afbødende foranstaltninger, som fx et gradueret system til forrentning af reserver, og valgmuligheder for størrelsen på og sammensætningen af potentielle nye nettoopkøb.

Nye data siden Styrelsesrådets seneste møde i begyndelsen af juni tyder på, at den aftagende globale vækst og en svag international handel stadig påvirker udsigterne for euroområdet negativt, selvom yderligere beskæftigelsesvækst og stigende lønninger fortsat understøtter modstandskraften i økonomien. Endvidere lægger den langvarige usikkerhed i relation til geopolitiske faktorer, den stigende trussel med hensyn til protektionisme og sårbarhederne i vækstøkonomierne en dæmper på de økonomiske forventninger, især i fremstillingssektoren. På denne baggrund er inflationspresset stadig afdæmpet, og indikatorerne for inflationsforventningerne er faldet. Derfor er en betydelig grad af pengepolitisk stimulus stadig nødvendig for at sikre, at de finansielle forhold forbliver meget gunstige og understøtter væksten i euroområdet, den igangværende opbygning af indenlandske prispres og dermed udviklingen i den samlede inflation på mellemlangt sigt.

Lad mig nu nærmere forklare vores vurdering og i den forbindelse begynde med den økonomiske analyse. Efter en stigning på 0,2 pct. i 4. kvartal 2018 steg realt BNP i euroområdet med 0,4 pct. kvartal-til-kvartal i 1. kvartal 2019. De seneste økonomiske data og konjunkturbarometre peger fortsat i retning af en noget langsommere vækst i 2. og 3. kvartal 2019. Dette skyldes hovedsagelig den fortsat svage internationale handel i en situation med langvarig global usikkerhed, som især påvirker fremstillingssektoren i euroområdet. Samtidig viser aktivitetsniveauet i service- og bygge- og anlægssektoren modstandskraft, og arbejdsmarkedet er stadig i fremgang. Fremover bliver væksten i euroområdet fortsat understøttet af gunstige finansieringsforhold, yderligere fremgang i beskæftigelsen og stigende lønninger, euroområdets marginalt ekspansive finanspolitik og den fortsatte – omend noget langsommere – vækst i den globale aktivitet.

Risiciene i tilknytning til vækstudsigterne for euroområdet er stadig nedadrettede. Dette afspejler den langvarige usikkerhed i relation til geopolitiske faktorer, den stigende trussel om protektionisme og sårbarheder i vækstøkonomierne.

Den årlige HICP-inflation i euroområdet steg fra 1,2 pct. i maj til 1,3 pct. i juni 2019, idet den højere HICP-inflation, ekskl. energi og fødevarer, mere end opvejede den lavere energiprisinflation. Baseret på de nuværende futurespriser på olie vil den samlede inflation sandsynligvis falde i de kommende måneder, inden den begynder at stige igen mod udgangen af året. Ser man bort fra den senere tids volatilitet som følge af midlertidige faktorer, er målene for den underliggende inflation stadig afdæmpede overordnet set. Indikatorerne for inflationsforventningerne er faldet. Selvom lønomkostningspresset har taget til i styrke og omfang på baggrund af en høj kapacitetsudnyttelse og strammere arbejdsmarkedsforhold, tager omkostningspresset længere tid om at slå igennem i inflationen end hidtil antaget. På mellemlangt sigt forventes den underliggende inflation at stige, idet den understøttes af vores pengepolitiske foranstaltninger, den fortsatte økonomiske vækst og en kraftigere lønvækst.

For så vidt angår den monetære analyse, var væksten i den brede pengemængde (M3) på 4,5 pct. i juni 2019 (mod 4,8 pct. i maj). Den stadige vækst i den brede pengemængde afspejler bankernes fortsatte kreditgivning til den private sektor og lave alternativomkostninger ved M3-beholdninger. Det snævre pengemængdemål (M1) yder fortsat det største bidrag til væksten i den brede pengemængde på komponentsiden.

Den årlige vækst i udlån til ikke-finansielle selskaber var uændret på 3,8 pct. i juni 2019. Selvom den er aftaget noget i forhold til toppunktet i september 2018, er den årlige vækst i udlån til ikke-finansielle selskaber stadig robust. Den årlige vækst i udlån til husholdninger var også uændret på 3,3 pct. i juni og fortsatte dermed den gradvise fremgang. Generelt understøttes udlånsvæksten stadig af historisk lave renter på banklån. Undersøgelsen af bankernes udlån i euroområdet i 2. kvartal 2019 tyder på, at udlånsvæksten fortsat blev understøttet af en stigende efterspørgsel inden for alle kategorier af udlån. Samtidig blev kreditstandarderne for lån til virksomheder strammet i 2. kvartal på baggrund af bekymringer over de økonomiske udsigter, mens de var stort set uændrede for lån til boligkøb.

Vores pengepolitiske foranstaltninger, herunder den kommende nye række af målrettede langfristede markedsoperationer (TLTRO-III), vil bidrage til at sikre gunstige bankudlånsvilkår og vil fortsat støtte adgangen til finansiering, især for små og mellemstore virksomheder.

Sammenfattende bekræftede et krydstjek mellem resultatet af den økonomiske analyse og signalerne fra den monetære analyse, at der stadig er behov for en meget lempelig pengepolitik for at sikre en fortsat vedvarende konvergens i inflationen i retning af et niveau, der ligger under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt.

For at få det fulde udbytte af vores pengepolitiske foranstaltninger er det nødvendigt, at andre politiske områder yder et mere målrettet bidrag til at styrke vækstpotentialet på langt sigt og reducere sårbarheder. Gennemførelsen af strukturelle reformer i lande i euroområdet skal intensiveres betydeligt for at øge produktiviteten og vækstpotentialet i euroområdet, nedbringe den strukturelle arbejdsløshed og øge modstandskraften. Det relevante udgangspunkt herfor bør være de landespecifikke henstillinger for 2019. Hvad angår finanspolitikken, understøttes den økonomiske aktivitet af den marginalt ekspansive finanspolitik i euroområdet. Samtidig er der behov for, at lande, hvor den offentlige gæld er høj, fortsætter genopbygningen af finanspolitiske stødpuder. Alle lande bør øge deres bestræbelser på at opnå en mere vækstfremmende sammensætning af de offentlige finanser. På samme måde er en gennemsigtig og konsekvent gennemførelse af Den Europæiske Unions ramme for finanspolitisk og økonomisk styring over tid og på tværs af lande stadig afgørende for at styrke modstandskraften i euroområdets økonomi. En forbedring af Den Økonomiske og Monetære Unions funktion prioriteres fortsat. Styrelsesrådet ser med tilfredshed på det igangværende arbejde og opfordrer til, at der tages yderligere konkrete og målrettede skridt til at fuldføre bankunionen og kapitalmarkedsunionen.

I er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.

Medie- og pressehenvendelser