PRESSEKONFERENCE

Mario Draghi, formand for ECB,
Luis de Guindos, næstformand for ECB,
Riga, 14. juni 2018

INDLEDENDE BEMÆRKNINGER

Opdateret på grund af ændring i oversættelsen.

Mine damer og herrer, det er mig en stor glæde, sammen med næstformanden, at kunne byde jer velkommen til denne pressekonference. Jeg vil gerne takke vicenationalbankdirektør Razmusa for den store gæstfrihed og sende en særlig tak til hendes medarbejdere for det fremragende arrangement i forbindelse med dagens møde i Styrelsesrådet. Vi vil nu orientere om resultatet af vores møde.

Siden starten på vores program til opkøb af værdipapirer (APP) i januar 2015 har Styrelsesrådet gjort nettoopkøbene inden for APP afhængige af de fremskridt, der sker i retning af en vedvarende tilpasning af inflationsudviklingen til et niveau under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt. Styrelsesrådet foretog i dag en grundig gennemgang af de fremskridt, der er sket, og tog i denne forbindelse også højde for Eurosystemets stabs seneste makroøkonomiske fremskrivninger, mål for pris- og lønpres og usikkerheden om inflationsudsigterne.

Som et resultat af denne vurdering konkluderede Styrelsesrådet, at der indtil videre er gjort betydelige fremskridt i retning af en vedvarende tilpasning af inflationen. Nu da de langsigtede inflationsforventninger er fast forankrede, øger den underliggende styrke i euroområdets økonomi og den fortsat meget lempelige pengepolitik tilliden til, at den vedvarende konvergens i inflationen i retning af vores mål vil fortsætte i den kommende tid og også vil blive fastholdt efter en gradvis afvikling af vores nettoopkøb af værdipapirer.

Derfor traf Styrelsesrådet i dag følgende beslutninger:

For det første vil vi – for så vidt angår de ekstraordinære pengepolitiske foranstaltninger – fortsætte nettoopkøbene af værdipapirer inden for opkøbsprogrammet APP på det nuværende månedlige niveau på 30 mia. euro indtil udgangen af september 2018. Med forbehold af nye data, som bekræfter vores inflationsudsigter på mellemlangt sigt, forventer vi at reducere det månedlige niveau for nettoopkøbene af værdipapirer til 15 mia. euro efter september 2018 indtil udgangen af december 2018, hvorefter nettoopkøbene vil ophøre.

For det andet er det vores hensigt at fastholde politikken med at geninvestere afdragene på hovedstolen fra værdipapirer opkøbt inden for APP, efterhånden som de forfalder, i en længere periode efter nettoopkøbenes ophør, og i hvert fald så længe det er nødvendigt for at fastholde gunstige likviditetsforhold og en meget lempelig pengepolitik.

For det tredje besluttede vi at fastholde ECB's officielle renter. Vi forventer, at de forbliver på deres nuværende niveau til mindst hen over mindst til og med sommeren 2019, og i hvert fald så længe det er nødvendigt for at sikre, at inflationsudviklingen forbliver på linje med vores nuværende forventninger om en vedvarende tilpasning.

Dagens pengepolitiske beslutninger fastholder den nuværende meget lempelige pengepolitik, som vil sikre en fortsat vedvarende konvergens i inflationen i retning af et niveau under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt. Der er stadig behov for en betydelig grad af pengepolitisk stimulus til at understøtte en yderligere opbygning af indenlandske prispres og den samlede inflationsudvikling på mellemlangt sigt. Denne støtte vil fortsat blive tilvejebragt af nettoopkøbene indtil årets udgang, af de betydelige beholdninger af erhvervede aktiver og de dertil knyttede geninvesteringer samt af vores styrkede forward guidance om ECB's officielle renter. Under alle omstændigheder er Styrelsesrådet rede til at tilpasse alle sine instrumenter, alt efter omstændighederne, for at sikre en fortsat og vedvarende udvikling i inflationen i retning af Styrelsesrådets inflationsmål.

Lad mig nu nærmere forklare vores vurdering og i den forbindelse begynde med den økonomiske analyse. Den kvartalsvise vækst i realt BNP aftog til 0,4 pct. i 1. kvartal 2018 efter en vækst på 0,7 pct. i de foregående kvartaler. Faldet afspejler en tilbagegang fra det meget høje vækstniveau i 2017, forstærket af en stigning i usikkerheden og visse midlertidige faktorer og udbudsfaktorer på både indenlandsk og globalt plan, samt en mindre påvirkning fra udenrigshandelen. De seneste økonomiske indikatorer og undersøgelsesresultater er svagere, men stadig i overensstemmelse med en fortsat solid og bredt funderet økonomisk vækst. Vores pengepolitiske foranstaltninger, der har fremmet nedgearingen, fortsætter med at understøtte den indenlandske efterspørgsel. Det private forbrug understøttes af fremgangen i beskæftigelsen, som også delvis afspejler tidligere arbejdsmarkedsreformer, samt af husholdningernes voksende formue. Erhvervsinvesteringerne fremmes af de gunstige finansieringsforhold, stigende rentabilitet i virksomhederne og en solid efterspørgsel. Boliginvesteringerne er fortsat robuste. Desuden forventes den bredt funderede vækst i den globale efterspørgsel at fortsætte og herved stimulere euroområdets eksport.

Denne vurdering stemmer i store træk overens med Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet fra juni 2018. I henhold til disse fremskrivninger ventes den årlige vækst i realt BNP at stige med 2,1 pct. i 2018, 1,9 pct. i 2019 og 1,7 pct. i 2020. Sammenlignet med ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger fra marts 2018 er udsigten for væksten i realt BNP blevet nedjusteret i 2018, men forbliver uændret i 2019 og 2020.

Risiciene i tilknytning til vækstudsigterne for euroområdet er fortsat stort set afbalancerede. På trods heraf er usikkerheden i tilknytning til en række globale faktorer, herunder truslen om øget protektionisme, blevet mere fremtrædende. Det er desuden nødvendigt at overvåge risikoen for en vedvarende høj volatilitet på de finansielle markeder.

Ifølge Eurostats foreløbige skøn steg den årlige HICP-inflation i euroområdet fra 1,2 pct. i april til 1,9 pct. i maj 2018. Dette afspejlede højere bidrag fra prisstigningerne inden for energi, fødevarer og tjenesteydelser. På grundlag af de nuværende futurespriser på olie vil den samle årlige inflation sandsynligvis ligge omkring det nuværende niveau resten af året. Selv om mål for den underliggende inflation fortsat er generelt afdæmpede, er de steget i forhold til tidligere lavpunkter. Det indenlandske omkostningspres styrkes på baggrund af en høj kapacitetsudnyttelse, strammere arbejdsmarkedsforhold og stigende lønninger. Der er aftagende usikkerhed om inflationsudsigterne. Fremover ventes den underliggende inflation at stige mod slutningen af året efterfulgt af en gradvis stigning på mellemlangt sigt, understøttet af vores pengepolitiske foranstaltninger, den fortsatte økonomiske vækst, absorberingen af uudnyttet kapacitet i forbindelse hermed og en stigende lønvækst.

Denne vurdering er også stort set på linje med Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet fra juni 2018. Her ventes en årlig HICP-inflation på 1,7 pct. i 2018, 2019 og 2020. Sammenlignet med ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger fra marts 2018 er udsigten for den samlede HICP-inflation blevet væsentligt opjusteret for 2018 og 2019, hvilket primært afspejler højere oliepriser.

For så vidt angår den monetære analyse, var væksten i det brede pengemængdemål (M3) på 3,9 pct. i april 2018 efter 3,7 pct. i marts og 4,3 pct. i februar. Selv om de seneste måneders langsommere vækst i M3 hovedsagelig afspejler reduktionen af de månedlige nettoopkøb siden begyndelsen af året, understøttes væksten i M3 stadig af virkningen af ECB's pengepolitiske foranstaltninger og de lave alternativomkostninger ved at holde de mest likvide indskud. Det største bidrag til væksten i den brede pengemængde kom derfor fortsat fra det snævre pengemængdemål (M1), selv om dets årlige vækstrate er faldet i de seneste måneder fra de tidligere høje niveauer.

Det opsving i udlån til den private sektor, som er blevet observeret siden begyndelsen af 2014, fortsætter. Den årlige vækst i udlån til ikke-finansielle selskaber var på 3,3 pct. i april 2018 (uændret i forhold til måneden før), og den årlige vækst i udlån til husholdningerne forblev også stabil på 2,9 pct.

Gennemslaget af de pengepolitiske foranstaltninger, som er gennemført siden juni 2014, understøtter fortsat i betydelig grad lånebetingelserne for virksomheder og husholdninger samt kreditstrømme i hele euroområdet. Dette afspejles også i resultaterne af den seneste undersøgelse af virksomheders adgang til finansiering i euroområdet, som peger på, at navnlig små og mellemstore virksomheder havde gavn af en bedre adgang til finansiering.

Sammenfattende bekræftede et krydstjek mellem resultatet af den økonomiske analyse og signalerne fra den monetære analyse, at dagens pengepolitiske beslutninger vil sikre den meget lempelige pengepolitik, der fortsat er nødvendig for en vedvarende konvergens i inflationen i retning af et niveau, som ligger under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt.

For at få det fulde udbytte af vores pengepolitiske foranstaltninger er det nødvendigt, at andre politiske områder yder et mere målrettet bidrag til at øge vækstpotentialet på langt sigt og reducere sårbarheder. Gennemførelsen af strukturelle reformer i lande i euroområdet skal intensiveres betydeligt for at øge modstandskraften, nedbringe den strukturelle arbejdsløshed og øge produktiviteten og vækstpotentialet i euroområdet. Hvad angår finanspolitikken, er den aktuelle bredt funderede vækst et argument for at genopbygge finanspolitiske stødpuder. Dette er især vigtigt i lande, hvor den offentlige gæld stadig er høj. Alle lande kunne med fordel øge deres bestræbelser på at opnå en mere vækstfremmende sammensætning af de offentlige finanser. En fuldstændig, gennemsigtig og konsekvent gennemførelse af stabilitets- og vækstpagten og proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer – over tid og på tværs af lande – er stadig afgørende for at øge modstandskraften i euroområdets økonomi. En forbedring af Den Økonomiske og Monetære Unions funktion prioriteres fortsat. Styrelsesrådet opfordrer til, at der træffes konkrete og målrettede foranstaltninger til at fuldføre bankunionen og kapitalmarkedsunionen.

De er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.

Medie- og pressehenvendelser