PRESSEKONFERENCE

Mario Draghi, formand for ECB,
Vítor Constâncio, næstformand for ECB,
Frankfurt am Main, 8. marts 2018

INDLEDENDE BEMÆRKNINGER

Mine damer og herrer, det er mig en stor glæde, sammen med næstformanden, at kunne byde jer velkommen til denne pressekonference. Vi vil nu orientere om resultatet af dagens møde i Styrelsesrådet.

På baggrund af vores regelmæssige økonomiske og monetære analyser besluttede vi at fastholde ECB's officielle renter. Vi venter fortsat, at de forbliver på det nuværende niveau i en længere periode, hvilket vil sige et godt stykke ud over tidshorisonten for vores nettoopkøb.

For så vidt angår de ekstraordinære pengepolitiske foranstaltninger, bekræfter vi, at det er hensigten at fortsætte vores nettoopkøb, på det nuværende månedlige niveau på 30 mia. euro, indtil udgangen af september 2018 – eller om nødvendigt endnu længere – og under alle omstændigheder, indtil Styrelsesrådet ser en vedvarende justering af inflationsudviklingen, som er i overensstemmelse med dets inflationsmål. I en længere periode efter at Eurosystemet ophører med nettoopkøbene af aktiver, og i hvert fald så længe det er nødvendigt, vil afdragene på hovedstolen fra værdipapirer opkøbt inden for opkøbsprogrammet fortsat blive geninvesteret, efterhånden som de forfalder. Det vil bidrage både til gunstige likviditetsforhold og til en passende pengepolitisk stilling.

De seneste data, herunder vores stabs nye fremskrivninger, bekræfter det kraftigt og bredt baserede vækstmomentum i økonomien i euroområdet, som på kort sigt ventes at stige i et noget hurtigere tempo end tidligere forventet. Disse vækstudsigter bekræfter vores tiltro til, at inflationen vil nærme sig vores mål for inflationen på under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt. Samtidig er mål for den underliggende inflation fortsat afdæmpede og viser endnu ingen overbevisende tegn på en opadrettet tendens. På denne baggrund vil Styrelsesrådet fortsætte med at overvåge udviklingen i valutakursen og de finansielle forhold med hensyn til deres mulige konsekvenser for inflationsudsigterne. Samlet set er en høj grad af pengepolitisk stimulus stadig nødvendig, for at et underliggende inflationspres fortsat kan opbygges og understøtte udviklingen i den samlede inflation på mellemlangt sigt. Denne fortsatte pengepolitiske støtte tilvejebringes af nettoopkøbene, de betydelige beholdninger af erhvervede aktiver og de kommende geninvesteringer samt af vores forward guidance om renterne.

Lad mig nu nærmere forklare vores vurdering og i den forbindelse begynde med den økonomiske analyse. Realt BNP steg med 0,6 pct. kvartal-til-kvartal i 4. kvartal 2017 efter en stigning på 0,7 pct. i 3. kvartal. De seneste økonomiske data og undersøgelsesresultater peger i retning af et fortsat kraftigt og bredt funderet vækstmomentum. Vores pengepolitiske foranstaltninger, der har fremmet nedgearingen, fortsætter med at understøtte den indenlandske efterspørgsel. Det private forbrug understøttes af en stigende beskæftigelse, som også styrkes af tidligere arbejdsmarkedsreformer og af husholdningernes voksende formue. Erhvervsinvesteringerne styrkes fortsat på baggrund af de meget gunstige finansieringsforhold, stigende rentabilitet i virksomhederne og en solid efterspørgsel. Boliginvesteringerne er blevet yderligere styrket i løbet af de seneste kvartaler. Desuden stimulerer den bredt funderede globale vækst euroområdets eksport.

Denne vurdering stemmer i store træk overens med ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet fra marts 2018. I henhold til disse fremskrivninger vil den årlige vækst i realt BNP blive på 2,4 pct. i 2018, 1,9 pct. i 2019 og 1,7 pct. i 2020. Sammenlignet med Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger fra december 2017 er udsigten for væksten i realt BNP blevet opjusteret for 2018, men forbliver uændret for 2019 og 2020.

Risiciene i tilknytning til vækstudsigterne for euroområdet vurderes at være stort set afbalancerede. På den ene side kan den nuværende positive konjunkturudvikling føre til en kraftigere vækst på kort sigt. På den anden side er der fortsat nedadrettede risici, primært i tilknytning til globale faktorer, herunder stigende protektionisme og udviklingen på valutamarkederne og på andre finansielle markeder.

Ifølge Eurostats foreløbige skøn faldt den årlige HICP-inflation i euroområdet fra 1,3 pct. i januar til 1,2 pct. i februar 2018. Dette afspejlede hovedsagelig negative basiseffekter i inflationen i priserne på uforarbejdede fødevarer. Fremover vil den samlede årlige inflation, på grundlag af de nuværende futurespriser på olie, sandsynligvis ligge på omkring 1,5 pct. resten af året. Mål for den underliggende inflation forbliver generelt set på et afdæmpet niveau. De forventes dog at stige gradvis på mellemlangt sigt, understøttet af vores pengepolitiske foranstaltninger, den fortsatte økonomiske vækst, absorberingen af overkapacitet i forbindelse hermed og en stigende lønvækst.

Denne vurdering er også stort set på linje med ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet fra marts 2018. Her ventes en årlig HICP-inflation på 1,4 pct. i 2018, 1,4 pct. i 2019 og 1,7 pct. i 2020. Sammenholdt med Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger fra december 2017 er udsigterne for den samlede HICP-inflation blevet nedjusteret en anelse for 2019 og er uændrede for 2018 og 2020.

For så vidt angår den monetære analyse, fortsætter den robuste vækst i det brede pengemængdemål (M3) med en årlig vækstrate på 4,6 pct. i januar 2018, hvilket er uændret i forhold til måneden før. Dette afspejler virkningen af ECB's pengepolitiske foranstaltninger og de lave alternativomkostninger ved at holde de mest likvide indskud. Det største bidrag til væksten i den brede pengemængde kom derfor fortsat fra det snævre pengemængdemål (M1), som fortsatte den solide årlige vækst.

Det opsving i væksten i udlån til den private sektor, som er observeret siden begyndelsen af 2014, fortsætter. Den årlige vækst i udlån til ikke-finansielle selskaber steg til 3,4 pct. i januar 2018 (3,1 pct. i december 2017), mens den årlige vækst i udlån til husholdningerne var uændret på 2,9 pct. Gennemslaget af de pengepolitiske foranstaltninger, som er gennemført siden juni 2014, understøtter fortsat i betydelig grad lånebetingelserne for virksomheder og husholdninger, adgangen til finansiering, især for små og mellemstore virksomheder, og kreditstrømme i hele euroområdet.

Sammenfattende bekræftede et krydstjek mellem resultatet af den økonomiske analyse og signalerne fra den monetære analyse, at en meget lempelig pengepolitik fortsat er nødvendig for at sikre en varig tilbagevenden til en inflationsudvikling, der igen nærmer sig et niveau, som ligger under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt.

For at få det fulde udbytte af vores pengepolitiske foranstaltninger er det nødvendigt, at andre politiske områder yder et målrettet bidrag til at styrke vækstpotentialet på langt sigt og reducere sårbarheder. Gennemførelsen af strukturelle reformer i lande i euroområdet skal intensiveres betydeligt for at øge modstandskraften, nedbringe den strukturelle arbejdsløshed og øge produktiviteten og vækstpotentialet i euroområdet. På baggrund af den generelt begrænsede gennemførelse af de landespecifikke henstillinger for 2017, som Europa-Kommissionen meddelte i går, er det nødvendigt med en større reformindsats i eurolandene. Hvad angår finanspolitikken, er den stadig mere robuste og bredt funderede vækst et argument for at genopbygge finanspolitiske stødpuder. Dette er især vigtigt i lande, hvor den offentlige gæld stadig er høj. Alle lande kunne med fordel øge deres bestræbelser på at opnå en mere vækstfremmende sammensætning af de offentlige finanser. En fuldstændig, gennemsigtig og konsekvent gennemførelse af stabilitets- og vækstpagten og proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer – over tid og på tværs af lande – er stadig afgørende for at øge modstandskraften i euroområdets økonomi. En udbygning af Den Økonomiske og Monetære Union prioriteres fortsat. Styrelsesrådet opfordrer til, at der træffes konkrete og målrettede foranstaltninger til at fuldføre bankunionen og kapitalmarkedsunionen.

De er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.

Medie- og pressehenvendelser