PRESSEKONFERENCE

Christine Lagarde, formand for ECB,
Luis de Guindos, næstformand for ECB

Frankfurt am Main, 18. december 2025

God eftermiddag. Næstformanden og jeg vil gerne byde jer velkommen til denne pressekonference.

Styrelsesrådet besluttede i dag at fastholde ECB's tre officielle renter. Vores opdaterede vurdering bekræfter, at inflationen forventes at stabilisere sig på vores 2 pct.-mål på mellemlangt sigt.

Eurosystemets stabs seneste fremskrivninger viser, at den samlede inflation forventes at være i gennemsnit 2,1 pct. i 2025, 1,9 pct. i 2026, 1,8 pct. i 2027 og 2,0 pct. i 2028. Inflationen ekskl. energi og fødevarer ventes at være i gennemsnit 2,4 pct. i 2025, 2,2 pct. i 2026, 1,9 pct. i 2027 og 2,0 pct. i 2028. Inflationen er blevet opjusteret for 2026, hovedsagelig fordi staben nu forventer, at inflationen for tjenesteydelser vil falde langsommere. Den økonomiske vækst forventes at være stærkere end angivet i fremskrivningerne fra september, navnlig drevet af den indenlandske efterspørgsel. Den økonomiske vækst er blevet opjusteret til 1,4 pct. i 2025, 1,2 pct. i 2026 og 1,4 pct. i 2027 og forventes fortsat at ligge på 1,4 pct. i 2028.

Vi er fast besluttet på at sikre, at inflationen stabiliseres på vores 2 pct.-mål på mellemlangt sigt. Vi vil følge en dataforankret tilgang møde for møde til at fastlægge den hensigtsmæssige pengepolitiske kurs. Vores rentebeslutninger baseres især på en vurdering af inflationsudsigterne og de risici, der er forbundet hermed, med udgangspunkt i nye økonomiske og finansielle data samt udviklingen i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission. Vi forpligter os ikke på forhånd til en bestemt renteudvikling.

De beslutninger, der blev truffet i dag, er beskrevet i en pressemeddelelse, som kan findes på vores websted.

Jeg vil nu nærmere beskrive vores syn på den økonomiske udvikling og inflationsudviklingen og derefter redegøre for vores vurdering af de finansielle og monetære forhold.

Den økonomiske aktivitet

Økonomien har været robust. Den voksede med 0,3 pct. i 3. kvartal, navnlig på baggrund af større forbrug og flere investeringer. Eksporten er også steget, særligt på grund af en betydelig stigning i kemikalier. Sektorfordelingen af væksten var drevet af servicesektoren, navnlig inden for informations- og kommunikationssektoren, mens aktiviteten i industrien og byggeriet forblev uændret. Dette mønster, hvor væksten drives af servicesektoren, vil formentlig fortsætte på kort sigt.

Økonomien styrkes af et robust arbejdsmarked. Arbejdsløsheden, som lå på 6,4 pct. i oktober, er tæt på det historiske lavpunkt, og beskæftigelsen steg med 0,2 pct. i 3. kvartal. Samtidig aftog efterspørgslen efter arbejdskraft yderligere, og antallet af ledige stillinger var på sit laveste siden pandemien.

Stabens fremskrivninger ser den indenlandske efterspørgsel som den primære drivkraft bag væksten i de kommende år. Realindkomsterne forventes at stige yderligere, og opsparingskvoten forventes gradvist at falde fra et stadigt højt niveau og dermed støtte forbruget. Erhvervsinvesteringer og betydelige offentlige udgifter til infrastruktur og forsvar bør i stigende grad understøtte økonomien. De udfordrende forhold for global handel vil dog formentlig fortsat lægge en dæmper på væksten i euroområdet i år og næste år.

Styrelsesrådet understreger, at der er et presserende behov for at styrke euroområdet og dets økonomi i den aktuelle geopolitiske sammenhæng. Vi glæder os over, at Europa-Kommissionen opfordrer regeringerne til at prioritere holdbare offentlige finanser, strategiske investeringer og vækstfremmende strukturelle reformer. Det er af afgørende betydning, at vi udnytter det indre markeds fulde potentiale. Det er ligeledes vigtigt at fremme kapitalmarkedsintegration yderligere ved at fuldføre opsparings- og investeringsunionen samt bankunionen efter ambitiøs tidsplan og hurtigt at vedtage forordningen om indførelse af den digitale euro.

Inflation

Den årlige inflation har ligget inden for et snævert interval siden foråret og lå fortsat på 2,1 pct. i november. Energipriserne var 0,5 pct. lavere end for et år siden efter et større fald i oktober. Fødevareprisinflationen var 2,4 pct., efter 2,5 pct. i oktober og 3,0 pct. i september. Inflationen ekskl. energi og fødevarer lå stabilt på 2,4 pct., da vareinflationen og inflationen for tjenesteydelser bevægede sig i modsatte retninger. Vareinflationen faldt til 0,5 pct. i november, fra 0,6 pct. i oktober og 0,8 pct. i september. Inflationen for tjenesteydelser steg til 3,4 pct. i oktober og 3,5 pct. i november, fra 3,2 pct. i september.

Indikatorerne for den underliggende inflation har ændret sig en smule i de seneste måneder og er fortsat i overensstemmelse med vores mål på 2 pct. på mellemlangt sigt. Mens væksten i fortjeneste pr. enhed var uændret i 3. kvartal, steg enhedslønomkostningerne lidt mere end i 2. kvartal. Lønsummen pr. ansat steg med 4,0 pct. på årsbasis. Dette var mere end forventet i fremskrivningerne fra september og skyldtes betalinger over forhandlede lønninger. De fremadrettede konjunkturbarometre, herunder ECB's løntracker og undersøgelser af lønforventningerne, peger på, at lønvæksten vil aftage i de kommende kvartaler, før den stabiliserer sig noget under 3 pct. mod slutningen af 2026.

Inflationen forventes at falde på kort sigt, hovedsagelig fordi tidligere stigninger i energipriserne falder ud af de årlige vækstrater. Staben forventer, at den vil forblive under 2 pct. i gennemsnit i 2026 og 2027, og at energiinflationen vil være negativ i det meste af denne periode, og at inflationen ekskl. energi gradvist vil falde. Inflationen bør derefter vende tilbage til målet i 2028 på baggrund af en kraftig stigning i energiinflationen. Dette afspejler til dels den opadrettede effekt på inflationen af EU's emissionshandelssystem 2, som nu forventes at starte i 2028, et år senere end forventet i fremskrivningerne fra september. Inflationen ekskl. energi ventes at stabilisere sig omkring 2 pct. i de sidste år af fremskrivnings­perioden.

De fleste mål for inflationsforventningerne på længere sigt ligger fortsat på omkring 2 pct., hvilket understøtter stabiliseringen af inflationen omkring vores mål.

Risikovurdering

Handelsspændingerne er aftaget, men de ustabile internationale forhold kan stadig forstyrre forsyningskæderne, hæmme eksporten og lægge en dæmper på forbruget og investeringerne. En forværring af stemningen på de globale finansielle markeder kan føre til strammere finansieringsforhold, større risikoaversion og svagere vækst. Geopolitiske spændinger, navnlig Ruslands uberettigede krig mod Ukraine, er fortsat en vigtig kilde til usikkerhed. Derimod kan planlagte udgifter til forsvar og infrastruktur sammen med produktivitetsfremmende reformer medføre kraftigere vækst en forventet. En øget tillid kan stimulere det private forbrug.

Inflationsudsigterne er fortsat mere usikre end sædvanligt på grund af de stadigt ustabile internationale forhold. Inflationen kan blive lavere, hvis stigningen i de amerikanske toldsatser reducerer efterspørgslen efter eksport fra euroområdet, og hvis lande med overkapacitet øger deres eksport til euroområdet yderligere. En stærkere euro vil desuden kunne sænke inflationen til under det forventede niveau. En stigning i volatiliteten og risikoaversion på de finansielle markeder kan påvirke den indenlandske efterspørgsel negativt og derved også sænke inflationen. Derimod kan inflationen blive højere, hvis mere fragmenterede globale forsyningskæder presser importpriserne op, begrænser forsyningen af kritiske råmaterialer og bidrager til kapacitetsbegrænsninger i euroområdet. En langsommere reduktion af lønpresset kan forsinke faldet i inflationen for tjenesteydelser. Øgede udgifter til forsvar og infrastruktur kan også øge inflationen på mellemlangt sigt. Mere generelt kan ekstreme vejrforhold og aktuelle klima- og naturkriser medføre højere fødevarepriser end forventet.

Finansielle og monetære forhold

Markedsrenterne er steget siden vores sidste møde. Bankernes udlånsrenter for virksomheder har generelt været stabile siden sommer efter et fald som reaktion på de pengepolitiske rentesænkninger i løbet af det seneste år. I oktober lå de på 3,5 pct., det samme som i september. Omkostningerne ved udstedelse af markedsbaseret gæld var 3,4 pct., også tæt på niveauet i september. Den gennemsnitlige rente på nye realkreditlån lå uændret på 3,3 pct. i oktober.

Bankernes udlån til virksomheder steg med 2,9 pct. på årsbasis i oktober, det samme som i september. Udstedelse af erhvervsobligationer steg med 3,2 pct., også stort set uændret. Realkreditlån styrkedes og voksede med 2,8 pct. efter 2,6 pct. i september.

I overensstemmelse med vores pengepolitiske strategi har Styrelsesrådet foretaget en dybdegående vurdering af forholdet mellem pengepolitik og finansiel stabilitet. Bankerne i euroområdet er robuste, hvilket understøttes af stærke kapital- og likviditetsgrader, solid aktivkvalitet og robust rentabilitet. Men geopolitisk usikkerhed og muligheden for pludselige prisjusteringer på de globale finansielle markeder udgør en risiko for den finansielle stabilitet i euroområdet. Makrotilsyn er stadig den første forsvarslinje mod opbygning af finansielle sårbarheder med øget modstandsdygtighed og bevarelse af plads til makrotilsyn.

Konklusion

Styrelsesrådet besluttede i dag at fastholde ECB's tre officielle renter. Vi er fast besluttet på at sikre, at inflationen stabiliseres på vores 2 pct.-mål på mellemlangt sigt. Vi vil følge en dataforankret tilgang møde for møde til at fastlægge den hensigtsmæssige pengepolitiske kurs. Vores rentebeslutninger baseres på en vurdering af inflationsudsigterne og de risici, der er forbundet hermed, med udgangspunkt i nye økonomiske og finansielle data samt udviklingen i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission. Vi forpligter os ikke på forhånd til en bestemt renteudvikling.

Vi er under alle omstændigheder rede til at tilpasse alle instrumenter inden for vores mandat for at sikre, at inflationen stabiliseres vedvarende på vores mellemlangsigtede mål, og for at opretholde den velfungerende transmission af pengepolitikken.

I er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.