PRESSEKONFERENCE

Christine Lagarde, formand for ECB,
Luis de Guindos, næstformand for ECB,
Frankfurt am Main, 30. april 2020

Mine damer og herrer, det er mig en stor glæde, sammen med næstformanden, at kunne byde jer velkommen til denne pressekonference. Vi vil nu orientere om resultatet af dagens møde i Styrelsesrådet, som også havde deltagelse af ledende næstformand i Kommissionen, Valdis Dombrovskis.

Euroområdet står over for en økonomisk nedgang af en størrelsesorden og i en hastighed, der ikke er set lignende i fredstid. Foranstaltninger til at inddæmme spredningen af coronavirussen (covid-19) har stort set standset den økonomiske aktivitet i alle lande i euroområdet og i hele verden. Konjunkturbarometre, som viser forbrugernes og virksomhedernes tillid, er dykket, hvilket tyder på et brat fald i den økonomiske vækst og en særdeles omfattende forværring af arbejdsmarkedet. På grund af den store usikkerhed om det endelige omfang af den økonomiske nedgang tyder vækstscenarier, som ECB's stab har udarbejdet, på, at nedgangen i euroområdets BNP kan blive på mellem 5 pct. og 12 pct. i år, hvilket helt vil afhænge af inddæmningstiltagenes varighed, og i hvor høj grad det lykkes at afbøde de økonomiske konsekvenser for virksomheder og arbejdstagere. Scenarierne forudser en genopretning af den økonomiske aktivitet, i takt med at inddæmningstiltagene gradvis ophæves, selvom der fortsat er stor usikkerhed om hastigheden og omfanget af genopretningen. Inflationen er faldet som følge af det bratte fald i oliepriserne og en marginalt lavere HICP-inflation ekskl. energi og fødevarer.

De beslutsomme og målrettede foranstaltninger, som vi har truffet siden begyndelsen af marts har ydet en helt afgørende støtte til økonomien i euroområdet og især til de sektorer, der er hårdest ramt af krisen. Vores foranstaltninger understøtter især likviditetsforholdene og bidrager til at understøtte strømmen af kreditgivning til husholdninger og virksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder (SMV'er), samt til at bibeholde gunstige finansieringsforhold inden for alle sektorer og jurisdiktioner.

Vi hilser de foranstaltninger velkommen, som er truffet af regeringer i euroområdet og af EU-institutionerne, til at sikre tilstrækkelige ressourcer i sundhedssektoren og til at yde støtte til ramte virksomheder, arbejdstagere og husholdninger. Samtidig er der behov for fortsatte og ambitiøse bestræbelser, især gennem fælles og koordinerede politikker, som værn mod nedadrettede risici og for at understøtte genopretningen.

I overensstemmelse med vores mandat, er Styrelsesrådet fast besluttet på fortsat at støtte husholdninger og virksomheder under den nuværende forstyrrelse af økonomien og øgede usikkerhed for at sikre prisstabiliteten på mellemlangt sigt.

Derfor besluttede Styrelsesrådet i dag yderligere at lempe vilkårene for de målrettede langfristede markedsoperationer (TLTRO III). Nærmere bestemt besluttede Styrelsesrådet at nedsætte renten ved TLTRO III-operationer i perioden fra juni 2020 til juni 2021 til 50 basispoint under den gennemsnitlige rente ved Eurosystemets primære markedsoperationer i den samme periode. Desuden bliver renten i perioden fra juni 2020 til juni 2021 nu 50 basispoint lavere for modparter, hvis godkendte nettolångivning når tærskelværdien for udlånet, end den gennemsnitlige rente på indlånsfaciliteten i den samme periode.

Vi besluttede også at gennemføre en ny række ikke-målrettede langfristede markedsoperationer på foranledning af den pandemiske nødsituation (PELTRO'er – non-targeted pandemic emergency longer-term refinancing operations) for at understøtte likviditetsforholdene i euroområdets finansielle system og bidrage til at sikre, at pengemarkederne fortsat fungerer gnidningsløst, ved at indføre en effektiv bagstopper for likviditeten. PELTRO'erne består af yderligere syv markedsoperationer, der begynder i maj 2020 og udløber trinvis mellem juli og september 2021 i overensstemmelse med varigheden af vores foranstaltninger til at lempe kriterierne for sikkerhedsstillelse. De bliver gennemført som auktioner til fast rente med fuld tildeling til en rente, der er 25 basispoint lavere end den gennemsnitlige rente på de primære markedsoperationer i den enkelte PELTRO's løbetid.

Nærmere oplysninger om de ændrede vilkår for TLTRO III og om de nye PELTRO'er vil fremgå af særskilte pressemeddelelser, som offentliggøres i eftermiddag kl. 15.30 CET.

Siden udgangen af marts har vi foretaget opkøb under vores nye opkøbsprogram på foranledning af den pandemiske nødsituation (PEPP), som har en overordnet ramme på 750 mia. euro, for at lempe pengepolitikken generelt og imødegå de alvorlige risici i tilknytning til den pengepolitiske transmissionsmekanisme og udsigterne for euroområdet, som coronapandemien udgør. Disse opkøb vil fortsat blive gennemført på en fleksibel måde over tid, på tværs af aktivklasser og mellem jurisdiktioner. Vi har til hensigt at foretage nettoopkøb under PEPP, indtil Styrelsesrådet vurderer, at den kritiske fase af coronakrisen er ovre, men i hvert fald indtil udgangen af året.

Desuden vil nettoopkøbene under vores opkøbsprogram (APP) fortsætte på et månedligt niveau på 20 mia. euro sammen med opkøbene under den midlertidige ramme på yderligere 120 mia. euro indtil årets udgang. Vi forventer stadig, at de månedlige nettoopkøb under APP fortsætter, så længe det er nødvendigt for at styrke den lempende effekt af vores pengepolitiske renter, og at de ophører, kort før vi begynder at forhøje ECB's officielle renter.

Det er også vores hensigt fortsat fuldt ud at geninvestere afdragene på hovedstolen fra værdipapirer opkøbt inden for APP, efterhånden som de forfalder, i en længere periode efter den dato, hvor vi begynder at forhøje ECB's officielle renter, og i hvert fald så længe det er nødvendigt for at fastholde gunstige likviditetsforhold og en meget lempelig pengepolitik.

Vi besluttede desuden at fastholde ECB's officielle renter. Vi forventer, at de forbliver på deres nuværende eller et lavere niveau, indtil vi har konstateret en robust bevægelse af inflationsudsigterne mod et niveau, der er tilstrækkelig tæt på, men under 2 pct. inden for vores fremskrivningsperiode, og en sådan konvergens er blevet konsekvent afspejlet i den underliggende inflationsudvikling.

Sammen med den betydelige pengepolitiske stimulus, som allerede er indført, vil disse foranstaltninger understøtte likviditets- og finansieringsforholdene og bidrage til at bevare den smidige långivning til realøkonomien. Samtidig er det i den nuværende hurtige udvikling i de økonomiske forhold fortsat Styrelsesrådets klare intention – inden for sit mandat – at gøre alt det, der er nødvendigt for at støtte alle borgere i euroområdet, så de kan komme igennem denne ekstremt udfordrende tid. Dette gælder først og fremmest vores rolle med hensyn til at sikre transmissionen af vores pengepolitik til alle dele af økonomien og til alle jurisdiktioner i bestræbelserne på at opfylde vores mandat til at fastholde prisstabilitet. Vi er derfor parat til at øge størrelsen af PEPP og justere programmets sammensætning med så meget, det er nødvendigt, og så længe, der er behov for det. Under alle omstændigheder er Styrelsesrådet rede til, i givet fald, at justere alle instrumenter for at sikre en udvikling i inflationen i retning af inflationsmålet og i overensstemmelse med forpligtelsen til symmetri i inflationsmålet.

Lad mig nu nærmere forklare vores vurdering og i den forbindelse begynde med den økonomiske analyse. De seneste økonomiske indikatorer og konjunkturbarometre for perioden, efter at coronavirussen bredte sig til euroområdet, har vist en nedgang uden fortilfælde, som tyder på et betydeligt tilbageslag i den økonomiske aktivitet i euroområdet og på en hurtig forværring af arbejdsmarkedsforholdene. Coronapandemien og inddæmningstiltagene i forbindelse hermed har i alvorlig grad påvirket fremstillingssektoren og servicesektoren og sat sine spor på produktivitetskapaciteten i euroområdets økonomi og på den indenlandske efterspørgsel. I 1. kvartal 2020, som kun var delvis påvirket af coronavirussens spredning, faldt realt BNP i euroområdet med 3,8 pct. kvartal-til-kvartal som følge af virkningen af nedlukningsforanstaltningerne i kvartalets sidste uger. Den bratte nedgang i den økonomiske aktivitet i april tyder på, at virkningen sandsynligvis bliver endnu mere alvorlig i 2. kvartal. Hvis vi ser ud over de umiddelbare forstyrrelser, som stammer fra coronapandemien, forventes en fornyet vækst i euroområdet, så snart inddæmningstiltagene gradvis ophæves, understøttet af gunstige finansieringsforhold, finanspolitikken i euroområdet og en fornyet vækst i den globale aktivitet.

På baggrund af den store usikkerhed om pandemiens varighed er det vanskeligt at forudsige, hvor omfattende og langvarig den umiddelbart forestående recession og den efterfølgende genopretning vil være. Uden at foregribe de kommende makroøkonomiske fremskrivninger fra Eurosystemets stab, der bliver offentliggjort i juni, tyder vækstscenarier, der er udarbejdet af ECB's stab, imidlertid på, at euroområdets BNP kan falde med mellem 5 pct. og 12 pct. i år, efterfulgt af en genopretning og normalisering af væksten i de følgende år. Nedgangens og genopretningens omfang vil helt afhænge af inddæmningstiltagenes varighed og succes, af hvorvidt udbudskapaciteten og den indenlandske efterspørgsel er varigt påvirket, og af politikkernes succes med at afbøde den negative effekt på indkomster og beskæftigelse.

Ifølge Eurostats foreløbige skøn faldt den årlige HICP-inflation i euroområdet fra 0,7 pct. i marts til 0,4 pct. i april, primært som følge af en lavere energiprisinflation, men også en lidt lavere HICP-inflation ekskl. energi og fødevarer. På grund af det bratte fald i både de nuværende oliepriser og futurespriserne på olie vil der sandsynligvis være et yderligere betydeligt fald i den samlede inflation i de kommende måneder. Den bratte nedgang i den økonomiske aktivitet forventes at påvirke den underliggende inflation negativt i de kommende måneder. Coronapandemiens konsekvenser for inflationen på mellemlangt sigt er imidlertid forbundet med stor usikkerhed, idet nedadrettede pres i forbindelse med en svagere efterspørgsel kan blive delvis udlignet af opadrettede pres i tilknytning til udbudsforstyrrelser. Markedsbaserede indikatorer for inflationsforventningerne på langt sigt er stadig meget lave. Selvom konjunkturbarometrenes indikatorer for inflationsforventningerne er faldet på kort og mellemlangt sigt, har forventningerne på længere sigt været mindre påvirkede.

For så vidt angår den monetære analyse, steg væksten i den brede pengemængde (M3) fra 5,5 pct. i februar til 7,5 pct. i marts 2020. Væksten i pengemængden afspejler bankernes kreditgivning til den private sektor, som i vidt omfang udgøres af træk på kassekreditter, og lave alternativomkostninger ved M3-beholdninger i forhold til andre finansielle instrumenter, samtidig med at den øgede økonomiske usikkerhed synes at have udløst et skift i retning af monetære beholdninger, sandsynligvis af forsigtighedshensyn. På denne baggrund kommer det største bidrag til væksten i den brede pengemængde fortsat fra det snævre pengemængdemål (M1), der omfatter de mest likvide former for penge.

Udviklingen i udlånet til den private sektor er også blevet påvirket af effekten af coronavirus. Den årlige vækst i udlån til husholdninger var 3,4 pct. i marts 2020, mod 3,7 pct. i februar, mens den årlige vækst i udlån til ikke-finansielle selskaber var 5,4 pct. i marts mod 3,0 pct. i februar. Denne udvikling fremgår også tydeligt af resultaterne af undersøgelsen af bankernes udlån i euroområdet for 1. kvartal 2020, der viser en kraftig stigning i virksomhedernes efterspørgsel efter lån og træk på kassekreditter for at opfylde behovet for likviditet til driftskapital, mens finansieringsbehovene til anlægsinvesteringer er faldet. Efterspørgslen efter lån til husholdninger til boligkøb steg mindre end i kvartalet før. Kreditstandarderne for udlån til virksomheder blev strammet en smule, mens kreditstandarderne for udlån til husholdningerne blev strammet kraftigere. I begge tilfælde var stramningen relateret til de forringede økonomiske udsigter og et fald i virksomheders og husholdningers kreditværdighed. Samtidig forventer bankerne en lempelse af kreditstandarderne for udlån til virksomheder i 2. kvartal 2020.

Vores pengepolitiske foranstaltninger, især de gunstige vilkår for TLTRO III-operationer og foranstaltningerne til at lempe kriterierne for sikkerhedsstillelse, bør tilskynde bankerne til at yde lån til alle enheder i den private sektor. Sammen med de kreditstøtteforanstaltninger, som er vedtaget af nationale regeringer og EU-institutioner, understøtter de den løbende adgang til finansiering, også til dem, der er hårdest ramt af konsekvenserne af coronapandemien.

Sammenfattende bekræftede et krydstjek mellem resultatet af den økonomiske analyse og signalerne fra den monetære analyse, at der er behov for en meget lempelig pengepolitik for at sikre en robust bevægelse af inflationen mod et niveau, der ligger under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt.

For så vidt angår finanspolitikken, er en ambitiøs og koordineret finanspolitik altafgørende i lyset af den bratte nedgang i euroområdets økonomi. De foranstaltninger, der træffes, bør så vidt muligt være målrettede og midlertidige som reaktion på den pandemiske nødsituation. Vi glæder os over Det Europæiske Råds godkendelse af Eurogruppens aftale om de tre sikkerhedsnet for arbejdstagere, virksomheder og lande, der udgør en pakke på 540 mia. euro. Samtidig opfordrer Styrelsesrådet til, at der gøres en yderligere kraftig og rettidig indsats for at forberede og understøtte genopretningen. I denne forbindelse hilser vi Det Europæiske Råds aftale om at arbejde hen imod oprettelsen af en særlig genopretningsfond til håndtering af denne krise uden fortilfælde.

I er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.