Indledende bemærkninger til pressekonferencen

Mario Draghi, formand for ECB,
Vítor Constâncio, næstformand for ECB,
Frankfurt am Main, 8. december 2016

Mine damer og herrer, det er mig en stor glæde, sammen med næstformanden, at kunne byde Dem velkommen til denne pressekonference. Vi vil nu orientere om resultatet af dagens møde i Styrelsesrådet, som også havde deltagelse af næstformand i Kommissionen, Valdis Dombrovskis.

På baggrund af vores regelmæssige økonomiske og monetære analyse foretog vi i dag en omfattende vurdering af udsigterne for økonomien og inflationen samt vores pengepolitik. Som resultat heraf traf Styrelsesrådet følgende beslutninger som led i bestræbelserne på at opfylde målsætningen om prisstabilitet:

For så vidt angår de ekstraordinære pengepolitiske foranstaltninger, vil vi fortsætte opkøbene inden for opkøbsprogrammet APP på det nuværende månedlige niveau på 80 mia. euro indtil udgangen af marts 2017. Fra april 2017 er det hensigten, at nettoopkøbene fortsætter på et månedligt niveau på 60 mia. euro indtil udgangen af december 2017 – eller om nødvendigt endnu længere – og under alle omstændigheder, indtil Styrelsesrådet ser en vedvarende justering i inflationsudviklingen, som er i overensstemmelse med dets inflationsmål. Hvis udsigterne i mellemtiden bliver mindre gunstige, eller hvis de finansielle forhold ikke længere stemmer overens med yderligere fremskridt mod en vedvarende justering i inflationsudviklingen, er det Styrelsesrådets hensigt at udvide programmet med hensyn til omfang og/eller varighed. Nettoopkøbene vil blive foretaget parallelt med, at afdragene på hovedstolen fra værdipapirer opkøbt inden for APP geninvesteres, efterhånden som de forfalder.

For at sikre en fortsat smidig gennemførelse af Eurosystemets opkøb af aktiver besluttede Styrelsesrådet at justere parametrene i APP fra og med januar 2017 som følger. For det første vil løbetidsspektret inden for programmet til opkøb af værdipapirer udstedt af den offentlige sektor blive udvidet ved at sænke minimumsgrænsen for restløbetiden for godkendte værdipapirer fra to til et år. For det andet vil opkøb af værdipapirer inden for APP med en effektiv rente, der er lavere end renten på ECB's indlånsfacilitet, være tilladt, i det omfang det er nødvendigt.

ECB's officielle renter blev fastholdt, og vi forventer fortsat, at de forbliver på det nuværende eller et lavere niveau i en længere periode, dvs. et godt stykke ud over tidshorisonten for vores nettoopkøb. 

Den forlængelse af opkøbsprogrammet, som blev besluttet i dag, er kalibreret, således at den meget lempelige pengepolitik, der er nødvendig for at sikre en vedvarende konvergens i inflationen i retning af et niveau under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt, fastholdes. Sammen med det anselige omfang af tidligere opkøb og kommende geninvesteringer sikrer den, at de finansielle forhold i euroområdet også fremover vil være meget gunstige, hvilket fortsat har afgørende betydning for, at vi kan nå vores mål. Nærmere bestemt giver forlængelsen af vores opkøbsprogram over en længere tidshorisont mulighed for en mere vedvarende tilstedeværelse på markedet og således for en mere varig transmission af vores stimulustiltag. Denne kalibrering afspejler den moderate, men stadig mere stabile økonomiske genopretning i euroområdet og det fortsat afdæmpede underliggende inflationspres. Styrelsesrådet vil nøje overvåge udviklingen i udsigterne for prisstabilitet og – hvis det er nødvendigt for at nå dets mål – handle ved brug af alle de redskaber, som er til rådighed inden for dets mandat.

Lad mig nu nærmere forklare vores vurdering og i den forbindelse begynde med den økonomiske analyse. Realt BNP i euroområdet steg med 0,3 pct. kvartal-til-kvartal i 3. kvartal 2016 efter en tilsvarende vækst i 2. kvartal. De seneste tal, navnlig konjunkturbarometre, tyder på, at væksten fortsætter denne tendens i 4. kvartal 2016. På længere sigt forventer vi, at den økonomiske vækst fortsætter i et moderat, men stadig mere stabilt tempo. Gennemslaget af vores pengepolitiske foranstaltninger på realøkonomien understøtter den indenlandske efterspørgsel og har fremmet nedgearingen. Forbedringer i virksomhedernes rentabilitet og meget gunstige finansieringsforhold fortsætter med at fremme et opsving i investeringerne. Endvidere understøttes husholdningernes disponible realindkomst og det private forbrug af en fortsat fremgang i beskæftigelsen, som også styrkes af tidligere strukturelle reformer. Samtidig er der tegn på en noget stærkere global genopretning. Den økonomiske vækst i euroområdet forventes imidlertid at blive dæmpet af et langsomt tempo i gennemførelsen af strukturelle reformer og balancetilpasninger, som stadig er påkrævet i en række sektorer.

Denne vurdering er overordnet set afspejlet i Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet fra december 2016. Fremskrivningerne viser en stigning i den årlige vækst i realt BNP på 1,7 pct. i 2016 og 2017 og på 1,6 pct. i 2018 og 2019. I forhold til ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger fra september 2016 er udsigten for væksten i realt BNP stort set uændret. De risici, der knytter sig til vækstudsigterne for euroområdet, er fortsat nedadrettede.

Ifølge Eurostats foreløbige skøn var den årlige HICP-inflation i euroområdet steget yderligere fra henholdsvis 0,5 pct. i oktober 2016 og 0,4 pct. i september 2016 til 0,6 pct. i november 2016. Dette afspejlede for en stor dels vedkommende den årlige stigningstakt i energipriserne, mens der endnu ikke er nogen overbevisende tegn på en opadrettet tendens i den underliggende inflation. På baggrund af de nuværende futurespriser på olie er en yderligere betydelig stigning i den samlede inflation sandsynlig ved årsskiftet, hvilket for størstedelens vedkommende skyldes basiseffekter i den årlige ændring i energipriserne. Understøttet af vores pengepolitiske foranstaltninger, den forventede økonomiske genopretning og den dertil svarende gradvise absorbering af uudnyttet kapacitet bør inflationen stige yderligere i 2018 og 2019.

Dette mønster er også afspejlet i Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet fra december 2016. Her ventes en årlig HICP-inflation på 0,2 pct. i 2016, 1,3 pct. i 2017, 1,5 pct. i 2018 og 1,7 pct. i 2019. I forhold til ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger fra september 2016 er udsigten for den samlede HICP-inflation stort set uændret.

For så vidt angår den monetære analyse, aftog væksten i det brede pengemængdemål (M3) i oktober 2016, hvor den årlige vækstrate faldt til 4,4 pct. (5,1 pct. i september 2016). Den årlige vækst i M3 blev som i de foregående måneder hovedsagelig understøttet af pengemængdemålets mest likvide komponenter med en årlig vækst i det snævre pengemængdemål (M1) på 7,9 pct. i oktober 2016 (8,4 pct. i september 2016).

Udviklingen i udlån fortsatte den gradvise bedring, som er observeret siden begyndelsen af 2014. Den årlige ændring i udlån til ikkefinansielle selskaber steg til 2,1 pct. i oktober 2016 fra 2,0 pct. i måneden før. Den årlige vækst i udlån til husholdningerne forblev på 1,8 pct. Selv om udviklingen i bankernes kreditgivning fortsat afspejler den forsinkede reaktion på konjunkturudviklingen, kreditrisiko og den igangværende balancejustering i de finansielle og ikkefinansielle sektorer, understøtter de pengepolitiske foranstaltninger, som er gennemført siden juni 2014, i betydelig grad lånebetingelserne for virksomheder og husholdninger og herved kreditstrømme i hele euroområdet.

Sammenfattende bekræftede et krydstjek mellem resultatet af den økonomiske analyse og signalerne fra den monetære analyse, at det var nødvendigt at træffe de pengepolitiske beslutninger, der blev truffet i dag, for at fastholde den meget omfattende monetære støtte, som er nødvendig for hurtigst muligt at sikre en tilbagevenden til en inflationsudvikling, der igen nærmer sig et niveau under, men tæt på 2 pct.

Pengepolitikkens fokus er at fastholde prisstabilitet på mellemlangt sigt, og den lempelige pengepolitik støtter den økonomiske aktivitet. Som det gentagne gange er blevet påpeget af Styrelsesrådet, er det nødvendigt, at andre politiske områder yder et meget mere målrettet bidrag både på nationalt og europæisk plan, for at få det fulde udbytte af de pengepolitiske foranstaltninger. Især gennemførelsen af strukturelle reformer skal intensiveres betydeligt for at nedbringe den strukturelle arbejdsløshed og øge væksten i produktionspotentialet i euroområdet. Strukturelle reformer er nødvendige i alle eurolande. Fokus bør være på tiltag, der øger produktiviteten og forbedrer erhvervsklimaet, herunder en hensigtsmæssig offentlig infrastruktur. Sådanne tiltag er absolut nødvendige for at øge investeringerne og fremme jobskabelsen. Videreudviklingen af de nuværende investeringsinitiativer, fremskridt i forbindelse med kapitalmarkedsunionen og reformer, som vil fremme afviklingen af misligholdte lån, vil også bidrage positivt til at nå dette mål. En hurtig og effektiv implementering af strukturelle reformer vil sammen med en lempelig pengepolitik også øge euroområdets modstandskraft over for globale stød. Finanspolitikken bør også understøtte den økonomiske genopretning, men stadig overholde bestemmelserne i Den Europæiske Unions stabilitets- og vækstpagt. En fuldstændig og konsekvent gennemførelse af stabilitets- og vækstpagten over tid og på tværs af lande er stadig afgørende for at sikre tilliden til de finanspolitiske rammer. Samtidig er det vigtigt, at alle lande øger deres bestræbelser på at opnå en mere vækstfremmende finanspolitik.

De er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.