PRESSEKONFERENCE

Mario Draghi, formand for ECB,
Vítor Constâncio, næstformand for ECB,
Frankfurt am Main, 25. januar 2018

Mine damer og herrer, lad mig først ønske jer et godt nytår. Det er mig en stor glæde, sammen med næstformanden, at kunne byde jer velkommen til vores pressekonference. Vi vil nu orientere om resultatet af dagens møde i Styrelsesrådet, som også havde deltagelse af næstformand i Kommissionen, Valdis Dombrovskis.

På baggrund af vores regelmæssige økonomiske og monetære analyser besluttede vi at fastholde ECB's officielle renter. Vi venter fortsat, at de forbliver på det nuværende niveau i en længere periode, hvilket vil sige et godt stykke ud over tidshorisonten for vores nettoopkøb.

For så vidt angår de ekstraordinære pengepolitiske foranstaltninger, bekræfter vi, at det er hensigten at fortsætte vores nettoopkøb, på det nye månedlige niveau på 30 mia. euro, indtil udgangen af september 2018 – eller om nødvendigt endnu længere – og under alle omstændigheder, indtil Styrelsesrådet ser en vedvarende justering af inflationsudviklingen, som er i overensstemmelse med dets inflationsmål. Hvis udsigterne bliver mindre gunstige, eller hvis de finansielle forhold ikke længere stemmer overens med yderligere fremskridt mod en vedvarende justering af inflationsudviklingen, er vi klar til at udvide opkøbsprogrammet (APP) i omfang og/eller varighed. I en længere periode efter at Eurosystemet ophører med nettoopkøbene af aktiver, og i hvert fald så længe det er nødvendigt, vil afdragene på hovedstolen fra værdipapirer opkøbt inden for APP blive geninvesteret, efterhånden som de forfalder. Det vil bidrage både til gunstige likviditetsforhold og til en passende pengepolitisk stilling.

De seneste data bekræfter et robust tempo i den økonomiske vækst, som tiltog mere end forventet i 2. halvår 2017. Den kraftige konjunkturudvikling og den fortsatte mindskelse af den økonomiske overkapacitet samt en stigende kapacitetsudnyttelse styrker yderligere vores tiltro til, at inflationen vil nærme sig vores mål for inflationen på under, men tæt på 2 pct. Samtidig er det indenlandske prispres fortsat moderat overordnet set og viser endnu ingen overbevisende tegn på en vedvarende opadrettet tendens. På denne baggrund repræsenterer den senere tids udsving i valutakursen en kilde til usikkerhed, som kræver overvågning med hensyn til de mulige konsekvenser for udsigterne for prisstabilitet på mellemlangt sigt. Samlet set er en høj grad af pengepolitisk stimulus stadig nødvendig, for at et underliggende inflationspres fortsat kan opbygges og understøtte den samlede inflation på mellemlangt sigt. Denne fortsatte pengepolitiske støtte tilvejebringes af nettoopkøbene, de betydelige beholdninger af erhvervede aktiver og de kommende geninvesteringer samt af vores forward guidance om renterne.

Lad mig nu nærmere forklare vores vurdering og i den forbindelse begynde med den økonomiske analyse. Realt BNP steg med 0,7 pct. kvartal til kvartal i 3. kvartal 2017 efter en tilsvarende vækst i 2. kvartal. De seneste økonomiske data og konjunkturbarometre peger i retning af et fortsat kraftigt og bredt funderet vækstmomentum ved årsskiftet. Vores pengepolitiske foranstaltninger, der har fremmet nedgearingen, fortsætter med at understøtte den indenlandske efterspørgsel. Det private forbrug understøttes af en stigende beskæftigelse, som også styrkes af tidligere arbejdsmarkedsreformer og af husholdningernes voksende formue. Erhvervsinvesteringerne styrkes fortsat på baggrund af de meget gunstige finansieringsforhold, stigende rentabilitet i virksomhederne og en solid efterspørgsel. Boliginvesteringerne er blevet yderligere styrket i løbet af de seneste kvartaler. Desuden har den bredt funderede globale vækst stimuleret euroområdets eksport.

Risiciene i tilknytning til vækstudsigterne for euroområdet vurderes at være stort set afbalancerede. På den ene side kan den nuværende kraftige konjunkturudvikling på kort sigt føre til yderligere overraskende positive væksttal. På den anden side er der fortsat nedadrettede risici, primært i tilknytning til globale faktorer, herunder udviklingen på valutamarkederne.

Den årlige HICP-inflation i euroområdet faldt fra 1,5 pct. i november til 1,4 pct. i december 2017. Dette skyldtes hovedsagelig udviklingen i energipriserne. På grundlag af de nuværende futurespriser på olie vil den samlede årlige inflation sandsynligvis ligge på omtrent det nuværende niveau i de kommende måneder. Målene for den underliggende inflation befinder sig fortsat på et moderat niveau, hvilket delvis skyldes særlige faktorer, og viser endnu ingen overbevisende tegn på en vedvarende opadrettet tendens. De forventes dog at stige gradvis på mellemlangt sigt, understøttet af vores pengepolitiske foranstaltninger, den fortsatte økonomiske vækst, absorberingen af overkapacitet i forbindelse hermed og en stigende lønvækst.

For så vidt angår den monetære analyse, er væksten i det brede pengemængdemål (M3) fortsat robust. Den årlige vækstrate var 4,9 pct. i november 2017 (5,0 pct. i oktober), hvilket afspejlede effekten af ECB's pengepolitiske foranstaltninger og de lave alternativomkostninger ved at have de mest likvide indskud. Som følge heraf var det snævre pengemængdemål M1 fortsat hovedbidragyderen til væksten i den brede pengemængde, hvor den årlige vækst var på 9,1 pct. i november (9,4 pct. i oktober).

Opsvinget i udlån til den private sektor, som er blevet observeret siden begyndelsen af 2014, fortsætter. Den årlige vækst i udlån til ikke-finansielle selskaber steg fra 3,1 pct. i november 2017 (2,9 pct. i oktober), mens den årlige vækst i udlån til husholdningerne var på 2,8 pct. i november 2017 (2,7 pct. i oktober). Undersøgelsen af bankernes udlån i euroområdet i 4. kvartal 2017 tyder på, at udlånsvæksten fortsat understøttes af en stigende efterspørgsel og en yderligere lempelse af de generelle udlånsvilkår.

Gennemslaget af de pengepolitiske foranstaltninger, som er gennemført siden juni 2014, understøtter fortsat i betydelig grad lånevilkårene for virksomheder og husholdninger, adgangen til finansiering – især for små og mellemstore virksomheder – og kreditstrømme i hele euroområdet.

Sammenfattende bekræftede et krydstjek mellem resultatet af den økonomiske analyse og signalerne fra den monetære analyse, at en meget lempelig pengepolitik fortsat er nødvendig for at sikre en varig tilbagevenden til en inflationsudvikling, der nærmer sig et niveau under, men tæt på 2 pct.

For at få det fulde udbytte af vores pengepolitiske foranstaltninger er det nødvendigt, at andre politiske områder yder et målrettet bidrag til at styrke vækstpotentialet på langt sigt og reducere sårbarheder. Gennemførelsen af strukturelle reformer i lande i euroområdet skal intensiveres betydeligt for at øge modstandskraften, nedbringe den strukturelle arbejdsløshed og øge produktiviteten og vækstpotentialet i euroområdet. For så vidt angår finanspolitikken, styrker den stadig mere solide og bredt funderede vækst argumentet for at genopbygge finanspolitiske stødpuder. Det er især vigtigt i lande, hvor den offentlige gæld stadig er høj. Alle lande kunne med fordel øge deres bestræbelser på at opnå en mere vækstfremmende sammensætning af de offentlige finanser. En fuldstændig, gennemsigtig og konsekvent gennemførelse af stabilitets- og vækstpagten og proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer – over tid og på tværs af lande – er stadig afgørende for at øge modstandskraften i euroområdets økonomi. En styrkelse af Den Økonomiske og Monetære Union prioriteres fortsat. Styrelsesrådet hilser de igangværende drøftelser af fuldførelsen af bankunionen og kapitalmarkedsunionen samt en yderligere udbygning af Den Økonomiske og Monetære Union velkommen.

De er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.