PRESSEKONFERENCE

Mario Draghi, formand for ECB,
Vítor Constâncio, næstformand for ECB,
Frankfurt am Main, 20. juli 2017

Mine damer og herrer, det er mig en stor glæde, sammen med næstformanden, at kunne byde jer velkommen til denne pressekonference. Vi vil nu orientere om resultatet af dagens møde i Styrelsesrådet, som også havde deltagelse af næstformand i Kommissionen, Valdis Dombrovskis.

På baggrund af vores regelmæssige økonomiske og monetære analyser besluttede vi at fastholde ECB's officielle renter. Vi forventer, at de forbliver på det nuværende niveau i en længere periode, hvilket vil sige et godt stykke ud over tidshorisonten for vores nettoopkøb. For så vidt angår de ekstraordinære pengepolitiske foranstaltninger, bekræfter vi, at det er vores hensigt at fortsætte nettoopkøbene, på det nuværende månedlige niveau på 60 mia. euro, indtil udgangen af december 2017 – eller om nødvendigt endnu længere – og under alle omstændigheder, indtil Styrelsesrådet ser en vedvarende tilpasning i inflationsudviklingen, som er i overensstemmelse med dets inflationsmål. Nettoopkøbene vil blive foretaget parallelt med, at afdragene på hovedstolen fra værdipapirer opkøbt inden for opkøbsprogrammet geninvesteres, efterhånden som de forfalder.

Vores pengepolitiske foranstaltninger sikrer fortsat de meget gunstige finansieringsforhold, som er nødvendige for en konstant fremgang i retning af vedvarende konvergens i inflationen til et niveau under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt. De seneste data bekræfter, at den økonomiske vækst i euroområdet fortsat bliver styrket, og at den er blevet mere udbredt på tværs af sektorer og regioner. De risici, som knytter sig til vækstudsigterne, er stort set afbalancerede.

Selv om den aktuelle økonomiske vækst øger tilliden til, at inflationen gradvist vil nærme sig et niveau, der er i overensstemmelse med vores mål for inflationen, har den endnu ikke ført til en kraftigere inflationsudvikling. Den samlede inflation afdæmpes af de lave energipriser. Desuden er mål for den underliggende inflation fortsat, overordnet set, på et afdæmpet niveau. En meget lempelig pengepolitik er derfor stadig nødvendig, for at et underliggende inflationspres gradvist kan opbygges og understøtte den samlede inflation på mellemlangt sigt. Hvis udsigterne bliver mindre gunstige, eller hvis de finansielle forhold ikke længere stemmer overens med yderligere fremskridt mod en vedvarende tilpasning af inflationsudviklingen, er vi klar til at udvide opkøbsprogrammets omfang og/eller varighed.

Lad mig nu nærmere forklare vores vurdering og i den forbindelse begynde med den økonomiske analyse. Realt BNP i euroområdet steg i 1. kvartal 2017 med 0,6 pct. kvartal-til-kvartal efter en stigning på 0,5 pct. i 4. kvartal 2016. De seneste data, navnlig konjunkturbarometre, peger fortsat i retning af en solid, bredt funderet vækst i den kommende periode. Gennemslaget fra vores pengepolitiske foranstaltninger understøtter den indenlandske efterspørgsel og har fremmet den igangværende nedgearing. Opsvinget i investeringerne understøttes fortsat af meget gunstige finansieringsforhold og forbedringer af virksomhedernes rentabilitet. Det private forbrug understøttes af fremgangen i beskæftigelsen, som også bliver styrket af tidligere arbejdsmarkedsreformer og af stigningen i husholdningernes formue. Den globale genopretning bør desuden i stadig højere grad understøtte handlen og euroområdets eksport. De økonomiske vækstudsigter dæmpes dog stadig af det langsomme tempo i gennemførelsen af strukturelle reformer, især på produktmarkederne, og af et fortsat behov for at tilpasse balancerne i en række sektorer, på trods af løbende forbedringer.

Risiciene i tilknytning til vækstudsigterne for euroområdet er stort set afbalancerede. På den ene side øger den aktuelle positive konjunkturudvikling chancerne for et økonomisk opsving, der bliver kraftigere end ventet. På den anden side er der fortsat nedadrettede risici, primært i tilknytning til globale faktorer.

Den årlige HICP-inflation i euroområdet var 1,3 pct. i juni, et lille fald i forhold til maj, hvor den var på 1,4 pct., som hovedsagelig skyldtes energiprisinflationen. På grundlag af de nuværende futurespriser på olie vil den samlede inflation sandsynligvis forblive nogenlunde på det nuværende niveau de kommende måneder. Samtidig er mål for den underliggende inflation stadig lave og har endnu ikke vist overbevisende tegn på en stigning, idet det indenlandske omkostningspres, herunder lønvæksten, stadig er afdæmpet. Den underliggende inflation i euroområdet forventes kun at stige gradvist på mellemlangt sigt, understøttet af vores pengepolitiske foranstaltninger, den fortsatte økonomiske vækst og den gradvise absorbering af uudnyttet økonomisk kapacitet i forbindelse hermed.

For så vidt angår den monetære analyse, er væksten i det brede pengemængdemål (M3) fortsat robust. Den årlige vækstrate steg således til 5,0 pct. i maj 2017 (4,9 pct. i april). Som i de foregående måneder blev den årlige vækst i M3 hovedsagelig understøttet af pengemængdemålets mest likvide komponenter med en årlig vækst i det snævre pengemængdemål (M1) på 9,3 pct. i maj 2017, hvilket var uændret i forhold til april.

Det opsving i væksten i udlån til den private sektor, som er blevet observeret siden begyndelsen af 2014, fortsætter. Den årlige vækst i udlån til ikke-finansielle selskaber forblev stabil på 2,4 pct. i maj 2017, mens den årlige vækst i udlån til husholdningerne steg til 2,6 pct. (2,4 pct. i april). Undersøgelsen af bankernes udlån i euroområdet i 2. kvartal 2017 viser, at kreditstandarderne for lån til virksomheder og boliglån til husholdninger er blevet yderligere lempet, og at udlånsvæksten fortsat bliver understøttet af en øget efterspørgsel. Gennemslaget af de pengepolitiske foranstaltninger, som er gennemført siden juni 2014, understøtter fortsat i betydelig grad lånebetingelserne for virksomheder og husholdninger samt kreditstrømme i hele euroområdet.

Sammenfattende bekræftede et krydstjek mellem resultatet af den økonomiske analyse og signalerne fra den monetære analyse, at en meget lempelig pengepolitik fortsat er nødvendig for at sikre en varig tilbagevenden til en inflationsudvikling, der igen nærmer sig et niveau, som ligger under, men tæt på 2 pct.

For at få det fulde udbytte af vores pengepolitiske foranstaltninger er det nødvendigt, at andre politiske områder yder et målrettet bidrag til at styrke vækstpotentialet på langt sigt og reducere sårbarheder. Gennemførelsen af strukturelle reformer skal intensiveres betydeligt for at øge modstandskraften, nedbringe den strukturelle arbejdsløshed og øge produktivitetsvæksten. Hvad angår finanspolitikken, ville alle lande med fordel kunne øge deres bestræbelser på at opnå en mere vækstfremmende sammensætning af de offentlige finanser. En fuldstændig og konsekvent gennemførelse af stabilitets- og vækstpagten og proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer over tid og på tværs af lande er stadig afgørende for at styrke modstandskraften i euroområdets økonomi.

De er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.