Hvorfor er inflationen så høj for tiden?
16. november 2021
Du har måske bemærket, at det på det seneste er blevet dyrere at fylde benzin på bilen, gå til frisør og købe dagligvarer. Selvom nogle ting er blevet billigere end for et år siden, betaler vi samlet set mere for vores indkøb. Det er det, der hedder inflation.
Hvorfor stiger priserne hurtigere end før?
Efter flere år med meget lav inflation nåede inflationen i august, september og oktober 2021 sit højeste niveau i 13 år. Det er der især tre årsager til: Genåbningen af økonomien går hurtigt, højere energipriser presser inflationen op, og desuden noget, statistikerne kalder "basiseffekt".
Økonomien genåbnes hurtigt
Økonomien genåbnes hurtigt, i takt med at flere og flere restriktioner bliver ophævet. Folk er begyndt at rejse igen og at gå på restaurant. De køber mere og bruger nogle af de penge, de ikke kunne bruge under nedlukningen. Når en økonomi vokser, kan virksomhederne nemmere hæve priserne uden at miste kunder. Det er det, vi oplever nu. På et tidspunkt vil folk dog have indhentet det forbrug af varer og tjenesteydelser, som de udsatte under pandemien.
Men det er ikke alt, der bevæger sig i samme tempo. Virksomhederne har svært ved at holde trit med den hurtigt stigende efterspørgsel, mens de retablerer de forsyningskæder, der blev hårdt ramt af pandemien. Udfordringer såsom mangel på skibscontainere betyder, at transporten af varer er blevet vanskeligere og dyrere. Jo længere vanskeligheder som disse varer ved, desto mere sandsynligt er det, at virksomhederne vil vælte disse omkostninger over på deres kunder i form af højere priser.
Pandemien har også ændret den måde, vi lever og arbejder på, og derfor de ting, vi har brug for. Forbrugerne køber mere af visse produkter, fx elektronik og artikler i forbindelse med boligforbedringer, end de virksomheder, der sælger disse produkter, havde regnet med. Det er pludselig svært at få vigtige dele som halvledere. Når virksomhederne ikke kan følge med forbrugernes tempo, stiger priserne. Det er det, økonomer kalder "loven om udbud og efterspørgsel".
Det vil tage noget tid, men denne ubalance mellem udbud og efterspørgsel vil gradvis forsvinde, efterhånden som virksomhederne producerer flere mikrochips og bygger nye skibe.
Højere energipriser presser inflationen op
Olie, gas og el er blevet dyrere i hele verden. Der er mange faktorer, der påvirker energipriserne: Fordi det blæste mindre i Storbritannien, stod vindmøllerne stille, tørke i Brasilien betød mindre vandkraft, og på grund af den kolde vinter sidste år har vi færre olie- og gasreserver. Sammen med den stigende efterspørgsel fik dette priserne til at stige hurtigt. Fordi en stor andel af virksomheders og menneskers omkostninger vedrører energi, har prisen på olie, gas og el meget stor betydning for den samlede inflation. Halvdelen af den seneste stigning i inflationen skyldtes højere energipriser. Da der er så mange ting, der påvirker energipriserne, er det ikke usædvanligt, at de bevæger sig meget op og ned.
Inflationen er høj i dag, fordi den var så lav sidste år
Når vi måler inflation, ser vi på, hvordan priserne ændrer sig fra det ene år til det andet. Priserne var usædvanlig lave, da pandemien sidste år var på sit højeste. Det skyldtes til dels en nedsættelse af momsen i Tyskland. Når man sammenligner de højere priser i dag med de meget lave priser sidste år, vil forskellene synes store. Dette kaldes "basiseffekten" og vil ret hurtigt forsvinde.
Hvad vil der så ske med inflationen næste år?
Vi forventer, at inflationen falder i løbet af 2022. Udbuddet vil gradvis indhente efterspørgslen, markederne forventer, at energipriserne falder næste år, og basiseffekterne vil falde ud af den årlige prissammenligning, som bruges til at måle inflationen.
Men da pandemien var uden fortilfælde i nyere tid, kan denne genopretning muligvis også være anderledes. Det vil måske tage længere tid at rette op på de voldsomme forstyrrelser i forsyningskæderne. Energipriserne kan fortsætte med at stige, også på grund af den grønne omstilling.
Vi holder også godt øje med lønningerne, fordi priser og lønninger påvirker hinanden. Arbejdstagere og fagforeninger beder lige nu om lønstigninger for at kompensere for højere leveomkostninger. Det er normalt. Men hvis lønningerne fortsætter med at stige, kan virksomhederne få dækket deres højere omkostninger ved at sætte priserne op, så priserne bliver presset endnu mere i vejret. Hvis mennesker og virksomheder begynder at forvente, at den højere inflation varer ved, kan den faktiske inflation også stige. Det kalder økonomer en "anden runde-effekt". Indtil videre har vi imidlertid ikke set store lønstigninger.
Hvad kan ECB gøre ved alt dette?
Vi er sikre på, at inflationen vil falde i løbet af 2022. Fordi pengepolitikken slår igennem med en vis forsinkelse, kan den ikke hjælpe på kortvarige stigninger i priserne. Hvis låntagning gøres dyrere på et tidspunkt, hvor højere energi- og brændstofregninger presser folks indtægter og virksomhedernes indtjening, vil det være en uhensigtsmæssig hæmsko for genopretningen.
Og højere renter vil ikke rette op på ubalancen mellem udbud og efterspørgsel, energipriser og basiseffekter, som lige nu presser priserne op. De vil ikke skaffe flere skibscontainere eller øge forsyningen af halvledere og brændstof. Men pengepolitikken kan sikre, at de hurtige prisstigninger ikke bliver permanente. Vi undersøger derfor nøje udsigterne for inflationen i de kommende år.
Det er ECB's opgave at holde priserne stabile, hvilket betyder, at vi sigter mod et inflationsmål på 2 pct. på mellemlang sigt. Det er til gavn for folk i hele euroområdet. Stabile priser er med til at sikre, at økonomien vokser, det giver jobsikkerhed, og du kan trygt regne med, at dine penge er cirka lige så meget værd i morgen som i dag.