European Central Bank - eurosystem
SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter
Christine Lagarde
The President of the European Central Bank
Luis de Guindos
Vice-President of the European Central Bank
  • PENGEPOLITISK ERKLÆRING

PRESSEKONFERENCE

Christine Lagarde, formand for ECB,
Luis de Guindos, næstformand for ECB

Athen, 26. oktober 2023

God eftermiddag. Næstformanden og jeg vil gerne byde jer velkommen til denne pressekonference. Jeg vil gerne takke nationalbankdirektør Yannis Stournaras for den store gæstfrihed og rette en særlig tak til hans medarbejdere for det fremragende arrangement i forbindelse med dagens møde i Styrelsesrådet.

Styrelsesrådet besluttede i dag at fastholde ECB's tre officielle renter. De oplysninger, vi har modtaget, har stort set bekræftet vores tidligere vurdering af inflationsudsigterne på mellemlangt sigt. Inflationen forventes stadig at forblive for høj i for lang tid, og det indenlandske prispres forventes at forblive kraftigt. Samtidig faldt inflationen markant i september, bl.a. på grund af kraftige basiseffekter, og de fleste mål for den underliggende inflation er fortsat aftagende. Vores tidligere renteforhøjelser slår fortsat kraftigt igennem i finansieringsforholdene. Det dæmper i stigende grad efterspørgslen og bidrager således til at mindske inflationen.

Vi er fast besluttet på at sikre, at inflationen rettidigt vender tilbage til vores 2 pct.-mål på mellemlangt sigt. På grundlag af vores aktuelle vurdering finder vi, at ECB's officielle renter ligger på et niveau, der – hvis det fastholdes i tilstrækkelig lang tid – vil yde et væsentligt bidrag til dette mål. Vores fremtidige beslutninger vil sikre, at vores officielle renter fastsættes på et tilstrækkeligt restriktivt niveau, så længe det er nødvendigt.

Vi vil fortsat benytte en dataforankret tilgang, når vi fastlægger niveauet for og varigheden af disse restriktive tiltag. Især baseres vores rentebeslutninger på vores vurdering af inflationsudsigterne med udgangspunkt i nye økonomiske og finansielle data, udviklingen i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission.

De beslutninger, der blev truffet i dag, er beskrevet i en pressemeddelelse, som kan findes på vores websted.

Jeg vil nu nærmere beskrive vores syn på den økonomiske udvikling og inflationsudviklingen og derefter redegøre for vores vurdering af de finansielle og monetære forhold.

Den økonomiske aktivitet

Økonomien i euroområdet er fortsat svag. De seneste oplysninger tyder på et fortsat fald i produktionen i fremstillingssektoren. En afdæmpet udenlandsk efterspørgsel og strammere finansieringsforhold påvirker i stigende grad investeringerne og forbruget. Desuden svækkes servicesektoren også yderligere. Hovedårsagerne er afsmitning fra en svagere industriaktivitet til andre sektorer, aftagende genåbningseffekter og en bredere indvirkning af de højere renter. Økonomien vil sandsynligvis forblive svag resten af i år. Men efterhånden som inflationen falder yderligere, husholdningernes realindkomst retter sig og efterspørgslen efter euroområdets eksport stiger, bør økonomien styrkes i de kommende år.

Den økonomiske aktivitet er hidtil blevet understøttet af et stærkt arbejdsmarked. Arbejdsløsheden var historisk lav på 6,4 pct. i august. Samtidig er der tegn på svækkelse af arbejdsmarkedet. Der skabes færre arbejdspladser, herunder i servicesektoren, i overensstemmelse med den økonomiske afkølings gradvise gennemslag i beskæftigelsen.

Efterhånden som energikrisen aftager, bør regeringerne fortsætte tilbagerulningen af de tilknyttede støtteforanstaltninger. Dette er vigtigt for at undgå forværring af inflationspresset på mellemlangt sigt, hvilket i så fald ville kræve en endnu strammere pengepolitik. Finanspolitikken bør være rettet mod at gøre økonomien mere produktiv og gradvis nedbringe den høje offentlige gæld. Strukturreformer og investeringer, der har til formål at øge euroområdets forsyningskapacitet – som vil blive støttet af den fulde gennemførelse af Next Generation EU-programmet – kan bidrage til at mindske prispresset på mellemlangt sigt og vil samtidig støtte den grønne og den digitale omstilling. Med dette for øje bør reformen af EU's rammer for økonomisk styring afsluttes inden årets udgang, og der bør sættes yderligere skub i fremskridtet hen imod kapitalmarkedsunionen og færdiggørelsen af bankunionen.

Inflationen

Inflationen faldt til 4,3 pct. i september, hvilket er næsten et helt procentpoint lavere end niveauet i august. På kort sigt vil den sandsynligvis falde yderligere, efterhånden som de kraftige prisstigninger for energi og fødevarer, der sås i efteråret 2022, udgår af de årlige tal. Faldet i september var bredt funderet. Fødevareinflationen aftog igen, selvom den stadig er historisk høj. På årsbasis faldt energipriserne med 4,6 pct., men de er på det seneste steget igen og er blevet mindre forudsigelige, givet de geopolitiske spændinger.

Inflationen ekskl. energi og fødevarer faldt til 4,5 pct. i september fra 5,3 pct. i august. Faldet blev understøttet af forbedrede udbudsforhold, gennemslaget fra tidligere energiprisfald og den strammere pengepolitiks indvirkning på efterspørgslen og virksomhedernes "pricing power". Vareinflationen og inflationen i servicesektoren faldt betydeligt til henholdsvis 4,1 pct. og 4,7 pct., idet inflationen i servicesektoren også blev trukket ned af markante basiseffekter. Prispresset inden for turisme og rejser synes at være aftagende.

De fleste mål for den underliggende inflation er fortsat faldende. Samtidig forbliver det indenlandske prispres kraftigt, hvilket også er udtryk for den voksende betydning af stigende lønninger. De fleste mål for inflationsforventningerne på langt sigt ligger i øjeblikket på ca. 2 pct. Nogle indikatorer er ikke desto mindre stadig for høje og kræver nøje overvågning.

Risikovurdering

Risiciene for den økonomiske vækst er fortsat nedadrettede. Væksten kan også være lavere, hvis pengepolitikken har kraftigere virkninger end forventet. En svagere verdensøkonomi ville også påvirke væksten negativt. Ruslands uberettigede krig mod Ukraine og den tragiske konflikt, der er blevet udløst af terrorangrebene i Israel, er væsentlige kilder til geopolitisk risiko. Det kan betyde, at virksomhederne og husholdningerne får mindre tillid og bliver mere usikre på fremtiden, og det kan dæmpe væksten yderligere. Omvendt kan væksten blive højere end forventet, hvis det fortsat robuste arbejdsmarked og stigende realindkomster bevirker, at både private og virksomheder får større tillid og øger forbruget, eller hvis verdensøkonomiens vækst er kraftigere end forventet.

Opadrettede risici for inflationen kan komme fra højere energi- og fødevareomkostninger. De øgede geopolitiske spændinger kan medføre højere energipriser på kort sigt og samtidig bevirke, at udsigterne på mellemlangt sigt bliver mere usikre. Ekstreme vejrforhold og den aktuelle klimakrise mere generelt kan skubbe fødevarepriserne højere op end forventet. En vedvarende stigning i inflationsforventningerne, der ligger over vores mål, eller større stigninger i lønninger eller avancer end forventet kan også få inflationen til at stige, herunder på mellemlangt sigt. Svagere efterspørgsel – fx som følge af en stærkere transmission af pengepolitikken eller en forværring af den økonomiske situation i resten af verden i lyset af øgede geopolitiske risici – vil derimod lette prispresset, især på mellemlangt sigt.

De finansielle og monetære forhold

De lange renter er steget betydeligt siden vores sidste møde. Det afspejler markante stigninger i andre store økonomier Vores pengepolitik slår stadig kraftigt igennem på finansieringsforholdene i et bredere perspektiv. Finansiering er blevet dyrere for bankerne, og renterne på erhvervslån og realkreditlån steg igen i august til henholdsvis 5,0 pct. og 3,9 pct.

Højere lånerenter, med dertil hørende nedskæring af investeringsplaner og boligkøb, medførte et yderligere kraftigt fald i kreditefterspørgslen i 3. kvartal, hvilket fremgår af vores seneste undersøgelse af bankernes udlån. Desuden blev kreditstandarderne for udlån til virksomheder og husholdninger strammet yderligere. Bankerne bliver mere og mere bekymrede over de risici, deres kunder oplever, og er selv mindre risikovillige.

På baggrund heraf er kreditudviklingen blevet yderligere svækket. Den årlige vækst i udlån til virksomheder er faldet kraftigt fra 2,2 pct. i juli til 0,7 pct. i august og 0,2 pct. i september. Udlån til husholdninger var fortsat afdæmpet, idet væksten aftog til 1,0 pct. i august og 0,8 pct. i september. Givet den svage långivning og reduktionen af Eurosystemets balance faldt den årlige vækst i den brede pengemængde fra -1,3 pct. i august – det laveste niveau siden euroens indførelse – og var stadig -1,2 pct. i september.

Konklusion

Styrelsesrådet besluttede i dag at fastholde ECB's tre officielle renter. De oplysninger, vi har modtaget, har stort set bekræftet vores tidligere vurdering af inflationsudsigterne på mellemlangt sigt. Inflationen forventes stadig at forblive for høj i for lang tid, og det indenlandske prispres forventes at forblive kraftigt. Samtidig faldt inflationen markant i september, bl.a. på grund af kraftige basiseffekter, og de fleste mål for den underliggende inflation er fortsat aftagende. Vores tidligere renteforhøjelser slår fortsat kraftigt igennem på finansieringsforholdene. Det dæmper i stigende grad efterspørgslen og bidrager således til at mindske inflationen.

Vi er fast besluttet på at sikre, at inflationen rettidigt vender tilbage til vores 2 pct.-mål på mellemlangt sigt. På grundlag af vores nuværende vurdering finder vi, at renterne nu ligger på et niveau, der – hvis det fastholdes i tilstrækkelig lang tid – vil yde et væsentligt bidrag til at sikre, at inflationen rettidigt vender tilbage til vores mål. Vores fremtidige beslutninger vil sikre, at ECB's officielle renter fastsættes på et niveau, der er tilstrækkeligt restriktivt, så længe det er nødvendigt for at sikre den rettidige tilbagevenden. Vi vil fortsat benytte en dataforankret tilgang, når vi fastlægger niveauet for og varigheden af disse restriktive tiltag.

Vi er under alle omstændigheder klar til at tilpasse alle vores instrumenter inden for vores mandat for at sikre, at inflationen bringes tilbage til vores mellemlangsigtede mål, og for at opretholde den velfungerende transmission af pengepolitikken.

I er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.

KONTAKT

Den Europæiske Centralbank

Generaldirektoratet Kommunikation

Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

Pressekontakt