PRESSEKONFERENCE

Mario Draghi, formand for ECB,
Luis de Guindos, næstformand for ECB,
Frankfurt am Main, 12. september 2019

INDLEDENDE BEMÆRKNINGER

Mine damer og herrer, det er mig en stor glæde, sammen med næstformanden, at kunne byde jer velkommen til denne pressekonference. Vi vil nu orientere om resultatet af dagens møde i Styrelsesrådet.

På baggrund af vores regelmæssige økonomiske og monetære analyser har vi vurderet udsigterne for økonomien og inflationen grundigt og har i denne forbindelse også taget stabens seneste makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet i betragtning. Som resultat heraf traf Styrelsesrådet følgende beslutninger som led i bestræbelserne på at opfylde målsætningen om prisstabilitet.

For det første besluttede vi, for så vidt angår ECB's officielle renter, at nedsætte renten på indlånsfaciliteten med 10 basispoint til -0,50 pct. Renten på de primære markedsoperationer og renten på den marginale udlånsfacilitet fastholdes på de nuværende henholdsvis 0,00 pct. og 0,25 pct. Vi forventer nu, at ECB's officielle renter forbliver på deres nuværende eller et lavere niveau, indtil vi har konstateret en robust bevægelse af inflationsudsigterne mod et niveau, der er tilstrækkelig tæt på, men under 2 pct. inden for vores fremskrivningsperiode, og en sådan konvergens er blevet konsekvent afspejlet i den underligende inflationsudvikling.

For det andet besluttede Styrelsesrådet, at nettoopkøbene genoptages under Styrelsesrådets program til opkøb af aktiver (APP) på et månedligt niveau på 20 mia. euro fra og med 1. november. Vi forventer, at de fortsætter, så længe det er nødvendigt for at styrke den lempende effekt af vores pengepolitiske renter, og at de ophører, kort før vi begynder at forhøje ECB's officielle renter.

For det tredje er det vores hensigt fortsat fuldt ud at geninvestere afdragene på hovedstolen fra værdipapirer opkøbt inden for APP, efterhånden som de forfalder, i en længere periode efter den dato, hvor vi begynder at forhøje ECB's officielle renter, og i hvert fald så længe det er nødvendigt for at fastholde gunstige likviditetsforhold og en meget lempelig pengepolitik.

For det fjerde besluttede vi at ændre modaliteterne for den nye serie af kvartalsvise målrettede langfristede markedsoperationer (TLTRO-III) for at fastholde bankernes gunstige udlånsvilkår, sikre en gnidningsløs transmission af pengepolitikken og yderligere understøtte den lempelige pengepolitik. Renten ved den enkelte operation bliver nu fastsat som den gennemsnitlige rente ved Eurosystemets primære markedsoperationer i den pågældende TLTRO's løbetid. For banker, hvis godkendte nettolångivning overskrider et benchmark, bliver renten ved TLTRO-III-operationer lavere og kan blive så lav som den gennemsnitlige rente på indlånsfaciliteten i operationens løbetid. Operationernes løbetid forlænges fra to til tre år.

For det femte besluttede Styrelsesrådet at indføre et todelt system til forrentning af reserver, hvor en del af bankernes overskydende likviditet fritages fra den negative rente på indlånsfaciliteten for at understøtte den bankbaserede transmission af pengepolitikken.

Separate pressemeddelelser med yderligere information om de foranstaltninger, som Styrelsesrådet har truffet, bliver offentliggjort i eftermiddag kl.15.30 CET.

Styrelsesrådet fremhævede igen behovet for en yderst lempelig pengepolitik i en længere periode. For at sikre en vedvarende udvikling i inflationen i retning af Styrelsesrådets inflationsmål og i overensstemmelse med forpligtelsen til symmetri i inflationsmålet er Styrelsesrådet fortsat rede til, alt efter omstændighederne, at justere alle sine instrumenter.

Dagens beslutninger blev truffet som reaktion på den omstændighed, at inflationen endnu ikke lever op til vores mål. Nye data siden Styrelsesrådets seneste møde tyder således på en mere langvarig svaghed i euroområdets økonomi, vedvarende udtalte nedadrettede risici og et afdæmpet inflationspres. Dette er afspejlet i stabens nye fremskrivninger, som viser en yderligere nedjustering af inflationsudsigterne.

Samtidig understøtter en robust beskæftigelsesvækst og stigende lønninger fortsat modstandskraften i euroområdets økonomi. Med dagens omfattende pakke af pengepolitiske beslutninger stimulerer vi pengepolitikken betydeligt for at sikre, at de finansielle forhold forbliver meget gunstige og understøtter væksten i euroområdet, den igangværende opbygning af indenlandske prispres og dermed en vedvarende konvergens i inflationen mod vores mål på mellemlangt sigt.

Lad mig nu nærmere forklare vores vurdering og i den forbindelse begynde med den økonomiske analyse. Realt BNP i euroområdet steg med 0,2 pct. kvartal-til-kvartal i 2. kvartal 2019 efter en vækst på 0,4 pct. i det foregående kvartal. Nye økonomiske data og undersøgelsesdata peger fortsat i retning at en moderat, men positiv vækst i 3. kvartal 2019. Denne nedgang i væksten afspejler hovedsagelig den aktuelle svaghed i den internationale handel i en situation med længerevarende global usikkerhed, der navnlig påvirker euroområdets fremstillingssektor.

Samtidig viser service- og bygge- og anlægssektoren fortsat modstandskraft, og væksten i euroområdet understøttes også af gunstige finansieringsforhold, yderligere fremgang i beskæftigelsen og stigende lønninger, euroområdets marginalt ekspansive finanspolitik og den fortsatte – omend noget langsommere – vækst i den globale aktivitet.

Denne vurdering er overordnet set afspejlet i ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet fra september 2019. Her ventes det årlige reale BNP at stige med 1,1 pct. i 2019, 1,2 pct. i 2020 og 1,4 pct. i 2021. Sammenlignet med stabens makroøkonomiske fremskrivninger fra juni 2019 er udsigten for væksten i realt BNP blevet nedjusteret en smule i 2019 og 2020.

De risici, der knytter sig til vækstudsigterne for euroområdet, er fortsat nedadrettede. De knytter sig primært til den langvarige usikkerhed i relation til geopolitiske faktorer, den stigende trussel om protektionisme og sårbarheder i vækstmarkedsøkonomierne.

Ifølge Eurostats foreløbige skøn var den årlige HICP-inflation i euroområdet 1,0 pct. i august 2019, hvilket var uændret i forhold til juli. Lavere energiinflation blev udlignet af højere fødevareinflation, mens HICP-inflationen, ekskl. energi og fødevarer, var uændret. Baseret på de nuværende futurespriser på olie vil den samlede inflation sandsynligvis falde, inden den begynder at stige igen mod udgangen af året. Mål for den underliggende inflation var stadig generelt afdæmpede og indikatorer for inflationsforventningerne befinder sig på et lavt niveau. Selvom lønomkostningspresset tog til i styrke og omfang på baggrund af en høj kapacitetsudnyttelse og strammere arbejdsmarkedsforhold, tager det længere tid om at slå igennem i inflationen end hidtil antaget. På mellemlangt sigt forventes den underliggende inflation at stige, idet den understøttes af vores pengepolitiske foranstaltninger, den fortsatte økonomiske vækst og en robust lønvækst.

Denne vurdering er også stort set på linje med ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet fra september 2019. Her ventes en årlig HICP-inflation på 1,2 pct. i 2019, 1,0 pct. i 2020 og 1,5 pct. i 2021. Sammenlignet med stabens makroøkonomiske fremskrivninger fra juni 2019 er udsigterne for HICP-inflationen blevet nedjusteret i hele fremskrivningsperioden, hvilket især afspejler de lavere energipriser og den svagere vækstsituation.

For så vidt angår den monetære analyse, steg væksten i den brede pengemængde (M3) fra 4,5 pct. i juni 2019 til 5,2 pct. i juli. Den stadige vækst i den brede pengemængde afspejler bankernes fortsatte kreditgivning til den private sektor og lave alternativomkostninger ved M3-beholdninger. Det snævre pengemængdemål (M1) yder fortsat det største bidrag til væksten i den brede pengemængde på komponentsiden.

Den årlige vækst i udlån til ikke-finansielle selskaber var uændret på 3,9 pct. i juli 2019. Den årlige vækst i de samlede udlån til ikke-finansielle selskaber er stadig solid, selvom kortfristede lån – som er mere konjunkturfølsomme – viser tegn på svækkelse. Den årlige vækst i udlån til husholdninger var på 3,4 pct. i juli efter 3,3 pct. i juni og fortsatte dermed den gradvise fremgang. Generelt understøttes udlånsvæksten stadig af historisk lave renter på banklån.

De pengepolitiske foranstaltninger, som vi traf i dag – herunder de mere lempelige vilkår for den nye serie af TLTRO-III – vil bidrage til at sikre bankernes gunstige udlånsvilkår og vil fortsat understøtte adgangen til finansiering, især for små og mellemstore virksomheder.

Sammenfattende bekræftede et krydstjek mellem resultatet af den økonomiske analyse og signalerne fra den monetære analyse, at der stadig er behov for en meget lempelig pengepolitik for at sikre en fortsat vedvarende konvergens i inflationen i retning af et niveau, der ligger under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt.

For at få det fulde udbytte af vores pengepolitiske foranstaltninger er det nødvendigt, at andre politiske områder yder et mere målrettet bidrag til at styrke vækstpotentialet på langt sigt, understøtte den samlede efterspørgsel i den aktuelle situation og reducere sårbarheder. Gennemførelsen af strukturpolitikker i eurolandene skal intensiveres betydeligt for at øge produktiviteten og vækstpotentialet i euroområdet, nedbringe den strukturelle arbejdsløshed og øge modstandskraften. Det relevante udgangspunkt herfor bør være de landespecifikke henstillinger for 2019.

Hvad angår finanspolitikken, bliver den økonomiske aktivitet for tiden understøttet i en vis grad af den marginalt ekspansive finanspolitik i euroområdet. På baggrund af de svækkede økonomiske udsigter og de stadig udtalte nedadrettede risici bør regeringer med et finanspolitisk råderum handle effektivt og rettidigt. I lande, hvor den offentlige gæld er høj, er regeringerne nødt til at føre en forsigtig politik, som vil skabe de rette vilkår for, at de automatiske stabilisatorer kan virke frit. Alle lande bør øge deres bestræbelser på at opnå en mere vækstfremmende sammensætning af de offentlige finanser.

På samme måde er en gennemsigtig og konsekvent gennemførelse af Den Europæiske Unions ramme for finanspolitisk og økonomisk styring over tid og på tværs af lande stadig afgørende for at styrke modstandskraften i euroområdets økonomi. En forbedring af Den Økonomiske og Monetære Unions funktion prioriteres fortsat. Styrelsesrådet ser med tilfredshed på det igangværende arbejde og opfordrer til, at der tages yderligere konkrete og målrettede skridt til at fuldføre bankunionen og kapitalmarkedsunionen.

I er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.

Medie- og pressehenvendelser