PRESSEKONFERENCE

PRESSEKONFERENCE
Christine Lagarde, formand for ECB
Luis de Guindos, næstformand for ECB

Frankfurt am Main, 10. juni 2021

Mine damer og herrer, det er mig en stor glæde, sammen med næstformanden, at kunne byde jer velkommen til denne pressekonference. Vi vil nu orientere om resultatet af mødet i Styrelsesrådet, som også havde deltagelse af ledende næstformand i Kommissionen, Valdis Dombrovskis.

Efter nedgangen i 1. kvartal 2021 er økonomien i euroområdet gradvis ved at blive genåbnet, efterhånden som pandemisituationen bedres, og der gøres betydelige fremskridt i vaccinationskampagnerne. De nyeste data viser tegn på fornyet vækst i aktiviteten i servicesektoren og fortsat vækst i industriproduktionen. Vi forventer en yderligere vækst i den økonomiske aktivitet i 2. halvdel af året, i takt med at yderligere inddæmningsforanstaltninger ophæves. En stigning i forbrugsudgifterne, en kraftig global efterspørgsel og lempelige penge- og finanspolitikker bliver en afgørende støtte for genopretningen. Samtidig er der fortsat usikkerhed, idet de økonomiske udsigter på kort sigt stadig afhænger af pandemiens udvikling og af, hvordan økonomien reagerer efter genåbningen. Inflationen er steget de seneste måneder, hvilket stort set skyldes basiseffekter, midlertidige faktorer og en stigning i energipriserne. Den forventes at stige yderligere i 2. halvdel af året, inden den begynder at falde, efterhånden som en række midlertidige faktorer gradvis forsvinder. Eurosystemets stabs seneste fremskrivninger peger i retning af en gradvis stigning i det underliggende inflationspres i hele fremskrivningsperioden, selvom presset forbliver afdæmpet i sammenhæng med en ledig kapacitet i økonomien, som stadig er betydelig, og som kun gradvis vil blive absorberet i løbet af fremskrivningsperioden. Den samlede inflation forventes at holde sig under det mål, som vi sigter mod, i fremskrivningsperioden.

Det er fortsat afgørende, at der fastholdes gunstige finansieringsforhold, så længe pandemien varer, for at reducere usikkerheden og styrke tilliden og dermed understøtte den økonomiske aktivitet og sikre prisstabilitet på mellemlangt sigt. Finansieringsforholdene for virksomheder og husholdninger er forblevet stort set stabile siden vores pengepolitiske møde i marts. Markedsrenterne er dog steget yderligere. Selvom den fortsatte stigning i markedsrenterne delvis afspejler forbedrede økonomiske udsigter, kan den føre til en stramning af finansieringsforholdene i bredere forstand, som er relevant for hele økonomien. Det ville være for tidligt med en sådan stramning og ville udgøre en risiko for den igangværende økonomiske genopretning og inflationsudsigterne.

Dette var baggrunden for, at Styrelsesrådet besluttede at bekræfte sin meget lempelige pengepolitik.

Vi fastholder ECB's officielle renter. Vi forventer, at de forbliver på deres nuværende eller et lavere niveau, indtil vi har konstateret en robust bevægelse af inflationsudsigterne mod et niveau, der er tilstrækkelig tæt på, men under 2 pct. inden for vores fremskrivningsperiode, og en sådan konvergens er blevet konsekvent afspejlet i den underliggende inflationsudvikling.

Vi fortsætter nettoopkøbene af aktiver under opkøbsprogrammet på foranledning af den pandemiske nødsituation (PEPP), der har en samlet ramme på 1.850 mia. euro, i hvert fald indtil udgangen af marts 2022, og i alle tilfælde indtil Styrelsesrådet vurderer, at den kritiske fase af coronakrisen er ovre. På baggrund af en fælles vurdering af finansieringsforholdene og inflationsudsigterne forventer Styrelsesrådet, at nettoopkøbene under PEPP i det kommende kvartal fortsat bliver gennemført i et betydeligt højere tempo end i de første måneder af året.

Vi vil opkøbe fleksibelt og på markedsvilkår og med henblik på at forhindre en gradvis stramning af finansieringsforholdene, som ikke er i overensstemmelse med at modvirke pandemiens negative effekt på den ventede inflationsudvikling. Hertil kommer, at fleksibiliteten i opkøbene over tid, på tværs af aktivklasser og landene imellem fortsat vil understøtte den gnidningsløse transmission af pengepolitikken. Hvis det er muligt at fastholde gunstige finansieringsforhold med strømme af aktivopkøb, der ikke sprænger rammen i løbet af tidshorisonten for nettoopkøb inden for PEPP, er det ikke nødvendigt at bruge rammen fuldt ud. Tilsvarende vil det være muligt at rekalibrere rammen, hvis det er nødvendigt for at fastholde gunstige finansieringsforhold for at bidrage til at modvirke det negative stød, som pandemien har givet inflationsudviklingen.

Vi vil fortsat geninvestere afdragene på hovedstolen fra værdipapirer opkøbt under PEPP, efterhånden som de forfalder, i hvert fald indtil udgangen af 2023. Den fremtidige udfasning af PEPP-porteføljen vil under alle omstændigheder blive styret, så den ikke indvirker på den passende pengepolitiske linje.

Nettoopkøbene under opkøbsprogrammet (APP) vil fortsætte på et månedligt niveau på 20 mia. euro. Vi forventer stadig, at de månedlige nettoopkøb under APP fortsætter, så længe det er nødvendigt for at styrke den lempende effekt af de pengepolitiske renter, og at de ophører, kort før vi begynder at forhøje ECB's officielle renter.

Det er også vores hensigt fortsat fuldt ud at geninvestere afdragene på hovedstolen fra værdipapirer opkøbt inden for APP, efterhånden som de forfalder, i en længere periode efter den dato, hvor vi begynder at forhøje ECB's officielle renter, og i hvert fald så længe det er nødvendigt for at fastholde gunstige likviditetsforhold og en meget lempelig pengepolitik.

Endelig vil vi fortsat stille rigelig likviditet til rådighed ved hjælp af markedsoperationerne. Den opnåede finansiering ved den tredje række af målrettede langfristede markedsoperationer (TLTRO-III) spiller en afgørende rolle med hensyn til at understøtte bankernes långivning til virksomheder og husholdninger.

Vores foranstaltninger bidrager til at fastholde gunstige finansieringsforhold for alle sektorer i økonomien, hvilket er nødvendigt for en vedvarende økonomisk genopretning og for at sikre prisstabilitet. Vi vil også fortsat overvåge udviklingen i valutakursen og dens mulige konsekvenser for inflationsudsigterne på mellemlangt sigt. Vi er rede til, alt efter omstændighederne, at justere alle vores instrumenter, således at der opnås en vedvarende udvikling i inflationen i retning af inflationsmålet i overensstemmelse med vores forpligtelse til symmetri.

Lad mig nu nærmere forklare vores vurdering og i den forbindelse begynde med den økonomiske analyse. I 1. kvartal 2021 faldt realt BNP i euroområdet yderligere med 0,3 pct. og lå 5,1 pct. under niveauet før pandemien i 4. kvartal 2019. Konjunkturbarometre og højfrekvente indikatorer peger i retning af en betydelig forbedring af aktiviteten i 2. kvartal 2021.

Virksomhedsundersøgelser viser en kraftig genopretning inden for servicesektoren, i takt med at smittetallet falder, som giver mulighed for en gradvis normalisering af aktiviteter, der indebærer tæt fysisk kontakt. Industriproduktionen er fortsat robust, understøttet af en solid global efterspørgsel, selvom flaskehalse på udbudssiden kan give en vis modvind for industriaktiviteten på kort sigt. Indikatorer for forbrugertillid er stigende, hvilket tyder på et kraftigt opsving i det private forbrug i den kommende periode. Erhvervsinvesteringerne udviser stadig resiliens trods virksomhedernes svagere balancer og fortsat usikkerhed om de økonomiske udsigter.

Vi forventer, at væksten fortsat øges kraftigt i 2. halvdel af 2021, efterhånden som fremskridtene i vaccinationskampagnerne giver mulighed for at lempe inddæmningsforanstaltningerne yderligere. På mellemlangt sigt forventes økonomien i euroområdet at blive holdt oppe af både en kraftigere global og indenlandsk efterspørgsel og fortsat støtte fra penge- og finanspolitikken.

Denne vurdering stemmer i store træk overens med basisscenariet i Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet fra juni 2021. Her ventes en årlig vækst i realt BNP på 4,6 pct. i 2021, 4,7 pct. i 2022 og 2,1 pct. i 2023. Sammenlignet med ECB's stabs fremskrivninger fra marts 2021 er udsigterne for den økonomiske aktivitet blevet opjusteret i 2021 og 2022, hvorimod de er uændrede i 2023.

Samlet set er det vores opfattelse, at de risici, der knytter sig til vækstudsigterne for euroområdet, er stort set afbalancerede. På den ene side kan en endnu kraftigere genopretning bygge på de lysere udsigter for den globale efterspørgsel og en hurtigere end forventet nedgang i husholdningernes opsparing, når forsamlings- og rejserestriktionerne er blevet ophævet. På den anden side er den fortsatte pandemi – og spredningen af virusmutationer – samt pandemiens indvirkninger på de økonomiske og finansielle forhold stadig kilder til nedadrettet risiko.

I henhold til Eurostats foreløbige skøn steg den årlige inflation i euroområdet fra 1,3 pct. i marts til 1,6 pct. i april og 2,0 pct. i maj 2021. Stigningen skyldtes hovedsagelig en kraftig stigning i energiprisinflationen, som afspejler både betydelige opadrettede basiseffekter samt måned-til-måned-stigninger og i mindre omfang en minimal stigning i prisstigningstakten for industrivarer ekskl. energi. Den samlede inflation vil sandsynligvis stige yderligere, når vi nærmer os efteråret, hvilket hovedsagelig skyldes udløbet af den midlertidige momsnedsættelse i Tyskland. Inflationen forventes at falde igen i begyndelsen af næste år, efterhånden som de midlertidige faktorer gradvis forsvinder, og de globale energipriser falder.

Vi forventer, at det underliggende prispres stiger noget i år som følge af midlertidige udbudsbegrænsninger og genopretningen i den indenlandske efterspørgsel. Samlet set vil prispresset dog sandsynligvis forblive afdæmpet, hvilket delvis skyldes et lavt lønpres i sammenhæng med en ledig kapacitet i økonomien, som stadig er betydelig, og apprecieringen af eurokursen.

Når virkningen af pandemien svinder, vil afviklingen af den betydelige ledige kapacitet – understøttet af lempelige penge- og finanspolitikker – bidrage til en gradvis stigning i den underliggende inflation på mellemlangt sigt. Undersøgelsesbaserede mål og markedsbaserede indikatorer for inflationsforventningerne på langt sigt befinder sig stadig på et lavt niveau, selvom de markedsbaserede indikatorer er fortsat med at stige.

Denne vurdering stemmer i store træk overens med basisscenariet i Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet fra juni 2021. Her ventes en årlig inflation på 1,9 pct. i 2021, 1,5 pct. i 2022 og 1,4 pct. i 2023. Sammenlignet med ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger fra marts 2021 er inflationsudsigterne blevet opjusteret for 2021 og 2022, hvilket primært skyldes midlertidige faktorer og en højere energiprisinflation. De er uændrede for 2023, idet stigningen i den underliggende inflation stort set opvejes af et forventet fald i energiprisinflationen. HICP-inflationen ekskl. energi og fødevarer ventes at stige fra 1,1 pct. i 2021 til 1,3 pct. i 2022 og 1,4 pct. i 2023, hvilket vil sige en opjustering i hele fremskrivningsperioden i forhold til marts 2021-fremskrivningerne.

For så vidt angår den monetære analyse, faldt den årlige vækst i den brede pengemængde (M3) til 9,2 pct. i april 2021, et fald fra 10,0 pct. i marts og 12,3 pct. i februar. Nedgangen i marts og april skyldtes delvis kraftige negative basiseffekter, da store indstrømninger i den første fase af pandemikrisen ikke længere indgår i de årlige vækststatistikker. Den afspejler også en afdæmpning af udviklingen i pengemængden på kort sigt, som hovedsagelig skyldes en svagere udvikling i husholdningers og virksomheders indskud i april og lavere likviditetsbehov, i takt med at pandemisituationen forbedres. Eurosystemets igangværende opkøb af aktiver er fortsat den største kilde til pengeskabelse. Selvom væksten i det snævre pengemængdemål (M1) også er aftagende, ydede det fortsat det største bidrag til væksten i den brede pengemængde. M1's store bidrag er i overensstemmelse med en stadig udpræget præference for likviditet i den pengeholdende sektor og lave alternativomkostninger ved at holde de mest likvide former for penge.

Den årlige vækst i udlån til den private sektor faldt til 3,2 pct. i april (mod 3,6 pct. i marts og 4,5 pct. i februar). Faldet fandt sted på et tidspunkt, hvor långivningen til ikke-finansielle selskaber og til husholdninger udviklede sig modsatrettet. Den årlige vækst i udlån til ikke-finansielle selskaber faldt til 3,2 pct. i april (mod 5,3 pct. i marts og 7,0 pct. i februar). Nedgangen afspejler store negative basiseffekter og en vis fremrykning af långivning til marts, som havde relation til april. Den årlige vækst i udlån til husholdninger steg til 3,8 pct. i april (mod 3,3 pct. i marts og 3,0 pct. i februar) understøttet af solide månedlige strømme og positive basiseffekter.

Sammen med de foranstaltninger, der er vedtaget af nationale regeringer og andre EU-institutioner, vil vores pengepolitiske foranstaltninger generelt fortsat være en afgørende understøttende faktor for bankernes udlånsvilkår og adgangen til finansiering, navnlig for dem, der er mest påvirket af pandemien.

Sammenfattende bekræftede et krydstjek mellem resultatet af den økonomiske analyse og signalerne fra den monetære analyse, at der er behov for en meget lempelig pengepolitik for at understøtte den økonomiske aktivitet og sikre en solid konvergens i inflationen i retning af et niveau, der ligger under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt.

For så vidt angår finanspolitikken, er en ambitiøs og koordineret finanspolitik fortsat altafgørende, idet en for tidlig tilbagerulning af den finanspolitiske støtte ville risikere at svække genopretningen og forstærke de vedvarende mén på længere sigt. De nationale finanspolitikker bør således fortsat yde kritisk og hurtig støtte til de virksomheder og husholdninger, som er hårdest ramt af den igangværende pandemi og inddæmningsforanstaltningerne i tilknytning hertil. Samtidig bør de finanspolitiske foranstaltninger stadig være midlertidige og kontracykliske, samtidig med at det sikres, at de er tilstrækkelig målrettede til at kunne adressere sårbarheder effektivt og understøtte en hurtig genopretning af økonomien i euroområdet. De tre sikkerhedsnet, som Det Europæiske Råd har tilsluttet sig, for arbejdstagere, virksomheder og regeringer, yder vigtig finansiel støtte.

Styrelsesrådet ønsker endnu en gang at understrege den centrale rolle, som Next Generation EU-pakken spiller. Medlemslandene opfordres til at anvende midlerne produktivt, og til at de bliver ledsaget af produktivitetsfremmende strukturpolitikker. Hermed vil Next Generation EU-programmet kunne bidrage til en hurtigere, kraftigere og mere ensartet genopretning og øge den økonomiske resiliens og vækstpotentialet i medlemslandenes økonomier. Derved vil programmet understøtte effektiviteten af pengepolitikken i euroområdet. Sådanne strukturpolitikker er særlig vigtige for at forbedre økonomiske strukturer og institutioner og sætte mere gang i den grønne og den digitale omstilling.

I er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.